JESUSLIVET - BØN FASTE ALMISSER




Bøn, faste og almisser.


Www.bibelen.dk



Peter og Anne Lise Madsen.



1. TID TIL FASTE, BØN OG ALMISSER

Det her er en sammenfatning af den undervisning, vi begge har haft om faste i årenes løb. Vi har i den tid, vi har tjent Herren, ofte praktiseret bøn og faste i kortere eller længere perioder, fordi vi havde nød for vor tjeneste, for Guds værk i de områder, vi var sat i og for mange andre ting. Men det var først for nylig, vi på en speciel måde følte "hunger" efter at bede og faste for at komme tættere ind i fællesskab med Gud, vor himmelske Far. Og da oplevede vi for første gang, hvilke hemmeligheder og rigdomme der er gemt til os som Guds børn i bøn sammen med faste og offervilje. Når man hører om bøn og faste, kan nogle af os føle, at "det i hvert fald ikke er noget for mig, og det kan jeg slet ikke klare! " Så giver man op på forhånd og overlader emnet om faste til andre, der i vore øjne har bedre tid og mere udholdenhed. Men man skal ikke lade sig afskrække, når der tales om bøn, faste og almisser. Det er en del af vor gudsdyrkelse ifølge Jesu undervisning. Vi kan være med til at bede,- og vi vil også gerne of re af vore midler til de fattige, men fasten er vi bange for. Men har man prøvet at faste i nogle kortere perioder med den rette indstilling og de rette motiver, bliver man sy begejstret over virkningerne, at man får lyst til at gøre det oftere. Det kræver imidlertid, at man sætter sig godt ind i emnet, inden man begynder at faste.

I tidligere tiders kristendom var det almindeligt, at man fastede og råbte til Gud, når man var i sorg og nød. Men i vor tid er emnet om faste ofte blevet åndeliggjort og forsømt. Både i Det gamle og Det nye Testamente tales der meget om denne vigtige side af gudslivet - fasten, som betyder at lade være med at spise. Hvis vi vil opleve svar på bøn, som de fik det på Bibelens tid, må vi også dyrke Gud, som de gjorde det dengang. Den Onde, og måske også vor egen magelighed, ”vort kød", vil forhindre os i at opleve den frigørelse, lægedom og kraft, der er til os i denne del af kristenlivet. Man kan få den tanke, at det er farligt og skadeligt at faste, men netop det modsatte er tilfældet. Når man faster med fornuft, hvilket vi senere skal komme ind på, er fasten i høj grad medvirkende til lægedom og større legemlig kraft. Det har vi i sandhed oplevet! Herren ønsker, at vi skal have det godt både til ånd, sjæl og legeme. Derfor vil Han aldrig give os en undervisning, der skader os på nogen måde! I vor tid dyrkes kroppen af mange mennesker. Man går utrolig meget op i, hvad der er godt for legemet, så man ofte glemmer at tænke på det indre menneskes behov. Imidlertid hænger ånd, sjæl og legeme så tæt sammen, at det, vi gør med vore legemer, i høj grad har indvirkning på vort indre menneske. Det ved Djævelen. Han vil gerne have os tå at dyrke vore legemer, så vi bliver selvoptagne, forfængelige og egoistiske. Og skridt for skridt indtager han også dermed vor sjæl og ånd, hvis ikke vi omvender os til Gud, den Almægtige. Guds ord taler meget om, at vi skal give vore legemer som et helligt offer til Herren. Det er vor åndelige gudsdyrkelse! Gennem det oplever vi en sindsforvandling og lærer Guds vilje at kende, det gode, velbehagelige og fuldkomne. (Rom. 12) Ordet lærer os også gudsfrygt med nøjsomhed, at give afkald på vort eget for at kunne hjælpe andre. En af de mest fantastiske ting, Paulus underviser os om, er, at vi, som har givet vore hjerter tå Jesus Kristus, er ET TEMPEL FOR HELLIGÅNDEN!Alene af den grund bør vi overgive vore legemer til Gud i dyb ærefrygt for Helligånden, som Gud i sin store nåde har givet os.



I den vestlige verden lever vi i overflod og mange steder i frådseri og selvtilfredsstillelse. Vi vil nyde livet og skal hele tiden finde på mere spændende mad, underholdning og lignende. Det er derfor blevet en meget alvorlig sag for os personligt, at vi må gå foran som Guds tjenere og indvie os til bøn og faste samt hjælpe dem, der mangler mad og lider nød på anden måde. Nogle af vore venner fra vore nystartede menigheder var med i en fasteperiode, vi havde for nylig. Da de oplevede, hvilken kraft der var i faste og bøn, bad de os om at give en koncentreret undervisning på skrift om emnet, sa flere kunne få del i velsignelserne og også vide, hvordan man faster og beder og får et rigt udbytte af det, uden at kroppen lider under det. Derfor benyttede vi nogle dage, under vor missionsrejse i Kenya, til at skrive vore tanker ned. Her i Afrika er nøden så stor, og behovet for faste og bøn har trængt sig så hårdt på, at vi besluttede os til at bruge en uge her, til at søge Herren for landets fremtid, inden vi rejste hjem. Vi føler også et stort ansvar for Danmark. Der er stor usikkerhed og utryghed blandt danskerne, når det gælder vor fremtid indenfor EF. Israel står også overfor store beslutninger under fredsforhandlingerne med araberne, så der er i sandhed brug for, at vi kristne mobiliserer os og søger Gud af hele hjertet i ydmyghed og beder for de lande og områder, Han har givet os ansvar for.



