JESUSLIVET - DØDSKAMP/FØDSELSVEER

Theodore. H. epp. 1978.




Enhver som er årvågen/opmærksom, overfor situationen i verden i dag spørger uvilkårlig. Hvad skal det ende med? Hvor bærer det hen? Mange føler sig truet af dom og undergang, og det medfører en dyster indstilling til fremtiden.




(Det er er skrevet i 1978. Prøv så lige at se alle de falske profeter med profetierne om verdens undergang i dag). Vil du, som er tvivl, stadig påstå at Jesus ikke kommer snart?

J.L.N. 2011.




Spørgsmålet angående fremtiden hører ikke kun vor tid til, det var også aktuel på profeten Esajas tid. Esajas spurgte. Vægter, hvordan skrider natten? Esajas. 21.11. Folket ønskede at vide, hvor langt fremskreden natten var, og hvornår de kunne forvente morgen. De spekulerede også meget over hvad en ny dag ville bringe. Esajas svarede. Morgen kommer, men også nat! Vil I spørge, så spørg! Kom kun igen. Vers 12.




Selvom spørgsmålet angående fremtiden ikke er af ny dato, rejser det sig med endnu større styrke i dag, hvor vi trues af universel udslettelse. Selv kristne bliver påvirket af deres ængstelse for fremtiden. Gudsfrygt fortrænges af rastløshed og utilfredshed. Det er i sandhed en alvorlig tid. Ikke mindst synes den yngre generation at være fuldstændig rådvild og modløs.




Ser vi på situationen i verden, i dag, må vi erkende, at vi mangler betydelige ledere. Og selv om sådanne findes, har vore politikere alt for ofte taget pladsen for virkelige statsmænd, så disse bliver forhindret i at gøre, hvad de føler, der burde gøres.





Hvordan kan vi i al vor usikkerhed få et pålideligt ord med hensyn til fremtiden? Peter skrev: Nu står det profetiske ord så meget mere klart for os; det gør I vel i at agte på som på et Lys, der skinner på et mørkt sted, indtil dagen gryr og morgenstjernen oprinder i jeres hjertere. 1-2. Pet. 1:19.




I Bibelen har Gud åbenbaret helt klart, hvad der vil ske i fremtiden, og det er vigtigt for os at give agt på, hvad Gud har sagt.





Hvorfor beskæftige sig med profeti?

Der er mange grunde til, vi bør studere profetierne. Vi ser derigennem hvad der er sket, at Bibelens Ord er sande, v i fostår det der sker lige for øjne, vi ser ind i fremtiden hvad der vil ske. Og de fortæller os om Jesu genkomst, den genfødte kristnes levende håb.




Paulus skrev: I forventning om det salige håb og den store Guds og vor frelser Jesu Kristi herlige tilsynekomst. Titus 2:13. De giver os endvidere kundskab om, hvad der vil ske, når Han kommer.




Uden et grundigt kendskab til det profetiske ord vil selv den kristne blive mismodig og få en forkert indstilling til dagens situation. Studerer han derimod det sande profetiske ord, vil han blive bevaret fra at fortvivle over situationen i verden. Og der ved bevare et positivt sundt livssyn, med fremtid og håb, i stedet for undergang og død.




Fremfor alt, de troende bør vogte sig for en kritisk ånd.

I stedet for at bebrejde vor øvrighed, bør vi bede for dem, der har fået myndighed betroet. Det er vor opgave at være lys i en mørk verden. Inspireret af Helligånden befalede Paulus de troende:Alt skal I gøre uden knurren og betænkeligheder, for at I må blive ulastelige og uden svig, Guds dadelfrie/pletfrie børn midt i en vanartet/forkrøblet og forvildet slægt, hvor I skinner som himmellys i verden. Fil. 2:14-15.




Skinner dit lys klart i dag? Reagerer folk, som ser dig, ved at spørge: Hvordan kan han/hun være så glad i en verden fuld af problemer og forvirring? Idet vi giver agt på, hvad Guds ord siger om fremtiden, kan vi have et lyst livssyn og blive bevaret fra modløshed og en kritisk ånd.







Kendskab til det profetiske ord har mange virkninger:


Beskytter mod ubegrundet frygt.

Guds ord forsikrer de troende, at Gud bestemte os ikke til at rammes af Hans vrede, men til at få frelsen i eje ved vor Herre Jesus Kristus 1. Tes.6. 9. Gud har indrettet det sådan, at vi kan være glade og se hen til de kommende begivenheder. Vi bør ikke have vor opmærksomhed rettet mod verdens kaos, og debatter om timen og dagen, men mod Gud, som er i stand til at sætte tingene på plads.




