JESUSLIVET - DIT VALG FÅR KONSEKVENSER.




Dit valg får konsekvenser



Jan Lund 2009.


Alle navne er fiktive.

Nabo. Povl 50.år Naboens kone. Rie 48.år Naboens søn. Per 20 år. De har også to piger en på 26 (Kirsten) så er det lige Trine på 23. Den genstridige nabo Kim på 49. Som efter utallige forhold, efter et forlist ægteskab nu har affundet sig med at være alene. Jeg vil advare dig der er sart hvad grammatik og ordbrug angår. Ikke alle ord er lige pæne. Jeg skiver det lige ud, som Kims tanker er fordi. Hans tanker ligner på mange områder vore egne, om vi da vil være ærlige og ikke hyklere. Nogen er så vendt om fra deres hykleri og selvbedrag, men alt for mange kører bare der ud af, uden de ser sig selv i et spejl. Det er måske ikke samme ting som i Kims tilfælde, du vælger at gøre, at sige og tænke. Kim er også kun et fiktivt navn, med et eksempel på hvordan, et lille forkert over set valg kan få livsfarlige følger. Det kan koste dig din plads i Himmelen om du ikke får valgt rigtigt. Så alvorligt er det her, selvom det er skrevet lidt(bondsk) hverdagsagtigt og ikke er så korrekt i hverken grammatik eller ordvalg som du ellers er vant til at få serveret nu til dags. Det handler om hvor alvorlig et forkert valg kan være, og hvilken alvorlig konsekvens vore valg kan have ifølge. Dit og mit valg har altså en konsekvens. Hvad enten du tror det eller ikke, vil du selv komme til at høste det du sår. Man kan også sige. Det du spiser bliver du. Som du sår sådan høster du. Her står vi alle på valg. Hvad ser du med? Øjnene. Hvad ser dine øjne, noget du får lyst til. Hvad hører du med+ Dine ører. Hvad vælger du at lade blive til ønsker? Er, det du får lyst til nu også så sundt for dig? Start.


Hele balladen starter da Kim får øje på en ting, han begynder at ønske sig, som vækker hans begær så han til sidst knækker helt sammen og tilstår sit forkerte valg. Kim gik hjem fra sit arbejde, i grunden havde det været en ret god dag. Kim havde for første gang fået fortalt sin kollega om Jesus og vejen til Gud, ja kollegaen havde endda lovet at han ville med Kim næste fredag til mødet i kirken, kunne det være bedre? Selv om kollegaen ikke direkte havde sagt ja tak til Jesus endnu, havde Kim fået lov til at lægge sin hånd på hans skulder og bede kort for ham. Nu gik Kim og takkede Gud for at Han kunne bruge ham, og for sin kollegas sjæls frelse. I aften skulle Kim selv til bedemøde, så kunne Kim rigtig fortælle om hvor meget Gud brugte ham, og samtidig bede de andre om at bede for hans kollega. Kim så ikke, allerede her begyndte djævelen at komme med små listige tanker. Selvfølgelig under påskud af, at han gerne så hans kollega frelst. Kim, så ikke at han sådan set allerede nu havde valgt at prale over for de andre kristne, at nu kunne Gud brugte netop ham, og ham skulle nok vise de andre hvordan man vinder sjæle for Jesus. Nok havde Kim da hørt lidt om, at hovmod står for fald men Kim kunne ikke se at det her, var en direkte appel fra djævelen til hans køds hovmod. Han ville da kun lige fortælle de andre hvor meget Gud brugte netop ham, han ville da bede dem om, at bede for sin kollega. Det er det vel ikke noget galt i, tænkte Kim. Kim gik glad hjem, spiste til aften, tog til bønnemøde. Ved disse møder, plejede alle som havde noget der skulle bedes, eller takkes for at sige det, så alle i fællesskab kunne bede for og med hinanden, og i fællesskab takke Gud Herren for alle de bønnesvar de fik. De delte småt og stort med hinanden. Som regel var det Povl og Rie der stod for disse aftener. Der havde da været enkelte aftener hvor Kim var blevet sat til det i stedet for, men det var nu for få af dem, synes Kim. Han kunne godt tænke sig, at blive mere brugt i kirken, som om Povl og Rie var bedre end ham, tænkte han ofte. Kim ved ikke, han er misundelig. De er vist sådan nogen hvor limen på taburetten sidder godt fast, var Kims tanker ofte. Altid skal Povl komme med formaninger og irettesættelser, de er vist gammeldags. Nå, men det må de jo om bare vent til jeg først kommer helt til tops, så skal jeg nok få sat en anden melodi på den sang. Det skal ikke være så kedeligt alt sammen. Kim, så ikke hvordan hans tanker var påvirkede fra den onde, som kun vil ødelægge og skabe splid alle steder. Det er ikke for ingen ting Satan kaldes for ødelæggeren, han stjæler og spreder forvirring hvor han kan komme til det. Kim så ikke at uden formaninger og trøst kan ingen kristen leve det Guds liv alle er kaldede til. Kim glemte at huske på, at der var mere trøst end formaning i de ord Povl talte. Kim så heller ikke, at misundelsen hev og trak i ham. Kim ringeagtede Guds talte formanende ord, igennem Guds tjener. Kim så ikke at han var i oprør mod Gud, mod de som Gud havde sat over ham. Det på trods af, Rie og Povl var Kims bedste venner. De var jo skyld i at han i det hele taget var blevet født på ny, og var kommet ud af alt det skidt, Kim før var i. Hvor mange nætter havde de ikke siddet ved Kims side, medens han bare græd og græd over sit mislykkede liv. Hvor mange timer har Rie og Povl ikke måttet høre på Kims liv, og hvor mange bønner har de ikke bedt, og fældet tårer i spandevis sammen med Kim. Men, de var nu alligevel lidt gammeldags og dømmende i meget af det de sagde, synes Kim. På bønnemødet stod Kim op, og fortalte om dagens hændelse og hvor glad han var for at blive brugt af Gud. Derefter blev der sunget et par kor/vers, derefter skulle Povl sige noget, som sædvanlig tænkte Kim var det ikke nok med det jeg sagde, altid der noget mere til, hvorfor trække tiden ud. Povl elsker jo kun at høre sig selv, som om han er klogere end mig. Povl begyndte med at sige. Hvor er vi glade for at Kim vil tjene Jesus. Sådan skal en kristens liv være. Men, når vi vidner og tjener Jesus. Må vi huske på at vi kun er hans ydmyge tjener, og en tjener er ikke større end sin Herre. Nå, tænkte Kim. Skulle jeg mon være stor bare fordi jeg fortæller om min erfaring i min hverdag, de siger da, vi skal vidne om Jesus og bekende hans navn? Nu mener Povl altså. Jeg skulle være stor i det, og ikke ydmyg nok. Kim så ikke hvordan sandheden lige blev drejet lidt. Povl sagde jo at han og de andre var glade for at Kim vidnede om Jesus, med og i sit liv. Han sagde ikke. Kim du skal huske på. Det var noget alle skulle huske. Satan er ekspert i at fordreje tankerne så vi ikke altid høre sandheden men kun det vi vil høre. Povl forsatte. Vi skal underordne os Guds anordninger og i al ydmyghed agte hinanden højere end os selv. Nå, også det skal jeg tænkte Kim. Er det nu at være hovmodig at vidne for min kollega? Vi skal da være menneske fiskere, det har de da selv lært mig. Kim så ikke, nu var hans tanker ved at komme ned i hans sind, og rodfæste sig der med forkerte tanker om både Gud og mennesker. Endda hans bedste venner begyndte Kim at få onde tanker om. Povl forsatte. Vi må alle passe på vort kødelige begær ikke tager overhånd, så vi kommer til at leve i os selv. Vi er jo døde fra os selv og korsfæstet og begravet ved dåben sammen med Herren Jesus, og vi er opstået til et nyt liv i Jesus. Ja vel, er jeg opstået til et nyt liv, tænkte Kim, ellers ville jeg ikke være en kristen, og da slet ikke vidne for mine kollegaer, nu glemte Kim at der kun var en og ikke alle kollegaer han havde vidnet for. Kim sad rigtig og kom i kog indvendig. Hans indre var som en trykkoger, der når som helst kunne eksplodere. Povl forsatte med at sige. Da vi ikke længere lever i os selv, og langt mindre for os selv, må vi hele tiden være i Jesus, og være ledt af Hans Ånd for at være Hans efterfølger og vidner i hele vort liv. Til slut stillede Povl det spørgsmål til alle. Er alt vi gør i Guds Ånd eller arbejder vi i vort eget køds bedrag? Kim sad nu og ærgrede sig over, at han i det hele taget havde fortalt de andre om hans oplevelse. Han skulle bare have holdt sin mund, så var den her domme prædiken vel ikke kommet. Nå, den får vel nok en ende. Kim så ikke at han nu var begyndt at lukket sine ører for det han hørte, og allerede nu ubevidst, havde besluttet sig for at han ville selv bestemme hvor skabet skulle stå. Ham var der ikke nogen der kunne lære noget længere. Han havde jo også været en kristen i over ti år nu, så nu mente Kim, han var udlært. Nej, om nogen trængte til at lære noget var det de andre der skulle lære af ham. Kim havde jo også været på en velanerkendt bibelskole i over 3mdr, så nu vidste han bedre besked med Ordet, end den halvgamle selvlærte, som Povl og Rie jo var. Som om man nogen sinde bliver udlært! En chef har altid brug for andre. Vi lever ikke for os selv men for Herren og for og med hinanden. Alt det havde Kim glemt alt om nu. Nu var han bare så ærgerlig over at han var til det bønnemøde.


