JESUSLIVET - BITTER MISUNDELSE
   

Jan Lund Nissen. 2011



Bitterhed gør at folk føler sig udenfor, forkastet. Bitterhed medfører, misundelse. Misundelse medfører had, vrede.



Kain slog Abel ihjel pga. Bitter misundelse.



Bitter bitter misundelse medfører/giver jalusi. Jalusi medfører mord.



Derfor siger Paulus. Man skal have bitterheden op med rode. Bitterhed, har mange ansigter, den er roden til alt ondt. Fandtes der ingen bitter misundelses var der ikke ufred på jorden.



Vi ved ud fra de ti bud. At vi ikke må begære vor næste eller vor næstes hus. Ja, vi er løskøbt fra lovens krav, hvad angår vort evige lig og frelse. Men som Paulus også siger. Skal vi blive i synden, for at Guds nåde kan blive større?



David beder i Sl. 1. Om at Gud vil ransage ham. Ransag mig Gud... Og se om jeg er på smertens vej..



I Joh.ev 16. Siger Jesus at vi er grene på Guds vintræ og Gud vil beskære sit vintræ, så vi bærer mere frugt.



Hvad er vort liv der hjemme, i vort lønkammer, når vi møder ting som dukker op igen og igen. Måske har vi et problem med et utilgiveligt hjerte/sind. Vi kan ikke forstå vi ikke bliver ”bedre” eller forvandles til Jesu spejlbillede, som vi ser i Ordets spejl. Vi kan ikke forstå vi stadig nemt bliver fornærmede, misundelige og vrede. Vi kan måske ikke forstå at andre kristne lige som kommer hurtigere frem på Livets smalle vej og vi kan se andre har noget vi ikke har. Vi står faktisk ind i mellem og misunder andre kristne, vi mener de sagtens kan, de har det jo ikke lige som vi selv har det. Men vi har ikke levet deres liv, Vi har ikke været igennem deres personlige beskærelse og ydmygelser.



Her er det vi, ind i mellem, begår en fejl. Vi tillader ikke altid Gud ved HelligÅnden at ransage vort hus.(Sl.1.). Vi ser ikke vi skal beskeres ved at vi selv ydmyger os, og selv tilgiver alle vore fjender deres fejl og uretfærdigheder som de har begået mod os. Vi ser ikke at Gud lige som konfronterer os med vort inderste fordi. Gud ønsker vi skal erkende at vi er de skyldige, det er os selv den er gal med og ikke alle andre.



Når uretfærdigheder der er begået mod os, som dukker op igen og igen som værende et angreb fra Satan. Og vi begynder straks at citere skriftsteder i håbet om alle disse tanker vil forsvinde igen, vi tror vi skal kæmpe imod, som i efes. 6. I sær klynger vi os til Rom. 8 om der ikke er nogen fordømmelse for os som er i Kristus.



Vi ligner ind i mellem de skriftkloge og farisæerne, de mente de var ” hellige og gode nok og de behøvede ikke at ransage sig selv.



Når det så ikke hjælper noget at bede eller citere skriftsteder, tænker vi. Ja men så er det jo min fortid den er gal med. Det er nok fordi. Jeg har været igennem det og det. Og vi tænker på det her er et phygisk problem, jeg må hellere gå til en psykolog. Fordi jeg må jo da kende årsagen til mine problemer så jeg kan give de der forårsagede det her skylden for min situation. Man ser stadig ikke. At Gud i sin kærlighed gør opmærksom på den bitre rod, man har siddende i sit sind, som ødelægger sit liv og sine omgivelser ved alle de bitre ord man udtaler.



Man går så til en psykolog og finder frem til selve årsagen, får det vendt og drejet,, men årsagen, smerterne bliver ikke taget bort. Man får at vide man bare skal lære at takle det, lære at leve med det og evt får man noget medicin som evt. kan dæmpe en lidt eller bedøve ens hjerne lidt så man ikke hele tiden tænker på alle de årsager. Det på trods af man siger man tror på Jesus og har korsfæstes kødet med alle dets lidenskaber og begæringer, det på trods af man bekender og vidner om. At Man er en hel ny skabning i Kristus Jesus.. Det på trods af man ved dåben har begravet det gamle menneske (Adams livet).