Undervisningen her er meget kortfattet og koncentreret, da vi gerne vil, at den enkelte troende læser selv fordybet sig i Ordet og gennemtænker, hvad han duer hun skal gøre. Det er vigtigt, at den enkelte af os elv føler trang til at søge Herren i bøn og faste, og ikke føler det gøres under pres fra andre. Det er nøden for een eller flere ting, som driver os til indvielse og til at søge Guds vilje. De skriftsteder, vi nævner i løbet af undervisningen, vil være gode at læse og studere under en fastetid. Det vil give en dobbelt lyst til at søge Herren, og troen vil vokse, når man læser Ordet sammen med bøn og faste. Vi ser i disse ord fra Bibelen, hvordan troskæmperne, som var mennesker ligesom du og jeg, fik sejr og kraft og oplevede en større fylde af Guds Ånd. I bjergprædikenen taler Jesus om både faste, bøn og almisser i samme undervisning, og vi har selv oplevet, at der er en nøje sammenhæng i disse tre emner. Derfor må vi tage emnet om almisser med som en afslutning på vor undervisning. Vi håber og beder om, at det, vi skriver her, under bøn, må blive tå hjælp for mange, der ønsker at indvie sig til Gud og tjene Ham i den alvorlige tid, vi lever i. Vi tror at, efterhånden, som mørket bliver tættere over vor jord, jo mere vil Guds herlighed blive åbenbaret over dem, der ønsker at indvie sig til at være Jesu Kristi brud. Vi føler også, at alle kristne ledere har et særligt ansvar i denne tid. Ved at gå foran og anbefale enkeltpersoner samt grupper og menigheder at indvie sig i bøn og faste, for at komme nærmere Herren og opleve Hans kraft, vil vi komme til at opleve vidunderlige ting i Danmark, som er kommet så langt bort fra at være et kristent land.



2. HVORFOR FASTE?

Gud lærte ise Israelitterne at de skulle overholde hviledagen, og de skulle med jævne mellemrum faste og indvie sig til Ham. Disse love gav Gud ikke til sit folk for at straffe dem eller holde dem nede, men tværtimod vidste Han, som har skabt mennesket, at vi har behov for hvile, og Han lettere kan tale til os, hvis vi ikke er så optaget af de daglige sysler og har maverne fulde. Når vi spiser almindeligt i løbet af en dag, har alle vore indre organer mere end rigeligt at gøre med at fordøje maden, vi spiser, og det er helt naturlige funktioner, som Gud i sin store visdom har skabt. Samtidig har Han givet os en helt naturlig hvile, og fastetid, mens vi sover. Hvis vi vilje spise vor aftensmad ved 18 tiden, og siden afholder os fra noget spiseligt til morgenmaden står på bordet, ville vi have en fast, sund fastepause hvert døgn. Vi har ofte undret os over, at vore afrikanske venner kan overleve med et eller højst to måltider i døgnet, men de er faktisk sundere og mere vitale på mange måder, end vi andre! Hvis vi afholder os fra at fylde vore maver en dag eller to, vil vi spare megen tid, som vi ellers bruger på indkøb, madlavning, opvask osv. og der vil blive mere overskud i kroppen. til at tænke, læse Ordet og lytte til Helligånden, som bor i os. For at kunne fungere som sunde, lykkelige mennesker, har vi behov for at være sammen med Herren og kende Hans vilje.



Da Jesus var vandrede/levede sammen med sine disciple her på jorden, sørgede Han for dem både åndeligt og materielt:Var de sultne, bespiste Han dem. Skulle der betales skat, skaffede Han penge til det. Var de syge, helbredte Han dem. Blev der diskussioner med farisæerne om disciplenes opførsel, forsvarede Han dem. Var de bekymrede for fremtiden, underviste Han dem. Var der uvejr, så de var ved at omkomme, bød Han vind og hav at være stille, og naturkræfterne adlød Ham, sa disciplene faldt tå ro. Var der besatte ener syge, de ikke kunne hjælpe, kom Han til og gjorde undergerninger, så de syge og besatte blev udfriet. Da nogle af Johannes' disciple engang spurgte Jesus, hvorfor Hans disciple ikke fastede, sådan som farisæerne og Johannes' disciple gjorde, svarede Jesus: "Kan brudesvendene sørge, så længe brudgommen er hos dem? Men der skal komme dage, da brudgommen er taget fra dem, og da skal de faste." Matt. 9: 14-15. Når Han var sammen med dem og sørgede for alle deres behov, behøvede de ikke at faste. I samme svar til Johannes' disciple taler Jesus om, at man ikke kan fylde ny vin på gamle lædersække, for da vil de gamle, stive sække sprække, når den nye vin arbejder. Men hvis man kommer ung vin på nye lædersække, så bevares bade vinen og sækkene. Indtil Jesu komme havde jøderne fulgt loven og fastet, ofte som en ceremoni ener et ritual uden at tænke så meget over, hvad Gud fra begyndelsen havde ment med fasten, men Jesus kom med en helt ny tid, hvor det gamle var forbi, og fasten skude praktiseres i hengivenhed og kærlighed til Gud. Det var i sandhed "ny vin". Hvis man faster og beder, men forbliver i sine stive, gamle former og ikke er villig til fornyelse, er det omsonst at faste. Til gengæld oplever man at blive fornyet, frisk og glad,hvis man lægger alle gamle meninger og fordomme ned ved korset og bliver som et lille, nyfødt barn, der er helt åben for, hvad Gud vil gøre. Da bliver man selv bevaret, og det, Gud giver en, bliver også bevaret i hjertedybet og er som en stadig/vedvarende kraft i ens indre. Vor brudgom er ikke længere hos os legemligt, og vi vandrer helt og holdent i tro. Derfor har vi brug for at faste. Vor verden er mere ond, splittet og forvirret end nogensinde, og alle sande kristne ved, at det lakker mod enden. Gud siger til Daniel « endetiden i Dan.12: 1: "- en trængselstid kanoer, som hidtil ikke I- haft sin mage, så længe der var folkeslag til. Men på den tid skal dit folk frelsen, alle, der er optegnede i bogen.' Og vers 10: Mange skal Agtes, renses og lutres, men de gudløse handler gudløs, og ingen af de gudinde skal forstå, men det skal de forstandige. Vi tror, denne tid kommer over os med hast. Alt tyder på det. Og NU må vi, hver enkelt af os, vælge, om vi vil være forstandige eller gudløse.



