JESUSLIVET - DET KAN GUD IKKE.

Det kan Gud ikke


du finder Bibelen på www.Bibelen.dk


Havet lukker sig hurtigt over et skib, der synker. Men mere mærkeligt er det at se, hvor hurtigt et menneskeliv glemmes. Det er kun nogle korte år, så er ikke der ikke kun et lille menneske liv der er forbi, men det er totalt glemt. Alle menneskets sorger og glæder, dets livs indsats, dets kærlighed, alt dette som fyldte livet til randen og giver glæde og lykke, er med et slag borte. Kun evigheden er tilbage, den er uforgængelig.


Ofte inden man når at tænke på det er det sidste suk sagt, og livet er forbi, og intet står til at ændre. m En lille stund knuses hav spejlet af mindets bølger, så er også de slettet ud. Minderne dør ud, når det ikke er en levende person bag dem. Værst er at blive glemt i levende live. Intet kan gøre et barn så bange, som tanken om, at mor skulle glemme det. Intet gør den gamle så bitter som følelsen af, at børnene har for travlt til at komme på besøg. Vi er vel alle sammen lidt bange for at blive glemt, mens kun få er opmærksomme på, at vi er yderst glemsomme, når det gælder andre. De fleste har nok i sig selv og kredser i stadig mindre cirkler om sin egen dyrebare person. Sådan dyrkes ensomhedens frodigste planter, og vi stirrer i forfærdelse på, hvordan den vokser. Alle ved vi. Vi har kun hinandens selskab til låns. Inden det hedder i morgen kan vi selv være den ensomme og oversete.


Profeten Esajas har grublet over dette, han har selv været både omgivet af venner og blevet skuffet, og ensom. Han søgte et svar og fik det. Og det svar, han fik fra Gud, er lysende trøsterigt. Glemmer en kvinde sit diende barn, en mor hvad hun bar under sit hjerte? Ja, selvom de kunne glemme dig. Glemmer Jeg ikke dig. Esajas.49.15. Sælges ikke to Spurve for en skilling? Spørger Jesus, betyder det ikke at ikke hvad Jesus siger, mener Gud vor Far også.

Skulle Gud, som selv har formet og dannet os i moders liv, glemme os som er Hans børn. Vi er børn af Gud og glemmes ikke. Selv om vi glemmes her på jorden og folk ikke bryder sig om os. Så har vi en levende Far som altid bryder Sig om os. Han kvæger i ørkenen den tørstende sjæl. Han bjærger den bævende due. Under os er Guds engle vinger bredt ud. Vi kan aldrig falde længere ned end ned i Hans engles favn.


Selv om vor livs båd gynger op og ned, og vi til tider ser havets bund, så bjærger Gud os til sidst. Hvem, har ikke været i den situation hvor man tænkte, nu kan det da ikke blive værre, nu har jeg nået bunden? Nej igen af Sine små har Gud glemt. Lille Guds barn hvad skader dig? Tænk på din Far i Himmelen. Han passer på dig. Måske er vi hengemt, over set af mennesker, men Gud har ikke over set og hengemt os.


Tænk på Guds Ånd svævede over vandene. Det samme i dag Guds Ånd svæver over dig. Vi kan ikke se det, men tro på at det er sandt. Gud lyver ikke om Sig selv. Når vi er mest elendige ensomme forladte af selv dem man troede var en nærmest, eller ligger syge så forsøger mørket på at lukke sig over os. Vi er ved at drukne. Vi kan ikke engang råbe. Jesus hjælp mig jeg går under. Vi kan kun håbe på at Han står ved sine Ord og reder sit synkende barn. Og det er hvad Han gør. Førend vi kalder på Ham så svarer Han os. Salm.23. Er Sandheden. Herren er vores hyrde. Vi kan ikke frelse/rede os selv men Herren vores gode hyrde kan og gør det.


