JESUSLIVET - DEN HELLIGE ÅNDS GERNINGER

HelligÅndens gerning.


Da der kan være ord/udtryk som nogen ikke kender, kommer her en lille forklaring på nogle af de ord.

Vh Jan Lund Nissen.



Gerning = opgave.

Skænker = giver.

Kristus = Guds salvede.

Hjerter = Sind.

Undere = Mirakler.

Blot = Bare eller kun.

Heftige = Iltre, eller hidsige.

Udgydt = Udøst, eller hældt ud over.

Ældste = Ledere, eller fører.

Skinsyg= Misundelig eller jaloux

Iboen = Bor inde i os/dig.

Endog = Endda.

Dog = Alligevel.

Trælle = Slaver.

Virksomhed = Funktion.

Hvorledes= Hvordan.

Lystre= adlyde, være lydig og gøre/handle

Legeme = Krop.

Skøgens = Luderens

Forjættelse = Forudsagt løfte (noget Gud har lovet vil ske)

Afsindige= Ude af sig selv, som en beruset.







HelligÅndens gerning.

Faderen er den, der lægger planerne. Sønnen, Jesus er den der udfører dem, og HelligÅnden bringer alt det. Sønnen har udført, ind i vore liv. Ingen af Faderens planer kunne blive gennemført uden Sønnen, Jesus. Ved genløsningen ser vi, at Sønnen er den, der udfører Faderens vilje, og det, Herren Jesus har gjort for os, virker HelligÅnden i os.



Herren Jesus bereder læremidlet, og HelligÅnden anvender det. Uden HelligÅnden er alt det Herren Jesus har gjort for os, uden for os. HelligÅnden fører det ind i os. HelligÅnden bringer os i besiddelse af den ejendom, som vor Herre Jesus vandt til os.



Vi takker Gud for hans plan og vilje, og vi takker Gud, at den er blevet fuldført af Guds Søn, uden HelligÅnden kunne vi aldrig få nogen nytte af Faderens og Sønnens gerning, det ville blive ved med at være teori for os, HelligÅnden bringer det ind i vore personlige erfaringer.



HelligÅnden er kaldt Sandhedens Ånd (Grundteksten: Virkelighedens Ånd). HelligÅnden alene kan føre os ind i tingenes virkelighed, ellers bliver det kun en lære for os. HelligÅnden virkeliggør det både for os og i os i OS. Vi må kende HelligÅndens gerning i vore erfaringer, men må også kende, hvad Skriften lærer om HelligÅndens gerning, ellers kan vi ikke have nogen rigtig erfaring, og selv om vi havde det, ville vi ikke være i stand til at hjælpe andre i denne sag, men ville let komme til at lede dem i vildfarelse, så både for vor egen og for andres skyld må vi have klarhed over, hvad Skriften lærer om HelligÅndens gerning.



Når vi læser vor Bibel, ser vi, at HelligÅndens gerning har tre sider.


1.HelligÅnden meddeler os LIV. Han er livets Ånd. Både i det Gamle og Nye Testamente er HelligÅnden KILDEN til liv. Det er ham, der skænker/giver os den nye fødsel. Den nye fødsel er ikke noget, der først er kommet frem i Ny Testamentes tid, den var også almindelig i Gamle Testamente. Det var derfor, vor Herre Jesus sagde til Nikodemus. Er du lærer i Israel og forstår ikke det her? Det var ikke noget nyt. Gamle Testamentes hellige havde liv fra Gud. Endda Joh. 3 var talt før Golgata. Det var ikke sådan, at Herren Jesus døde og opstod, og så først derefter begyndte at tale om en ny fødsel.


Nikodemus kunne blive født på ny, inden Herren Jesus døde. Peter sagde ved Kæsarea Filippi: Du er Kristus, den levende Guds Søns, og Herren Jesus sagde, at det var Faderen, som havde åbenbaret det for Peter.



I, 1. Joh. 4:2 læser vi: Enhver ånd der bekender, at Jesus er Kristus, kommen i kødet. er af Gud, vers 15: »Den, som bekender. at Jesus er Guds Søn, i ham bliver Gud. og selv bliver han i Gud. Peter bekendte. at Jesus var Guds Sen, så hvis Peter ikke var født på ny før, da må han være blevet det i Kæsarea Filippi. Og det var før Golgata.


Det er klart at de hellige/kristne i Gamle Testamente erfarede den nye fødsel, de hellige/kristne i Ny Testamente blev blot kaldt ind i deres rækker. Hele verden er født af kødet og er kød. Gud meddeler nyt liv til menneskehjerter ved HelligÅnden Denne side af HelligÅndens gerning er almindelig både i Gamle og Ny Testamente.


2.HelligÅnden giver også KRAFT TIL AT VIDNE, til at gøre undere, meddeler gaver til at profetere, helbrede syge, tale i tunger, tyde tungetaler, virke kraftige gerninger.


3. HelligÅnden giver KRAFT TIL AT LEVE ET HELLIGT LIV, er kilden til Åndens fæst. Han bor i vore hjerter og virker, at Kristus lever i os; han virker i os kærlighed, glæde, fred o.s.v.


HelligÅndens frugt stammer fra Helligånden. Det ene er kraft til at leve livet, til personlig hellighed, det andet er kraft til tjeneste.


Lad os her tænke på to slags kristne! Nogle har kun kraft og gaver, de er varme, kan bevæge hvem som helst og hvad som helst, de forstår sig på at vinde sjæle og kan helbrede de syge, de er i stand til at møde både den åndelige og fysiske trang hos mennesker, men bor du sammen med dem en tid, synes du måske ikke om deres vidnesbyrd mere. De bruger deres tunge til tungetale, men også til skænderi og heftige ord. De bruger deres hænder til at helbrede syge, men også til at slå mennesker og dyr. Du forstår ikke det. Når de har HelligÅnden, hvorfor lever de da så dårligt et liv?


De har HelligÅndens gaver og kraft til tjeneste, men de mangler den iboende HelligÅnds kraft til at leve et hellig liv. Mange håber, at når HelligÅnden bliver udgydt over dem, vil alle deres problemer dermed være løst. Nej! Når HelligÅnden bliver udgydt. kan mennesker profetere, tale i tunger o.s.v., og en lille tid tænker de, at alt er vel, men senere opdager de, at de stadig har det gamle, heftige sind.


Så er der en anden slags kristne: venlige, milde, kærlige o.s.v.: de lever et helligt liv, men de kan ikke bede for syge, eller tale i tunger, de kan heller ikke vidne ved møderne. Har disse kristne HelligÅnden? Ja, HelligÅnden er mægtig i dem. De har selv noget, men kan ikke delagtiggøre andre i det.