Men det er ikke sådan Gud ønsker vi skal leve. Han siger. Jesus er Vejen sandheden og Livet. Jesus siger. Han døren vi må ind gennem for at komme ind i Guds rige. Paulus påpeger hele tiden at vi skal leve Jesu Kristi liv i Han Ånd og ikke leve i vort kød eller ligne verden. Vi skal ikke skikke os lige med denne verden.



Når vi så er kørt helt fast i vore liv, efter vi har forsøgt med alverdens psykologer, samtale terapi, går vi hen til en kristen og beder om en samtale, i håbet om vi bliver kløet lidt på ryggen, får nogle trøstende ord, noget som giver os medhold i at det vi gør er helt rigtig. Men vi oplever lige det modsatte. Vi får teksten læst.



Den kristne siger lige ud af posen, vend om og vær du Jesu tro, gør det du prædiker. Man kan opleve den kristne siger. Bær du selv omvendelsens frugt, som er frugt fremavlet af Ånden. Begynd du selv at elske din næste. Tilgiv så skal du blive tilgivet. Man står så og tænker, og man er lige ved at eksplodere. Det var ikke det jeg havde brug for høre. Han står bare der og dømmer mig, han skulle være kristen, og så bliver man sur, vred på sin broder eller søster, og går hjem endnu mere bitter end da man kom. Man forsøger da nok at holde masken mens man er sammen med de andre men indvendig koger man af raseri fordi. Sandheden ramte ramte plet. Men man nægtede stadig at indse. Det var mig selv den er gal med og ikke alle andre.



Når man så er hjemme begynder tankerne igen at komme. Man føler sig både udenfor og forkastet, og man vender igen sin vrede mod fortiden og de mennesker der, efter ens egen mening er skyld i ens liv og situation. Man ser ikke man er på gale veje. Man ser ikke det Gud ved sin ånd pegede på i ens liv, gjorde Han for at man skulle tingene gjort op med Gud og have alle ting fremme i Hans lys.



Man er faktisk endt i ens egen selvretfærdighed. Der hvor man, efter psykologernes anbefaling er begyndt at arbejde med sig selv, og give omstændighederne, fortiden skylden for ens liv. Og man bruger disse redskaber mod andre kristne. Man vender alle ens problemer til at pga. alle andre. Så man til sidst er viklet ind i en hel masse selvmodsigende ting i forhold til det man læser om I Bibelen og hører om i kirken, hvordan en kristens liv bør være.



Alt sammen fordi. Man valgte at gå andre veje end den smalle smertens vej, saml.1. Man fravalgte Guds beskærelse af sit sind. Man fravalgte at Gud måtte forny sit sinds tanker. Man valgte i stedet for at gå til andre fx psykologerne for at få sit sinds tanker fornyet. Man ville helere tale sammenmed andre i samtale grupper for at få vendt tingene end at snakke sammen med en kristen og bede sammen med andre kristne. Man ville ikke ydmyge sig og erkende åbent at man slet ikke var så god/from som man gav sig ud for at være. Man ville da ikke sådan tabe ansigt overfor andre kristne.



Alt sammen fordi. Man ikke ville lade sig beskære og tillade Gud i Jesus at fjerne den bitre rod helt fra bunden af. Man ønskede inderst inde algevel ikke at få fornyet sit sind fordi, så kan alle jo bare træde på en, så kan man jo ikke engang forsvare sig selv længere, så kan alle jo se mig hvordan jeg i grunden er. Nej jeg vælger nu at beholde facaden og holde mine egen figen blade tæt omkring mig ( lige som Adam og Eva gjorde det, for at skjule sig overfor Gud) så ingen kan se mig, hvad jeg virkelig indeholder.



Mange mener det må da kunne lade sig gøre, at arbejde med sig selv så meget at man til sidst kommer så vidt at ens fortids bitre minder forsvinder og man bliver en god kristen. Det på trods vi alle ved. Ingen er god i sig selv, ingen er retfærdig i sig selv. Vi er døde, korsfæstede med Herren Jesus så han kan leve i vort sted.




Eller er alle kristne ikke døde med Kristus?