Vil vi gå ind i renselsen? Vil vi tillade at Guds Ånd lutrer og sigter os? , så alt vort eget bliver brændt op eller sigtet (siet) bort, så Guds vilje sker og Hans rige kommer? Vil vi give afkald på mad, tid, penge og en på ting, på vaner for at indvie os til Herren? Vil vi sørge og græde over vor ufrelste slægt og råbe til Gud i tryglede ben for at få vore kære med tå Himlen? Har vi en sår nåd for vore menigheder, fordi vi sår for lidt af Guds kærlighed og kraft i funktion, at vi sammen i Lighederne vil tage tid til at lade alt andet komme i anden række for at søge Guds ansigt i enhed og bon, indtil vi sår Jesus Kristus åbenbaret og herliggjort midt iblandt os? Tiden er nu til at udråbe faste for os alle som enkeltpersoner og som små eller store grupper i menighederne/kirkerne. Det er gud være lovet, begyndt at ske flere steder i vort land. Vor brudgom kommer snart, og tiden til et bryllup kræver forberedelse, renhed, kærlighed, udholdenhed og kraft. Men, det er vigtig, at vi ved, hvordan vi skal faste, både når det gælder vore legemer, og når det gælder at få åndelige resultater. Vi har selv fået mange nyttige oplysninger, når det gælder den legemlige side af fasten, både gennem læger, venner, der har erfaringer på området, og gennem det vi selv har erfaret. Den åndelige side af sagen giver guds Ord os rigelig undervisning om, nogle af eksemplerne vil vi tage med, da den er meget vigtig. Men først skal vi forstå hensigten med fasten.




  1. MOTIVERNE VIGTIGE.

    Det er ikke selve fasten, men årsagen til fasten, der er det vigtigste. Mange mennesker faster, selv om de ikke er kristne. Indenfor de store verdensreligioner faster man meget, og farisæerne og andre kunne faste uden at opnå de resultater, Gud kunne give dem i forbindelse med fasten. Fasten og bønnerne indenfor enhver religion kan være en lov aller en del af et religiøst ritual, og det bevæger ikke Guds hjerte. Man kan godt faste som en religiøs ceremoni og opnå resultater, men da er det enten gennem ens egen stærke vilje eller ved afgudernes hjælp, man får resultater. Derfor kan man også opnå både mirakler, undere og tegn indenfor andre religioner, Guds ord siger, at vi ikke skal lade os vildlede af det! Forretningsfolk og politikere og andre i vigtige stillinger ved, at der sker visse ting under en faste, som gør, at man med sin viljes kraft kan få ting til at ske, ikke ved Guds kraft, men ved en stærk koncentration i tanker og sind. Vi hører også om folk, der vil gennemtvinge deres vilje under pression og går ind i en sultestrejke. Det er vigtigt, vi ser i Ordet, hvad meningen med faste og bøn er for os som Guds børn, så vi ikke faster forgæves eller prøver at gennemtvinge vor egen vilje eller styrke vort ego'



I det Gamle Testamente udråbte man faste for hele folket, når der var nød eller fare på færde. Der var også enkeltpersoner, der fastede, og vi ser, at den største årsag til faste var sorg over tingenes tilstand og nød for folkets fremtid. Det lå dybt i hjerterne på profeterne, at Guds vaje kom tå at ske med Hans udvalgte folk, mændene, og når disse gamle troskæmper så, at det gik den gale vej med folket, sørgede, græd og bad de, for at Gud skude forbarme sig og gribe ind. Gud kunne sagtens gøre tingene selv, men det mærkelige er, at vi ser gennem hele Skriften, at Han, den Almægtige, samarbejder med mennesker, og er der ingen, der vil stille sig tilrådighed, som Hans medarbejdere, gør Han ikke noget. Han søger og søger for at finde bare EEN, der vil stille sig i gabet tå værn for folket og landet. Prøv at læse Ezekiels bog kap. 22, og du vil se, at Gud sørgede og harmedes sådan over sit folk, både menighed, præster, fyrster og alle i landet, at Han ville lade sin vrede komme ud over hele folket og straffe dem hårdt. Men så står der i vers 30, at Han søgte EEN, som ville bygge en mur og stille sig i gabet til værn for landet, så Han ikke blev nødt til at tilintetgøre det, men Han fandt ingen! Derfor er det så vigtigt, at vi lærer at lytte til Gud og samarbejde med Ham, ikke kun som en stor flok, men at sagen om bøn og faste kommer tæt ind på den enkelte af os og stiller os på valg. Gud har brug for enkeltpersoner, og Han har brug for menigheder, små ener store, der vil stille sig til rådighed for Ham med de rette motiver. Vi vil ganske kort nævne nogle eksempler fra Det gamle Testamente, hvor der blev fastet. Vi kan lære utrolig meget af at tage tid til at læse grundigt om dette: 1. Sam.7:3-12. Her var motiverne, at man angrede sine synder og bekendte dem i ydmyghed indfør Gud. Filisterne var over Israels folk og ville overvinde dem, hvis ikke der skete et under. Da gav Samuel dem en opskrift på sejr: "Hvis I vil omvende eder til Herren af hele eders hjerte, skil eder så af med de fremmede guder og Astarterne; vend jeres tillid/hu til Herren og dyrk ham alene, så vil han fri eder af bilisternes hånd! "Læs selv videre og se, hvad Gud gjorde! De samme principper gælder i dag!