Kristus har sagt til menigheden:

Fordi du har holdt fast ved mit bud om udholdenhed, vil jeg også holde dig fast og fri dig ud af den prøvelsens time, som skal komme over hele jorden for at prøve dem, der bor på den. Jeg kommer snart! Hold fast ved det, du har, fort at ingen skal tage din sejrskrans. Johs. Åb. 3:10-11. Der vil ikke ske en pludselig og tilfældig afslutning på det hele. Guds straffedomme vil ikke ramme såvel troende som vantro. Eden prøvelsens stund, som omtales her, henviser til den store trængsel.




Læg især mærke til Løftet om, at de troende ikke kun vil blive befriet fra prøvelsen, men de vil blive friet ud af prøvelsens time. De troende vil ikke være at finde på jorden, når Gud under den store trængsel udgyder sin vrede over jorden.






Det rette perspektiv.

Kendskab til det profetiske ord giver det rette perspektiv. Vi lever i en materiel verden og er omgivet af mange goder, som gør det vanskeligt for os at holde vor opmærksomhed rettet mod de evige ting fremfor de timelige. Men kendskab til det profetiske ord vil hjælpe os til ikke at blive for optaget af det timelige.




Idet apostelen Peter beskriver de synlige tings undergang, siger han: Men Herrens dag skal komme som en tyv, da skal himlene forgå med et brag, og elementerne skal komme i brand og opløses, og jorden og alt menneskeværk på den skal brændes op. Da nu alt dette går sin opløsning i møde, hvor bør I da ikke vandre i hellig livsførelse og gudsfrygt, mens I venter og fremskyndet Guds dags komme, hvorved himlene skal komme i brand og opløses og elementerne komme i glød og smelte. Men efter Hans forud lovede venter vi nye himle og en ny jord, hvor retfærdighed bor. Derfor, I elskede! da I forventer dette, så stræb efter at komme til at stå uplettede og dadelfri/rene for Ham i frede 2. Pet. 3.10-14.





Vi ser her, at det profetiske ord rummer formaninger til at leve et helligt Liv. Peter siger: Vandre i hellig livsførelse og gudsfrygt .. stræb efter at komme til at stå uplettede og dadelfri/pletfri for Ham i fred.« Bærer dit liv præg af Guds fred selv midt i en forvirret og fredløs verden? :




I Luk. 21:34-36 advarer Jesus os mod at være optaget af det timelige på bekostning af det evige. Han siger: ælten kogt jer, at jeres hjerter ikke nogen sinde sløves af svir og drukkenskab og timelige bekymringer, så den dag -, kommer pludselig over jer. Thi som en snare skal den komme over alle dem, der bor på hele jordens flade. Men vag og bed til enhver tid, så I må blive i stand til at undfly alt dette, som skal ske, og til at bestå for Menneskesønnen Disse formaninger bør vi tage til hjerte.





Trøst og fred.

Kendskab til det profetiske ord giver den rette form for trøst og fred. Alle længes efter fred, men virkelig fred opnås kun, hvis vi kender Gud og Hans plan. De kristne i Tessalonika var urolige med hensyn til deres hensovede trosfæller. I den anledning skriver Paulus disse ord til dem: Vi ønsker ikke, brødre! at I skal være uvidende om dem, der sover hen, for at I ikke skal sørge ligesom de andre, der ikke har noget håb. Fordi så sandt vi tror, at Kristus er død og opstanden, skal Gud også ved Jesus føre de hensovede frem sammen med Ham. Dette siger vi jer nemlig med et ord af Herren, at vi, som lever og bliver tilbage til Herrens komme, skal på ingen måde gå forud for de hensovede. Fordi Herren selv skal stige ned fra Himmelen, og der skal lyde en befaling, en overengels røst og Guds basun. Og først skal de døde i Kristus opstå; derefter skal vi, som lever og bliver tilbage, bortrykkes sammen med dem i skyerne for at møde Herren i luften; og så skal vi altid være sammen med Herren. Så trøst hverandre med disse ord! 1. Tess. 4:13-18.





Tessalonikerne grublede over, om de nogen sinde skulle gense deres troende venner, som var døde, og om disse skulle opleve Kristi komme. Paulus forsikrer dem om, deres hensovet trosfæller vil blive de første til at møde Herren. Denne viden skulle være de troende i Tesaloninka til trøst og opmuntring.