HelligÅndens gerning er dobbelt: Gaver og frugt. De, der har den iboende HelligeÅnd, har erfaret, at livets Ånds lov har i Kristus Jesus frigjort dem fra syndens og dødens lov. De, der har gaverne, kritiserer ofte de andre og siger: »Du kan ikke gøre mirakler, du kan ikke vinde sjæle/mennesker. Osv.


Forklaringen er.

At Helligånden over mennesker meddeler kraft og gaver, mens Helligånden boende i mennesker meddeler hellighed. Disse to ord over og i er nøgleord til forståelse af HelligÅndens gerning.


HelligÅnden virkede altså også i mennesker i Gamle Testamente, ellers kunne de slet ikke være blevet frelst. HelligÅnden boede ikke i menneskerne i Gamle Testamente på samme måde som nu, men besøgte dem kun. I Gamle Testamente har vi kun Helligånden over mennesker. I Ny Testamente har vi hade HelligÅnden over og HelligÅnden boende i menneskerne.


HelligÅnden i Gamle Testamente.

HelligÅnden var over Moses: der siges ikke, at den boede i ham. 4. Mos. 11:17. Gud, Herren ville indsætte ældste og siger »Jeg vil tage noget af den Ånd, der er over dig og lade den komme over dem«. Og hvad gjorde så de 70, da Ånden kom over dem? De profeterede. Profetien er den største og vigtigste af nådegaverne.


HelligÅnden kommer over mennesker for at give dem gaver. I vers 26 omtales andre, som Ånden kom over, og de profeterede også. I vers 29 sår vi, at Josva var skinsyg på Moses vegne, han tænkte: Min Moses er den, der bør profetere«. Men her ser vi Moses som en stor mand med et stort hjerte: Gid alt Herrens folk var profetere: (vers 29 b: ved at Gud, Herrens Ånd kom over dem).



I Dommerbogen får vi også meget lys over emnet. Otniel var den første dommer (Dom. 3:10). Hvordan blev han dommer? og hvordan sejrede han over fjenderne? Ved at Gud, Herrens Ånd kom over ham HelligÅnden var uden for ham. Gideon blev iført Gud, Herrens Ånd« (Dom. 6:34): sådan blev han dommer og ledede hele sit folk til sejr.


Gideon blev udrustet til tjeneste ved, at HelligÅnden kom over ham.


Da kom Herrens Ånd over Jefta« (Dom. 11:29). Der står ikke at, HelligÅnden boede i ham, men kom over ham for at udruste ham til tjenesten.


Dom. 14:6. Boede HelligÅnden i Samson' Nej! Gud, Herrens Ånd kom mægtig over ham: han havde kraft til at gøre store gerninger, han kunne overvinde Filisterne, men kunne ikke overvinde sig selv. Han kendte HelligÅndens kraft over sig til tjeneste, men kendte ikke den iboende HelligÅnds kraft til at leve et helligt liv. Han gjorde mægtige gerninger. fordi HelligÅnden var over ham. Dom. 15:14-15: Samson var bundet, men da Gud, Herrens Ånd kom over ham, brast alle hans bånd. Hvor kom den kraft fra? Gud. HelligÅnden var over ham. men ikke i ham. 1. Sam. 10:6: Så vil Gud, Herrens Ånd overvælde dig, (komme over dig). Det blev sagt til Saul. HelligÅnden skulle komme over ham. og han skulle profetere. vers 10 ser vi løftet opfyldt. HelligÅnden kom over ham, og han profeterede. i Gamle Testamente kom HelligÅnden over mennesker og brugte dem, men det forandrede ikke deres liv.


1. Sam. 11:6: Guds Ånd overvældede ham, og hans vrede blussede op mod fjenderne, og han ledede hele Israel. Vi ser igen, at det er Helligånden, der kommer over en mand med kraft til tjeneste.


Gud, Herrens Ånd kom over David (1. Sam. 16:13), han fik også kraft og gaver. Helligåndens gerning i Gamle Testamente var endog for Davids vedkommende, at Ånden kom over ham. 1.Sam. 19:20 Saul sendte tre gange folk ud for at dræbe David, men da de kom til Ramoth kom Guds Ånd over dem så de profeterede og kunne ikke dræbe David. Disse folk havde mord i deres hjerter, og dog kom HelligÅnden over dem: vi sår heraf, at det havde ikke noget med et helligt liv at gøre Vers 23: Da sendebudene undlod at dræbe David, begav Saul sig selv ud for at gøre det, og til vor forbavselse sår vi, at HelligÅnden kom over en mand, der var fast besluttet på mord. Guds Ånd kom over Azarja (2.Krøn. 15:1), og han profeterede. Det var, nar HelligÅnden kom over dem, at Gamle Testamentes profeter kunne profetere. Her ren brugte levitten Jahazie (kap. 20:14). Hvorledes gik det til, at han profeterede? HelligÅnden kom over ham; vi ser også her, at det var for at udruste til en særlig tjeneste. 2.Kong. 2:9: Her er to af Gamle Testamentes store mænd. Elisa bad om, at to dele af den Ånd, der var over Elias, måtte være over ham.


Vi ser altså, at endog sådanne profeter som Elias og Elisa ikke kendte til at HelligÅnden boede i dem, men havde Helligånden over sig. V. 15: Elias' Ånd hviler på Elisas. De sagde ikke, at den boede i ham. Ezekiel 11:5: Hvordan blev Ezekiel gjort til en profet? Han siger, så faldt Herrens Ånd på mig.


Helligåndens gerning i Ny Testamente.

Den gerning, HelligÅnden udført i Gamle Testamente, bliver han også ved med at udføre i Ny Testamente. Vi læser, at HelligÅnden faldt på vor-Herre Jesus, men han var jo en særlig person! Vi vil nu se, hvordan HelligÅnden arbejdede, når der var tale om alminde lige mennesker.


Ap. G. 1:8: Når HelligÅnden kommer over jer, skal I få krafts. Og kap. 2:17 - 18: Jeg vil udgyde af min Ånd over alt kød osv. Disse vers fra Joel blev i hvert fald delvis opfyldt på Pinsedag. Pinse vil ikke sige, at HelligÅnden tager bolig i, men at HelligÅnden kommer over mennesker; sådan taler Gud om det. På Pinsedag blev Helligånden udgydt over alt kød, over mine trælle og mine trælkvinder.


Hvad var resultatet? HelligÅnden blev udgydt for at give gaver, de profeterede, så syner, drømte drømme. Disciplene i Samaria troede og blev døbt, men havde endnu ikke modtaget Helligånden (kap. 8:16). Det kunne folk ikke forstå. Peter og Johannes kom fra Jerusalem for at hjælpe dem til at modtage HelligÅnden. V. 15 viser, at de endnu ikke havde modtaget Ånden. og v. 16 forklarer, hvad det vil sige ikke at have modtaget.


