JESUSLIVET - APOSTLEN FILLIP.
Aposlen Fillip.



Www.Bibelselskabet.dk


På sin vandring kom Jesus ofte til Betsajda, se Markus 8.22. Lukas. 9.10. Lukas. 10.13. Fra denne lille fiskerby kom ikke mindre end tre af Jesu tolv apostle, foruden Andreas og Peter var også Filip fra Betsajda, se Johs. 1 :44. Han har antagelig, ligesom de to brødre, været Johannes Døberens disciple og været ungdomsven med dem. Nogle af kirkefædrene har antaget, at Filip var den discipel, som sagde til Jesus, da Jesus kaldte ham: Herre! giv mig først lov til at gå hen og begrave min far. Men af Jesus fik det svar: Følg du mig, og lad de døde begrave deres døde! Se Mattæus.. 8:21-22. Denne gamle tradition finder dog ingen støtte i evangeliets korte beretning om ham. Der fortælles ikke noget om Filip i de tre første evangelier, hans navn nævnes kun i apostelfortegnelsen. Og i Apostlenes Gerninger er hans navn kun nævnt i forbindelse med bedemødet i salen i Jerusalem, se Ap.g. 1:13. Man må ikke forveksle ham med evangelisten af samme navn, som omtales enere steder i dette skrift. Det er evangelisten Johannes, der giver os de få interessante oplysninger om ham, som vi har.



I Johannes. 1:43. Fortælles der kort og godt om Filips møde med Jesus. Hans to ungdomsvenner har haft deres møde med Jesus dagen før, se Johannes. 1:35. Og man må antage, at Andreas har talt til Jesus om Filip, for det præ ger jo ham, at han ønsker at føre andre i forbindelse med Jesus. Det har været en alvorlig stund for Filip, da han hørte Jesu kald; men det, at ungdomsvennerne havde valgt at følge Jesus, hjalp ham nok, så valget alligevel i nogen måde blev let. idet er godt at have gode venner, der viser den rigtige vej, og som kan give gode råd, når man står over for livets store afgørende valg. Derfor gælder det om at være forsigtig i sit valg af venner. Ja, det er en rigdom at have gode venner, rigest er dog den, der har Jesus til ven. Er han ikke din ven, min kære læser, så søg ham, han søger efter dig, vil du, lig Filip, lade dig finde af ham og følge ham? At Filip virkelig var blevet grebet af Jesus og overbevist om, at han var den, som Moses og profeterne havde skrevet om, forstår vi af den nidkærhed, frimodighed og varme, som han giver udtryk for ved omgående at opsøge sin ven Natanael og fortælle ham om sit møde med Jesus. Den bedste måde at følge Jesus på er at føre andre mennesker til ham. Filip havde den forret, at han bogstaveligt kunne føre Natanael til Jesus. Vi fristes til med Grundtvig at sige: I var lykkelige, I, som så Guds søn på jord! Øren, I blev hovedrige, da I lyttede' til hans ord. Sådan kan vi ikke føre mennesker i forbindelse med Jesus; men vi kan indbyde dem til møde og fortælle dem, hvad vi selv har oplevet i samfundslivet med Jesus.


Natanael var en skeptiker, en af de vanskelige at føre til Jesus; men Filip giver sig ikke til at diskutere med ham, han siger ganske enkelt: "Kom og se!" Johs. l :45-46. Pastor Olfert Ricard har nok ret, når han siger om Filip: "Der kommer han så glad for at dele sin glæde med vennen og er slet ikke forberedt på at skulle diskutere med ham. Det var nu det gode, at han heller ikke forsøgte på det. En anden ville her have følt sig fristet til at føre bevis med mange ord. Om der kan komme noget godt fra Nazareth? Ja, hvorfor i alverden skulle der ikke det? Er du så bornert, at du mener, der ikke skulle kunne komme en stor ånd fra en lille by? Må jeg spørge: hvor stor skal en by da være for at kunne producere store ånder? o.s.v.


Sådan ville mulig du og jeg have båret os ad i vor iver og klogskab, og for hvert bevis, vi fremførte, ville den anden nok have et bevis ved hånden, der sagde det stik modsatte, og en fra en giver nul. Filip var til sin lykke, og til sin vens lykke ikke nær så klog. Han studsede vel over vennens mistænksomhed og blev en smule skuffet, men sagde så på sin trohjertede måde: "Kom og se!" Det var simpelthen ikke til at modstå. Det kom fra det troskyldigste, redeligste sind, så enfoldig og så overtalende, så uendelig ligetil: "Kom og se!" Det er rigtignok ikke svar på den andens indvending, aldeles ikke, men det er dette usigelig naturlige og derfor uangribelige: "Kom og se!", hvor der ikke et andet for at gøre end at komme og se; man er afvæbnet."



Hvordan, følger du Jesus på samme måde som Filip - som sjælevinder?

