JESUSLIVET - BLODETS BETYDNING

Blodets betydning.


De af Gud, Herren løskøbte må fordre (modtage i tro) alle frugterne af den sejr, som Kristus vandt for dem på Golgata.



Er der nogen grænse for Jesu sejr?

Hvis der er, er det fra vor side og en følge af vor vantro og vor uvillig hed til at følge »Lammet, hvor det går. Hvem de er, står det sådan i Johs. Åb 14.4. Det er dem, der ikke har sølet sig til med kvinder, men er jomfruelige. De følger Lammet, hvor det går. De er købt fri fra menneskene som en førstegrøde for Gud og Lammet, v5 og der fandtes ikke løgn i deres mund; de er uden fejl.


Andrew Murray siger om Jesu dyrebare blod:

"Jeg ved ikke om noget ord i Bibelen eller i menneskers tale, som indeholder sådanne hemmeligheder. I det er hemmeligheden om:


1.Inkarnationen koncentreret, dette at Gud iklædte sig kød og blod, 2. lydighed til døden, hvorved blodet blev udgydt.


2.kærligheden, som overgår al erkendelse, og som købte os, med Jesu Kristi blod.


3.Sejren over enhver fjende og om den evige forløsning.


4.opstandelsen og bortrykkelsen til Himlen.

5.forsoningen, forligelsen og retfærdiggørelsen, der kom ved blodet.


6.renselsen af samvittigheden og skærpelsen af dens følsomhed.



Hjertets (sindets) betstænkele og folkets helligelse.

Der opnås ingen tilgivelse, uden at blod bliver udgydt. Paulus siger sådan i Hebr. 9:22. Ja, efter loven bliver næsten alt renset med blod, og der finder ingen tilgivelse sted, uden at der udgydes blod.


Den røde tråd igennem Bibelen, fra 1. Mosebog til Johannes Åbenbaring, er temaet om forløsning ved Jesu Kristi blod. Skindpelsene, som Adam og Eva klædte sig i, Abels offer, påskelammet i Ægypten, alt peger hen på samme begivenhed, korset, hvor Jesus Kristus sonede (betalte) for vore synder med sit eget blod.


Beretningen om Abels offer er en af de tidligste optegnelser om, hvad blodet har udrettet. Ved begyndelsen af menneskets historie konfronterer Gud os med to veje, Kains vej og Abels vej; selvarbejdets vej og vejen i tro på en andens virkningsfuldt gerning; skyldens og skammens vej og tilgivelsens og forløsningens vej.


Den ene er den brede vej, der fører til fortabelsen, den anden er den smalle vej, der fører til livet. Gå ind ad den snævre port; for vid er den port, og bred er den vej, der fører til fortabelsen, og der er mange, der går ind ad den. Hvor snæver er ikke den port, og hvor trang er ikke den vej, der fører til livet, og der er få, som finder den! (Matt. 7 13-14).


De, som vælger den smalle vej, kender kraften af Guds Lams blod;

Men det er muligt for os at have en arv uden at værdsætte den, fordi vi ikke har undersøgt den. Eller fordi, vi ikke har fået det fortalt så vi kunne modtage blodets kraft i tro. Jesu Kristi blod indeholder usigelige, åndelige rigdomme, som Guds børn uophørligt kan øse af.


Efterhånden som vi erkender betydningen af Jesu blod, begynder vi at skønne på vore privilegier.


Hvad har Jesu blod udrettet?

Alt, så kort kan det siges. Men lad os se på hvad Paulus siger. I Hebr. 12.22-24.Nej, I er kommet til Zions bjerg, til den levende Guds by, det himmelske Jerusalem, til tusinder af engle, en festforsamling, og en menighed af førstefødte, som er indskrevet i himlene, og til en dommer, som er alles Gud, til deres ånder, som er retfærdige og har nået målet, til Jesus, den nye pagts formidler, og til det rensende blod, der taler stærkere end Abels.


Lad nu være med, som så mange gør, bare at se på hvad blodet og korset betyder. Modtag det i tro, og begynd du at takke Gud for Hans blod som gælder for enhver som tror på Hans Søn Jesus Kristus. Læs ikke det her hurtig igennem. Tænk grundig over det og tro du på korsets blod, så vil Jesu blod være virksom i dit liv og rense dig fra al uretfærdighed. Men uden din tro er det umuligt for dig at have Guds velbehag.