Helligånden: »Den var endnu ikke faldet på nogen af dem«, Det er Guds ord. Spørgsmålet er ikke, om de havde modtaget HelligÅnden som pant på, at de var genfødte, (fødte på ny, havde fået en ny Ånd/HelligÅnden) for det havde de, men HelligÅnden var ikke faldet på dem. Inden Peter talte i Kornelius' hus Faldt Helligånden på alle dem, som hørte ordet (Ap. G. 10:44) Heller ikke i dette tilfælde er der tale om Helligåndens iboen, Helligånden faldt på dem. Resultatet var, at Åndens gaver kom i virksomhed, de talte i tunger. Jøderne var ikke så glade for det, de mente, at de havde eneret på HelligÅnden Da Peter fortalte om det, forklarede han derfor, at det var sket, idet han begyndte at tale (kap. 11:15). Det var altså ikke noget, han havde virket. Var det sket efter hans tale, kunne de have mistænkt ham for at have noget af skylden, men han var kun lige begyndt at tale, da det skete, så det havde slet ikke noget med ham at gøre. Helligånden faldt på dem, ligesom på os i begyndelsen«.


Hvilken begyndelse?

Pinsen! Der tales ikke om HelligÅndens iboen hverken på Pinsedagen eller i Kornelius' hus. HelligÅnden faldt på dem. Det er Guds ord, det er Peter beskrivelse af Pinsen, selv om det måske ikke stemmer med bibelfortolkernes forklaringer.


Vi læser i Apostlenes Gerninger om fire store tidsudgydelser af HelligÅnden: l) Pinsedag i Jerusalem. 2) I Samaria. 3) I Kornelius' hus. 4) I Efesus. Vi har allerede set, at på hvert af de tre første steder faldt Ånden på mennesker; hvorledes forholdt det sig nu på det fjerde sted: Efesus? HelligÅnden kom over Dina, star der (kap. 19:6). Det var også her en ydre ting, et helligt liv, ved Åndens gaver: Og de talte i tunger og profeterede.


Vi ser altså, at HelligÅnden kommer over mennesker i Ny Testamente, som i Gamle Testamente Men der er den forskel, at i Gamle Testamente kom HelligÅnden kun over de få priviligerede. I løbet af 4000 år finder vi ikke 4000 mennesker, som HelligÅnden faldt på; det var kun nogle få præster, konger, profeter og dommere, der oplevede dette. Når HelligÅnden faldt på nogen i Gamle Testamente, var det noget meget usædvanlig; da vidste man, at nu ville der bryde noget helt nyt frem, det ville betyde en ny konge, profet, dommer el. lign. Men da vor Herre Jesus kom, sagde han: Bed. så skal der gives jer .. Når I, som er onde, forstår at give jeres børn gode gaver, hvor meget snarere vil så ikke Faderen fra Himmelen give Helligånden til dem, som beder ham« (Luk. 11:13).


Lad os prøve at tænke os, hvilket indtryk disse ord må have gjort på disciplene 1 4000 år var Helligånden kun faldet på nogle få udvalgte. det var noget, almindelige mennesker ikke ventede at opleve, og nu sagde Herren, at hvis de had om det, kunne då fa det.


I hele Gamle Testamente havde Gud aldrig nævnt. på hvilke betingelser Helligånden kunne fås. De havde kendt Helligåndens gerning, men aldrig nogen betingelse for at modtage Helligånden. En enkel bøn var er alt. hvad der behøvedes. Det må have forekommet disciplene meget vidunderligt, og efter opstandelsen sagde Herren Jesus til dem, at de skulle blive iført kraft fra det høje.


Var det udvendig eller indvendig kraft?

Vi ifører os vore klæder/tøj udvendig, ikke indvendig. Vi er i denne tidsalder blevet løftet op på samme plan som dommere, konger, profeter o.s.v. Vi er blevet, Elias og Elisas brødre. Vi modtager. hvad de få priviligerede kunne modtage i Gamle Testamente. I Ny Testamente er det for alle, og det er et af de største privilegier, en kristen kan modtage. Helligånden blev udgydt i Jerusalem og ligeledes i Kæsarea, og begge steder var det Helligåndens værk. Men i Samaria var der mennesker, der kom til troen og blev døbt uden dog at modtage Helligånden, og i Efesus finder vi ligeledes sande kristne, der ikke havde modtaget Helligånden.


Altså: I Jerusalem modtog de Helligånden, men i Samaria havde de ikke modtaget Helligånden; i Kæsarea modtog de Helligånden, men i Efesus havde de ikke modtaget Helligånden Hvad gjorde apostlene ? Sagde de: Nogle kan modtage Helligånden, andre ikke. Det ville være en nem vej ud af vanskelighederne. De kunne også have sagt: Nu er tidsalderen forandret; vi lever jo i i en anden tid, det ville have været en anden nem vej udenom. Nej, Peter og Johannes tog ned til Samaria for at sørge for, at Helligånden kom til at falde på de troende der, man kan sige, de forplantede HelligÅnden. Og da Paulus senere kom til Efesus, havde han omsorg for, at Helligånden kom over de troende der. Apostlene var ikke tilfredse, før HelligÅnden faldt på alle de troende.


Vi ser, at i Ny Testamente er det alle troendes forret, at Helligånden kommer over os. Helligånden kom over mennesker både i Gamle og Ny Testamente.


Men i Ny Testamente finder vi også en anden side af Helligåndens gerning. Helligånden er også givet for at bo i vore hjerter/sind. Helligåndens iboen er omtalt i Joh. 14: fra vers16, hvor Herren Jesus siger: Jeg vil bede Faderen, og han skal give jer en anden Talsmand og trøster, til at være hos jer til evig tids. V. 17 er meget værdifuldt. Han bliver hos jer«. HelligÅnden var i vor Herre Jesu person, og i disciplene på det tidspunkt; fordi vor Herre Jesus var der, var Helligånden der også Derefter læser vi: Jeg skal være i jer«, Der er et løfte om det i Gamle Testamente; Ez. 36.26 - 27: En ny Ånd giver jeg (Gud) i jeres indre ... jeg giver min Ånd i jeres indre«, men der er aldrig nævnt nogen opfyldelse af dette i Gamle Testamente. Det blev først opfyldt efter Jesu Kristi død og opstandelse.


I Gamle Testamente var det kun et løfte, men Herren Jesus, fortæller disciplene. at nu kommer dagen, da Helligånden skal være i dem. I brevene nævnes det ofte, at Helligånden bor i menneskers hjerter/sind. I er Guds tempel, og Guds Ånd bor i jer. (1. Kor. 3:16).


Gud bor ikke uden for templet, han bor i templet. Jeg er templet, og Gud bor i mig. Jeres legeme/kroppe er et tempel for Helligånden, som er i jer (1. Kor. 6:19). Hvem styrer nu dig? Når Helligånden bor i os, renser han vort liv, han styrer os og udtrykker sig igennem os.


Dit hus bærer dit præg og vidner om, hvordan du er. Når Helligånden bor i os, kommer vi til at bære Guds præg.


