JESUSLIVET - DÆKKET TAGES BORT HVIS.


Dækket tages bort hvis!




Du finder Bibelen på www.Bibelen.dk




Når de omvender sig til Herren, da tages dækket bort. 2.Kor.3.16.

Der har i dette kapitel af 2. Korintherbrev været talt om det dække, der ligger over nogle menneskers hjerte,(sindene vedbliver at være formørkede) så de forhærder sig og ikke kan få øje på Herligheden. Nogle af os kender, kun alt for godt, til det dække. Hvor de ser hen, møder de gåder og anfægtelser for troen. Man står og kan se ind i et land men det er som om det land er umuligt at komme ind i.



De prøver at læse i Guds Ord; men det er dunkel tale, synes de, det er så fjernt og uvedkommende, et sprog, de ikke forstår, snart Evangeliets milde hyrdetale, men snart igen dom og torden. Det er alt sammen så gådefuldt. Den en øjeblik håber man det næste øjeblik er man uden håb.



Treenighed og arvesynd og forudbestemmelse og evig fortabelse og Korsets mysterium. Der hviler lige som et tungt dække over alle disse uudgrundelige ting. Eller de ser på alt, hvad der sker omkring dem: Krig, ulykker, lidelse, sorg, sygdom og ondskab, og de er måske selv ramt, de fatter ikke, der kan være nogen dybere mening med det hele; de kan ikke se Guds ansigt i al den elendighed. Spørger om det virkelig muligt, at han skulde styre alle ting og holde trådene i sin hånd? Og igen sænker dækket sig over deres øjne.



Eller de betragter de kristnes liv. Alle vegne ser de delthed og splid, indbyrdes ufordragelige sekter og kirkeafdelinger, og hvad skjuler der sig ikke af synd og ufuldkommenhed, af herskelyst og smålighed, af. Vantro og selviskhed i den enkelte kristnes liv? Skal det være Guds frelste menighed på jorden? Er Kristendommen overhovedet til? Er det hele ikke et stort bedrag? Et stort fantasifuldt hykleri?



Men, nu siger Guds Ord til disse mennesker, hvis øjne er tildækkede, så de intet sted kan se Herrens Herlighed. Når de omvender sig til Herren, da borttages dækket. Deres skæbnesvangre fejl er den, at de udefra vil se den Herlighed, som kun øjnes/ses indefra, at de uden tro vil se de ting, som kun troens øje kan fatte.



Omvend jer til Gud, og da skal der falde et nyt lys over alle ting, både Bibelen og verdens gang og de Helliges samfund/fællesskab! Ikke alt vil blive let at fatte, men dækket vil løftes for den, som er i Kristus, og undrende vil han skue/se, hvad der før var skjult for hans øjne; om dette dække har Paulus sagt det forløsende ord, da han sagde, at i Kristus er det, at dette dække forsvinder.

 
Panel title

© 2017 FREE

Antal besøg: 326341

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,39881682395935sekunder