Derefter sang Rie et enkelt kor. Gennem stilhed og tillid skal vi være stærke siger Herren, siger Herren vor Gud.


Vil Kim bede for os til slut så vi alle komme til at tjene med hver vores kald og tjeneste spurgte Povl til slut om. Der blev helt stille i forsamlingen, man kunne høre en knappenål falde til jorden. Kim tænkte. Hvad gør jeg, jeg skal jo da bede, nu når jeg er blevet bedt om det. Kim skyndte sig at lire en bøn af om at han var så glad for at være frelst og han takkede Gud for at han var blevet specielt udvalgt til en hel speciel tjeneste for Gud. Han bad nok i over 15min hvor han sådan set kun bønne prædikede, han tog den ene skriftsted efter det andet og slyngede om sig med velformulerede ord. Og sluttede så med et par ord om at Gud da endelig måtte velsigne enhver der var til stede.


Nu havde Kim glemt alt om at Gud ikke har brug for at få Bibelen oplæst, og ikke hører på en selvretfærdig, selv rosende bøn. Men Kim synes han havde gjort sin pligt og nu mente han også at han rigtig havde givet igen til dem alle sammen af samme skuffe som han lige selv havde fået. Kim tænkte ved sig selv. Ja men nu kan jeg jo også bede profetisk, hvor er det godt jeg Kim har så god en hukommelse så jeg kan huske alle de Bibelvers sikke en tjeneste Gud har givet mig. Kan de andre ikke se det så er de både blinde og døve. Det næste bliver at jeg bliver leder for den største kirke i landet. Kim så ikke. Han drømte som en hund og han begærede storhed og magt over andre mennesker.


Endelig var det bedemøde færdig tænkte Kim. Jeg har da aldrig i hele mit kristne liv været til sådan et elendigt bedemøde, og så siger de at det skulle være godt med sådan en dommedags prædiken.

Nå dem om det, der må jo være nogle af de andre der trænger til den opsang, jeg gør i hvert tilfælde ikke, tænkte Kim. Jeg vil lige sætte min aftenkaffe over og gå en tur med min hund og så kan jeg lige nå at se min yndlings film i fjernsynet inden jeg skal i seng. Godt jeg ikke er under fordømmelsen og jeg er godt frelst tænkte Kim.

Kim gik sin aftentur og mødte Povl og Rie som også lige ville lufte deres hund. Godaften kære søskende sagde Kim, godaften broder svarede de Kim. Kim havde da ellers lige været både gal og fornærmet over prædikenen fra Povl nu var de altså søskende. Kim så ikke han stod og hyklede på bedste faricærisk vis. Nåe var du glad for det du hørte spurgte Rie. Var det ikke et godt budskab vi fik fra Jesus sagde hun. Jow da skyndte Kim sig at svare, jeg blev både opmuntret og formanet som jeg trængte til, det var bare så godt det Povl sagde Kim. Kim stod der og løj lige op i hovedet på dem. Kim så det ikke, han var jo den retfærdige, frelsende engel som nu blev brugt af Gud på alle mulige måder. Det var jo alle de andre der trængte til Kims budskab og ikke Povls gamle dommedags prædiken.

Povl så lidt på Kim og sagde. Kim! Jeg er glad for at du ikke er en af oprørene som nok hører ordet uden at gøre noget af det. Vi har så mange der nok ved hvordan alt burde være og kunne gøres, men de gør slet ikke efter hvad prædikanten siger, og det på trods af de kan læse det samme hjemme i Guds Ord. Hvor er vi glade for at du Kim ikke er sådan, men at du i al ydmyghed tager ved lære hele tiden. Godnat Kim og vær velsignet fordi, du altid husker os i dine bønner.


Godnat også til jer og tak fordi, I er mine søskende og tak for i aften, sagde Kim. Nå Bimmer (hundens navn) sagde Kim, lad os så komme hjem til kaffen og filmen, nu har far Kim gjort nok for i dag, så nu kan han godt tillade sig at slappe af foran fjernsynet lidt. Gud giver jo både væksten og vander selv sine frø, kom så Bimmer så går vi hjem.


Kim kommer hjem. Øv jeg har glemt at komme bønner på kaffemaskinen, nu kan jeg så sætte den møg kaffe på igen og jeg som troede huset skulle dufte af kaffe når jeg kom hjem. Nu havde Kim glemt alt om det pæne sprog han ellers brugte i kirken og overfor hans kristne venner. Det gjorde jo knap så meget om der smuttede et par mindre pæne ord i andres selskab, de må jo godt se at vi er mennesker lige som de, tænkte Kim altid når han fik lidt dårlig smag i munden over sine ordvalg. (Også noget man vælger)


Sådan kan man nemt blive bedraget af sine tanker, som ikke altid kommer fra Herren Jesus af. Kim var begyndt at blive fanget af tankerne. Kim havde ellers hørt og lært at man skal tage sine tanker til fange under lydighed af Guds Ord, derfor skal man huske at grunde/meditere over Guds Ord dag og nat så tankerne ikke bliver fyldt af alt muligt andet.


Kim kommer til at tænke på noget Povl og Rie og Kim engang sad og snakkede om ved aftenbordet, om hvor nemt man kan lade sig bedrage og lokke til noget man ikke har Guds velsignelse til.


Kim husker det var enten var Povl eller Rie der sagde det, det er også lige meget, de kommer jo altid med så meget hellig snak, som om de var bedre mennesker, tænkte Kim. Men han huskede godt hvad der blev snakket om.

Du ser noget og dit begær efter at eje det er der med det samme. Det på trods af du ved, du ikke må begære. Snakkede de om. Hvad føre det så til? Det føre til at du tænker på den ting hele tiden. Det er jo rigtig nok tænkte Kim, men jeg har da vel lov til at glæde mig over at jeg nu kan få mig et nyt tv som jeg tænker på at anskaffe mig, eller hvad? Nu var Kims tanker begyndt at forsvare eller anklage hinanden.


Han var på den. Han ville gøre det modsatte end det han ellers havde været noget så enige med Rie og Povl i, da de snakkede om begæret som jo er i lemmerne. Nå, ja det var jo dengang da vi delte ordet sammen tænkte Kim. Det var jo da vi læste sammen i Romerbrevet. Fra kap 1 til kap 7. Men godt jeg nu er over det og er i kap.8. Jeg føler mig i hvert tilfælde ikke fordømt mere.


Kim huskede at Povl sagde noget om. Du begynder endda at bede Gud om at give dig det. Til sidst mener du at Gud har givet dig det, på trods af det var dig selv der stjal det uden Guds velsignelse og tilladelse til det.


Nå ja, tænkte Kim. Alle har vi jo syndet og mangler Guds herlighed, vi er da alle mennesker som fejler lidt ind i mellem, så om jeg nu gør det ene eller andet kan jo være lige meget bare jeg er frelst og tjener Jesus så er det jo ikke så vigtig om jeg lige gør som Rie Og Povl siger, er det bedste.


Nu var Kim også blevet ligeglad med hvad hans venner havde opfordret ham til. Han kunne jo nu alt selv og ville have lov til at vælge selv, uden andre skulle blande sig.


Kim mente sig berettiget til at være større end alle de andre kristne. Kim mente de alle skulle til at undervises af ham. Kim mente han var helt specielt udvalgt af Gud. Det på trods af. Der ikke er personanseelse hos Gud, men vi er alle kaldede på lige fod til Apostel tjeneste for Gud Herren. Kim ville være den gode, ville vise og fortælle om alle hans gode gerninger, det på trods af. Vi ikke frelse pga. vore gerninger eller tjeneste. Kim ville prale med sin hellighed sit gode kristne liv. Det på trods af Kim godt vidste vi skal give Gud æren og hverken os selv eller andre for Guds arbejde.


Kim så ikke han blev manipuleret af Satans onde gloendes tankers pile. Han så ikke at hans køds begær imod Guds Ånd nu var vakt til live og var i fuld gang med at destruere alt det Kim havde fået af Åndelig liv. Kim bliver bedraget og ind viklet i et spind af løgne tanker som så sætter sig fast i Kims sind.


Kim er ikke længer så agtpågivende, som han ellers før var. Han kender det jo ellers så godt fra sit eget liv. Men Kims fortid er jo forbi og han lever jo et helt nyt liv. Alt det gamle er forbi, noget nyt er blevet til. Ja Kim har et nyt liv nu, men hvilket liv er det da han har valgt at leve?


Kim får lige øje på en eller anden ting som han synes er så smuk og som kunne være så godt for ham at få, hvad vælger han så at gøre? Hopper han på limpinden og vælger at handle impulsivt eller går han hjem og beder bag sin lukkede dør om Guds vejledning, som Kim jo ellers altid plejede at gøre. Eller også plejede han at spørge Rie og Povl til råds om der var noget han var i tvivl om. Måske skulle jeg gøre det nu tænkte Kim. Nej. Jeg gider ikke at høre på dem og deres gammeldags råd. Jeg skal jo også lære at stå på egne ben. Og nu kan jeg vel nok selv træffe mit valg var Kims tanker.

Nu fravælger kim bevidst fællesskabet med hans kristne venner. Kim glemmer at vi har et fælles liv sammen i troen på Jesus. Og ingen lever for sig selv længere, når man er en kristen.