HelligÅndens styrke til det indre menneske.

Ef. 3:16 Helligånden styrker det indre menneske;e, så at vi kan leve et liv, der herliggør Gud. Vi er svage, når vi ikke har indre kraft. Joh. 3:24: Hvorledes kan vi vide, at Gud bor i os? Ved at Helligånden bor i os. Det er altså klart, at i Ny Testamente kommer Helligånden ikke kun over os, men bor i os.


Lad os huske, at ethvert Guds barn har Helligånden, hvad enten hans erfaring er dyb eller ej. Enhver, der er født af Gud, har Helligånden. Om nogen ikke har Kristi Ånd, da hører han ikke ham til« (Rom. 8:9). I ham blev også I, da I kom til troen, beseglet med Helligånden, som var forjættet/lovet os (Ef. 1:13). Efesus havde stor handel med tømmer; dette blev hugget 'i skovene inde i landet. En mand købte et areal med skov, huggede træerne ned og satte sit segl på hver træstamme ved at slå på enden af den med en hammer, der bar hans segl. Andre folk gjorde det samme med deres træstammer. Alle stammerne blev derefter kastet i floden mellem hinanden og flød ned til Efesus, hvor de blev taget op, og hver mand genkendte sine træstammer ved at sammenligne mærket på stammen med seglet på hammeren.


HelligÅndens segl/pant.

Helligånden er det segl, Gud sætter på sine børn ved genfødelsen.

Hvis du har hørt og troet evangeliet, da er du blevet beseglet med Helligånden: dette segl viser, at Herren Jesus nu er den Herre der ejer dig, du er blevet er Jesus Kristi slave, og er ikke længere en syndens slave. Så bliver spørgsmålet, om Helligånden også er kommet over dig, og om du har Helligånden boende i dig af-diskuteret.


Beseglingen er Helligåndens almindelige gerning. Helligåndens iboen som Talsmand (Trøsteren) er mere end det, at han kun er nærværende i os. Åndens besegling gør os ikke til hellige mennesker, men når Helligånden bor i os, da frembringer han Jesu Kristi liv i os, (Guds livet i os) så vi bliver hellige. Vi må også være klare over, at det ikke er os, der er hellige, at Helligånden er kommet over os er ensbetydende med at, vi der ved får kraft og gaver til tjenesten, ikke kraft til at leve livet helligt. Det ses klart af beretningen om Samson. Helligånden kom mægtig over ham. Var Samson en hellig mand? Langt fra! Han levede et dårligt liv, Helligånden kom endog over ham i en skøgens hus (Dom. 16:] 3).


Mat. 7:21-23: Hvordan kunne han profetere? Kun ved, at Helligånden kom over ham. Hvordan kunne han gøre mirakler? Også kun ved, at Helligånden kom over ham, alligevel sagde Herren Jesus, at de øvede uret!


Af Ny Testamentes kristne var Korintermenigheden den, der havde mest af Helligåndens kraft over sig, og HelligÅndens gerninger var helt synlige. Hvad det angik, kunne ingen måle sig med den. Var den korintiske menighed en særlig hellig menighed? Nej! Den var den dårligste af alle Ny Testamentes menigheder. Det beviser, at kraft og gaver, ikke gør mennesker hellige. Hvad sagde Paulus til dem? Ved I ikke? (1. Kor. 3 og 6). Måske ville de sige, at de vidste alt om Helligånden. Paulus viste dem, at der var en anden side af Helligåndens gerning, eller personlighed/karakter, som de kendte alt for lidt til. De kendte meget til den ydre side, men kun lidt til den indre. Kap. 12 taler om gaverne og kap. 14 om brugen af disse gaver, og imellem disse to kapitler taler Paulus om kærligheden (kap. 13) Han viste. at den var mere vigtig end gaverne.


Hvad er kærlighed?

Det er den anden side af Helligåndens gerning. Åndens frugt er kærlighed. Det er ikke en frugt, men en Guds gave. Hvordan frembringes frugt? Ved at Ånden falder på? Hvordan bærer æbletræer frugt? Ved at vi hænge frugter på træet? Nej, at hænge noget på det ydre, kan ikke gøre det. Et æbletræ har æbler i sig. Det bærer frugt indefra. Frugten udspringer af dets natur. Det er den iboende Helligånd, der frembringer Åndens frugt. Læg nøje mærke til, der står frugt og ikke frugter i flertal, der er kun en frugt, kærlighedens frugt. Når Paulus forsøger at vise dem, at de ydre gaver ikke kan sammenlignes med kærligheden, siger han i virkeligheden, at Helligånden over folk, er ikke så dyrebar eller værdifuld, som Helligåndens iboen.


Mange er klar over deres fejl og fald i deres liv; sa søger de Helligåndens kraft og gaver og modtager disse: de er lykkelige en tid, men opdager efterhånden, at de gamle svagheder er der endnu. De ærlige blandt dem bliver skuffet, de mindre ærlige (hyklerne, skriftkloge, og farisæerne, som Bibelen omtaler) forsøger at bedrage sig selv, og andre, og prøver på at opretholde det ydre vidnesbyrd, selvom deres liv ikke stemmer med det. Tilskuerne kommer så til det resultat, at Helligånden over er værdiløs, og forkaster så hele den side af Helligåndens gerning. De siger: Helligånden iboen er tilstrækkelige; men hvad gjorde Paulus, da han fandt, at korinterne gik for vidt med at benytte Åndens gaver? Sagde han: Fra nu af må ingen af jer tale i tungere? Nej slet ikke! Han formanede, vejledte dem kærligt, som den vejleder han var, til at benytte tungetalen på en sådan måde, at det blev til opbyggelse, for hele menigheden/kirken. Og forsøgte også at vise dem, hvor vigtig og nødvendig det er med Helligåndens iboen. som frembringer frugt: Kærlighed o.s.v. »I må huske, I er Helligåndens tempel, sagde han til dem.


Meget vil være en gåde for os, om vi ikke skelner mellem Helligånden i os og Helligånden over os. Den iboende Helligånd afslører alt, hvad der hører til det gamle menneske (Adams livet) til, og anvender Jesu Kristi kors over for det, og resultatet bliver et helligt liv. Vi må have begge sider af Helligåndens gerning med, men lad os endelig lægge vægt på den indre sider ellers sker det ofte, at mennesker ser op til en god taler, når de har ham på

afstand, men bor de sammen med ham en tid, kommer de til at synes mindre godt om ham.


Fra Skærtorsdag aften til Pinse er Helligånden nævnt fire gange:


1) Ved nadveren (Joh. 14:16). Herren lovede at sende en Talsmand (Trøster). Trøsterens gerning er i. ikke over. Han skal være i jer.


2) Påskedag åndede Herren Jesus på disciplene og sagde:Modtag Helligånden (Joh. 20:22).