Nehemias' bog fortæller, at da Nehemias forstod, hvo dårligt det stod til med Guds stad, Jerusalem, og hel folket, græd og sørgede han, og han begyndte at bed og faste og tryglede Gud om nåde. Men han nøjedes ikke med det! Han gjorde noget vi det! Gud gav ham mod og tro gennem hans bøn og fast så han blev et stærkt redskab i Guds hånd til at genopbygge Jerusalems mure. Vi sår her en mand, en leder, som fik hele folket med i arbejdet og fuldførte det med stor visdom. Læs hele Nehemias' bog, hvis du går ind i en bøn- og fastetid, og din tro vil blive styrket! Ester, en almindelig lille jødepige, blev udvalgt af Gud til at gå i bøn og faste for sit folk, og hun blev fyldt med visdom og kundskab om, hvordan hun skulle hjælpe jøderne. Der er et meget stærkt talende ord, også til dig og mig, i Est.4: 13-14, som viser os alvoren i at unddrage sig, når Gud kalder til tjeneste. Ester nølede med at gøre noget, da hendes folk var i nød. Hun var bange for kongen og sit eget liv. Da sendte Mordokaj bud til hende med ordene: "Tro ikke, at du af andre jøder skal undslippe, fordi du er i kongens hus! Nej, dersom du virkelig tier ved denne lejlighed, sa kommer der andetsteds fra hjælp og redning til jøderne. Men du og din slægt skal omkomme. Hvem ved, om det ikke netop er for sligt tilfældes skyld, at du er kommet til kongelig værdighed! " Da vågnede Ester og sammenkaldte til 3 dages bøn og faste for hele folket, og hun gik ind til kongen med stor nød på sit hjerte med ordene: "-skal jeg omkomme, så lad mig da omkomme! " I Jonas' bog læser vi om, at da Nineve fik budskabet om, at deres store synd havde gjort Gud sa vred, at Han vine tilintetgøre byen, gik kongen foran med at klæde sig i sæk og aske, og han udråbte over hele landet, at bade folk og kvæg skude faste. Alle i landet, stor og line, rig og fattig, skude ydmyge sig og opløfte et vældigt skrig til Gud, om Han dog åbne vore øjne og give os tro for at råbe til Gud også for vort land, og vi må tro, at Gud også vil se i nåde til os. Men vi sår her, at de helt klare motiver må være:



SORG over synden, YDMYGELSE og SYNDSBEKENDELSE indfør Gud, og SELVERKENDELSE, hvor vi ane indser og handler som små mennesker, enten man er konge eller menigmand, så Gud kan komme over os med nåde! I Ezras bog 8 sen vi, at der blev fattet og bedt til ydmygelse for Guds åsyn, og der står i vers 22: "Vor Guds hånd er over ane, der søger ham, og hjælper dem, men hans vælde og vrede kommer over ane dem, der forlader ham. " I Esajas 58 læser vi om, at der blev fastet og råbt til Gud om hjælp, men Himlen var lukket for folket. De klagede og jamrede og spurgte Gud, hvorfor Han dog ikke svarede dem, når de sådan spægede sig og gav afkald pil alt i faste og bøn. Men her ser vi, at det ikke er fasten og bønnerne i sig selv, der udvirker Guds velsignelse og kraft, men de' er motiverne, der rører ved Guds hjerte! Vi vil senere komme tilbage til dette kapitel, da vi her finder så mange hemmeligheder ved bøn og faste med d rette motiver, at vi bør studere dette kapitel nøjere. I Zakarias 7 er der også en meget fantastisk lektie lære om bøn og faste med de rette motiver, og vi Øf her, at vi kan faste og bede med mellemrum i årevis udi at få svar. Gud venter på, at vi skal OMVENDE OS i ydmyghed oprigtighed. Vi skal fælde redelig dom, vise miskundhed (tålmodighed og langmodighed) og barmhjertighed mod hverandre, tage os af de Eva og nødlidende og ikke tænke ondt i vore hjerter ir hverandre. Ellers er vor møje forgæves! Har vi ikke alle brug for at omvende os og begynde forfra som nyfødte børn, der higer efter af gøre vor Himmelske Fars vilje? Daniels bog giver os nok nogle af de stærkeste og mest lærerige beretninger, nar det gælder bøn og faste. For os er Daniel et billede på menigheden og på, hvordan vi bør stå for Guds ansigt uanset omstændighederne



Når du beslutter dig til en tid i bøn og faste, vil en gennemlæsning af Daniels bog vise dig, hvordan man faster med de rette motiver og får store resultater ud af det. Daniel blev styrket i prøvelser og havde et sa tæt samfund med Gud, at han kunne modtage store åbenbaringer om de ting, der ville ske med jøderne og med hele verden op til vor tid. Motiverne for vor faste må være, som der står i Zak. 7:5, at vi gør det for Guds skyld! Han skal herliggøres igennem det, vi gør, og Hans hellige vilje skal ske. Gud sår i løndom,(i det skjulte) og Han kender vore motiver og vil lønne os ud fra disse. Vi må også forstå, at faste ikke gør os fortjent til noget. Vi kan ikke sige: "Gud, når jeg nu faste for dig, så skal du gøre det og det for mig. Det må jeg have fortjent efter sådan en forsagelse! Vi handler ikke med Gud. Men når Han sår hjertets oprigtighed og ydmyghed, lønner Han os. Vi forandrer dybest set ikke Guds hjerte, når vi faster, men det er os, der bliver forvandlede, så vi kan bede på den rette måde efter Guds vilje. Gud er god, og Han elsker os og vil gerne hjælpe os. Det er vore hjerter, der trænger til at kende Hans ord og løfter, Hans kærlighed og omsorg for os. Vi trænger til at lære at aflægge Vort kød" og være villige til at tage korset op og følge Ham. Joel 2:12 opfordrer os til at vende om til Herren af hele hjerte, med fas e, gråd og klage. I Det gamle Testmente klædte man sig ofte i sæk og aske når man fastede. Det var et tegn på sorg og ydmygelse. Man viste på denne måde, at man søgte bod og bad Gud om forsoning. Man omvendte sig i sæk og aske.