Faktisk ved nærmere eftertanke tænker Kim da på at den ting har han i grunden slet ikke så meget brug for. Kims samvittighed begynder så småt at røre på sig. Men nej, nu har jeg Kim besluttet mig for det her og så gør jeg det. Jeg Kim, vil eje den ting alligevel. Gud har jo da givet mig alle ting og vil jo da velsigne mig på alle måder. Nu begynder Kims tanker at anklage og forsvare hinanden. Her er det så igen Kims eget valg. Hvad vælger Kim at tillade gå ned i sit sind? Hans begær efter ting, som i og for sig er ret døde?


Kim ved, han har faktisk nogle penge som han havde tænkt sig skulle gå til Guds riges arbejde. Det var det han sagde da Povl og ham snakkede om hvor få der ville ofre noget af deres overflod til Guds riges arbejde. Men nu var tankerne og planerne pludselig nogle helt andre. Jeg har da selv arbejdet for dem, det er da mine penge og om de får dem eller ikke kan da være lige meget tænkte Kim.


Nu har Kim også glemt, at sølvet og guldet er Gud Herrens. Kim begynder at ville eje noget, det på trods af at han faktisk for nylig har indviet sig helt til Gud og overgivet alt til Ham, og kun ønsker at tjene Gud i og med alt. Det var for øvrigt på et møde hvor der var over 100 personer til stede, så de da kunne se at der var en der ville tjene Gud. Kim så ikke at han søgte menneskelig ære og anseelse. Mon Gud godtager en sådan indvielse?


Nu begynder fristelsen for alvor. Akkurat lige som slangen over for Eva i Edens have. Mon Gud nu også har sagt sådan og mon det gør noget jeg Kim, får fat i den ting. Læg mærke til Kims tanker fyldes med flere og flere af de der mon. Jeg gør det tænker Kim, så må jeg jo tage min straf bagefter og hvad skulle jeg Kim, da blive straffet med. Gud har jo da tilgivet mig for alle mine synder. Jeg Kim tror jo på Romer Brevet 8. Og nægter at modtage nogen form for anklage eller fordømmelse for mine handlinger. Jeg er jo fri.

Nu tvivler Kim også på om Gud mener hvad Han siger og om Gud nu mon også virkelig har sagt sådan og sådan.


Her er igen et valg. Hvilke tanker vælger man så at beskæftige sig med?

Kim ved jo nok at begær medføre synd, og begær efter ussel mammon ikke har Guds velbehag. Nu begynder hans begær at få overtaget. Kim tænker. Ja men andre har den ting, de er også kristne, jeg må da også have det samme.

Nu har Kim jo sådan set allerede valgt at han vil have den ting. Han sætter sin egen vilje ind på hans eget valg.


Men, hvad med konsekvensen af det valg? Bliver Kim mere lykkelig af at eje netop den ting?

Kim går hen og henter pengene til tingen, fordi så kan Kim jo lige overveje endnu engang om pengene alligevel ikke skulle bruges til det, han først havde valgt, til Guds riges arbejde. Kim har det i grunden slet ikke så godt endda da han henter sine penge. Læg mærke til nu har Kim valgt at de penge alligevel er hans, selvom han havde givet dem til Guds rige. Nu har Kims begær løjet overfor ham og fået ham til tro på en halv sandhed. Nu mener Kim sig i sin ret til at i hvert tilfælde hente hans egne penge, også måske alligevel bruge dem som Gud vil. Nu tænker Kim på at han måske vil bruge dem som Gud vil. Nu er Kim ikke længere så standhaftig og står ikke længere så fast på sine valg af Guds det velbehagelige.


1. Kim er begærlig lever i sit gamle køds naturs begærlighed. Det på trods af Kim ikke må begære i mod Gud.

2. Det er mine penge, mener Kim nu. Nu er Kim selvoptaget. Kim er optaget af at eje noget. På trods af han i grunden ikke har brug for det.

  1. Kim tvivler på hvad Gud har sagt. Mon Gud nu også mener det. Nu er Kim ikke så nøjeregnende længere. Kim begynder at give efter, går på kompromis, med sandhederne.


Kim, kommer hjem og overvejer sagen igen. Men vælger alligevel at købe den ting. Kim, tænker. Jeg gør det, andre skal da ikke have noget jeg ikke har, nu når jeg endelig har en mulighed for at få det, så må jeg vel også købe den som jeg vil.


Uden du tænker over det har Kim valgt at bestemme selv. Kim er nu blevet i oprør mod sit løfte til Gud. Han vil have sin egen frie vilje til selv at bestemme hvad hans surt tjente penge skal bruges til.


Nu er Kims arbejde altså også blevet til er sur pligt, hans penge er surt tjente, det på trods af han lige havde stået ved bønnemødet og fortalt hvor velsignet og glad han var på sit arbejde fordi, han også blev brugt helt specielt der.


Kim styrter så rundt i hele byen den næste fri dag for at finde det dyreste som nok er det bedste kvalitetsmæssig. Nu er Kim også begyndt på at være ret krævende. Han vil have kvalitet. Han vil ikke nøjes med de gaver han allerede har fået længere. Man skal jo være kvalitetsbevidst hvad sine valg angår tænke Kim.


Kim har virkelig fået sig et helt nyt liv, men er det mon det liv han skulle leve?


Kim, får så tingesten hjem og han glæder dig over den. Tænk, jeg Kim er så velsignet at jeg selv kunne vælge og vrage i blandt alle de fladskærms tv som er på markedet. Kim ser stolt på indpakningen og tænker, så fik jeg da noget ud af mine penge, det er nu ikke helt så helt dårligt et valg jeg har gjort endda. Kim er vældig tilfreds med sit eget valg nu. Temmelig selvtilfreds.


På trods af Kims eget tv er udmærket, vil han bare have det samme som de andre Kim vil da ikke stå tilbage, nu er han jo så over velsignet, også med hans tjeneste, så nu kan Kim godt tillade sig lidt af det jordiske, folk må godt se hvor god en Gud han tjener. Kim har jo også i snart mange år bare fået alt det andre ikke havde brug længere. Nej det er nu rart med noget helt nyt, tænker Kim. Jeg burde nok også se at få noget mere tidssvarende tøj tænker Kim i det samme. Jeg må vel nok som Guds repræsentant se lidt godt ud og være lidt moderne i min påklædning. Det gør vel ikke noget at folk kan se mig. Nu handler det om at blive set og hørt for Kims vedkommende. Man skal vel kunne levere Guds evangelium på værdig vis, tænker Kim for at forsvare sin samvittighed som siger ham noget ganske andet.


Nu begynder Kim at blive lidt stolt og hovmodig, og vil ikke nøjes med det han har længere. Det er bare ikke fint og godt nok længere. Nu begynder Kim allerede at tænke på, at der er flere ting, han godt ville have skiftet ud med noget tidssvarende. Fx Den gamle vaskemaskine han fik af Povl og Rie. Den vasker da godt nok, men man kan jo få en med både vaskemaskine og tørretumbler i, og hvad skal jeg Kim med alt det gamle skidt. Jeg vil have nyt og tænke i nye baner. Man må vel følge med tiden og indrette sig efter den, tænker Kim.


Kim, så ikke han var ved at komme helt på afveje. Han nægtede at nøjes med det han havde fået. Kim tænkte ubevidst onde tanker om sine ellers så gode naboer og venner. Han tænkte. Ja deres gamle skidt kan de jo altid aflevere hos mig og så kan jeg jo passende selv bøvle med at køre det på lossepladsen, når det ikke virker længere.


Kim var blevet utaknemlig og krævende pga. hans bevidste valg.

Jeg skulle jo i grunden have brugt de penge til missionen tænker Kim igen. Men der må jo da også være andre end mig der kan give noget, om jeg giver de penge eller ikke kan jo være lige meget jeg kan jo da ikke frelse en hel verden. Det på trods af Kim ellers mente han skulle får alle omvendt og få alle sine kristne venner til at være lidt mindre dømmende og han nok skulle få dem det kristne liv lært, fordi Kim var jo den eneste der var ydmyg på Guds rigtige måde, han var jo den eneste der forstod at leve et godt kristenliv, uden det skabte forargelse blandt de der ikke var kristne.


Jeg vil leve er Kims beslutning nu.

Kim tænder glad sit nye tv og synes det er vældig fint og filmene er endnu bedre end i det gamle. Men alligevel begynder hans samvittighed igen at råbe op. Kim får tanker om måske var det alligevel et helt forkert valg jeg tog. Det var jo i grunden ikke nødvendigt med det her. Jeg Kim, kunne jo bare have sparet lidt nogle andre ting og så ventet med at købe det til jeg havde penge til det. Nu begynder Kim faktisk og bliver lidt irriteret på disse tanker som gør at det han ser i sit nye tv ikke længere er så interessant endda.


Sådan var det i Kims tilfælde. Han vidste godt det nok ikke var så smart endda at købe nyt tv når det han havde, var fint nok, og han brugt jo heller ikke så meget tid foran det fjernsyn, han ville hellere læse i Bibelen, høre prædikener og blive opbygget med og i det Åndelige og så lade verden passe sig selv hvad angår at se tv.


Nu kunne Kim da godt se, det var måske ikke så smart valgt. Se nu begynder Kim at tænke på. Måske valgte jeg forkert, det på trods af han var helt sikker på, at han valgte det rigtige, da han købte det.


Kim stod på valg. Hvad mon han valgte. Guds det gode og velbehagelige eller hans eget velbehagelige?