Paulus belærte også de kristne om noget af det, de ville live udsat for. Idet han henviser til Jesu Kristi komme, siger han: Da skal I fryde jer, selv om I nu først en lille tid, om så skal være. bedrøves i mange slags prøvelser, for at jeres prøvede tro, som er langt mere værd end det forgængelige guld, der dog prøves ved ild, må vise sig at blive til pris og herlighed, når Jesus Kristus åbenbares. Ham elsker I uden at have set Ham; På Ham tror I uden nu at se Ham, og over Ham skal I fryde jer med en usigelig og forherliget glæde. 1.Pet. :6-8. Forud for Jesu Kristi komme vil de kristne blive udsat for mange trosprøvelser, men de vil ikke blive overvundet af disse prøvelser, hvis hensigt er at lutre deres tro. Når vi ved dette, vil vi ikke undre os, når prøvelserne kommer.





Skønt de troende må gennemgå mange lidelser, lover Gud dem en evighed uden smerte. tog Han skal tørre hver tåre af deres øjne, og der skal ingen død vare mere, heller sorg, ej heller skrig, ej heller pine skal vare mere; i det, som var før, er nu forsvundet. Og Han, som sidder på tronen, sagde: Se, jeg gør alting nyt. Og Han siger: Lyt fordi disse ord er troværdige og sande. Johs. Åb. 1:4-5. Johannes fik befaling om at nedskrive disse sandeder til trøst for de troende.





Inspirerer til et helligt liv.

Kendskab tå det profetiske ord inspirerer til at leve et helligt liv. I Kol. 3 4-5 læser vi: Når Kristus, vort liv benbares, da skal også I åbenbares sammen med ham i herlighed. Så overgiv da til døden de lemmer, der hører jorden til: utugt, urenhed, begær, ond lyst, også havesygen, som jo er afgudsdyrkelse. Visheden, overbevisningen ved tro af Guds nåde, om Kristi komme vil bevirke, at vi søger at holde os selv rene.






Denne sandhed ser vi også i I. Johs. 3 :2-3, hvor apostlen (udsending) skriver: I elskede, nu er vi Guds børn, og det er endnu ikke åbenbaret, hvad vi engang skal blive. Men vi ved, at når Han åbenbares, skal vi blive Ham lige, fordi vi skal se Ham, som Han er. Og enhver, der har dette håb til Ham, renser sig selv, ligesom Han er ren. Det håb, Johannes hentyder til, er håbet om Kristi andet komme.




Menigheden. os.

Menigheden (Kristi legeme) vil blive lutret inden Jesu Kristi komme i skyerne for at hente de troende. Denne lutringstid er ikke det samme som den store trængsel, hvis formål i særdeleshed gælder den jødiske nation.



Lutringen indtræffer før den store trængsel. Og da de troende vil blive rykket bort fra jorden inden den store trængsel begynder, ved vi, at lutringen af menigheden må fuldendes inden den tid. Mange steder i verden gennemgår menigheden allerede nu en lutring, selvom denne ikke er så fremtrædende hos os endnu. Dog fremgår det klart af Skriften, at den troende, som har et levende håb om Kristi andet komme, vil rense sig selv. Maske den væsentligste årsag til verdslighed er, at den kristne ignorerer det profetiske ord. Det er heller ikke tilstrækkeligt at studere disse ting, kun fordi de er spændende og tilfredsstiller vor nysgerrighed. Et studium med dette formål vil ikke medføre, at den troende renser sig. Men når det profetiske ords sandheder virkelig griber hans hjerte, vil der ske en bemærkelsesværdig forandring i hans liv.





Inspirerer til tjeneste.

Det profetiske ord inspirerer til selvopofrende tjeneste. Hvis vi virkelig tror, at Jesus Kristus kommer igen, kan vi simpelt hen ikke lade være med at give os selv hen i tjeneste for Ham.





Idet Jesus talte om sin genkomst, sagde Han: Vær vågen, fordi,for, I ved ikke, hvad dag jeres Herre kommer. Men det skal I vide, at hvis husbonden vidste, i hvilken nattevagt tyven kom, så ville han våge og ikke finde sig i, at der skete indbrud i hans hus. Derfor vær også I rede; fordi Menneskesønnen kommer i den time, I ikke tænker jer. Hvem er så den tro og kloge tjener, som hans Herre har sat over sit folk til at give dem deres mad i rette tid? velsignet er den tjener, som hans herre, når han kommer, finder i færd med at gøre sådan. Matt. 24:42-46. Det følgende vers viser os, hvad resultatet af en sådan trofast tjeneste bliver. I Sandhed siger jeg jer: han vil sætte ham over alt, hvad har ejere v. 47. Er du iblandt Herrens tro og kloge tjenere? Forventer du Hans snare komme, i tro og ikke i skuen? De ting, som sker omkring os, er alle med til at forberede Hans komme. Vi oplever i disse sidste dage dødskampens kvaler som en forløber for en ny dag. ( Se alle de falske profeter i dag, der spor verdens undergang J.L.N)





Profetien en udfordring medalvorlig opfodring.