4. DET NYE TESTAMENTE OG VOR TID

Mange ting forandredes, fra Det gamle Testamentes tid, til Jesus kom og gav os kærlighedens budskab om Guds ville og væsen. Al den undervisning, Jesus gav, gjaldt for disciplene/eleverne og de første kristne, men den gælder også for os i dag. Vi lever i den samme vidunderlige nådetid, som de første kristne gjorde, og vi kan forvente, de samme ting vil ske for os i dag, som skete for de første kristne. Men vi må leve nøle efter den undervisning, de fik af Jesus. Jesus, Guds Søn, gik igennem en fyrre dages faste, inden Han gik ud i Andens kraft med sin mægtige tjeneste. I de fyrre dage og nætter gennemgik Han alle de fristelser, som også vi kommer ud for. Og Han sejrede over Djævelen, halleluja! (Matt.4:1-11). I Matt.5, 6 og 7 giver Jesus os i den såkaldte Bjergprædiken den bedste undervisning, man kan fa, om, hvordan man skal leve et lykkeligt og sejrende kristenliv. Denne prædiken er ligeså relevant i dag, som den var for dem, der dengang lyttede til Jesu ord. I kapitel 6 lærer Jesus os de tre store hemmeligheder om almisser, bøn og faste j og Han udtrykker sig så kort og præcist i et sprog, som ikke kan misforstås, at det kan praktiseres af alle, der oprigtigt ønsker at følge Jesu lære:



  1. Vi skal øve retfærdighed.

    2.Dette skal ske med de rigtige motiver, så vi ikke søger menneskers ære. Gør vi det for at blive æret af mennesker, har vi i samme stund fået vor løn for gerningerne.3. De retfærdige gerninger, vi gør, skal gøres i løndom for vor himmelske Faders skyld, så vil Han lønne os! 4. Disse retfærdige gerninger består i: a.- at give almisser, b.- at bede, c.- at faste.



Jesus taler om dine tre ting som grundpiller i den troendes liv. Han tager det som en selvfølge, at vi gør disse ting. Det var en selvfølge for de første kristne, da de plejede at gøre disse ting ud fra den gammeltestamentlige undervisning. Men nu var forskellen, at Jesus ville have fjernet de stivnede former, så disciplene virkelig gjorde deres retfærdige gerninger ud af et oprigtigt og kærligt hjerte. Denne undervisning burde være ligeså almindelig i dag, men vi har taget lidt lettere på tingene, og vi tror, det måske er derfor, vi ikke oplever de samme vidunderlige ting, som de første kristne gjorde.



Vi må påny indvie os til at give almisser. D.v.s. at give kærlighedsgaver, udover det vi plejer at give til vore menigheder. Vi skal lære at bede, som de bad fordum (som de første kristne), udholdende og med en stærk tro i vore hjerter. Det er der mange af os, der har praktiseret i mange ar, men vi beder om, at det må tage til i styrke og kraft. Men fasten har vi forsømt.Nu kalder Herren os ind i det tætte og nære fællesskab med Ham, som fasten giver, når vi praktiserer den ret. Det er tid nu. Det sår vi ved, at Gud kalder mange i vort land, som helt uafhængigt af hinanden føler trang tå at gå ind i korte og lange fasteperioder. Vi er ikke længere tilfredse med at leve et overfladisk kristenliv, hvor vi ikke får bønnesvar. Vi vil nærmere Herren, og vi vil se, Hans rige komme,- Hans vilje ske på jorden, som den sker i Himmelen!



Vi ser i Det nye Testamente, at der både var kristne, der fastede i løndom, og at der andre gange var enighed i menigheden om at faste og bede intenst for bestemte ting kollektivt. Når der var ting, man ikke kunne klare eller overvinde, duer når noget så umuligt ud, blev man enige om at faste og bede. I Apostlenes gerninger 13: 3, ser vi, at hele menigheden fastede og bad, og så talte HelligÅnden til dem. Efter denne indvielsestid blev det stadfæstet ved Anden, at Gud havde kaldet Saulus og Barnabas til en bestemt tjeneste. Efter denne stadfæstelse bad og fastede menigheden igen og sendte derefter de to Herrens tjenere af sted på missionsrejse. "Da de således var udsendt af HelligÅnden, drog de af sted –" Den bøn-og fastetid, menigheden havde haft, bevirkede, at de gerninger, der blev gjort, var ledet af HelligÅnden. Den form for udtagelse og udsending af tjenester vil vi gerne ind i igen mere end nogensinde! I kapitel 14 læser vi, at når Paulus og Barnabas havde prædikat Ordet i de forenelige byer, og der var vundet en flok mennesker for Herren, fastede og bad de for de enkelte menigheder og indsatte ældste. Derefter drog de videre med det glade budskab og overlod menighederne tå de ledere, der var udtaget gennem bon og faste. Når vi læser om Paulus' liv, sår vi, at han ofte fastede og bad. Hans aposteltjeneste gjorde, at han havde stor nød for de mange nye menigheder, og han var ofte misforstået og forfulgt. Men det nære forhold til Kristus gjorde, at han kunne fuldføre sin tjeneste og bevare troen.



RESULTATER.

TVIVL OG VANTRO FORSVINDER under bøn og faste. Det er kun Guds Ånd og kraft, der kan virke dette i vore hjerter. Når troen vokser, kan vi begynde at gøre de samme gerninger, som Jesus og Hans disciple gjorde. Og dette er Guds vaje med os, siger Skriften. VI FÅR BØNNESVAR. Ved udholdende bøn sammen med faste bliver vi så følsomme for HelligÅnden, at vi kan bede i overensstemmelse med Guds vaje - og få svar på vore hjerters nødråb! I Esajas 58 læste vi om, at når vi faster med de forkerte motiver, kan vi faste længe og inderligt uden at få svar fra Gud. Men fra vers 6 læser vi, at når vi faster efter Guds hjerte, sker der forunderlige ting: GUDLØSHEDSLRNKER LØSES ÅGETS BÅND BLIVER LØSNET DE KUEDE/UNDERTRYKTE BLIVER SLUPPET FRI, OG HVERT ÅG BLIVER SØNDERBRUDT. Og fra vers 8 får vi 20 herlige løfter ind over vore egne liv: SOM MORGENRØDEN BRYDER DIT LYS FREM DINE SÅR LÆGES/HELBREDES I HAST FORAN DIG VANDRER DIN RETFÆRD RENS HERLIGHED SLUTTER TOGET REN SVARER, NAR DU KALDER SVARER DIG:"HER ER JEG!" Så kommer der noget, vi skal gøre, mens vi faster og beder. Fjern åget fra din midte! Hold op at tale ondt og pege fingre! Giv den sultne dit brød! den vansmægtende/Underernærede sjæl! DA STRÅLER DIT LYS FREM I MØRKE MULM BLIVER SOM MIDDAG ÅREN SKAL ALTID LEDE DIG MÅTTER DIN SJÆL, HVOR DER ER GOLDT/ØDE GIVER DIG NYE KRÆFTER BLIVER SOM EN VANDRIG HAVE ET RINDENDE VÆLDER VANDET ALDRIG SVIGTER BYGGER FA OLDGAMLE TOMTER REJSER LÆNGST FALDNE MURE KALDES "MURBRUDSBØDER"(MUR OPBYGGER) SKABER AF FARBARE VEJE. Så står der igen noget, vi må lære i vor tid: Herrens dag! Ikke gå så højt op i det materielle, at slemmer Herrens dag! skal holde os fra handel og unyttig snak, når Herren Venter at have fællesskab med os! DA SKAL DU FRYDES OVER HERREN VIL HAN LADE DIG FÆRDES OVER LANDETS HØJE SKAL DU NYDE DIN FADER JAKOBS EJE HERRENS MUND HAR TALET!