Kim tog en hurtig beslutning. Nej tænkte han. Jeg køber det tv. Jeg kan jo altid undskylde mit køb med at jeg jo fik det billigt, prisen behøver jeg jo ikke at fortælle nogen, og mange af de andre har da også et sådant tv så jeg vil også have det. Han tog en beslutning om at han faktisk var villig til også at stikke en løgn om det skulle være.


Kim valgte bevidst at overhøre sin egen samvittighed. Han glemte alt om konsekvensen, han var jo en god kristen, så han var velsignet, og i sin ret til visse ting i forhold til de andre der ikke gjorde så meget for Herrens sag. Kim glemte alt om hvor hans skat er, i Himmelen, og af hvem han skulle lønnes for sit arbejde, af Jesus. Kim valgte at belønne sig selv for, efter hans mening, en godt arbejdsindsats.


Inden købet valgte Kim jo at overhøre både sin egen samvittighed og Guds tankers Ord til ham. Til sidst bliver Kim så træt af sine tanker at han slukker sit tv og ville gå i seng. Fordi. nu skal Kim jo 1 time før på arbejde så han kan tjene nogle flere penge, så han kan udbedre skaden af sit forkerte valg og skynde sig at få pengene betalt til Guds riges arbejde i stedet. Og så selvfølgelig se at få alt det gamle skifte ud både i klædeskabet og så de gamle slidte møbler. Ud med det gamle skidt og ind med noget moderne tidssvarende. Tænker Kim, og det er han fast besluttet på nu.


Tanken om at tilbage levere tv’et nægter Kim fortsat at høre på, det har da strejfet Kim, men så sætter jeg jo bare penge til og forhandleren vil jo synes jeg er underlig nej jeg Kim vil ikke stå der og være til grin. Det er jo menneskelig at fejle og fejler, gør alle jo, så skidt nu med det her, tænker Kim igen.


Næste aften kommer hans nabo og ven Povl over til en kop kaffe hos Kim. Stolt tænder Kim tv’et, venter på at naboen skal rose det, eller i det mindste sige, jeg kan se du er velsignet, hvor godt men du fortjener også lidt nyt ind i mellem sådan som du altid tjener både i menigheden og arbejder for sagen. Men til Kims skuffelse siger Povl ikke noget om den nye anskaffelse. Kim bliver nu lidt skuffet. Han tænker. Povl min ven kan ikke engang glæde sig over jeg har fået nyt tv, han er garanteret bare så misundelig. Se nu får Kim onde tanker om sin bedste ven.


Så siger Povl lige pludselig, nå du har også været på tilbuds jagt, jeg gav så og så meget for mit tv. Kim forsøger at skjule sin forlegenhed, overvejer hvad han nu skal vælge, hvad om han spørge om prisen på det, skal Kim stikke en hvid løgn eller fortælle Povl sandheden, han kommer jo i samme kirke som mig. Bare han nu ikke spørger fordi jeg Kim, vil da ikke lyve i hvert tilfælde ikke overfor en der kommer i samme kirke, og han er oven i købet kasserer, han ved jo om jeg Kim betaler til Guds rige eller ikke, hvad vil han da ikke tænke om mig.

Nu har Kim det virkeligt dårligt, så dårligt at hans nabo kan se det. Du er så bleg er det noget galt? Spørger Povl, nej, jeg har bare lidt meget arbejdet for tiden og er lidt træt siger Kim. Nå ja men så skal vi da bede til Gud om at du må få kræfter og energi så du kan klare den siger Povl. Nu kommer Kim lige i tanke om, han har jo hverken læst i Bibelen eller bedt som han plejer de sidste tre uger fordi han overvejede sit valg, og Kim følte han var i kamp med sine overvejelser. Povl skulle da lige vide hvad jeg Kim er gået igennem tænker Kim, det er jo klart jeg Kim er træt og ikke oppe på 180. Nu føler Kim sig næsten trængt op i en krog, det er i hvert tilfælde hvad han selv synes. Han sidder faktisk og får så ondt af sig selv, synes nu det er ret synd for ham selv, at han nu oven i købet også skal blive så træt på en gang, men det forstår en gammel forstokket som min nabo Povl jo ikke, tænker Kim.


Nu begynder Kim faktisk for alvor at få noget imod sin bedste ven af en nabo. Nu er Kim irriteret på ham og ønsker bare han ville gå. Han sidder jo der og køre på mig, synes Kim. Kim skynder dig at sige nej tak ikke lige i aften, jeg er ikke rigtig i form til at bede sammen lige nu, men i morgen kan vi da fint gøre det. Nu har Kim lige pludselig valgt ikke at bede sammen med nogen. Kim fravælger sit fortrolige venskab med Povl.


Nu har Kim glemt hvor mange gange de har delt Guds Ord sammen og bekendt forskellige synder som de hver i sær har begået i bøn overfor Gud. Naboen Povl sidder lige så stille og undrer sig over hele Kims opførsel. Han kan se det er noget galt men han ved jo ikke at Kim valgt forkert.


Naboen ser over på Kim. Nu synes Kim han gennemskuer sig og bliver små sur over det. Kim spørger, hvad glor du på, så køn er jeg da ikke siger Kim, for at lave lidt sjov. Jeg vil da bare gerne se på min kristne broders dejlige fredfyldte øjne og smiler og siger Povl. Jeg bliver da så glad når jeg møder dig siger Povl til Kim, men jeg synes du ser så trist ud, er du da ikke lige blevet velsignet med et nyt billigt tv. Oh hold op med at snakke om det tv ,lige nu siger Kim, jeg har hovedpine og vil snart i seng siger han. Kim ser ikke, han er ved at blive fanget i en løgn, og nu kæmper Kim hårdt for ikke at blive afsløret.


Men din ven Povl synes nu alligevel det er lidt synd for dig, med alt det ekstra arbejde Kim hans ven, skal have, pga. krisen og tilbyder ham at Kim da kan spise over hos dem i en periode og hans kone kunne da passe huset, så Kim kun skal koncentrerer sit om sit arbejde.


Nu er Kims gode råd ved at være dyre hvad skal han vælge. De har jo altid været til for hinanden og Kim ved med sig selv, at han ville have gjort det samme for dem. Skal Kim vælge bryde sammen og være ærlig og tilstå eller forsøge med en løgn igen, eller hvad? Nej tak jeg klarer mig selv svarer Kim, nu lidt vrissent og sur. Hov, hov siger naboen sådan plejer du da ikke at være hvad har jeg da gjort dig? Ingenting da skynder Kim at svare. Jeg vil bare gerne snart i seng så jeg kan være frisk i morgen siger Kim.


Ja men har vi den aftale i morgen spørger din nabo Povl, lige så stille. Nej vi har ikke nogen aftaler siger Kim. Jeg skal bare lige have lidt ro, jeg er lidt stresset for tiden begynder Kim nu at undskylde sig med. Nå, så siger jeg tak for en dejlig aften, det var hyggeligt at snakke med dig siger Kims ven og nabo. Og Kim begynder så småt at ånde lettet op. Han spurgte da ikke efter prisen på mit tv pyha den var da tæt på. Men, lige da Kims nabo er ude ved døren, vender Povl sig om, og spørger om de har flere af de billige tv der hvor Kim har købt sit, fordi der hvor han købte sit var der ikke flere og hans datter mangler også et, fordi de er så billige kunne det give til to, how, hvor var det forresten du købte dit så kan jeg jo selv spørge siger han. (husk på han vidste jo intet om Kims forkerte valg).


Øv da også tænker Kim hvad nu, nu troede jeg lige jeg havde redet mit skind. Ja, men du kan da bare købe mit skynder Kim sig at sige, så er du da fri for selv at køre efter det. Ja, men du skal jo arbejde så meget, så får du da svært ved at nå at købe et nyt, svarer Povl. Nu er Kim desperat, ja men du kan jo også med det samme få garantibeviset med siger han. Så kan du overaske din datter med det i morgen tidlig. Ja, du siger da noget siger Kims nabo, og nu har du det bedre igen kan jeg se nu smiler du. Ja, ja, det var nok den friske luft medens vi stod i døren der gjorde det siger Kim. Glad springer Kim ud efter kassen til tv og pakker det pænt ned. Nok får jeg tab men skidt så må jeg købe et billigere tænker Kim. Naboen går lige hjem og henter pengene til Kim, og Kim overrækker ham garantibeviset. Hov, siger han jeg synes der står en hel anden større pris her, fik du ikke det på tilbud lige som mig? Jow, jow, siger Kim de må have skrevet forkert på garantien, ja, det kan jo ske siger naboen, men hvorfor er det så samme beløb på bonen? Jeg ved det ikke, siger Kim. Ja, men så vil jeg gå ned i forretningen og få prisen rettet siger naboen, fordi jeg vil da ikke have det store beløb stående om der skulle ske noget med tv det ville jo være lidt uærligt synes jeg, synes du ikke også det? Jow det kan da godt være siger Kim og nu bliver han lige så dårlig igen. Nu var alt jo næsten på plads og så til aller sidst det her. Nu gnaver samvittigheden for alvor. Nu bebrejder Kim sig selv for sit forkerte valg. Nu ønsker Kim både tv’et og sin nabo langt væk. Er du nu dårlig igen spørger naboen. Ja, jeg er så, siger Kim. Ja men dog. Jeg tror da jeg lige må bringe det her tv hjem og så blive hos dig i nat. Man kan jo gå hen og få en blodprop eller hjerneblødning når man er stresset.


