JESUSLIVET - AT BEDØMME ÅNDSÅBENBARELSER

Smith Wigglesworth

 

 

 

"...en anden at bedømme ånder,..." (1. Kor. 12:10)

 

 

 

Der er enorm forskel på naturlig og åndelig bedømmelse. Når det gælder naturlig bedømmelse, så vil du opdage at det er noget mange mennesker er belastet med, og de er i stand til at se utrolig mange fejl hos andre. Jesu ord i Luk.6 passer godt på sådanne: "Hvorfor ser du splinten i din broders øje, men bjælken i dit eget øje, lægger du ikke mærke til?". Hvis du gerne vil øve dig i naturlig bedømmelse, så vær lige så optaget af dig selv som du er af andre, i mindst tolv måneder. Så vil du se så mange fejl hos dig selv, at du ikke længere vil se på de andres fejl.

 

 

I Esajas 6 læser vi om at profeten står indfor Guds ansigt. Der opdager han at endog hans læber er urene, ja, alt er urent. Men, pris ske Gud, det samme levende kul er tilgængeligt for os i dag, en dåb i ild som gør hjertet fuldkommen, renser sindet og genføder ånden. Det er af største vigtighed at Guds ild for lov til at røre ved vore tunger. I 1Joh4:1 får vi at høre: "I elskede, tro ikke enhver ånd, men prøv ånderne, om de er af Gud."

 

 

Videre hører vi: "Enhver ånd, der bekender, at Jesus er Kristus, kommen i kødet, er af Gud. Og enhver ånd, der ikke bekender Jesus, er ikke af Gud; men dette er Antikrists ånd, som i har hørt skal komme, og den er allerede nu i verden." (1Joh4:3).

 

 

Flere gange når jeg har mødt en person som er i det ondes magt, har jeg sagt til den onde åndsmagt, eller den sataniske kraft som er i den besatte: "Kom Jesus Kristus i kød og blod?" og straks har de svaret "Nej". Enten siger de "Nej", eller også tier de stille og nægter på denne måde at Herren Jesus Kristus kom i kød og blod. Så må vi huske på Johanneses ord: "Han der er i jer, er større end han som er i verden," og så kan vi i Herren Jesu Kristi navn tage os af de onde åndsmagter og byde dem at komme ud. Vi som er pinsens folk skal kende fjendens taktik og være i stand til at fjerne ham fra hans uretmæssige plads

 

 

 

En gang da jeg forkyndte troens budskab i Doncaster, England, var der flere som blev sat fri. Der var en mand tilstede som var meget interesseret og blev dybt bevæget da han så det. Han led selv af et stift knæ og havde en stor bandage rundt om det. Da han kom hjem, sagde han til sin kone "Jeg har lyttet til Wigglesworths budskab, og nu vil jeg handle på det og blive fri. Kone, jeg vil have at du skal være vidne til det her". Han tog fat i sit knæ og sagde "Kom ud, din demon, i Jesu navn" Så sagde han "Nu er det i orden, kone" Så fjernede han bandagen, og opdaget at under bandagen var alt i orden. Aftenen efter gik han til den lille, primitive metodistkirke, hvor han plejede at komme. I denne kirke var der mange bundne mennesker der var syge, og denne mand oplevede en fantastisk tid hvor han satte alle sine venner fri i Jesu navn.

 

 

 

Han havde fået øjnene op for at en stor mængde sygdomme som findes i kroppen, ikke er andet end fjendens virksomhed. Men samtidig var hans tro blevet stærkere, og han så at der i Jesu navn var en kraft der er stærk nok til at tage sig af fjenden. En aften kom jeg til Gøteborg i Sverige, hvor jeg blev bedt om at holde et møde. Midt under mødet faldt der en mand om nede ved indgangsdøren. Det var en ond ånd som havde kastet ham i gulvet. På den måde åbenbarede den sig og forstyrrede hele mødet. Jeg løb ned til døren, greb fat i manden og råbte til den onde ånd i ham: "Kom ud, din demon! I Jesu navn kaster vi dig ud, som den onde ånd du er!" Jeg løftede ham op og sagde: "Rejs dig op og gå i Jesu navn!"

 

 

Jeg ved ikke om nogen andre end tolken havde forstået hvad der havde været sagt, men demonerne forstod det i hvert fald. Jeg snakkede engelsk, men disse demoner i Sverige forsvandt. Noget tilsvarende skete i Chrisiania.

 

 

 

Djævelen forsøger at fascinerer os gennem vore sanseindtryk og tanker. En gang blev der ført en ung og smuk kvinde, som var blevet forelsket i en forkynder, frem foran mig. Og fordi han ikke ville gifte sig med hende, benyttede djævelen sig af det og gjorde hende fanatisk og gal. De havde taget hende med fyrre mil fra det sted hvor vi var. Tidligere havde hun modtaget dåben i den Helligånd. Du spørger måske: " Er der plads til fjenden i en som er døbt med den Helligånd?" Men den eneste tryghed vi har, er at vandre med Gud og til stadighed blive fyldt med den Helligånd.