Disse sandheder skulle være en udfordring til os, men desværre er det kun de færreste, som lader sig påvirke af dem. I stedet for at tænke på, at vi hver især skal aflægge regnskab over for Gud, optræder de fleste, selv kristne, som andres dommere og kritiserer alt, hvad de andre udretter. Guds ord gør det klart, at enhver skal stå Gud til regnskab. I Hebr. 9:27 læser vi: tog så vist som det er menneskenes lod en gang at dø og derefter dømmes. Også de troende skal stå til regnskab for, hvad de har gjort for Herren. Paulus påminder korinterne: Fordi for Kristi domstol skal vi alle tråde frem, som vi er, for at enhver kan fa igen, alt efter som han har handlet her i livet, godt eller ondt. 2. Kor. 5:10.




Når Jesus har hentet de troende, vil Han stille dem til regnskab for de gerninger, de har øvet, efter at de er kommet til at kende Ham som deres Frelser. Efter at have understreget denne sandhed, siger Paulus: Da vi altså kender til at frygte Herren, forsøger vi at vinde mennesker, men for Gud er det åbenbart, hvordan vi er, ja, jeg håber, at det også er åbenbart for jeres samvittigheder. 2, 2. Kor. 5.11. Inspireres du af tanken om den kommende dom, så du også forsøger at overbevise om deres behov for Kristus? Det er hvad det profetiske budskabs ord skulle virke i dig, når det rigtig får magten over dig.






Nær og fjernere fremtid.

Det profetiske ord giver os et sandt billede såvel af det, der ligger længere ude i fremtiden som af det umiddelbart forestående. Dette fremgår af Matt. kap. 24. Versene 6-8 fortæller os om den nære fremtid: I skal komme til at høre krigslarm og krigsrygter. Se til, at I ikke lader jer skræmme, fordi det må komme således. Dog, det er endnu ikke enden. Fordi folk skal rejse sig mod folk, og rige mod rige, og der skal være hungersnød og jordskælv bade her og der. Men alt det er kun veernes begyndelse. Den lidt fjernere fremtid beskrives i v. 14: Og dette evangelium om Riget skal prædikes over hele jorden til et vidnesbyrd for alle folkeslagene; og så skal enden komme.






I det profetiske ord har Gud klart tilkendegivet rækkefølgen af de kommende begivenheder.




Først vil vi opleve nattens mørke.




Dernæst vil Kristus vise sig for sin menighed som Den strålende Morgenstjerne.




Den tredje begivenhed vil være, at Jesus Kristus vender tilbage til jorden som Retfærdighedens Sol for Israel. Som morgenstjernen bebuder, at den nye dag evner, således bebuder Kristi komme efter sin menighed, at Han snart vil vende tilbage til jorden som Israels Messias.






Spørgsmålet, vi må stille os selv, er: Hvor langt fremskreden er Guds plan? Hvad har vi i vente, og hvor bærer det hen? Det profetiske ord har svaret.





Det eneste, der kan give os håb i mørket, er et studium af Bibelens profetier, modtaget i tro og fast tillid til deres opfyldelse, især de som har forbindelse med Kristi andet komme. Det profetiske ord har en betydelig plads i Skriften. Omkring en fjerdedel af hele Bibelen drejer sig om forudsigelser af fremtidige begivenheder. Der er 1845 vers, som taler om Kristi andet komme, og 318 af disse finder vi i Det nye Testamente.





Vi lever i en usædvanlig tid, som ingen af sig selv kan forstå. Men Bibelen hjælper os til forståelse af, at vi befinder os ved slutningen af denne tidsalder og står over for begyndelsen af en ny.




Det, vi ser og oplever, er kun, hvad vi kan forvente. Lad os derfor ikke blive modløse. Der må komme en nat, før den nye dag bryder frem.

Amen.





 
Panel title

© 2017 FREE

Antal besøg: 312461

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,85729885101318sekunder