Det er ikke helt sandt at døde mennesker ikke taler.

Mordet på Abel fra den blod gennemvædede jord. Det råbte om retfærdighed, og Gud hørte bønnen, og indhentede morderen. Ja, hele Bibelen er jo fyldt af døde mennesker som for længe siden er sovet hen. Men, HelligÅnden gør igen og igen deres budskaber levende for os, så de taler og taler og bærer megen frugt. Også hvad angår Jesu Kristi blod gør HelligÅnden budskabet levende for os, så det sønderdeler marv og ben så det adskiller, eller deler os fra kødet, verden, synden og forener os med Gud. Alt sammen af Guds nåde ved tro. (Læs evt. Hebr.11 ang. tro.).



Gud har sørget for løsepenge!

Jesu Kristi blod taler også, men hvor anderledes er ikke dets sprog. Det forkynder, at Gud er tilfredsstillet, at Han ved Jesu kors er blevet forligt med menneskene. Alle hindringer er fjernet, og Gud venter nu på menneskernes reaktion. Lad jer forlige med Gud! (2. Kor. 5:19-20).


Fred til det besværede hjerte/sind!

Blodet taler også om tilfredsstillelse for det troende hjerte. Det er det ord, den skyldige samvittighed trænger til. Det fortæller mennesker, at der intet fjendskab er mellem dem og Gud, fordi Gud har sørget for løsepenge. (Kol. 1:2, 10-23; Johs. 14:27; Rom. 5:1; Rom. 15:13; 2. Tess. 3:16).


Hvor forskelligt fra Kain!

Et er at kunne ga fra Golgata-opgøret med ordet. Du er tilgivet, indskrevet i sjælen, noget andet at gå bort fra Guds nærhed som Kain, uden tilgivelse, men mærket. Han gik med skylden for sin broders blod på sig, skriget over hans forbrydelse lød stadigvæk i hans ører. Ah, Kain, hvis du bare havde accepteret Guds måde at bringe offer på, ville dette aldrig være sket.


Fra Golgata når et andet råb en retfærdig Guds ører. Det er fuldbragt! At høre det er at kende fred!


2. Blodet renser. Det renser fra døde gerninger:

Hvor meget mere vil da ikke Kristi blod,... rent vor samvittighed fra døde gerninger, så vi kan tjene den levende Guds Hebr. 9:14. Hvad er døde gerninger? Det er gerninger udført ved egen anstrengelse. Døde gerninger giver os noget at rose os af i stedet for at vise os vor fallit.


De fremviser det, vi har gjort for Gud, i stedet for det, Han har gjort for os. De er frembragt i egen kraft i stedet for ved liv indefra, som frugten, der frembringes af et levende træ. De kan være gode sa langt, som de fører, men de fører aldrig langt nok. De udspringer af selviske mål og er mislykkede.


Kain bragte frugt af jorden, noget han havde frembragt ved sit eget arbejde, men Abel bragte et uskyldigt lam, hvis slagtning taler om det fremtidige Lam på Golgatas kors.


Han satte sin tro til Guds plan, ikke til sin egen anstrengelse. I dag som før kan vi kende forskel på arbejdet gjort i Gud, efter Hans viljes plan, og menneskernes egne viljers planer. På frugten kender vi det. Mange arbejder i dag som før i deres egne døde gerninger og guds frugts velsignelser udebliver. Et tydeligt tegn på døde gerninger er. Når vi møder de mennesker der har meget travlt med at fortælle om hvad de har udrette, hvad de gør og hvor travlt de harm sjældent hører vi andre fortælle om hvad Gud gjorde gennem sådanne mennesker, de satte ikke deres lid til Guds planer.


I tro bragte Abel Gud et bedre offer end Kain. Hebr. 11:4. Den, der ønsker at blive godkendt af Gud, har kun et offer at bringe, Jesus Kristus, der som et lam blev ført hen for at slagtes, og som var stum som et får, når det klippes (Es. 53 7, 10). Døde gerninger er kun drivtømmer, som må skylles bort af den flydende strøm fra Kristi hellige sår. Kun når de er skyllet bort, er samvittigheden sat i frihed til at »tjene den levende Gud«.