Når vi er længst nede og bølgerne slår op over os bliver vi svage og usikre. Og det er noget Satan kan bruge. Så kommer han med alle anklagerne. Og vi begynder at selv at stille spørgsmålstegn ved tilgivelsen. Vi tvivler. Spørger hvorfor mig? Hvor længe? Hvad har jeg nu gjort forkert? Er det fordi jeget/Adam vil have opmærksomhed. Jeg nu er så forladt af alle? Hvor er mine venner henne, de der er stærke til at bære mig? Og vi begynder at give både os selv og andre skylden for vores håbløshed. Vi glemmer. At vi af Gud er sat i Rom.8. Vi valgte det ikke. Gud satte os der sammen med Sønnen Jesus Kristus. Vi er Hans børn. Og Han har stor medynk med os.


Men, desværre, ofte vil vi ikke lade os trøste og opmuntre. Vi sidder fast i selvmedlidenhed og ser kun på alt det vi ikke er og kan. Vi ser nedad, i stedet for opad. Vi sænker troens øjne og stirrer ned i det døde havs liv, som intet liv har at byde os. Og det på trods af vi gang på gang får at vide. Se opad, fremad din forløsning stunder til. I den situation har vi kun et håb og det er Jesu kors. Vi må se på Jesu fuldbragte værk og stole på. Alt er fuldbragt. Selvom vi er ensomme, uden venner så er det bedre at have Gud i Jesus Kristus som sin ven og ikke fjende. Vi skal aldrig gå i panik over vores situation. Gud har fuldstændig styr på alle ting, så hvorfor selv udtænke tanker der ikke er Guds.


Selv om vi ikke altid rigtig forstår Gud, så forstår Han altid os. Han har givet sine engle/tjenende ånder befaling om at vogte os på alle vore veje. Hele vejen går Han med. Aldrig svigter Han. Jesus aldrig svigte kan Jesus, som vi tror på har virkelig glemt alle vore overtrædelser. Ved at vi tror på Jesus Kristus Guds Søn. Også de dage hvor vi ikke selv ser det og kan tro det, så har Han gjort det alligevel. Jesus har sejret over anklageren, som bruger en hver anledning til at skabe modløshed i vore hjerter. Ingen, intet kan rive os ud af Hans hånd. Ingen kan slette vore navne ud af livets bog. Gud har skrevet vore navne ind og der kan fjenden ikke komme ind og ødelægge Guds Frelses plan i Jesus Kristus. Vi har ingen mulighed for at hjælpe os selv, at tilgive hverken os selv eller andre. Men Gud kan aldrig glemme Sit offer. Jesus Kristus. Ved Jesu sår har alle som tror fået fuld læge dom, syndernes forladelse, så rig er Guds overvældende nåde. Nåde at Han fandt mig, nåde at Han vandt mig. Nåde at Gud bærer mig hjem til sig. Det eneste Gud beder os om er at tro Hans ord. Gud har ikke glemt Sine egne ord, som vi jo ofte gør. Han kommer altid sine børn i hu. Vi er altid i Fars tanker og Far vil os kun det allerbedste. Han hverken vil eller kan slippe eller forlade os. Han har omsorg for os.


Gud vil ikke huske på alle vore synder og overtrædelser. Hvorfor skal vi da så slæbe rundt på en synde byrde som ikke er der? Hvorfor skal vi så hænge med vore hoveder i mismod og i ensom hed? Herren er vor hyrde. Salm.23. Det er ikke noget Han en gang skal blive. Gud er og Gud ser. Følger nøje med i dit og mit liv. Hans godhed skal følge os alle vore livs dage. I Herrens hus skal vi bo for evigt. Ikke et hus bygget med vore mennesker hænder. Men af Jesus elv. Jesus siger. Han er gået bort for at gøre en bolig rede til os. Har Gud ikke omsorg for os? Kan Gud svigte eller gå bort fra Os?


Er du født på ny, af Ånd og vand. Så er det borger samfund du til hører ikke længere af jordisk art. Dit borgersamfund er i Himmelen. Og du er da Himmel arving. Da kan du trygt stole på Herren i alle livets op og ned ture.-


Min båd er så lille. Og havet så stort. Men Jesus har grebet min hånd. Når Han står ved roret, så går det godt, på vejen mod Himmelens slot.



GUD KAN ALT UNDTAGEN AT GLEMME SINE BØRN:

 
Panel title

© 2017 FREE

Antal besøg: 325953

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-2,5101490020752sekunder