Esajas. Sagde i erkendelse, Hjælp jeg er en mand med urene læber. Urenheden som kommer ud af munder kommer fra urene tanker, urene tanker kommer fra et urent sind. Urene handlinger kommer fra et urent sind, som ikke er fornyet af Gud. Sure bitre frugter kommer fra en gren der nægtede at lade sig beskære af Gud, når Han ved sin Hel lige Ånd kom og påpegede ting man faktisk selv havde glemt.



Som Jesus siger. Kan man plukke druer af tjørn? Man vil altid være den man er ind til man vende rom og lader gud beskære en, som den gren man er på vintræet. En gren på et træ kan ikke selv hente en grensaks og begynde at beskære sig selv, der må komme en udefra og gøre det.



Er du villig, til at lade dig beskære af den grensaks, evt. en anden kristen, du i grunden ikke rigtig bryder dig om, som Gud sender til dig? Og så gøre efter det Gud siger til dig, ved at vandre i Guds Lys?



Giver du Gud Han ret i det Han siger til dig? Tillader du Guds Ord ransage dit sind? Eller gør du mon som så mange andre, flygter når du rammes af sandheden? Mange bruger det, når de rammes af sandheden skynder de sig at sætte noget musik på, de skynder sig at tænde for tv, eller går sig en tur, eller dumler deres samvittighed med et eller andet, alt samme for at få deres tanker til at tænke på noget andet end lige det de blev ramt af.



Om vi alle vil fremad på Jesu Kristi Vej, leve i Hans Sandhed, være e`t i hele Hans liv. Da må vi tillade Gud at beskære os fra alt vort eget. Herunder også den bitre rod som ofte kun har fået toppen beskåret, uden hele roden er taget op. Og det koster e´n alt om man vil den Vej. Man bliver ydmyget, man bliver dårlig behandlet af andre, man bliver såret, man bliver trådt på. Man komme til at møde alt det som før hen gjorde os vrede, man møder også en del af det som før hen gjorde os bange, usikre. Men da ser man netop, i de forskellige situationer. Ja men før ville jeg jo reagere sådan nu rører det og det mig ikke, eller jeg gør jo sådan i stedet og man ser Guds beskærer kniv har gjort det godt for e´n.



Jesus siger. Vi skal komme til Ham, og følge Ham. Han tvinger os ikke til at følge Ham. Han tilbyder os at vi frit må kommer til Ham og følge Ham.



Guds vilje er at vi tror på Sønnen Jesus, at vi lever sammen med Gud i Sønnen, ved at vi følger Jesus, vejledt dertil ved Den Hel lige Ånd, som Gud gav os som pant på vort evige liv.


Den som sønnen får frigjort, herunder ved Guds beskæring af dig som grenen på vintræet, skal være virkelig fri. Nemlig helt fri for sig selv og sit eget sinds tankers vilje og liv.



Jesus valgte frivilligt Guds liv. Han blev ikke tvunget til noget som helst af Gud far. Gud tvinger heller ikke os, hverken til at tro på Jesus, eller tjene Ham. Vi er skabt i Guds billede med vore frie vilje ligesom Jesus er det. Men, det vi vælger at tro på og gøre, får altså evigheds konsekvenser for os. Som vi sår høster vi. Sår vi i Ånden, ved at leve/vandre i Ånden sammen med Jesus, får vi Åndelig frugt, som bla. Er mildhed, langmodighed, sagtmodighed/ydmyghed, visdom og kærlighed, accept og tilgivelse. Og vi får alle de andre Åndelige frugter i tilgift. De frugter som Gud har fremavlet efter sin Ånds viljes beslutning på de forskellige grene, i form at de forskellige nådegavers tjenester.



Jesus siger det så godt. Hvad der er sået i kød er sået i kød. Vi får ikke nogen løn for kødets gerninger. Vi får kun løn for de gerninger Gud fik lov til at gøre ved sin Ånd. Her bygger mange med hø og strå som bliver brændt op. De lader sig ikke vejleder af Guds Ånd. De nægter fx at blive besskåeret og de vil slet ikke høre tale om at blive omplantet. Nogen gange må en kristen pottes om lige som en blomst, der har stået i en sur, udpint jord må det.



Hvad vælger du? Det du selv personligt vælger bliver dit liv.




 
Panel title

© 2017 FREE

Antal besøg: 312830

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,71232795715332sekunder