5. HVAD SKAL VI BEDE OM?

Vi har sikkert alle mange ting, vi beder om nu og da, men når man afsætter en speciel tid til faste sammen med bøn, er det godt at være meget målrettet i sine bønner. Skriv op, hvad du har, som ligger særligt tungt på dit hjerte, og du vil senere kunne se, hvornår bønnesvaret kommer. Da vi fornylig havde en faste-og bedeuge i en af vore menigheder, blev vi enige om at have noget helt konkret at bede om hver aften. Vi bad hver især derhjemme i løbet af dagen, eftersom enhver havde tid til det, men så samledes vi hver aften i menigheden for at bede sammen. Vi oplevede en meget stor velsignelse ved at følge dette program: Vi startede hver aften med at dele Guds ord. Vi gennemgik Fadervor. (Her kan man også vælge at læse nogle af de skriftsteder, som er nævnt her i hæftet, eller andre ord, der handler om bøn og faste. ) Senere sang vi og priste Gud i lovsang og tilbedelse, og derefter gik vi i bøn. Hver enkelt bad, som HelligÅnden ledede det, så alle kunne høre og sige Amen til den enkeltes bøn. Vi oplevede, at Guds And smeltede os sammen på en meget speciel måde, og kærligheden blev udgydt i vore hjerter. 1. dag bad vi hver især for os selv personligt. Hvis vi har noget uopgjort i vore hjerter, er det vigtigt at bede Jesus om tilgivelse og opleve Hans rensende kraft i det dyrebare blod fra Golgata. Er der bitterhed eller utilgivelighed i vore hjerter, kan vi ikke forvente bønnesvar fra Gud. Det var fantastisk at mærke Guds Ands nærvær på denne første aften. 2.dag bad vi særligt for vore hjem, for familieliv og ægteskaber og for vore slægtninge. 3.dag bad vi for vor by. Vi bad for skoler og andre institutioner, for lederne i kommunen og meget andet. Vi har en inderlig længsel efter vækkelse i byen og beder meget om visioner for, hvordan vi kan nå byens befolkning.4. dag bad vi for hele vort land, vor regering og folketing, vore kirker og kirkeledere, vore sygehuse, børnehaver, skoler, plejehjem og alt andet, Gud mindede. Vi bad også meget for vort lands forhold til Israel, og at Gud påny vil forvandle vort land til et kristent land. 5.dag bad vi særligt for Israel og for vore missionærer og alle missionslandene, Herren mindede os om. Vi bad også for de mange fremmede, der kommer til vort land i denne tid. Det er Missionsmarken, der kommer til os, og vi må give dem Guds ord! Denne aften fyldte HelligÅnden os med sådan en fryd og glæde, at vi næsten ikke kunne få afsluttet. Det var meget velsignet.6. Lørdag holdt vi fri for at være klar til møder, vi skulle til i weekenden. Vi blev due enige om, at sådan en uge med faste og bøn er noget, vi vil praktisere igen og igen. Det gav os en meget stærk følelse af Guds nærvær. Flere blev helbredte for svagheder og skrøbeligheder, og andre fik ny kraft til at tjene Herren. Tvivl og vantro måtte vige for glæde og sikkerhed i troen på Jesus Kristus.



Du kan følge det samme mønster, hvis du ikke er sikker På hvordan du skal få begyndt at faste og bede. Det kan være, du selv eller din menighed har særlige behov,når det gælder økonomien eller tjenester, der skal komme i funktion. Gud lægger selv en nød på vore hjerter for det, Han vil, vi skal bede for. Når du ved, at det, du beder om, er i overensstemmelse med Guds vilje, så kan du bede, trygle og råbe tå Gud i tro. Han hører, og Han svarer på bøn! Beder man om noget, der ikke er i overensstemmelse med den overbevisning, Gud har lagt ned i ens hjerte, eder ting, som ikke stemmer med Guds ord, er det uden nytte at bede. Men man kan prøve sig selv og spørge for eksempel: "Er det Guds vilje, mine kære skal frelse? Ja, der står i 1. Tim.2:4, at Gud vil, abe mennesker skal frelsen og komme tå erkendelse af sandheden. Altså er det Guds vilje, man skal bede for sine kære og for ane andre menneskers frelse med frimodighed. Man kan også spørge sig selv: " Nytter det at bede for vor regering, som tilsyneladende gør så meget, vi ikke er enige i, og de tirader så meget ugudelighed i vort land. Ja, der står i 1. Tim. 2:1-3, at vi skal bede for konger og alle i høje stillinger, for at vi må have det godt i vort land. Er forholdene i vort land, som de er, fordi vi har forsømt at bede nok for vor øvrighed? Så må vi bede Gud om tilgivelse og begynde at bede og faste, for at tingenes tilstand må forandres i vort land, og Guds velsignelse komme over os. Vi kan som folket i Nineve bede for at afværge Guds vrede! Læs de alvorlige ord i Jer. 18: 7-10. og ligeledes om, hvordan Gud vendte situationen i 1. Kong. 21:27-29.