Det næste, evangelisten Johannes fortæller os om Filip, finder vi i kap. 6:5. Det er ved påske, jødernes store højtid. Mange drager op til Jerusalem for at fejre højtiden. Og selvom Jesus og hans disciple havde søgt ud til et øde sted, fandt en stor skare ham alligevel. Og da Jesus får øje på denne store skare, er det, at han stiller Filip på en prøve. Alle troende mennesker bliver prøvet og ifølge 1. Pet. 1:7 er den prøvede tro dyrebar. Prøvelsernes art kan være højst forskellige, her gælder det det daglige brød. Filip bestod ikke prøven, han brugte fornuften i stedet for troen. Fornuften regner med omstændighederne og midlerne og kommer til kort. "For to hundrede denarer brød er ikke nok til dem, så de hver kan få blot en smule," sagde Filip, se v.7. Troen derimod regner med Jesus alene. Vi mindes digterens ord: Tro dig igennem, håb på din Gud, dette er ordets herlige bud! Stol kun på Jesus, han har dig kær, tro dig igennem nød og besvær." En dag kort før Jesu død mødte Filip nogle grækere, der siger til ham: "Herre, vi vil gerne se Jesus." Johs. 3 12:20-21. Disse grækere var antagelig proselytter, mennesker, der var gået over til jødedommen. Når de hen vendte sig til Filip, var grunden måske den, at han havde et græsk navn. Lad os, idet vi bemærker, at grækerne kom til Filip på deres besøgelsestid for at få hjælp, stille os selv det spørgsmål: vil nogen komme til dig og mig for at søge hjælp i åndelige spørgsmål? Det ser ikke ud til, at Filip er i besiddelse af samme nidkærhed og varme, som da han førte Natanael til Jesus. Han synes i dette tilfælde at være betænkelig. Hvad var grunden? Var det, fordi de var hedninger? Jesus havde jo ved en lejlighed sagt: "Jeg er ikke udsendt til andre end til de fortabte får af Israels hus," se Matt. 15:24. Og da Jesus sendte disciplene ud, havde han jo bla. sagt: "Gå ikke ud på hedningernes veje og ikke ind i samaritanernes byer!" Matt. 10: 5. Men på den anden side så havde Jesus jo også vist sig venlig og imødekommende overfor dem, som ikke tilhørte Israels folk, som for eksempel den kanaanæiske kvinde og 'høvedsmanden, se Matt. 15:21 og Johs. 7:2 f. Eller var grunden en hel anden? Var han, selvom han var sammen Jesus hver dag, dog alligevel, åndeligt talt, kommet på afstand fra Jesus? Havde han mistet sin første kærlighed til Jesus, og de ufrelste? Ja, hvorledes går det til at komme på afstand fra Jesus og miste sin første kærlighed? Forskellige ting kan være årsag til det f.eks. forsømmelse af ordet, bønnen og de helliges samfund. Derfor vær vågen! Filip går vejen om ad Andreas, og de går sammen til Jesus. Her er igen et skønt eksempel på, at det er godt at have gode og forstående venner, som kan hjælpe og råde, når man selv står bange og spørgende.



I betragtningen af Filip kommer man til det resultat, at han havde et utilfredsstillet indre. Det er i nadversalen den sidste aften før Jesu korsfæstelse, at det åbenbares, se Johs. 14:1-11. Jesus taler til sine disciple om sin bortgang, og Filip afbryder ham og siger: "Herre! vis os Faderen, og det er os nok" Det kunne se ud til, at Jesus ikke var nok for Filip, han søgte efter noget nyt. Desværre har der ned gennem tiderne været mennesker, der, ligesom Filip, fik begyndt godt, men som lod sig forlede af en stadig higen efter noget nyt, som for eksempel galaterne, se Gal. 1:6-7 og 3:1. Sådanne mennesker findes der også i dag. Jesus var nok for Filip, da han førte Natanael til ham; men nu er det, som om Filip søger noget nyt. Han må ikke have set Jesu herlighed på samme måde, som de tre disciple, der var med på forklarelsens bjerg, han har ikke set Jesus som en åbenbaring af den evige Gud. Det er underligt, for Jesus havde jo ladet ham se meget, og meget havde han hørt. Hele tiden havde Jesus brugt sin guddomsmagt i kærlighedens tjeneste og spredt velsignelse omkring sig og på den måde åbenbaret, hvem han var ved at herliggøre Faderen. Jesus sørger, når han ikke er nok for sine disciple. Det lyder også så vemodsfyldt til Filip: "Så lang en tid har jeg været hos jer, og du har ikke lært mig at kende, Filip? Den, som har set mig, har set Faderen, hvordan kan du så sige: Vis os Faderen?" Det spørgsmål trænger sig på: Hvordan er det med vort kendskab til Jesus? Mange af dette blads læsere har, som jeg, vandret med Jesus i mange år; men har vi været åben for ham, så vi så noget af hans guddoms herlighed? Filips udtalelse viser os, at man kan leve længe sammen med Jesus uden virkelig at kende ham.


Er du en filip-kristen, da skal du vide, at Jesus venter på dig, ikke for at revse, formane, irettesætte eller tugte dig; men for at hjælpe, løfte og ·forny dig, bringe de gamle dage tilbage, hvor du igen bliver grebet af Jesus og får din tabte nidkærhed, frimodighed og varme tilbage. Skal han vente forgæves? Sidste gang apostelen' Filips navn nævnes i Det ny Testamente er i Ap.g. 1:13. Vi finder ham da sammen med de andre apostle samt nogle kvinder og Jesu moder og brødre i den sal i Jerusalem, hvor de plejede at opholde sig. Og der fortælles os, at de var alle enige og udholdende i bønnen, se Ap.g. 1:14. Efter det bedemøde havde Filip, sammen med Jesu venner, den forunderlige oplevelse på pinsedag, hvor de blev fyldt med Helligånden. Og Filip fik ifølge den kirkelige tradition derefter sit virkefelt i Frygien, hvor han med frimodighed forkyndte evangeliet om Jesus Kristus og vandt mange mennesker for Jesus. Her led han også martyrdøden.

Amen.
 
Panel title

© 2017 FREE

Antal besøg: 325493

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,30498504638672sekunder