3) Ved slutningen af de 40 dage sagde Herren Jesus, til disciplene: I skal om ikke mange dage døbes med Helligånden (Ap. G. 1:5), og vers 8: »Når Helligånden kommer over jer, skal I få kraft.


4) Pinsedag blev Helligånden udgydt.


Disse kendsgerninger er meget vigtige. Herren Jesu ord Skærtorsdag om at sende Talsmanden var et løfte om Helligåndens iboen, og det opfyldtes Påskedag, da Herren åndede på dem, og sagde: »Modtag Helligånden« (Her er Helligånden, tag nu imod)!


Herren Jesu ord ved afslutningen af de 40 dage, var et løfte om Helligånden over Ap G. 15 og det opfyldtes tydeligt Pinsedag, da Helligånden blev udgydt. Løftet om Helligåndens iboen blev ikke opfyldt Pinsedag, men Påskedag, tre”fire dage efter, at det løfte var givet, Skærtorsdag, lovede han dem Helligånden, og nogle få dage senere befalede han dem af modtage den. Han sagde ikke: Det var ikke virkelig min mening. I må vente en tid endnu, nej, Jesus Kristus mente det og opfyldte det. Senere gav han dem et andet løfte”Faderens forjættelse (Luk. 24:493.


Hvad er Faderens forjættelse?

Det var det, Joel havde talt om, og Herren Jesus sagde til dem, at det skulle de også få. Dette er forskelligt fra det første løfte. Påskedag opfyldtes ordet: »Han skal være i jer«, og Pinsedag opfyldtes ordet: »I skal døbes med Helligånden«, og Nar Helligånden kommer over jer, skal I få kraft. Hvorfor siges der da så at på Pinsedag, blev de alle fyldt med Helligånden? Betyder det da ikke, at Helligånden tog bolig i dem? Den kom over dem så de talte i andre tungemål, i andre sprog.


Kan alle så få HelligÅnden i sig?

Jesus sagde: "Bed, så skal der gives jer. Når I, som er onde, forstår at give jeres børn gode gaver, hvor meget mere vil så ikke Faderen fra Himmelen give Helligånden til dem, som beder ham om det? (Luk. 11:13)


Lad os prøve at tænke os, hvilket indtryk disse ord må have gjort på disciplene. I 4000 år var HelligÅnden kun faldet på nogle få udvalgte. De var helt almindelige mennesker, som ikke forventede at opleve det, og nu sagde Herren Jesus, at hvis de bad om det, kunne de få det. Læg igen mærke til, der står få det. Gud giver altid gaver helt gratis, ufortjent af Hans nåde, om vi beder i tro der om, uden særlige betingelser, så som mere hellighed, dybere indvielser osv. hvad menneskerne ellers mener at skulle være opfyldt inden HelligÅnden kan bo i folk.


I hele Gamle Testamente havde Gud aldrig nogen sinde, nævnt på hvilke betingelser Helligånden kunne fås. De havde kendt Helligåndens gerning, men aldrig nogen betingelse for at modtage HelligÅnden En enkel bøn var nu alt, hvad der behøvedes Det må have forkommet disciplene meget vidunderligt, og efter opstandelsen sagde Herren Jesus til dem, at de skulle blive iført kraft fra det høje Var det udvendig eller indvendig kraft? Vi ifører os vore klæder udvendig. ikke indvendig. Vi er i denne tidsalder blevet løftet op på samme plan som dommere, konger, profeter o.s.v. Vi er blevet Elias' og Elisas brødre. Vi modtager. hvad kun de få priviligerede kunne modtage i Gamle Testamente I Ny Testamente er det tor alle, og det er et af de største privilegier, en kristen kan modtage.


HelligÅnden blev udgydt i Jerusalem og ligeledes i Kæsarea, og begge steder var det Helligåndens værk. Men i Samaria var der mennesker, der kom til troen og blev døbt uden dog at modtage HelligÅnden, og i Efesus finder vi ligeledes sande kristne, der ikke havde modtaget Helligånden. Altså: I Jerusalem modtog de Helligånden, men i Samaria havde de ikke modtaget HelligÅnden; i Kæsarea modtog de Helligånden, men i Efesus havde de ikke modtaget Helligånden. Hvad gjorde nu apostlene? Sagde de: »Nogle kan modtage HelligÅnden andre ikke« Det ville være en nem vej ud af vanskelighederne. De kunne også have sagt: Nu er tidsalderen forandret, vi lever jo i en anden tid, det ville have været en anden nem vej udenom. Nej, Peter og Johannes tog ned til Samaria for at sørge for, at HelligÅnden kom til at falde på de troende der. Og da Paulus senere kom til Efesus, havde han omsorg for, at HelligÅnden kom over de troende der Apostlene var ikke tilfredse, før Helligånden faldt på alle de troende. Vi sår, at i Ny Testamente er det alle troendes forret, at HelligÅnden kommer over os. Helligånden kom over mennesker bade i Gamle og Ny Testamente.


I Ny Testamente finder vi også en anden side af Helligåndens gerning. HelligÅnden er også givet for at bo i vore hjerter Helligåndens iboen er omtalt i Joh. 14:16 - 18, hvor Herren Jesus siger: Jeg vil bede Faderen, og han skal give jer en anden Talsmand (Trøster) til at være hos jer til evig tid V 17 er meget dyrebart/værdifuldt:



Lad os huske:


1.Talsmanden (Trøsteren) er en person,

2.er en kraft (kraft til tjeneste).


Helligt liv?

I Ap. G. 1:8 er der intet sagt om et helligt liv:

Det er tjeneste, her er tale om Men det græske ord »taraklelos« betyder en altid rede hjælper. Han sagde: Jeg/Jesus vil ikke forlade jer faderløse. Faderløse, må selv bære ansvar, de må svare for sig selv. Sådan er Gud ikke. Herren Jesus sagde i virkeligheden: . »Jeg vil ikke efterlade jer faderløse, Trøsteren vil komme, og han vil gøre alt for jer. Det gjaldt det første løfte, i det andet løfte er der slet ikke tale om livet. men om kraft til at vidne. De ydre tegn er også forskellige.