Vi må huske på, at bøn er arbejde!

Der bruges mange timer og kræfter på forskellige aktiviteter både i vore hjem og kirker, men det vigtigste arbejde, Gud har givet os, er at bede. Er der særligt alvorlige eller vigtige ting, vi skalbede for, kræves der faste og indvielse, så vi kan høre Guds røst/stemme og som Daniel få åbenbaring om, hvad Guds vilje er. Under faste får man særligt lys over Guds ord, og Helligånden viser os, hvad vi skal gøre. Jesus sagde til sine disciple, at der er specielle ting, som kun kan afhjælpes ved bøn og faste. Under alle vore bedestunder må vi huske at Sakke og prise Gud, vor himmelske Fader og Jesus Kristus, som selv går i forbøn for os hos Faderen! Den enkelte, som beslutter sig for at faste i løndom, må selv i sit indre føle, hvor længe han ener hun skal ener kan faste. Hvis man aldrig har prøvet det før, er det vigtigt, man ikke med det samme går ind 1 en meget langvarig faste. I en menighed eller gruppe bliver man indbyrdes enige om, hvor lang tid, man føler, det er nødvendigt. Vi har selv oplevet, at 3, 5 ener 7 dage som fæces faste giver meget velsignede resultater. Man ser i Bibelen, at der er mange måder at faste på. Nøden, sorgen eller andre behov leder en til, hvor lang fastetiden skal vare, og man føler Guds velbehag ved beslutningen. Det skal passe sammen med ens kalender og øvrige omstændigheder, så det er vigtigt at planlægge fastetiden med omtanke.



Profetinden Anna, som vi læser om i Lukas 2, tjente Gud med faste og bønner nat og dag, så det må have været en delvis faste, hvor hun blot spiste det aller nødvendigste. Johannes Døberen fastede også jævnligt ved at spise en meget spartansk kost. Daniels bog fortærer om, at Daniel fastede på flere forskellige måder. Da han og hans venner ikke ville gøre sig urene med kongens mad, levede de af grønsager og vand i 10 dage, og de havde det fortræffeligt bagefter. Vi har selv prøvet en uges faste med grønsager og frugt, og det var en fantastisk uge, hvor vi blev styrkede til ånd, sjæl og legeme. I Dan. 9 sår vi, at Daniel var i dyb nød for sit land og fastede og bad, lige til han fik bønnesvar, og Gud åbenbarede sig for ham. I Dan. 10: 2-3 fastede han i 3 uger ved at afholde sig fra alle lækre spiser, kød og vin. Også da åbenbarede Gud sig for ham. Det var en slags faste, som vi sikkert ane kunne klare at gå ind i! Normalt drikker man vand, mens man faster, men vi læser 3 steder i Ordet om, at man fastede i 3 dage og 3 nætter uden vådt ener tørt. Men det var under særligt svære eller specielle omstændigheder: Paulus i Ap. G. 9:9. Ester 4:16. Ezra 9:3-15. Jesus fastede som før nævnt i 40 dage, og Moses fastede I to perioder af 40 dage uden at spise ener drikke under særligt overnaturlige forhold. 5. Mos.9 :9 og 18. 2. Mos. 34:28.


Man kan beslutte sig for at have en fastedag om ugen, hvor man på en særlig måde tager tid til Ordet og bønnen. Mens vi var missionærer i Tanzania, holdt vi i lang tid faste hver fredag eller lørdag for at forberede søndagsmøderne i stilhed. Det var i meget svære tider, og Gud svarede med rige velsignelser og bønnesvar.



7. KROPPENENS REAKTIONER.

Beslutter du dig for eksempel til at faste en uge, kan du regne med følgende reaktioner i din krop: De første 2-3 dage mærker du almindelig sult. Da er det vigtigt, du tænker på den nød, der har drevet dig til faste og bøn. Tag Ordet og bønnen som "din mad", og mind dig selv om, at det ikke skal være din krop, der styrer dig. Den skal være din tjener! Du lærer selvdisciplin gennem dette, og din karakter bliver styrket! Din krop er et tempel for Helligånden, som bor i dig, og en af Andens frugter er afholdenhed. Tak Gud for det, og Han vil hjælpe dig. Vi har oplevet ved bøn, at sulten helt forsvandt fra første dag. Den 2. og 3. dag kan gøre dig lidt fortvivlet, da du måske føler dig helt magtesløs og ynkelig. Plejer du at drikke meget kaffe og the, kan du regne med hovedpine. Andre føler svimmelhed en kort overgang. Nogle får kvalme, og enkelte får feber. Man kan blive modløs og føle, man er helt uduelig og syndig. Denne del af fasten kan være den sværeste, da bare den mindste smule bevægelse for nogle kræver en kraftanstrengelse. Derfor skal man helst hvile meget, og man skal minde sig selv om: "Jeg vil faste og bede, men det er Gud, der giver resultaterne! Jeg skal ikke regne med mine følelser eller min legemlige kraft. Gud virker, mens jeg beder!



Hvad er det, der sker med kroppen?

Der foregår en fantastisk hovedrengøring, hvor urenheder, gift, affaldsstoffer og sygdomme bliver bekæmpet. Dine fordøjelsesorganer hviler sig, og blodet arbejder gennem årerne. Vi har læst flere lægers udsagn om denne proces, og de er alle enige om, at fasten giver en bedre blodprocent, bedre blodcirkulation og mere energi. Forkalkninger udrenses, og huden bliver renere. Efter at sanserne har hvilet, og der har været en udrensning, oplever man, at synet og hørelsen er bedre, man kan lugte og smage bedre, og mange oplever, at gigtsmerter og andre sygdomme forsvinder. Dette er blot den legemlige udrensning. Men samtidig minder Helligånden om de ting i ens sind og tanker, der skal renses ud, og det sker kun ved at bede om tilgivelse og renselse i Jesu dyrebare blod. Nogle oplever søvnløshed i fasteperioden. Det skyldes, at hjernen er overaktiveret, så man skal så vidt muligt have ro og fred, inden man går i seng og helst undgå at sove om dagen. Man fryser også lettere, mens man faster. Det er også helt naturligt, da stofskiftet er nedsat, når man ingen mad har i maven, så derfor produceres den vanlige varmemængde ikke. Hvis man klæder sig godt på, sker der ikke noget ved det. Efter 4-5 dage føler man sig fri og glad. Styrken kommer tilbage, og man synes, man kan faste meget længe, når begyndervanskelighederne er overstået. Har man prøvet sådanne fasteperioder nogle gange, kan man lettere forlænge med flere dage senere, hvis man har behov for det, men man bør holde, nar man igen føler sult.