Havde jeg da bare hørt efter min samvittighed første gang tænker Kim, så havde jeg ikke stået i den her suppedas. Og det passer jo også fint så kan jeg køre med dig tidligt på arbejde i morgen siger Povl, lige pludseligt, fordi så kan jeg jo lige få den kontrakt rettet, og købt lidt godt til kaffen og så hjem til lillemor og få morgen kaffe, inden jeg tager ud til min datter med det fine tv. Du skal bare ikke være alene når du har det som nu, siger naboen. Naboen går hjem til sin kone med tv’et snupper lige sin tandbørste med over til Kim, fordi de plejer altid at hjælpe hinanden. I mellemtiden overvejer Kim igen sagen. Skal han fortælle Povl om sit forkerte valg, låse døren for ham, nej det kan Kim jo ikke, han har jo selv en nøgle, og hvad nu når han opdager det hele i forretningen i morgen, og jeg skal i kirken sammen med ham i morgen aften nåe nej det kan jeg springe over, jeg er jo syg tror han, tænker Kim. Nu har Kim også valgt at undgå kirken, som om den var skyldig i hans forkerte valg og dum stædighed af ære syge.


Kims bedste ven af en nabo dukker op igen og Kim siger. Han lige vil gå en lille tur for at få lidt frisk luft. Ja men så vil jeg gå hjem og læse godnathistorien for vort ferie barn i mellemtiden, siger Povl, pyha redet tænker Kim, men jeg får lige min kone Rie, til at gå med dig fordi, vi er bekymrede for at du skal gå og falde om så skidt som du ser ud til at have det. Ja men det behøves slet ikke jeg Kim kan da godt gå selv. Det får du ikke lov til siger Povl. Nu er Kim virkelig vred på sig selv over sit lusede begærlige valg. Hvorfor valgte jeg Kim dog det tv, hvorfor fortalte jeg da ikke bare min ven og nabo sandheden så vi kunne bede sammen, hvorfor ville jeg Kim, ikke høre på min første advarsel. Hvad gør jeg nu. Jeg føler mig som en løgner.


Nu bliver Kim endnu mere irriteret igen og vrisser, jeg behøver ikke nogen støtte pædagog jeg kan godt selv, er det så forstået ligefrem råber han til sin ven. Så, så, siger hans ven Povl, jeg tror du skal blive her hjemme og ikke gå nogen steder, jeg tror du er ved at få et sammenbrud sådan som du tager på veje efter mig. Skal vi ikke bede sammen spørge han. Nej tak, siger Kim. Ja men, jeg vil så gerne bede for dig siger Kims ven Povl. Nej tak, ikke nu det kan vente til jeg går i seng siger Kim. Okay siger naboen. Men gå nu ikke ud, fordi jeg synes du er lidt uligevægtig i aften. Oh hold bøtte råber Kim nu til Povl, du aner jo ikke hvordan jeg har det. Nu ser Kims ven med store bedrøvede øjne på Kim og spørge lige så stille hvad går det da af dig Kim, hvorfor er du så gal på mig? Jeg er da ikke gal på nogen, heller ikke dig, nu er det altså dig der opfatter mig Kim helt forkert, og det har du jo altid gjort vrisser Kim til sin nabo.


Tanken kommer igen til Kim, sig det hele lige ud så får du det godt, men nej, Kim vil ikke, han har valgt ikke at sige sandheden. Godt siger den gode nabo Povl, og kommer hen til Kim, og vil give ham et knus som de altid har gjort. Men nu eksploderer Kim af raseri. Kim ligefrem skubber sin ven ud af døren og råber, om han så har forstået at venskabet er slut. Forbavset vender Kims ven sig om, og spørger hvorfor. Kim skriger nu at han kan passe både kirken og sit eget hus for sig selv, nu gider jeg Kim dem ikke længere. Alt sammen fordi Kim valgte forkert. Kims ven siger kun to ord. Guds fred, og så går han stille med tårerne løbene ned af kinderne hjem.


Kim hamrer sin dør i begynder at tude i bare arrigskab. En ting er sikkert Kim vil aldrig mere se de mennesker til sine naboer, en ting er sikkert, han vil aldrig mere komme i den samme kirke som de gør, jeg skifter bare til en anden kirke det er jo nok af dem, mumler Kim rasende.


Men hvad nu når han opdager mit bedrag? Oh jeg tåbe, jeg burde slet ikke have ladet mit begær få lov til at overtage mit valg tænker Kim. Ja og ny lås skal jeg vel også have i døren fordi jeg vil da ikke risikere at naboen bare kommer ind for at se til mig. Det bliver da dyrt tænker Kim og det med at jeg arbejde så meget passede jo heller ikke helt. Jeg har jo også løjet py ha. Nej, jeg Kim, må tage en sygemelding i morgen, og tage helt bort. Jeg Kim, tager simpelthen på et hotel, langt væk fra den utålelige nabo og kirken. jeg Kim, skal bare have ro tænker han. Kim skynder sig at pakke en taske og bestiller et hotelværelse flere hundrede kilometer borte så er Kim da sikker på hans utålelige nabo ikke møder ham der.


Kim, ankommer træt til hotellet og har det elendigt. Nu kan Kim så lige så godt tage sig et glas inden han skal sove, som sagt så gjort et glas blev til flere, godt beruset falder Kim endelig i en urolig søvn hvor han drømmer om sit tv og det forkerte valg, medens Kims liv kører forbi på tv skærmen som var det virkelighed. Kim drømmer videre om sit forrige liv, om al den druk og hor han før var fanget i, inden han overgav sit liv til Jesus. Nu har Kim jo igen drukket det på trods af han jo har lovet Gud aldrig at røre det mere. Nu anklager, anklageren ham samtidig med hans egen samvittighed gør det.


Godt søvndrukken vågner Kim næste dag, ser på klokken, oh nej den er 11 om formiddagen, og Kim har ikke sygemeldt sig. han skynder sig at ringe til sit arbejde og får sig sygemeldt den næste uge, Kim bilder dem ind han er ved et familiemedlems dødsleje og det godtager de. Nu har Kim også løjet overfor sin arbejdsplads. Nu gnaver samvittigheden endnu mere i ham. Hvad vil det hele dog ende med tænker Kim.


Søvnigt går Kim ned og bestiller sin morgen kaffe. Kim, registrer ikke hvem han bestiller den ved, det er nemlig hans nabos søn som han ikke har set i et par år pga. han er under uddannelse, nu har Per, som han hedder, et ferie job på det her hotel. Kim får kaffen og en lille en til halsen serveret.


Langsomt begynder Kim at tænke på alt der er sket. Hvorfor kunne jeg dog være så tåbelig at vælge alt forkert. Nå sket er sket. Nu kan jeg Kim, jo passende sidde og udfylde udmeldelses beviset til kirken jeg engang kom i, og så se at få skiftet til en anden kirke og få begyndt på en frisk, man skal jo ikke blive i det gamle men for ny sig hele tiden mener Kim nu. Det er vist ikke den slags fornyelse Bibelen taler om, når der står vi skal fatte et andet sind og lade os forny i HelligÅnden.


Pludselig mærker Kim er stille hånd på sine skulder, det er Per der spørger om Kim ikke er hans fars nabo Kim? Med et genkender Kim ham men han nægter at han er naboen, og sætter en ordentlig band på, og bander over hans nærgåenhed, og Kim lover ham for at han nok skal få ham fyret for hans rageri, undskyld siger Per stille, og går bort.


Skumlende ærgrer Kim sig over at han i det hele taget valgte at tage bort fra sit hus, jeg kunne jo bare være blevet hjemme, og om jeg skulle møde Povl, kunne jeg jo bare holde mig for mig selv. Tankerne bare kører løs i Kims hoved, havde han ikke haft hovedpine før, så har han det nu. Pyha og jeg som bare ville vælge lidt godt tænker Kim. Hvorfor må jeg da ikke også have det godt? Gud hvor er du, tænker Kim, som om Gud nu var gået sin vej, mon ikke Kim er blevet bedraget men endnu ikke vil erkende det?


Jeg kunne jo også klage over tjeneren Per, tænker Kim, og få rabat på mit hotel ophold og få ham fyret. Nu var Kims tanker jo alt andet end Guds. Nu fornægtede Kim enhver kendskab til både Gud og andre kristne. Alt sammen pga. Kims onde begærs lyster, som havde taget overhånd og nu regerede i hans liv i stedet for Guds Ånd.


Nu stod Kim så igen på valg. Han vidste jo nok, gik han til direktøren ville Per blive fyret øjeblikkeligt, det ville jo ikke være rigtig overfor en så ung mand at gøre det, men på den anden side kunne det jo også ramme hans forældre lidt. Se nu var Kim også blevet hævngerrig, uden grund.


Kims nabo Povl havde jo ikke købt Kims tv til en dyr pris vel. Han valgt det billige og ville ikke være begærlig bare fordi Kims havde et mere kendt navn på.


Kim gik op på sit værelse for at udfylde sine papirer til kirken. Medens han tog en lille en til halsen så tænker man da bedre, tænkte Kim nu. Som sagt så gjort. Dog havde Kim endnu ikke truffet sit valg hvad angår denne Per. Ærgerlig og træt går Kim ned i restauranten for at spise sin mad. Han ser på opslaget at der også er bal for de unge på 40 bagefter. Det lyder da hyggeligt, synes Kim. Det vælger han at gøre. Man kan jo lige så godt tage det hele med synes Kim, når han nu er på hotel. Så kan han tage stilling til alt det andet i morgen eller i overmorgen nu har han fri i et par uger, pga. sygdom i familien. Nu blev den ene uge lige pludselig til et par uger.


