JESUSLIVET - BRUG ORDET
 

2 stykker som er værd at bruge i tro


1. Brug Åndens sværd Ordet.



Vi må bruge Ordet.

Lukas 4, 4 : ”Jesus svarede ham: 'Der står skrevet: Mennesket skal ikke leve af brød alene.' ”



1. Peter kap. 5, 8 : “Vær ædru og våg, for jeres modstander Djævelen, går omkring som en brølende løve og søger, hvem han kan opsluge.”


De fleste mennesker forbinder Lukas 4,4 med fristelsen i ørkenen, og ganske rigtigt. Lad os lige repetere de tre fristelser fra ørkensandet.



Jesus lider sult, og nu prøver Djævelen at friste ham på dette område.

Hvis du er Guds søn, så sig til stenen dér, at den skal blive til brød”.
Sikke dog så lusket! Djævelen ved godt, at det talte ord har magt. Gud selv skabte jo verden med et ord. Nu håber Djævelen, at Jesus - på grund af sulten - giver efter. Men nej, Guds ord betyder så meget for Jesus, så han må svare:



Der står skrevet: Mennesket skal ikke leve af brød alene, men af ethvert ord fra Guds mund”.


Djævelen kommer således til kort med sit første forsøg på, at få Jesus til at falde.



Djævelen prøver imidlertid med en ny fristelse:
”Hvis du vil tilbede mig, skal alverdens riger være dine”. Heldigvis er Jesus nærværende og lydig nok til at svare:



Du skal tilbede Herren din Gud og tjene ham alene”.
Igen må Djævelen opgive sin fristelse, for Jesus er både både mere klog og stærk end ham.



Slutteligt prøver han så med et bibelord og bruger dermed Jesu egne våben. På tempeltinden skal sagen afgøres. ”Hvis du er Guds søn, så styrt dig ned herfra”, for der står skrevet: ”Han skal give sine engle befaling om dig, at de skal vogte dig, og de skal bære dig på hænder, for at du ikke skal støde din fod på nogen sten."



Jesus har gennemskuet fristelsen og svarer prompte:
”Der står skrevet: 'Du må ikke friste Herren din Gud.'”



I Lukasevangeliet står der, at Djævelen forlader ham en tid. Det sidste møde de har, mens Jesus endnu var på jorden som menneskesønnen, er da han vender tilbage, da Jesus hænger på korset. Igen møder Jesus tre fristelser. Fra tre steder lyder det: ”Hvis du er Guds søn, så stig ned fra korset.” (Matt. 27,39-44)Men også denne fristelse overvinder Jesus - og dette sågar 3 gange. De fristende ord lyder fra almindelige forbipasserende mennesker, ypperstepræsterne og de skriftkloge - og slutteligt røverne, der var korsfæstet sammen med ham.



Uanset, at det for Jesus må have været uhyggeligt fristende at sige "nu er det nok", så bliver han hængende og fuldfører Guds plan.



TÆNK hvor stort! Fra den ene yderlighed til den anden. Fra et sandt menneskeligt helvede og så - langt om længe - ind i Guds åndelige rige.



Denne verden fik sin frelser, og vi har således alle muligheden for, at få del i Guds herlighed.



Det, der bør berøre os dybt ved de tre første fristelser, er Jesu store afhængighed af ordet. Han bruger det stærkeste våben, han kan finde, for at overvinde Djævelen. Han siger: ”Der står skrevet!” Også vi har grund til at sige et højlydt ”Der står skrevet” overfor fristelser, mismod, sygdom, bekymringer, frygt og fortvivlelse.



Lad os minde hinanden om, at Guds nåde gælder os alle, for som der står skrevet : "I er jo købt, og prisen betalt". (1. Kor. 6,20). Jesus har engang for alle betalt regningen - også for dig.



Der står skrevet: ”Hos Gud er min hjælp og min ære, min stærke klippe, min tilflugt har jeg i Gud”. Salme 628



Der står skrevet: ”Frygt ikke, for jeg er med dig, vær ej rådvild, for jeg er din Gud! Med min retfærds højre styrker, ja, hjælper, ja støtter jeg dig.”  



Der står skrevet: ”Jesus er i går, i dag, ja, til evig tid den samme.” Hebr.13,8




Hjælp mig da at hvile trygt og stille

kun på dine løfter, Herre kær,

og ej troens dybe fred forspilde,

som i ordet kom mit hjerte nær!