PRAKTISKE RÅD.

Da mange forskellige affaldsstoffer udskiller af kroppen under fasten både gennem mundhulen, svedkirtlerne og huden, kan man tage en lille peppermyntepastil engang imellem, børste tænder ofte og huske at bade grundigt hver dag. Man skal drikke 1-2 liter vand i døgnet, have let motion hver dag og fylde lungerne med frisk luft under spadsereturen. Har men sit arbejde at passe ved siden af, kan det være svært gennemføre en faste på bare vand, men man mærker selv, hvad man kan klare.



INDEN MAN BEGYNDER FASTEN.

Det er en god ide at prøve at trappe ned med lækre sager, kager, slik, kaffe, the og andre stimulanser, så maven gradvist bliver vænnet fra disse ting. Den sidste dag inden fasten skal man få maven tømt ud, så fasten starter på tom mave og tarme, så slipper man for mange kvaler med luft i maven o.l. Efter en uges faste har man næsten ingen lyst til noget af alt det usunde, der fristede en før, så da har man en chance for at holde vægten nede og blive fri for smertestillende duer stimulerende midler. Specialist i psykiatri, læge Klara Leivestad, Oslo, skriver følgende advarsel i en folder, hun har skrevet om faste: Hel-faste frarådes mennesker med tuberkulose, mavesår, kræft, sukkersyge og leverskader. Mennesker med nervøse lidelser bør ikke gå igang med en langvarig faste, men de kan prøve sig frem en dag eller to. Tobak kan være livsfarlig under en faste, hvis leveren bliver overbelastet ved udskillelsen af giftstofferne. Men ellers vil fastekuren være den mest effektive og mest smertefrie måde at slutte med tobakken på! "



NÅR MAN SKAL BEGYNDE AT SPISE IGEN.

Efter en fastetid, behøver man megen selvdisciplin. Man må aldrig begynde med almindelig tung mad, så går maven i baglås. Begynd med lidt frugtsaft ca. hver tredie time den første dag. Derefter kan man begynde med lidt tynd frugtmos eller grønsagssuppe. Derefter tygge et æble eller rå grønsager godt. Så kan man fortsætte lidt senere med yoghurt, lidt groft brød, ost og nødder. Man skal vente nogle dage med kødretter. Det tager ca. samme tid at bryde en faste som det antal dage, man har festet. Dog er ca. en uges langsom tilvending nok også for dem, der har festet mere end en uge. Gigtpatienter bør holde sig fra citrusfrugter såsom citron og appelsin og i stedet spise æbler og bær. Når fasten er overstået, mærker man en forunderlig frigørelse på ane mader. Man kan bedre bede og få sejr over de ting, der før føltes svære. Ja, man kan til tider føle sig så sprængfyldt æ energi og glæde, at man får lyst til at vidne for bue mennesker om Jesus Kristus. Man får mere lyst til at gå ind i en tjeneste i Guds rige, og man oplever, at de åndelige gaver begynder at fungere i ens liv. Gud skal have hele æren for sit vidunderlige værk gennem bøn og faste!



8. ALMISSER.

Jesus underviste om bøn og faste i Bjergprædikenen. Men Han taler allerførst om almisser. Vi taler ikke så meget om dette, men det bør vi begynde at gøre! Overalt, hvor Jesus gik og forkyndte om Himmeriget, lærte Han også, at man skude give til de fattige. Vi ved alle, vi bør være med at give tiende og ofre i menigheden og til forskellige andre opgaver i Guds rige. Men der er en stor hemmelighed i også at give almisser. Det vil sige KRRLIGHEDSGAVER. Nar du beder, så prøv at lytte til Åndens røst i dit indre, og Han vil fortælle dig, hvem du kan glæde eller hjælpe og opmuntre med en gave. Der står vore almisser stiger op foran Guds trone på samme måde som vore bønner, og Gud husker dem. Da englen besøgte Kornelius, som ikke var en kristen, men en from og gudfrygtig mand, sagde englen til ham: 'Dine bønner og dine almisser er steget op til Gud som et ihukommelsesoffer' ' Ap. G .10: 2-4. Derefter sendte Gud på mirakuløs måde Peter til Kornelius' hus med frelsens budskab. I Ap.9:36 læser vi om Tabita, som også gav mange almisser og gav andre slags gaver til de fattige. Hun døde, men alle dem, der havde modtaget hjælp gennem hende, sendte bud efter Peter. Han kom til i hast og bad for hende, så hun vågnede op igen og blev levende.



Gud ser alt og hører alt, og Han husker vore almisser, som er givet i løndom i kærlighed til Gud og vor næste, og Han vil selv lønne os, står der. Når vi giver almisser, lægger vi en god grund for den kommende tid, står der i 1. Tim.6:18, og Vi kan læse mere om dette i følgende skriftsteder: Luk.12:32-33. Mat.19:21. Luk.16:9. Ap. G.2:45.



Faste er at give afkald på mad for Guds riges skyld.

At give almisse er at give afkald på nogle af vore midler for at hjælpe andre. Undervisning om dette fylder er stor del af Skriften, så vi må tilbage og studere Orde og gøre det, Ordet siger. Vi, som bor i et godt land med rigelig mad og tøj og andre goder, har fået en stor udfordring i de mange fattige i hele verden, som vi hører om.



Den, som giver, han får. Vi tror, Gud vil velsigne enhver, som lærer at give almisser af et glad og kærligt hjerte.

 
Panel title

© 2017 FREE

Antal besøg: 325850

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,5314199924469sekunder