JESUSLIVET - DET NYE OG DET GAMLE KORS.

Det nye og gamle kors.


A.W. Tozer. 1969.

Helt snigende, næsten ubemærket, er der i vor moderne tid blevet indført et nyt kors, inden for mange evangeliske kredse. Det er ikke længere budskabet om det gamle betingelsesløse der bliver forkyndt. Det er et andet budskab, der lyder. Et andet kors, et anderledes evangelium, der bliver prædiket.


Det nye tolerante kors, det ligner det gamle kors, men kun på overfladen, selve forskellen på det nye og gamle kors, finder man i grunden de står på.


Det gamle kors er Guds plan og Guds alene, det nye kors er udsprunget af, menneskernes uvilje til at indordne sig under det gamle kos´ totale krav. Derfor, er der ud af det nye kors udsprunget en ny filosofi af det kristne liv. Og at den filosofi, er der opstået nye mødeformer og en ny forkyndelse, et anderledes evangelium.


Der bliver tildels brugt det samme sprog, om det nye kors som om det gamle, men det fuldstændige enten eller, et afgjort for eller imod Kristus, det tilhører kun det gamle kors, det har ikke hjemme i den nye forkyndelse, om det nye kors.


Det nye kors kræver ikke fuldstændig opgivelse af det gamle liv. Det nye kors bliver tilpasset efter det lyttende eller læsende publikum, det forkynder ikke modsætningerne, men lighederne, det forsøger at fortælle, det kristne liv indebærer ikke krav og forsagelser (man afstår fra noget). Forkyndelsen af det nye kors er så bange for at være frastødende, den tilbyder de samme ting som verden gør blot på et højere plan.


Denne filosofi kan være alvorlig ment, være et ærligt forsøg på at gøre den kristne religion mere acceptabel for den brede befolkning, man sænker dørtærsklen ind i Guds rige. Men, når dette forsøg totalt mislykkes, er grunden den alene. Det er en falsk forkyndelse, som er vildledende, forvirrer folk, fordi, den totalt mister den fuldstændige betydning af betydningen af Jesu kors.


Det gamle kors er et symbol på døden, der er ikke noget smukt ved det gamle kors, det er er ikke nogen romantisk vej, at vandre korset vej.


Den mand, der i romertiden tog sit kors op for art vandre til korsfæstelses-stedet, havde sagt farvel til sine venner, han vente ikke tilbage, han gik ud for at dø. Han gik ikke korsvejen for at få sit liv omdirigeret, nej, han gik vejen for at få en afslutning på sit liv. Det gamle kors kendte ikke begreber som, kompromis, arbejde med sig selv, det levende ingen falske forhåbninger for den dødsdømte, men gav den korsfæstede en blodig og rå medfart, og når korset havde opfyldt sit formål var manden ikke mere.


Vi, Adams børn, er under samme dødsdom, som Adam var, ligesom synden bragte Adam uden for samfundet med Gud, på samme måde forhindrer synden os også i dag, i at have fællesskab med gud.


Alle har jo syndet, og mistet herligheden (livet) fra Gud. Rom. 3.23.


Gud kan ikke godkende nogen form for synd, ligegyldigt hvor uskyldigt det nye kors fremstiller dem, hvor smukke, naturlige de tager ud i menneskers øjne. Derfor. Lad os slå fast. Gud kan kun frelse mennesket ved at likvidere ham, og oprejse ham til og i et nyt liv.


Når vi kommer til Jesus Kristus, kommer vi ikke for at bringe vort liv op på et højere plan, nej, vi kommer for at dø sammen med Ham, for at hvedekornet må falde i jorden, dø og bære frugt. (Joh.12.24).


De der forkynder ordet, må ikke få de ide, at de er en slags Good Will agenter, hvis opgave er at oprette en slags forståelse mellem Gud og mennesker. Lad os ikke have den opfattelse, at vi skal forandre Jesus Kristus, så Han kan blive acceptabel for verden. Vi er ikke sendt som diplomater, men som forkyndere, vort budskab er ikke et kompromis men et ultimatum. Enten for eller imod Jesu Kristi kors.


Er vi døde med Kristus, da tror vi også, vi skal leve med Ham. Rom.6.8.


Det liv kan kun opnås ved at opfylde det kors´betingelser- anger/fortrydelse, omvendelse og tro. Man må forsage/afstå fra sin synd, sig selv, der findes ikke nogen kompromis, eller mildere ordning, ved det gamle kors.


Gud den Almægtige, er en krævende Gud, Han kræver helt og fuldstændig overgivelse. Gud kræver fuldstændig korsfæstelse af det gamle menneske, til gengæld giver Han også en total frelse.


Jesus Kristus måtte dø for at frelse os, men Han opstod for at bevare os.


Hvor længe, tør vi som er Guds arvinger, blive ved med at forfalske Guds Herrens lige veje, og modernisere korset?


Når Jesus Kristus er Vejen, Sandheden og Livet. Hvor længe tør vi forkynde det nye kors, det kraftløse kors? Vi ved der står skrevet. Ordet om korset er vel for dem, der fortabes en dårskab (Idioti), men for os som frelses, er det en Guds kraft til frelse. 1.Kor.1.18.


Lad os derfor forkynde det gamle kors, og vi vil opleve dets kraft.











 
Panel title

© 2017 FREE

Antal besøg: 326345

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,69739103317261sekunder