Når mit sind er af bekymring fangen,

lær mig tage af din Faderhånd

kun én dag, ét øjeblik af gangen

med en stille, ydmyg ånd!

Lina Sandel



Kære læser - husk - ud over at "bruge ordet", at Jesu blod er et kraftigt våben mod Sataniske kræfter. Vi har lov til,og bør dagligt, nedbede Jesu blods beskyttelse over os selv og vore kære.




  1. Guds åndepust gør mørke til lysclear.gif


Matt. 4,1: ”Derefter blev Jesus af Ånden ført op i ørkenen.”



Åndens kraft i ørkenen”. Er der ikke noget selvmodsigende i denne sætning. Et ørkenområde plejer vi at betegne som et øde og dødt sted, hvor man i hvert fald ikke skal opholde sig ret længe. Og så alligevel kan der ske, at man netop i ørkenen oplever noget.



Bibelen viser flere steder, at det er i ørkenen Gud former sit folk.



David befandt sig i ørkenen i lang tid, på flugt for søn og svigerfar, men derude i ørkenen kom Åndens kraft over David, så det, han erfarede, måtte nedfældes. Det blev til de mest elskede salmer, verden kan opdrive, ”Davids salmer”.



Det jødiske folk blev ført gennem ørkener i 40 år, før de var parate til at gå ind i Det forjættede Land. Nu var de parate til at lytte til en Josva, der gav dem troens anvisning på at erobre Jeriko. Tidligere gad de ikke høre på ham, selv om han påstod, at de kunne tage landet ”som en bid brød”.



Johannes Døber befandt sig i ørkenen for at blive beredt til 1½ års virke. Derude i ørkenen havde han samtaler med Gud og Åndens kraft kom over ham.



Jesus selv måtte også ud i ørkenen, endda i 40 dage, for Gud ville se, hvad han indeholdt. Heldigvis benyttede han Åndens kraft til at afvise den ene fristelse efter den anden.



Gud kan også føre os ud i ørkener, men da gælder det om at indtage livets ord ”i metermål”, for det giver styrke og mod til at modstå mismodets forfærdelige mørke. Et løfte fra Bibelen kan på et par sekunder forvandle mørke til lys, fordi løftet indeholder Guds åndepust. Han puster liv i de øjne, som var ved at miste glans og farve.


Salmen ”Befal du dine veje” blev skrevet i en ørkensammenhæng. Præstefamilien Poul Gerhardt blev jaget fra hus og hjem på grund af uoverensstemmelse med en kurfyrste, der absolut ville sammenblande det reformerte med det lutherske. Det var P. Gerhardt imod.


På et øde sted drev Ånden Poul Gerhardt til at skrive trøste-salmen, som har trøstet hundrede tusinder med ordene ”Vej har du alle steder, dig midler fattes ej, kun nåde du udspreder, kun lys er al din vej, din gerning kan ej hvile, ej standses kan dit fjed, når du til os vil ile med hjælp og bistand ned.”



Lad os slutte med en fortælling om en, som har oplevet Åndens kraft i sin ørken, nemlig Joni Eareckson, der som ganske ung blev lammet. Hun skriver:


”Dagens skriftsted blev mit faste holdepunkt, da jeg blev lammet. Jeg bed tænderne sammen, undertrykte min følelse af fortvivlelse og sagde beslutsomt tak for alting lige fra hospitalets morgenmad, der bestod af kold majsgrød, til de barske timer med den daglige fysioterapi.



Mange måneder efter skete der et mirakel: Jeg begyndte at føle mig taknemlig. Senere skete der endnu et mirakel: Jeg blev i stand til at glæde mig i lidelsen. Det var i næste omgang, at jeg fandt Guds helt specielle vilje for mit liv. Jeg fandt den, da jeg daglig gjorde 1. Tes.5,16-18 til min sjæls faste holdepunkt.” Her står: ”Vær altid glade, bed uophørligt, sig tak under alle forhold; for det er Guds vilje med jer i Kristus Jesus.”


clear.gif


Kærlig hilsen - og Guds fred
Gert Grube - www.dagens-ord.bibelland.dk


 
Panel title

© 2017 FREE

Antal besøg: 312961

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,42892122268677sekunder