 

 

 

Du må ikke glemme Demas. Han må have været døbt med den Helligånd, for han var tydeligvis Paulus´ højre hånd. Men fjenden slog til på hans svage punkt, kærligheden til denne verden, og han faldt fra. Da de førte den unge kvinde hen til mig, mærkede jeg straks den onde åndsmagt, og jeg kastede alt sammen ud i Jesu navn. Det var med stor glæde jeg viste hende frem for forsamlingen, hvor hun stod, ligeså frisk i sindet som en hver anden. Der findes et liv hvor der er fuld udfrielse fra alt, og det er det liv som Gud vil have at vi skal leve.

 

 

 

Hvis jeg opdager at min indre fred bliver forstyrret af en eller anden grund, så ved jeg at det er fjenden som er i arbejde. Hvordan ved jeg det? Fordi Herren har lovet at vore sind skal være fyldt med Kristi fred når vi lever i Ham. Paulus formaner os til at bære vore legemer frem som et levende og hellig offer som er Gud til behag. Det skal være vores åndelige gudsdyrkelse.

 

 

 

" Og skik jer ikke lige med denne verden, Men lad jer forvandle gennem en fornyelse af jeres sind, så i må kunne skønne, hvad der er Guds vilje: det gode, velbehagelige og fuldkomne."(Rom.12:2)

 

 

 

Han siger videre i Fil.4:8; "I øvrigt, brødre! alt, hvad der er sandt, hvad der er sømmeligt, hvad der er retskaffent, hvad der er rent, hvad der er elskeligt, hvad der har godt lov, al dyd og alt, hvad der er ros værd: det skal i have i tanke!". Når vi er optaget med at tænke på det som er rent, bliver vi selv rene. Når vi til stadighed tænker på Herren Jesus Kristus, Så bliver vi lig med Ham. Vi bliver forvandlede og bliver mere og mere lig med det vi har blikket rettet imod.

 

 

 

For at kunne bedømme åndsåbenbaringer, må man leve i samfund med Ham som er hellig. Så vil Han give os åbenbaring og afsløre den maske som de sataniske kræfter til enhver tid skjuler sig bagved. I Australien kom jeg til et sted hvor der var mange ødelagte og ulykkelige hjem. Folk var så forført af disse sataniske magter at mændene havde rejst fra deres koner og de havde rejst fra deres mænd. Det er Djævelens værk! Må Gud fri os fra sådan ondskab! Der findes ingen bedre livsledsager end den som Gud har givet dig.

 

 

 

Jeg har set så mange knuste hjerter og ødelagte hjem. Vi trænger virkelig til at få vore øjne op for disse onde, forførende åndsmagter som kommer ind og tryllebinder vores øjne, ødelægger så mange liv og bringer Guds værk i vanry. Det er altid kødet som står bag noget sådant. Det er noget som aldrig har en hellig baggrund, det er vanhellig, urent, satanisk. Hvis fjenden kommer og frister dig på dette område, så formaner jeg dig til straks at se på Herren Jesus. Han kan sætte dig fri fra sådanne sataniske magter. Du skal skille dig af med sådant hvis du skal have del i en stadig voksende tro.

 

 

 

Hvis vi stræber efter dette vil Helligånden give os gaven til at bedømme åndsåbenbaringer, sådan at vi ved åndsåbenbaring kan afsløre disse onde åndsmagter som kommer for at ødelægge. Vi kan strække os ud i tro og få del i denne Åndens salvelse som åbenbarer disse ting for os. Du vil opleve at der der kommer folk på møderne som er spiritister. Du skal derfor være i stand til at tage dig af det som har med spiritisme ar gøre. Du kan håndtere dem på en sådan måde at de ikke får nogen magt i mødet. Kommer der teosoffer eller folk fra Christian Science til møderne, skal du også være i stand til at genkende dem og tage dig af dem. Leg aldrig med dem, sørg altid for at komme af med dem. De har det bedst med deres egne, hvis de altså ikke ønsker at blive sat fri fra den forførelse de lever i.

 

 

 

Husk den advarsel som Herren Jesus kommer med: "Tyven kommer kun for at stjæle, dræbe og ødelægge." For at Satan og hans onde åndsmagter kan komme ind, skal der være en åben dør. Hør hvad skriften siger: "...den onde rører ham ikke:" (1Joh.5:18) "Herren bevarer dig fra alt ondt, han værner om dit liv." (Salme.121:7). Hvordan finder Satan en åbning? Når de hellige holder op med at søge hellighed, renhed, retfærdighed, sandhed, når de holder op med at bede, holder op med at læse Ordet og når de slipper de kødelige lyster til. Så er det at Satan kommer. Det er ofte at sygdom kommer som et resultat af ulydighed.



David sagde: "Før jeg blev ydmyget, for jeg vild." Søg Herren, så vil han hellige hver eneste tanke, hver eneste handling, helt til hele dit væsen brænder af hellig renhed, og dit eneste ønske er at tækkes Ham som har skabt dig i hellighed. Å, denne vidunderlige hellighed! Kan vi blive så rene? Ja, vi kan! Hver eneste synd som bor i os, skal gå. Gud kan rense hver eneste onde tanke væk. Kan vi virkelig hade synden og elske retfærdigheden? Ja, Gud vil skabe et rent hjerte i os. Han vil tage stenhjertet væk. Han vil stænke rent vand på dig, og du skal bive renset for al din urenhed. Hvornår vil Han gøre det? Når du søger Ham i længsel efter en sådan indre renhed.

(Uddrag fra "Altid voksende tro")



 
Panel title

© 2017 FREE

Antal besøg: 312699

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-1,4774799346924sekunder