En nærværende, stadig renselse

Netop fordi. Gud er i den troende ved sin Ånd (HelligÅnden) er det en stadig renselse i blodet, man kan sige. Vi må blive i blodet, i Jesus og Han i os (Se evt joh.15 angående vintræet og dets saft). Men Jesu Kristi blod renser ikke bare fra døde gerninger, men også fra synd. Hvis vi vandrer i Lyset, ligesom Han er i Lyset, så har vi fællesskab med hverandre, og Jesu, Hans Søns, blod renser os fra al synd. 1. Johs.1.7: Dette er en nærværende renselse. Det er noget, vi kan erfare i dette øjeblik.


Det er også en stadig renselse, blodet bliver ved med at rense os. Det er desuden en gennemgribende renselse, alle slags synder er medregnet. Renselsen er lige så dybtgående som behovet for den!



Hvordan opleves dette?

Betingelsen for at opleve en stadig gennemgribende renselse øjeblik for øjeblik er at vandre i Lyset. Det betyder først overgivelse. Viljen er involveret. Der må være villighed til at vandre i Lyset. Modstridende beslutninger må skydes bort, og sjælene øje må alene være opladt for Guds vilje og for Guds ære (Matt. 6:22). I sær de monner som kan være i vore liv må være korsfæstet. Adam og Eva hørte på slangens mon Gud har sagt... Det skal vi vende os bort fra og tro på Det gud siger i Sit, ikke vort, Evangelium til vor frelse.


At vandre i Lyset betyder mere end villighed til det, der må være en længsel efter det og tillige åbenhed for det Det følelsesmæssige liv med dets ønsker og dets ære og en tørst, ikke efter verdslig vinding og forfremmelse, men efter retfærdighed (Matt. 5 6; Gal. 5:13-16).


At vandre i Lyset betyder Lydighed overfor Lyset, Gud giver os (Johs. 12:35-36). Selv om det Lys måske kun viser os et lille stykke ad gangen, må vi vandre i det. Gud giver os ikke mere Lys, før vi vandrer i det Lys, vi allerede har (Matt. 25:29).


Denne Lydighed overfor Lyset vil medføre, at man beslutsomt tillukker sjælen (dit indre) for mørket (Amos. 5:15; Rom. 12:9; Salme 97:10; Hebr. 1:8-9).


Anger/fortrydelse.

Sygeligt grubleri over vore fejl, tilfredsstillelse ved frugtesløs beklagelse, (for beklagelse er ikke det samme som anger), selvmedlidenhed og søgen medlidenhed hos andre, er uværdigt for Lysets børn og bør være bandlyst.


At vandre i Lyset og at være lydig mod det betyder også et beredvilligt ja til alt, hvad Gud beder os om. Det betyder en ny sejrsstilling i Jesus Kristus. Det betyder gennemførelse af en hvilken som helst opgave for Jesu skyld, selv om den er ringe og ikke kan iagttages.


Det betyder at koncentrere tid, energi og ærgerrighed (nidkærhed i intens samliv) om Kristus.


Det betyder, at vi villigt må underkaste os de omstændigheder, som Gud har bestemt. Paulus kaldte sig selv en fange af Herren, ikke af Rom! Og Peter formaner os til at overgive os til vor trofaste Skaber, nar vi prøves (1. Peters br. 4:19).


Blodet holder os rene.

Blodets nærværende, stadige, gennemgribende renselse holder os rene, når eller hvis med ? vi vandrer i Lyset (1. Johs. 1:7). (At vandre er at leve i Lyset og sammenmed Jesus Kristus i HelligÅnden). Blodet er sjælens (menneskes liv) liv, Jesu blod er ved Hans Ånd i os om vi er i Ham ved tro og vandring i troens Lys og liv.


Denne renselse inkluderer alt, hvad vi måtte anse for små som store synder. Mennesker laver en sådan adskillelse, men al synd er afskyelig i Guds øjne! Intet støvgran af tvivl eller synd må få rum i sjælen, i dig (Ef. 4:27).


Kain gik bort fra sin samtale med Gud, uovervundet, uden anger. Den tragiske følge af hans gudløse linje som man kan vente (I. Moseb. kap. 4). Der er en bedre for Guds børn, det er Abels vej, blodets vej, i en stadig, vedvarende renselse. Det er også den vej der kaldes for korsvejen som er den smalle vej, som ofte er smertefuld for vort kød men, så liflig (godt) for vor ånd.