I Joh, 20 åndede Jesus Kristus på dem. Hvad er åndedrættet til? Når åndedrættet er borte, er livet borte. Pinsedag var ikke åndedrættet, men vinden, det symbol, der blev bragt. Vind er udvendig; der er kraft i vinden. Da lød der med et fra Himmelen en susen som af et vældigt åndepust, og den fyldte hele huset, hvor de sad.« De 120 blev alle fyldt med Helligånden Pinsedag, men ikke de 3000 Vi ser, at der senere var knurren og uenighed i menigheden; det ville der ikke have været, hvis de alle havde været fyldt med Ånden. Hvad var betingelsen for at kunne vælges til diakon? Mænd fulde af Ånd. Nogle iblandt dem var ikke fyldt, derfor skulle de vælge dem, der var fyldt. Helligånden kom over alle de 3000, fordi de opfyldte betingelserne i kap. 2:38 39, men kun de 120 blev tillige fyldt. De 120 havde en forudgående historie med Herren Jesus. Han havde forberedt dem, og der var virket noget i deres hjerter/sind forud De havde svigtet, men de havde lært betydningen af opstandelsen, og de havde læn betydningen af Helligåndens iboen, så skønt Pinsedags egentlige oplevelse var, at Helligånden kom over dem, blev de tillige fyldt. Andre (de 3000) erfarede, at Helligånden kom over dem den dag, men de blev ikke fyldt, fordi den forberedende gerning ikke var gjort i deres hjerter. Hvis vi f. eks. har en flaske med prop i og et åbent g as ved siden af, og vi hælder vand over begge dele, vil glasset blive fyldt, men flasken ikke, skønt vandet hældes over begge. Det kommer alene an på karrets tilstand. Har Helligånden gjort sin gerning i os forud, så selvlivet er blevet sat til side, da bliver det indre og det ydre liv et, når Ånden kommer over os. Hvis f. eks. Ånden samtidig falder p& en 15 års pige, der lige er blevet frelst, og en ældre kristen, i hvem den iboende Helligånd har gjort en gerning forud, da far den 15 årige kraft og gaver, men bliver ikke fyldt, den anden bliver fyldt tillige. Pinsedag var det Åndens særlige gerning at komme over dem med kraft til tjeneste og gaver; for de 120s vedkommende resulterede det i, at de tillige blev fyldt, men det skete på grund af den tilstand, de var i.


I løftet, i Joel, er der intet taler om at fylde med Ånden, blev opfyldt Pinsedag Det fortælles først herom i Ny Testamente, at dette budskab er givet ved Johannes døberen, som siger: Når jeg nu døber jer i vand (eis græsk), skal I vide der stå en (Jesus) midt i bland t jer. Han skal døbe jer i Helligånden«. At blive døbt i Ånden vil sige, at Ånden er uden for dig, og viser at ved Pinsen skulle folk komme ind i Ånden. (Ikke Helligånden ind i dem, ligesom hensigten med dåben er, at mennesker skal i vandet, ikke vandet ind i dem). I Lukas 24:29 lovede Herren Jesus heller ikke, at de skulle blive fyldt. men at de skulle blive iført kraft; der var tale om noget ydre. Og da Herren Jesus gav løftet i Ap. G. sagde Herren Jesus ikke, at de skulle blive fyldt, men at Helligånden skulle komme over dem, så hvad Pinsen angik. var der intet lovet om fylde; kun er der nu, i Ap. G. 2. at alle de 120 blev fyldt. Det var ikke det egentlige ved den lejlighed, men det skete altså for nogles vedkommende.


Vi finder ikke, at nogen blev fyldt i Samaria. Kasseres og Efesus, men kun i Jerusalem De andre steder er der kun nævnt, at Helligånden kom over dem; det var, fordi de ikke havde den indre erfaring af Helligånden, som de 120 havde.


Lad os nu anvende alt det her på os selv. Hvis Helligånden kommer over os, da behøver vi at korset, døden og opstandelsen gør sit (ikke vort) værk dybt i vore hjerter/sind. Du kan ikke fylde noget, hvis det ikke først er blevet tomt. Hvordan kan mennesker, der har erfaret Helligåndens udgydelse, være stolte og selvtilfredse? Fordi, de aldrig er blevet tømt. Vi må tillade Helligånden skille os af med.


Følgende ting skal HelligÅnden skille os af med.


1.vor synd,

2.vort gamle menneske,

3.vor egenvilje,

4.vort »hellige« liv

5.vort Naturlige liv. (Adans livet)


Korsets værk.

Korsets værk er at borttage den gamle skabning/Adam vor naturlige energi. Når Helligånden kommer over os, efter at den iboende Helligånd har gjort det værk, da bliver vi fyldt. Ved samme møde, samme budskab, får nogle kraft og gaver, andre bliver fyldt. Når HelligÅnden kommer over os, sættes vi i frihed. Den, der har været bundet og frygtagtig, bliver frimodig og vover hvad som helst. Men lad os være forsigtige, fordi, hvis vort naturlige liv (Adams livet) ikke er kommet ind under korset, da bliver det også sat fri, alt kommer i bevægelse. Det er grunden til, at der kan være så meget blandet ved møderne/Gudstjenesterne. Når Helligånden sætter os i frihed, bliver alt det kødelige og Naturlige sat i frihed samtidig. Der er stor forskel på de Halleluja råb man hører, når Jesus er blevet så herlig for mennesker, at de ikke kan tie, og på de halleluja råb man hører, når alt det kødelige (Adams livets natur), det naturlige er sat fri.


Priset være Herren Jesus, der er intet i vejen med Helligånden, det er hos os, fejlen ligger. Men hvis vi lader Helligånden bo i os, så er vi renset, og da er det også en ren erfaring vi får, når Helligånden kommer over os:


Det indre liv er det vigtigste.

Vi ønsker ikke at vælge mellem de to erfaringer af Helligåndens gerning i det ydre og dens livs gerning i det indre, vi ønsker at have dem begge; men hvis jeg skulle vælge, da valgte jeg Helligåndens iboen. Priset være Gud, vi er ikke sat på valg. Fordi Gud Herren, har givet os begge dele.


Hvordan kan vi modtage Helligåndens udgydelse?

Når vi har Helligåndens iboen/inde i os, kan vi bære Åndens frugt. Nogle taler om Helligåndens 9 frugter. men der findes kun en. Der er kun en Helligånd og kun en Åndens frugt Når det er kærlighed. jeg har brug for, vil HelligÅnden virke kærlighed i mig. Er det ydmyghed, der trænges til, virker han ydmyghed i mig o.s.v. Lever jeg ved Helligånden, vil han gennem mig åbenbare netop det der behøves i enhver situation. Det er ikke et spørgsmål om at eje de ydre dyder, men om at have Helligånden boende i vort indre, da er den Ydre dyd en frugt af Helligånden, ligegyldigt hvilken form den antager. Du kan ikke selv bestemme hvordan HelligÅnden vil have du skal opføre dig, gøre, tale, eller hvor du skal gå. Her er det Jesus Kristus der ved Guds Hel Lige Ånd er Herre og du er slave, og underlagt Hans herredømme ved og i HelligÅnden.


Hvad er grundlag og betingelse for, at Helligånden kan komme over os?

Ap. G. 2:38 nævner fire ting: to betingelser og to resultater. Betingelserne er omvendelse og dåb. Resultaterne er synds forladelse og Helligåndens gave.


Hvordan får jeg syndernes forladelse/tilgivelse?