Oh, hvilken sygdom er Kim ikke blevet ramt af? Syndens sygdom huserer som aldrig før i Kim, men han ser det ikke længere. Han kommer længere og længere ud i sit selvbedrag. Satan er og bliver en løgner. Han er løgnens herre og forstår at føre en hvilken som helst kristen vild. Om man giver ham lille fingeren tager han hele hånden og kroppen med, inden man ser sig om, er man bedraget.


Som sagt så gjort. Kim hyggede sig hele natten. Går udkørt i seng om morgenen, skidt man kan jo sove længe lige så længe man vil. Kim plejer ellers at læse i Bibelen og bede hver morgen, men nu vil han bare holde helt fri. Ja, fri for Gud og hans egen samvittighed.


Næste morgen omkring kl. 11 står Kim op, går ned for at få sin morgen kaffe og en lille en til halsen. Kim håber ikke Per skal have hans bord, Kim har diskret bedt sig fritaget for ham oppe i receptionen der var nu heller ikke noget problem, fordi Per havde fri i et par dage sagde de. Pyha så vidt, så godt, tænker Kim, så kan jeg måske begynde at finde mig selv igen og få valgt hvad jeg så skal. Jeg må virkelig se at få taget mit eget personlige perfekte valg der her gang, tænker Kim. Nu vil jeg have min perfekte lykke i hus. Jeg vil bare leve og være til tænker han.


Nu har Kim valgt at kassere alle Guds tanker om fred og ikke ulykke. Han lever nu fuldstændig som inden han fik kendskab til Jesus. Dog mener Kim stadig væk at han er en kristen og frelst. Nu vil jeg altså begynde at vælge ret tænker Kim. Lige nu og ikke i morgen.


Kim træffer sit første helt frie valg. Han vil gå en god lang tur op i den lille hyggelige by, han kørte igennem ud til hotellet, og så må du tage det hele der fra. Luften har jo også så godt af mig eller jeg har nok godt af lidt frisk luft, så det hele skal jo nok gå, tænker Kim. I den by kan jeg vel ikke møde nogen jeg kender, eller som kender mig.


Hans udmelding af kirken er jo på plads den sendte han jo i går. Som sagt så gjort. Kim, når byen og går sig en tur medens han planlægger sit næste valg. Kim får lige med et øje på et lille hyggelig sted, som han meget passende lige kan gå ind på og få en kop øl, det er ellers sådanne steder, Kim plejer at advare andre mod og tage skarpt afstand fra, de er jo satans tempel plejer han at sige om de steder. Nu går han selv glad ind og sætter sig lige ved vinduet så alle kan se at han ikke skammer sig over noget som helst. Okay. Han ser da godt nok at tøjet på opvarteren er lidt rigeligt udringet, men hun ser nu heller ikke så ringe ud endda synes Kim nu. Det er den Kim som ellers altid siger man ikke skal glo på damer og deres udsende man kan så nemt falde i. Hvor er nu lige Kims gode moral blevet af? Den er borte. Var Kim ikke helt specielt udvalgt til hans helt specielle tjeneste, det mente han da selv. Kim fravalgte den jo selv ved sit eget forkerte valg. Kim sidder der og får lyster som han ellers før havde givet afkald på. Skidt med det, nu holdt han jo fri og det kunne jo ikke ske noget ved at se lidt på frugterne, man har vel lov til at drømme tænkte Kim, han havde intet lært af sine fejl valg indtil nu. Kim så hvor smuk kvinden forstod at svinge sine hofter og blev så dejlig varm inden i. Skal jeg spørge eller ikke var Kims tanker, igen blev Kim sat på et valg. Jeg kan jo godt være lidt flink tænkte kim det er vi kristne jo, han gav hende en drink, lidt små pebret hvad prisen angår synes Kim, men nå skidt, jeg holder fri og vil nyde livet lidt endnu inden jeg tager stilling til resten af min valg tænkte Kim. Nu kom lysten (kødets lidenskaber og begæringer var i fuld aktivitet). Kim fik tanker om netop den kvinde, han begyndte at ønske hun var hans, det var ellers sådanne tanker han advarede alle og enhver om, nu sad han selv på valg og havde de der syndige lyster.


Kim så ikke han blev lokket og fristet af Satan selv. Kim var blind. Og gav efter til sidst. Kim havde jo siddet over to timer og leget med ilden og nu brændte ildens begær lystig i ham. Han havde glemt at ilden altså brænder og gør ondt og man kan brænde ihjel om man ikke holder sig fra den.


Kim lod sig pænt forføre af kvinden, som var en ludder, det var nemlig et bordel han var havnet på, som nok solgte mad og drikkelse i det ydre, men indeholdt noget helt andet bag den ellers hyggelige facade. Kim gik med til en eftermiddags hyrdetime sammen med luderen. Kim havde ellers ofte talt med sådanne skøger/ludere om at omvende sig og tro Jesus, ved kirkens torvemøder, det var jo også en af Kims helt specielle tjenester at han som alene mand var i stand til at vidne for disse folk, og det var helt uden han selv kunne finde på at have lyst til dem. Nu lå Kim altså selv og nød en sådan kvinde i fulde drag.


Pludselig hører Kim nogle toner fra torvet. En sang toner op til ham. Han er min sang og min glæde, han er min Herre og Gud, Kim kendte den godt han var jo selv vant til at synge den, Jesus i dine hænder jeg hviler til livet er slut. Kim for op, og ud af sengen som om sengen var af nåle. Luderen så forbavset på ham. Hvad nu, råbte hun var jeg ikke godt nok. Kim smed 2000. kr i farten i hovedet på hende, selvom han kun havde ligget hos hende i ca. 30.min, tog sit tøj under armen og for ud på toilettet skyndte sig at komme i sit tøj, medens han tænkte på hvad han dog havde rodet sig ud i.


Kim var knust begyndte at tude over sig selv. Fortrød så bitterligt sine tåbelige valg. Kim erkendte nu at han var gået helt galt i byen og havde valgt stik imod guds anordninger. Kim sjaskede iskoldt vand i hovedet og håbede de værste sporene af hans salte bitre tårer nu var visket nogenlunde ud. Kim sjoskede ned af trappen, så på et skilt hvor de forskellige luderes navne og udsendende var udstillet, så folk selv kunne vælge lige som på et spisekort. Nedenunder stod der velbekomme, hvis tiden ikke var dig for lang så kom igen en anden gang. Aldrig mere tænkte Kim. Oh, Gud, Oh, Gud hvad har jeg dog gjort tænkte Kim. Og nu ramte hans øjne den ludder han lige havde været sammen med. Der var nu noget bekendt over hende tænkte Kim. Hun er ung, jeg har vist set hende før hvem kan det da være. Kim følte sig endnu mere dårlig. Tænk jeg Kim en gammel mand på 49 kunne gå i seng med en ung pige på omkring de 30. Kisser stod der nok så fint, tænder på modne mænd. Kim var flov og bitterlig knust. Det navn Kisser sagde ham et eller andet men hvad? Kim skyndte sig videre, nu vil den friske luft gøre rigtig godt tænkte Kim. Jeg kan vel sætte mig et stykke fra det der torvemøde og få noget koldt at drikke, var hans tanke. Kim gik ud og stillede sig lidt gemt bag noget reklame, står stille og lytter til det de synger om tænker, godt der ikke er nogen der kender mig her. Så jeg kan godt gå lidt nærmere for at høre. Pludselig opdager Kim, det er Per der står og taler og vidner om Jesus. Per som Kim ellers var så vred på fordi han var hans nabo Povls søn.


Per fortæller om, Jesus der har inviteret alle til at sidde ved Hans bord, og Han elsker alle mennesker, men det kræver bare en ting at man vælger rigtigt, vælger at vende om og tor Jesus. Per fortæller at det altid er plads ved Jesus bord, og man skal slet ikke bestille plads, som man ellers skal på det hotel han arbejder på, bare man tager det rigtige valg. Per spørger til sidst, hvad har du valgt. Er du på den rigtige plads hos Jesus. Kim føler sig godt og grundigt ramt. Han plejede jo også selv at tale på den måde, når han var med på gade evangelisation og på torvemøde.


Nu mærker Kim igen, til sin gru og ærgrelse, at hans tårer begynder at presse sig på. Et ord mere og Kim vil tudbrøle, og så her midt på gaden. Kim vil i grunden vælge at gå, men han kan ikke, hans ben vælger ikke at lystre ham, Kim står som fastnaglet til gaden og bare stirrer. Hvad nu tænker Kim, Per skal ikke se mig sådan her. Jeg var jo ikke flink ved ham, jeg valgte jo at overfuse ham. Nej nu strømmer mine tårer jo som et vandfald hjælp hvad gør jeg? Jeg går min vej tænker han. Pludselig er der en der lægger sin hånd på Kims skulder, det er Per der stille er kommet hen til ham, og har taget sine arme om hans skulder. Stille visker han, kom lige med hen på mit værelse bagefter, så kan vi snakke sammen Kim. Forgrædt ser Kim på ham, du vidste altså godt hvem jeg var? Jeg fandt ud af det svarede Per. Kim! Kom vi snakker sammen på mit værelse. Her tag mit kort og gå hen og køb dig noget koldt at drikke på min regning så mødes vi hos mig, jeg har fri i aften, så vi har hele aftenen for os, vil du ikke nok spurgte Per. Okay svarede Kim, så gør vi det jeg har jo tid nok. Per gik hen til sin gruppe og blev der en halv time endnu, imedens gik Kim hen og fik sig en iskold danskvand, så kom Per hen til Kim, og sagde nu skulle de lige hjem til ham. Kim fulgte med som en hund der var godt flov, med halen i mellem benene, om han havde haft sådan en.