Forløst ved Lammets blod!

Læg godt mærke til ordet forløst. Løst på forhånd. Blodet forløse. I Ham har vi fået forløsningen ved Hans blod, syndernes forladelse (syndens magt har forladt os og vi er tilgivet), så rig som Guds nåde er Ef. 7. Renselse fra al synd og egne retfærdigheds døde gerninger, bevidst synd er kun begyndelsen.


Forening eller løskøbelse betyder mere end det. Løskøbelse åbner en frihedens hovedvej for os. Ordet betyder at købe på marked, at købe ud af marked, og at 1øse. Vi er købt til et andet liv, ja, en andens liv under og i blodet.


En enkel illustration heraf vil være den om en slave, placeret på auktionsblokken. En herre byder højere end nogen af de andre og modtager slaven. Så fører han slaven bort fra markedet og siger til ham, at han sætter ham fri fra slaveriet, han er en fri mand. Han er blevet købt på marked, købt ud af marked og sat fri!


Akkurat sådan har Kristus 1øskøbt os. Vi var slaver af synden og havde djævelen som en hård arbejdsgiver. Men en kom og betalte en pris, der langt overgå, hvad nogen den kunne byde, en pris, der mødte alle Himlens krav. Jesus Kristus Guds Søn, købte os på markedet, men Han efterlod os ikke der. Han tog os ud af markedet. Hans navn er Jesus, fordi Han frelser sit folk, ikke i verden eller i syndeslaveriet men ud, bort fra, deres synder! Matt. 1.21).


Jesus Kristus har givet os frihed.

Det er ikke alt; Han har givet os frihed: Men nu, da I er blevet frigjort fra synden og er blevet slaver under Gud, har I den frugt, at I helliggøres, og det ender med evigt liv. Rom. 6:22.


Denne forløsning tilvejebringes tilgivelse.

Kom nær til det midterste kors. Den, som hænger der, beder, hør en guddommelige bøn, de første kendte ord, Jesus Kristus udtalte ved Golgata: Far! tilgiv dem, fordi, de ved ikke, vad de gør (Luk. 23:34). Gud har slettet vor skyld. Han er bade trofast og retfærdig, så Han tilgiver alle vore synder (1. Johs. 1:9). Hans tilgivelse er fuldt ud baseret på Hans egen retfærdighed og Hans trofasthed. Han inddrev straffen en gang for alle, det er fuldbragt, om folk dog bare ville modtage det i tro.


Da Jesus Kristus ofrede sig selv, gav Han sig selv hen for alle der tror på Hans kors og blod for at stifte fred med med Gud så vi ikke længere skulle være slaver af uretfærdighedens syndeliv men leve retfærdigt for Gud i Hans blods liv. Han ville være uretfærdig, om Han ikke tilgiver os, når vi påberåber os det offer. Gud må tilgive os, nar vi bekender og tror, for Hans retfærdighed forbyder Ham at bede os forsøge at betale det, Kristus fuldt ud har betalt. Desværre vil mange den dag i dag forsøge på at retfærdiggøre sig selv ved døde såkaldte gode gerningers liv, mange forsøger på at korsfæste sig selv engang mere, de vil sejre over synden i deres liv, de vil være gode og hellige men opnår intet ad den vej. De er kommet bort fra blodets kraft til sejr og korsets liv, de tror ikke på at det Gud gjorde gennem Jesus på korset er nåde nok til adgang til Guds Himmel. De tror Gud beder dem betale engang mere for det Jesus allerede har betalt.


Kain gik bort utilgivet.

Kain gik bort fra Guds nærvær, ikke tilgivet, men mærket (1. Moseb. 4:15). Dette mærke bekendtgjorde kanins åndelige død og hans synd, der ikke var tilgivet, imens de, som anerkender Kristi blods vej, repræsenteret ved Abels offer, star for Gud, tilgivet, forlæst, mærket med den guddommelige indskrift Købt og betalte.


4. Blodet helliggør.

Derfor led også Jesus uden for byporten, for at Han kunne hellige folket ved sit blod. Hebr. 13:12. At hellige betyder at gøre hellig. Denne helligelse indkluderer hele mennesket, ånd, sjæl/indre og legeme (1. Tess. 5:23). Den gennemtrænger enhver fiber i liv og karakter. Blodet renser indadtil.