Ikke ved at forbedre mig selv, heller ikke ved at gøre noget for at fortjene Guds velbehag, men ved at omvende mig og lade mig døbe. (Dåben er en anerkendelse af Kristi fuldbragte værk og forudsætter altså troen, som er det væsentlige i dåben). Omvendelse og dåb er ikke grundlag, men betingelse for at få syndernes forladelse.


Hvad er grundlag?

Det står i Heb. 9:22: »Der opnås ingen tilgivelse, uden at blod bliver udgydt.« Min synd kan blive forladt/tilgivet på grund af, at vor Herre Jesus har udgydt sit blod; hans blod, udgydt på korset. har sonet/betalt min synd; det stoler jeg mig på, og da er alle mine synder fjernet, tilgivet eller forladt


Hvad er nu grundlaget for, at Helligånden kan blive givet?

Lad os læse Ap. G. 2:33 og 36 i sammenhæng (vers 34 35 er en parentes, et citat fra Gamle Testamente). Her ser vi grundlaget for Helligåndens udgydelse. Vor Herre Jesus er blevet ophøjet og har udgydt Helligånden. Pulsen er resultatet af, at vor Herre Jesus er blevet ophøjet. Vor Herre Jesus på korset er grundlag for syndsforladelse. Herren Jesus på tronen er grundlag for Helligåndens udgydelse.


Min synd er ikke tilgivet på grund af noget, jeg har gjort, eller gør.

Jesus døde, og resultatet er, at jeg har fået syndsforladelse. Jeg far ikke Helligånden på grund af noget, jeg har gjort. Jesus opstod og blev ophøjet på tronen: Resultatet er, at jeg har Helligånden Begge dele er baseret på vor Herre Jesu Kristi gerning. Syndernes forladelse er baseret på hans død. Helligåndens udgydelse er baseret på hans ophøjelse. Syndsforladelse er ikke på grund af noget, jeg har gjort: Helligåndens udgydelse er heller ikke givet på grund af noget. jeg har gjort. Peter siger, at fordi Helligånden er blevet udgydt, »så skal da hele Israels hus vide, at den Jesus, I korsfæstede, har Gud gjort bade til Herre og Kristus«.


Hvordan kan jeg vide. at den Jesus, der blev korsfæstet, er ophøjet ved Faderens højre hånd?

Jo, Helligånden er givet, fordi Jesus er på tronen. Dette er grundlaget; det har intet med dig og mig at gøre. Er der noget andet grundlag for syndsforladelse end blodet? Nej! det er alt sammen hans værk, ikke vort. HelligÅndens udgydelse er også baseret alene på vor Herre Jesu Kristi gerning. Han er faret op, og Helligånden er faret ned.


Herren Jesu himmelfart havde to ting til følge:

1.Herren Jesus modtog herligheden,

2.hans folk modtog Helligånden Vi modtog Helligånden som bevis på, at han havde modtaget herligheden.


Jeg talte engang ved et møde i Kina om dette emne. En broder, der havde været omvendt i ca. 6år, hørte det og gik hjem og bad: »Jeg takker dig Herre Jesus, at du er blevet herliggjort, jeg takker dig Herre Jesus, at Helligånden er blevet udgydt. Det er utænkeligt, at du ikke er blevet herliggjort, derfor er det utænkeligt, at jeg ikke har modtaget Helligånden. Jer kan ikke sige, at du ikke er blevet herliggjort, derfor kan jeg ikke sige, at jeg ikke har modtaget Helligåndens udgydelse. Du er blevet herliggjort, og jeg har modtaget Helligånden, priser være Herren«! Han bad ikke mere og ventede ikke længere: Helligånden kom over ham øjeblikkelig.


Er det nødvendigt at vente på at få syndsforladelse/tilgivelse?

Nej, blodet er udgydt, derfor kan vi fa syndsforladelse øjeblikkelig. Således er det heller ikke nødvendigt at vente på Helligåndens udgydelse Vor Herre Jesus er blevet herliggjort, og Helligånden er givet. Skal du vente, da må du vente på, at vor Herre Jesus skal blive herliggjort, men er han herliggjort, da er Helligånden givet. Du slåer: »Vi Ina gøre noget« og spørger: »Hvad skal vi gøre? Du er ikke den første, som har spurgt om det. Folket spurgte Peter, og han svarede: »Omvend jer og lad jer døbe ... så skal I fa Helligånden«.


Hvad får jeg, hvis jeg omvender mig og lader mig døbe?

To ting. Syndernes forladelse og Helligåndens gave. Har du fået syndsforladelse? Da svarer jeg frimodigt, ja. Har du fået Helligåndens udgydelse? Du svarer nej. Jeg omvender min og bliver døbt, og sa går jeg hjem og siger. Halleluja jeg har fået syndsforladelse! Senere bliver jeg klar over, at jeg ikke blot har opfyldt betingelserne for at få syndsforladelse, men også for at få Helligåndens udgydelse. nar jeg da går til Gud og beder ham om at få dette også, kan han ikke nægte mig det.


Hvordan ved jeg, at min synd er forladt?

Da Gud åbnede mine øjne til at se. at al min synd var lagt på Jesus, fik jeg glæde og fred og priste Herren, at min synd var forladt.


Hvordan modtog jeg Helligåndens udgydelse?

Gud åbnede mine øjne til at se at vor Herre Jesus er på tronen; nar da ser det, modtager du HelligÅndens udgydelse over dig. Søger jeg i mit hjerte efter syndsforladelse, finder jeg den ikke, men når jeg sen Jesus på korset, har jeg syndsforladelse. Søger jeg efter Helligånden hos mig finder jeg den ikke, men ser jeg Jesus på tronen, da vil Helligånden komme over mig.


Der har været mange overdrivelser og efterligninger i forbindelse med Helligåndens udgydelse. Mange siger: »Jeg er bande for at søge Helligånden«. Vi må være forsigtige, thi andre ånder søger at efterligne Helligånden, men de må have et grundlag at virke pa for at kunne gøre dette.



Lad os se på nogle af disse grundlag:

1.Bevidst synd. Vi må tage os i agt for, at der ikke findes bevidst synd hos os, som vi ikke har vendt os fra. Priset være Herren enhver synd, som er kommet ind under Jesu blod, er borte for altid, hverken Gud eller Satan kan gøre os noget på grund af den. Men tillader vi nogen bevidst synd i vort liv, giver vi onde ånder en anledning.


2.En tom hjerne. Medierne må opfylde to betingelser, for at de onde ånder kan tage dem i besiddelse. De må være tanketomme, og for at blive dette sidder de ofte og ryster med hovedet i lang tid eller bliver ved med at at gentage korte sætninger så længe. at de bliver helt forvirrede og ophører med at tænke.


3.En passiv vilje. Et medlem ophører at beherske sit eget Legeme, vil f. eks. ikke selv løfte sin band, men venter på at en magt udefra skal komme og løfte den. De tillader, at andre magter benytter deres legemer, medens deres egen vilje er passiv.