Kim, en granvoksen mand på omkring 110kg muskuløs skulle gå ved siden af denne spinkle rødhårede ranglede unge mand på kun 20 år og lade ham føre sig som en blind gammel hund. Jeg kunne jo vælge at smutte igen, tænkte Kim, men noget tvang ham, Kim kunne ikke andet, end følge efter Per. Nu var Kim færdig med at ville være god og spille ydmyg, nu krakelerede hele hans facade for alvor. Kim følte sig virkelig som en fortabt synder. Alle hans kræfter var ved at være borte nu kunne kim mærke. Men Per lod sig tilsyneladende ikke mærke med noget. Han snakkede løst og fast om sin uddannelse og sit ferie job, Kim tænkte sit ved det hele. Kim tænkte på, han må da have snakket med sin far, siden han ved hvem jeg er eller også husker Per åbenbart bedre end jeg gør. Per spørger så Kim om hvorfor han er på hotellet. Jeg holder ferie. Svarede Kim i håb om det var svar nok, nu begyndte skamfølelsen at komme til Kim. Øhm sagde Kim. Jeg var vist lidt uhøflig over for dig den ene morgen, undskyld Per. Nå, ja og hvad så, jeg fik da lært at lade være med at overfalde morgen sure gæster på den måde svarede Per med et ironisk glimt i de brune øjne. Jeg er da flov over min opførsel indrømmede Kim så. Ja og så sagde Per! Jeg ville da også være ked af det hele, når jeg som kristen havde taget et forkert valg sagde Per videre. Oh, du kender hele min historie sagde Kim. Næe ikke helt svarede Per. Men jeg snakkede med Rie, min mor den foregående dag og hun fortalte at de var så kede af det fordi. Nu var deres bedste ven og nabo blevet sur på dem, og de anede ikke hvorfor, og nu var han sporløst forsvundet, og de var så bange for at han nu skulle have gjort skade på sig selv fordi, han var helt ude af den af bare stres, der om aftenen. Du kender da godt Kim sagde mor. Ja det gør jeg da sagde jeg Per. Det er helt forfærdeligt det hele. Din far fik et hjerteanfald og måtte på sygehuset, han var helt knust over det hele, hvad skal vi da gøre spurgte mor. Kim er vores hjertebarn. Vi elsker ham som ved som var han vores egen søn. Skal vi nu også miste ham som vi har mistet Kirsten. Er Kim nu også gået ud i verden igen. Har han vendt Gud ryggen, hvorfor er det mon din far Povls skyld? Du kan tro mor og far er kede af det sagde Per. Far er da i bedring, men han kan slet ikke tale i kirken mere, han har sagt sin stilling op fordi han går og giver sig selv skylden for det hele. Han siger det var noget med et tv til billige penge som startede det hele, ved du også alt om det spurgte Kim. Nej de ville ikke fortælle mig noget andet end det jeg lige har sagt sagde Per. Mor sagde man udleverer ikke nogen, hvad enten de gjort det ene eller det andet har man tavshedspligt, og bitte Per, som hun jo kalder mig den dag i dag. Vi siger heller ikke noget om andre til vore børn, nu får ikke mere at vide. Det eneste vi ønsker er at du, lige som kirken vil bede for Kim og bede om at vi må høre et lille livstegn fra ham. Vil du det Per spurgte mor. Ja jeg vil da svarede jeg Per. Kim er som min egen storebror og jeg vil ikke af med ham. Godt så må vi stole på Guds indgriben i den her sag, svarede mor og vi talte ikke mere om dig Kim.


Undskyld unge mand, at jeg Kim sådan sidde her og snøfter, det var da vist ikke sådan du havde tænkt dig din friaften skulle være. Næe ikke helt men sådan oplever jeg det jo ofte, som du Kim jo har fortalt mig om, hvordan Jesu Ånd driver en her og der og man aldrig helt ved hvordan ens dag bliver eller hvor man havner, Jesus bestemmer over en og driver en i sin Ånd hvorhen Han ønsker det og det ofte steder man slet ikke slev ønsker. Har jeg sagt det spørger Kim Ja, og du husker det. Ja det gør jeg fordi det er sådan et kristent liv er svarede Per. Kim om du vidste hvor mange gange du har hjulpet mig og hvor meget jeg har lært igennem dig så ville du undre dig. Kim blev endnu mere ulykkelig. Sad denne rødhårede dreng, nej mand, ikke lige og skamroste ham. Sad Per ikke lige og fortalte Kim om hvor højt hele familien elskede ham. Og så var Kim blevet skyld i al den her ballade og Povl på sygehuset. Kirken der hjemme uden leder. Hvad skal jeg gøre spurgte Kim grådkvalt. Om du kendte til det hele unge ven, så ville du også vende mig ryggen, du ville hade mig, og det er så rigelig god grund til det sagde Kim. Og tudede videre som en unge på tre år der lige var blevet taget på fersk gerning med fignerne nede i mors kagedåse på trods af forbud mod det. Jeg behøver ikke at kende alt til menneskerne svarede Per. Jesus kender os alle bedre end vi selv gør. Og fordi Jesus elskede mig først så elsker jeg også dig Kim. Du har selv lært mig ikke at udspørge mennesker om alt muligt., og det er jeg dig taknemlig for, kan du lige tro. Det er kun når folk selv åbner op og snakker lige ud af posen, jeg lytter, og forsøger at hjælpe dem videre sagde Per. Og Kim. Jeg vil også gerne lytte til dig. Men, jeg er jo nok bare en ung påtrængende rødhåret dreng i dine øjne. Du har jo altid, da jeg boede hjemme været den der var den største og vi unge skulle tage ved lære af dig. Kim begyndte hulkende at fortælle om sine forkerte valg, om sin stolthed til Per. Per får hele historien uden omsvøb fra begyndelsen af. Lige med et rejste Per sig fra sin stol.


Kim blev helt forskrækket, tænkte nu smider Per mig vist ud, selvom jeg er en stor stærk mand, men det vil jeg så acceptere. Jeg burde jo heller ikke sidde her og jamre mig som en gammel kælling, tænkte Kim. Jeg burde jo være taget hjem og få gjort op med mine naboer så Povl kunne blive rask igen. Hvad bilder jeg Kim mig da ind at belemre en ung mand med alle mine tåbelig problemer og forkerte valg. Jeg dumme torsk tænker Kim.Det eneste Per gør et at styrte hen til sin lille bogreol og frem kommer en gammel slidt Bibel. Nu genkender Kim den. Det var jo den han gav Per engang for snart mange år siden. Gad vide om jeg nu skal have den i hovedet eller sådan noget, tænker Kim. Per står et øjeblik og bladrer i den, kommer kigger lidt i den og kommer så lige så stille hen til Kim, og viser ham Romerbrevet kap 8. Kim ser at det er ham selv der har skrevet et par noter ude i siden til Per om at der ikke er nogen fordømmelse. Kim ser at han selv har skrevet, at det gælder hvis man bekender sine synder overfor hinanden. Gør man det så er Gud trofast og retfærdig så han tilgiver os alle vore synder og renser os i kraft af Jesu blod fra al vor uretfærdighed. Det var jo Kim selv der havde givet Per dette for mange år siden og nu fik han det selv retur af Per. Kim var nu færdig. Færdig med alt. Nu var Kim blevet helt mør. Knust og sønderbrudt smed Kim den store muskuløse mand sig ned på gulvet og hulkede endnu mere end før. Kim lå helt fladt på gulvet. Han var nu ligeglad med hvem der så ham sådan. Kim indså med et. Han havde syndet valgt forket. Medens han ligger der på gulvet, hører han en anden der også græder. Kim opdager at Per den ranglede høje unge mand har lagt sig ved siden a ham på gulvet og har lagt sin arme om Kims nakke. Kim der ellers ikke før har villet have nogen skulle holde om ham og trøste ham var nu færdig med sin stolthed. Han rejste sig, så han nu sad på gulvet med ryggen mod muren. Per kravlede hen til ham med en kasse klinex (papirs lommetørklæder) og begyndte at tørre Kims tårer af hans kind. Medens Per holdt Kim fast om halsen med den anden arm. Per forstod sandelig at græde med de grædende tænkte Kim. Skal vi bede sammen spurte Per da tårerne var stilnet af? Ja svarede Kim. Vil du ikke nok bede for mig først. Det var Kim der ellers nok før hen kunne selv. Ja svarede Per det vil jeg på en betingelse. Ja svarede Kim. Det er at du så bagefter vil bede for mig. Ja svarede Kim det vil jeg. Men jeg har altså lige et problem, som jeg ønsker du skal bede sammen med mig for, sagde Per. Vil du det Kim? Ja jeg vil svarede Kim hvad er det problem så? Jow Kim. Du ved jo nok at Kisten forlod os. Hun ville leve sit eget liv og ikke som vi har lært hende. Hun forlod jo både kirken og vort hjem allerede som 18årig. Vi har sådan set ikke rigtig vidst før i år, hvad hun lavede. Det fik jeg at se ved en tilfældighed da jeg fik det job i min ferie på hotellet, sagde Per. Ja men hvad er det da spurgte Kim. Det er forfærdelig svarede Per, jeg var knust da jeg så hende komme ind i receptionen med en mand under armen, mejet ud som om hun var en horkvinde. Hun var både skæv af stoffer og fuld som alliker. Kim, min søster er ludder. Vi er knuste over i vores familie, vi er så skamfulde at vi ikke engang har fortalt det i kirken. Vi har sagt hun har vendt Gud ryggen, men ikke andet. Men, Kim. Jeg kan ikke bære det alene længere, vil du ikke bede for Kisten, eller Kisser som hun kalder sig for i de kredse. Kim sad bare og blev helt knust igen. Nu dæmrede det hele for ham. Luderen på bordellet var altså Kirsten, hans nabos pæne datter. Og hende havde Kim ligget i sengen med. Er det for meget for dig spurgte Per urolig. Nej. Nej svarede Kim jeg vil gerne bede for Kirsten sammen med dig. Men, jeg kan ikke gøre det nu. Hvorfor ikke det spurgte Per grådkvalt. Jeg, Jeg stammede Kim har selv været på hende i dag. Jeg, jeg nej det kan jeg ikke. Jeg var i seng med din søster. Jeg, jeg var på bordellet da jeg hørte sangen fra jeres team. Det var medens jeg bollede med din søster jeg hørte sagen og sprang ud af sengen. Tilgiv mig Per. Tilgiv mig at jeg Kim har bragt mere skam over din søster. Kan du tilgive mig Per. Per sad helt stille hans arm faldt ned i hans skød medens han stirrede på Kim. Skal jeg ikke bare gå spurgte Kim klokken da også snart et om natten. Nej, sagde Per med brudt stemme. Du skal blive her hele natten om du da vil det. Vil du det Kim, du kan sove på min sofa om du vil. Ja hvis du synes det så gør jeg det Per. Men vil du tilgive mig gamle buk for det? Ja, Kim jeg har allerede tilgivet dig helt, jeg blev bare chokeret over at et forket valg kan føre til så megen ulykke og synd. Der lærte jeg en meget alvorlig lektie af dig Kim. Tak fordi du fortalte mig alt uden at skjule noget. Du skal ikke takke mig Per svarede kim. Vi er kun en tak skyldig og det er Gud Herren. Ja lad os sammen gøre det svarede Per og så bad de ellers sammen, til langt ud på natten.