Renselse fra alt, som besmitter både kød og and må være inkluderet i denne helligelse i Hans blod (2. Kor. 7:1). Kødets synder såsom »ægteskabsbrud, utugt,... mord, drukkenskab, svir« (Gal. 5:19-21 eng. ovs.) er synlige, men der er også den menneskelige ands synder Uenighed, misundelsen, de må også afsløres. Gør ingen undskyldninger. Sådanne synder ender med forvirring, partidannelser og syndige handlinger. De er fostret af jordisk, sjælelig (naturlig eller dyrisk) visdom og stammer fra de onde ånder (Jakob 3:14-16).


En bitter rod kan besmitte mange, for ikke at tale om den, fra hvem den udspringer (Hebr. 12:15). Ah, hvilken skamplet er krigen blandt Guds folk, nar krigen i stedet for skulle føres »mod ondskabens åndemagter i himmelrummet (Ef. 6:10-18). Resultatet af kampen og fortæringen af hverandre indbyrdes kan kun blive ulykke (Gal. 5:15). Under sådanne omstændigheder bliver den sagtmodige ånd, som elsker os, og som med nidkærhed længes efter os, bedrøvet.


Disse udslag af stolthed bringer Guds modstand, uden hensyn til hvad man ellers giver sig ud for at være (Jakob 4:1-10). Ah, hvor er den ydmygelse af os selv, hvorved Han vil blive ophøjet i vor midte!


Den helligelse, som er af Gud, medfører en frasigelse af al vor egen dygtighed og en anerkendelse af al Hans retfærdighed, modtaget i tro. Den betyder at vi intet har i os selv, og at vi til stadighed må indtage en sådan holdning over for selvet/os selv, at vi er beredt til yderligere åbenbaringer af vort behov og anerkendelse af Hans omsorg (1. Kor. 1:30). I renselseskarret, som afslører vor vanære, findes også Ordets vand til at rense den bort. Vi får altså et levende vandbad ved Ordet og fornyes derved i vore sind så vi er i og under Jesu Kristi blods liv.


Selvom Kains linje blev udviklet, var den fordærvet. Den var blevet besmittet ved udspringet. Ethvert kompromis med synden er altid skæbnesvangert. En dråbe gift i et glas vand forbliver ikke i en speciel del af vandet, men påvirker det hele. Er der da ingen hjælp mod . syndens fordærv, gennem Adams fald? Jo, Jesu Kristi blod! Dette blod helliger, gør hellig. Læg mærke til ordet hellig. Det er også ensbetydende med at vi bliver Jesus hel lige, vi ligedannes gennem vor omvendelse fra os selv, døde livs gerninger og kommer til at leve retfærdiggjorte for Gud og ikke for os selv.


Besmittelse af udspringet.

Når man kommer til en skillevej, hvilket korset og dets blod er, ved man ikke, hvilken vej man skal gå, medmindre man har en fører til at lede sig. Gud selv møder os ved skillevejen. Kains vej leder os til fortabelsen. Abels vej fører til livet. Den syvende fra Adam gennem Kain var Lemek, en polygamist og som sin forfader en morder (1. Moseb. 4:19-24).


Den syvende fra Adam gennem Set, Abels stedfortræder, var Enok, som blev Fortrykket til Guds nærhed uden at se døden (1. Moseb. 5:21-24). Her er to yderligheder i af den brede og den smalle vej, Kains vej og Abels vej, gerningernes vej og blodets vej.


Griber en følelse af skyld dig med ubønhørlig tvang? Ringer dine fejltrins klokke gentagne gange om død over dit håb for fremtiden og dit ønske om effektivitet i vidnesbyrd nu?


Sådan må det ikke være, og det behøver ikke være sådan. Det vil heller ikke blive sådan, hvis vi lytter til det blod fra Golgata, og tilegner os det i tro som værende gældende for os. Som forkynder noget bedre end Abels«.


Kom til bestænkelsens blod! Det helliger! (Hebr. l 3:12). Det forløser! Det renser! Det taler lige så højt i dag som den dag, da forhænget revnede, og mennesket l lev inviteret ind i Guds nærhed (Matt. 27:51; Hebr. 10:9-25).


          Under og i Jesu Kristi blod.

 
Panel title

© 2017 FREE

Antal besøg: 325658

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,5506329536438sekunder