Gud har skabt mennesket med en fri vilje.

og han holder vor fri vilje i ære. Gud vil aldrig tvinge os. Helligånden kræver hverken en tom hjerne eller en passiv vilje af os. Helligånden vil aldrig bruge vore legemer tiden i samarbejde med vor vilje, ikke engang til tungetale. Han vil bruge din tunge, men din vilje må være medvirkende. Nar vi søger Helligåndens udgydelse, må vi bevare alle vore evner under viljens kontrol, så der ikke sker noget med vort legeme, uden vor vilje er med i det.


Men hvis du nu har været forsigtig og alligevel kommer i tvivl om, hvorvidt den ånd, der er over dig, er Helligånden eller en ond ånd, hvorledes kan du da få klarhed derover?


»Ingen kan kalde Jesus Herre uden ved Helligånden«.

Når den ånd, der er over dig, tilskynder dig til at sige: »Jesus er Herre«, da er det Helligånden Onde ånder vil aldrig sige, at Jesus er Herre. Helligånden blev givet på grundlag af, at Jesus er Herre


Når Helligånden er over os.

Jeg bliver urolig, når jeg hører mennesker til stadighed bruge navnet Jesus, uden at sige Herre Jesus eller Jesus Kristus.


Endnu en prøve:

Hvis den ånd, der er over mig, får mig til at sige: Jesus er Herre, da behøves intet andet bevis, men hvis ikke, da er det nødvendigt at benytte prøven, der er anvist i 1. Joh. 4:1-3. Gud har sagt, at vi må ikke tro enhver ånd, men skal prøve/teste ånderne.


Hvordan prøver/tester vi ånderne?

Jo, Helligånden vil altid bekende, at Jesus Kristus er kommet i kødet, onde ånder vil aldrig bekende det. Onde ånder kan godt være villige til at bekende Kristi kors, bekende blodet, Helligånden o.s.v., men de nægter absolut at bekende, at Jesus Kristus er kommet i kødet. En søster talte i tunger uden at bekende, at Jesus er Herre. I Herrens navn stillede jeg det spørgsmål til den ånd, der var over hende: Bekender du, at Jesus Kristus er kommet i kødet? Ånden forlod hende øjeblikkelig uden at sige et ord, og hun holdt op med tungetalen. Hvad var det så for en ånd? En ond ånd. Hvis ånden forlader mennesket, når vi retter det spørgsmål. da ved vi, det er en ond ånd (1. Joh. 4:3).


En anden gang prøvede jeg på samme måde den ånd, der var over en broder. Ånden svarede mig: Gå du bare hjem og læs 1. Kor. 13:13. En broder, der var til stede, sagde: Ja, det er rigtigt, kærligheden er det største. Jeg sagde: Men ånden har ikke bekendt, at Jesus Kristus er kommet i kødet, den forsøger at aflede vor opmærksomhed fra det spørgsmål. Den onde ånd blev kastet ud.


En meget stille søster, der kendte Helligåndens iboen og levede et smukt liv, var uforsigtig, hun søgte en oplevelse; det var ikke Jesus på tronen, men oplevelsen, der optog hende. Da ånden var over hende, sagde hun ikke: Jesus er Herre. Hun blev derfor rådet til selv at prøve ånden næste gang, og det gjorde hun. Da hun sagde: I Jesu Kristi navn spørger jeg den ånd, der er på mig, om Jesus Kristus er kommet i kødet, forlod anden hende øjeblikkelige, og derefter tænkte hun: Ja, Jesus Kristus er kommet i kødets. men da hun fortalte det, spurgte brødrene hende: Var det det dig selv, der bekendte det, eller var det den ånd, der var på dig? Næste gang, hun talte i tunger, greb en broder hendes hånd og sagde: I Jesu Kristi navn befaler jeg ånden ikke at forlade denne kvinde, før du har svaret mig på om Jesus Kristus er kommet i kødet. Søsteren blev kastet tre-fire fod op i luften, idet hun råbte: »Jesus er forbandet«.


Jeg tror på pinseoplevelser, men jeg tror også vi skal være meget forsigtige med, hvilke ånder der bekender eller siger hvad. Vi skal bedømme ånderne om de er fra Gud. Enhver ånd der ikke bekender at Jesus Kristus er Herre og er kommet i kødet er ikke fra Gud. Og det er uanset om de taler i tunger eller profeterer. Men vær opmærksom på. Der står bedøm ånden og ikke et ord om at fordømme mennesket. Den dom du dømmer mennesker med, vil du selv blive dømt ud fra, glem ikke det. Men stemmer det vi hører og ser ikke i overensstemmelse med Skriftens Jesus, da tro ikke en sådan ånd men byd den tie og fare ud.


"Fulde af sød vindt eller Afsindige?


Under Åndens kraft bliver vi sat i frihed. Nogle er altid »ædru«, har aldrig været »drukne« Apostlene blev Drukne. Mange i vor tids menighed har aldrig været »drukne«, mens andre er gået til den anden yderlighed og er blevet helt afsindige.


Ved en konference i Kina, hvor der var 800 mennesker til stede, jeg så dem hoppe på bænkene og lave en sådan støj, at politiet kom med 15 betjente for at holde vagt ved dørene Det er at gå for vidt. Det er helt rigtigt at blive drukne, men det er helt forkert at blive Afsindige.


Der må altid være et mødes motiv at opbygge menigheden.

Jeg bør være et lem på legemet, der altid er med til at opbygge legemet. HelligÅndens kraft og gaver forkastes af mange, fordi de har set, at Gud blev vanæret ved dem, der havde haft ”pinseoplevelser”. Paulus var »afsindig« over for Gud, men besindig over for mennesker (2. Kor 5:13) Fejlen i vore dage er ofte, at vi er »afsindige« over for mennesker. Vi må lære at være besindige over for mennesker for at kunne være til opbyggelse for vore brødre. Hvorfor er der ofte så mange overdrivelser ved pinseoplevelser? Fordi vort »kødelige«, »naturlige« liv ikke er kommet ind under korsets tugt, thi så lægger man sin fysiske og psykiske kraft til den åndelige kraft. »Profeters ånder er profeter Lydige« (1. Kor. 14:32). Det er altså ikke profeter, der er profeters ånder Lydige, men omvendt Helligånden ønsker. at vi skal lystre ham, nar han kommer over os Det kan være rigtigt nok at tale eller synge højt, men vi skal kunne kontrollere det Om to eller tre taler i tunger, da er det nok, og om to eller tre profeterer, da er det tilstrækkeligt


Vi samles for at opbygge menighedens medlemmer, og leve sømmeligt på legemet i Jesu Kristi Hel lige Ånd.

Amen.

 
Panel title

© 2017 FREE

Antal besøg: 326122

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,70712018013sekunder