JESUSLIVET - BED FOR ALLE.

Bed for alle.


Du finder Bibelen på www.Bibelen.dk





Vi har hørt det før, men, vi kan stille os selv, og ikke naboen spørgsmålet. Har vi i grunden taget denne opfordring til os helhjertet?


Paulus siger i.1. Tim. 2:1-3.

Aller først formaner jeg da til at frembære bøn, påkaldelse, forbøn og tak for alle mennesker, for konger og alle i høje stillinger, så vi må leve et roligt og stille liv, gudfrygtigt og sømmeligt på alle måder. Dette er godt og velbehageligt for Gud, vor Frelser. Så du hvad det sår, som den aller første formaning til os? Vi skal bede for alle mennesker. Gør vi det. Er vi som tror på Jesus ikke tilbøjelige til først at bede for os selv. Glemmer vi ikke vort bøns kald, som er for alle mennesker?


Vi opfordres altså til at bede for alle mennesker, for naboer og venner, og ikke mindst for vor dronning og alle i høje stillinger. Lad os bede for medlemmerne af vor regering, at Gud må få lov til at få sin vej med dem, eller at Han vil fjerne dem fra deres stillinger, hvis de ikke vil omvende sig til Ham.


Hvorfor beder vi ikke som vi har lært?

Troens bøn både frelser og helbreder. Hvor er de kristnes troens bønner blevet af? Vi har haft et utal af bønne kampanger og internationale bededage hvor vi beder for et specielt emne. Men, er det det vi skal? Skal vi ikke bede for alle uanset om de er troende eller ikke? På en bededag, forener kristne fra alle egne af verden sig foran nådens trone i bøn om Guds indgriben i folk og nationer. Hvilket også er godt nok, men hvad med vor personlige bønsliv, hvor vi beder for alle i tro?


I Matt. 7:7 og 26:41 har Jesus befalet os at bede. Jesus ønsker vi skal være enige om at bede sammen for samme ting i tro, da vil han høre vor bøn og give os det vi beder om. Han vil være midt iblandt os, når vi er forsamlede om Hans navn (Matt. 18:19-20). Men, kan vi ærlig, uden hykleri være sammen i Jesus om vi ikke er enige i kærligheden? Og mon Jesus bryder sig om når vi siger vi står sammen i bøn og alligevel ikke gør det?


Lad os derfor med frimodighed træde frem for nådens trone, for at få barmhjertighed og finde nåde og hjælp i rette tid. Hebr. 4.16.


Kan vi træde frimodigt frem foran Guds trone om vi ikke alle er i Jesus Kristi Ånds liv, under konstant bøn i tak og troens bønner for alle?

Amen.

 
Panel title

© 2018 FREE

Antal besøg: 352429

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,34080505371094sekunder