JESUSLIVET - BRUG VÅBNET. GUDS ORD.

Brug våbnet.


Du finder Bibelen på www.Bibelen.dk




Vi må bruge Ordet.

Lukas 4, 4 : ”Jesus svarede ham: 'Der står skrevet: Mennesket skal ikke leve af brød alene.' ” 1. Peter kap. 5, 8 : “Vær ædru og våg, for jeres modstander Djævelen, går omkring som en brølende løve og søger, hvem han kan opsluge.”De fleste mennesker forbinder Lukas 4,4 med fristelsen i ørkenen, og ganske rigtigt. Lad os lige repetere de tre fristelser fra ørkensandet. Jesus lider sult, og nu prøver Djævelen at friste ham på dette område. ”Hvis du er Guds søn, så sig til stenen dér, at den skal blive til brød”. Sikke dog så lusket! Djævelen ved godt, at det talte ord har magt. Gud selv skabte jo verden med et ord. Nu håber Djævelen, at Jesus - på grund af sulten - giver efter. Men nej, Guds ord betyder så meget for Jesus, så han må svare: ”Der står skrevet: Mennesket skal ikke leve af brød alene, men af ethvert ord fra Guds mund”. Djævelen kommer således til kort med sit første forsøg på, at få Jesus til at falde.


Djævelen prøver imidlertid med en ny fristelse: ”Hvis du vil tilbede mig, skal alverdens riger være dine”. Heldigvis er Jesus nærværende og lydig nok til at svare: ”Du skal tilbede Herren din Gud og tjene ham alene”. Igen må Djævelen opgive sin fristelse, for Jesus er både både mere klog og stærk end ham. Slutteligt prøver han så med et bibelord og bruger dermed Jesu egne våben. På tempeltinden skal sagen afgøres. ”Hvis du er Guds søn, så styrt dig ned herfra”, for der står skrevet: ”Han skal give sine engle befaling om dig, at de skal vogte dig, og de skal bære dig på hænder, for at du ikke skal støde din fod på nogen sten." Jesus har gennemskuet fristelsen og svarer prompte: ”Der står skrevet: 'Du må ikke friste Herren din Gud.'” I Lukasevangeliet står der, at Djævelen forlader ham en tid. Det sidste møde de har, mens Jesus endnu var på jorden som menneskesønnen, er da han vender tilbage, da Jesus hænger på korset. Igen møder Jesus tre fristelser. Fra tre steder lyder det: ”Hvis du er Guds søn, så stig ned fra korset.” (Matt. 27,39-44)Men også denne fristelse overvinder Jesus - og dette sågar 3 gange. De fristende ord lyder fra almindelige forbipasserende mennesker, ypperstepræsterne og de skriftkloge - og slutteligt røverne, der var korsfæstet sammen med ham.


Uanset, at det for Jesus må have været uhyggeligt fristende at sige "nu er det nok", så bliver han hængende og fuldfører Guds plan. Måske er du kommet til det punkt i dit liv hvor du har fået nok af nederlag. Da må du begynde at tro på Guds Ord og bruge det som et våben mod din fjende, og slå ham retur med det levende Guds Ord. Der står skrevet. Du må lære Guds Ord at kende, og bruge Skriftens Ord mod modstanderen, Djævelen, som har meget travlt med at få dig overbevist om nogle halve sandheder og af al magt forsøger på at få dig til at falde i fristelser så du i stedet for at sejre ligger nedtrådt af fjenden som en taber.


Husk.For at du kan bruge Ordet må du kende Ordet. Det gør du ved at læse og høre Guds Ord. Lad være med at, læse hurtig hen over ordet, så har du da læst det, grund, mediter over grundigt over det. Uden du lader ordet blive en del af dig dør du og vil ikke kunne holde stand mod fjendens snigangreb.


Gud har ikke bestemt et eneste af sine børn til at være tabere men at vinde i kraft, af Guds levende og blivende Ord.

 
Panel title

© 2018 FREE

Antal besøg: 329665

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,3514199256897sekunder