Trætte og udkørte gik de i seng for at få et par timers søvn. De havde aftalt at Per ville invitere sine forældre til at komme på hans fridag næste dag, dog uden at fortælle at Kim også var der, så ville Kim gøre helt rent bord. Kim vågnede ved at nogen låste sig ind. Hvad for noget havde Per en kæreste eller hvad tænkte Kim, han så søvnigt på klokken den var kun 4.30. Nej nu væltede er et eller andet ude i den lille gang. Nu klirrede et som om noget glas gik itu. Kim for op og ud i gangen på samme tid som Per søvndrukken kom der ud. Og hvem lå der. Det gjorde Kirsten, Pers søster, stang stiv af syre lå hun der med en smadret flaske i hånden. Per så på Kim og viskede undskyld jeg glemte at fortælle dig at jeg har givet min søster min ene nøgle så hun kunne komme her om hun ville have lidt fred for alle de mænd. Det er okay svarede Kim. Lad os få hende ind under den kolde bruser så hun kan vågne lidt op og komme ind på sofaen, så sover jeg ude i gangen. Som sagt så gjort. Kirsten slår øjne op da det kolde vand ramme hendes ansigt. Det først hun råber til Kim er, nåe der er du fik du ikke nok i dag eller i går var det blevet til, siden du nu også vil drukne mig, jeg slår dig ihjel lige som jeg vil slå min hellig Per af en bror ihjel. Han team ødelægger min forretning ved deres skråleri. Plaskvåd kommer Kirsten på benene igen, og slår ud efter både Per og Kim, imedens hun skriger. Jeg slår jer ihjel. Hun vender sig med blodskudte øjne mod Kim og raser, er du også en af de der skrigehalse der skråler om Gud eller hvad? Kim står helt forvirret et øjeblik. Men så siger Kim ja jeg er blevet en af dem der tror på Jesus. Rasende går Kirsten ind i stuen og begynder at rive alle Pers bøger ned fra reolen, jeg brænder dem, jeg brænder dem, og slår jer begge ihjel bagefter råber hun.


Skal jeg ringe efter strømerne siger Per. Nej siger Kim der går jo en hel time inden de når her ud. Vi må sørge for Kirsten ikke skader sig selv. Bed i stede for, for mig Per. Jeg forsøge på at overmande hende, om jeg så skal sætte mig oven på hende så gør jeg det. Ja men pas nu på dig selv siger Per forskræmt. Frygt ikke siger Kim Gud som er i os er stærkere end Satan der er i Kirsten, som nu vil forsøge på at slå både hende og os ihjel. Jeg er bange, siger Per igen hvad skal jeg gøre? Bed og byd så i Jesu navn den onde forsvinde sagde Kim medens Kirsten nu havde fået alle bøger smidt i en bunke midt på gulvet og sad med en lighter i hånden part til at tænde. Det kan du ikke gøre sagde Kim helt rolig medens han stille nærmede sig Kirsten. Forsvind dit hykleriske svin skreg Kirsten efter Kim kommer du nærmere så tænder jeg. Kim så Kirsten ind i øjnene og sagde Jesus er i mig og han er stærkere er ham som er i dig Kirsten. Kirsten kneb øjne samme jeg gør det råbte hun, jeg gør det skreg hun igen. Kim kunne se Per lå på sine knæ og hulkende bad for både Kim og Kirsten. Kirsten så det også og skreg hvad hyler du får di rødhårede nar, tænk det var hendes egen broder hun skreg det efter. Jeg beder for dig Kirsten sagde Per. Beder ha skreg Kirsten, du aner jo ikke en dyt om livet. Du aner jo ikke en pind og hvordan en kvinde skal have det. Alt i medens nærmede Kim sig lidt mere Kirsten. Nu var han så nær at han kunne tage hendes lighter fra hende men så snurrede Kirsten rundt og lossede ham en lig i ansigtet så næsen begyndte at bløde, gå væk med dig ellers tænder jeg råbte Kirsten. Nej du gør ikke kom det hende fra døren. Og ind kom Per. Kim kiggede lidt forbavset på per men Per ænsede ikke Kim lige nu. Han gik lige hen til Kirsten og stillede sig lige foran hende og sagde. Kirsten gør det bare. Slå mig ihjel. Brænd huset af jeg er beredt til at møde Jesus, men skån Kim lad ham nu gå. Kirsten kiggede ondt fra den ene til den anden. Hun var nu afvæbnet, djævlen i hende havde tabt. Hun smed lighteren hen af gulvet og brød hulkende sammen. Kim valgte at trække sig hen sofaen og gav sig til at bede for Per og Kirsten hans søster. Nu var det lige pludselig Per der var den stærke, og det gjorde slet ikke Kim noget længere at han nu så at sige sad på sidelinjen. Pludselig tog Kirsten sine hænder fra ansigtet og faldt sin broder om halsen og bare hulkede videre. Meden tårerne også silede ned af Pers kinder sad de der midt på gulvet.


Nu ringede det på døren nu var klokken også blevet hen ad de ti stykke næste dags formiddag. Kim så på Per og huskede lige med et at Pers forældre jo var inviteret til at komme. Hallo er der nogen hjemme hørte de Pers mor råbe ind ad brevsprækken. Øjeblik fik Per frem. Jeg åbner sagde Kim.


Fuldstændig stilhed er midt i døren. Du her sagde de begge to til Kim. Ja jeg er her sagde Kim. Undskyld min påklædning jeg har ikke været i bad endnu sagde Kim. Hvad sker her spurgte de inden de blev geleddet ud i det lille køkken. Hvor er Per spurgte de. I stuen svarede Kim men forstyr ham ikke lige nu. Jeg laver noget kaffe så fortæller jeg lige hvad der foregår skyndte Kim sig at sige. Men lige i det samme går døren op og fra stuen og ud kommer Kirsten. I her spørger hun overasket. Ja og du er her også siger de i munden på hinanden. Ja og nu har jeg overgivet mig helt til Jesus siger Kirsten. Nu kommer Per også til, han ser lige så ynkelig ud som resten af flokken.


Kim siger, kan I tilgive mig til Rie og Povl I skal nok få alt at vide senere hen. Ja vi har tilgivet dig siger de i munden på hinanden medens glædens tåre løber ned ad deres kinder. Alt er i orden og dit tv står i din stue igen, her har du pengene for det siger Povl i det samme. Nå, det tv må din datter såmænd få helt gratis svarer Kim jeg har jo mit det gamle og så kan du jo lægge de penge i missions kassen i stedet for siger Kim. Ja tak det vil jeg så gøre siger Povl.


Kirsten farer også sine forældre om halsen og beder dem om tilgivelse. Selvfølgelig min pige er du tilgivet siger de begge to. Nu starter vi på en frisk alle sammen siger Povl. Hvad der ligger bagved glemmer vi og stræber i stede for efter det der ligger foran. Ja det vil vi gøre svarer alle med en mund.


Og ved I hvad, siger Kirsten. Jeg går hjem i min forretning og opsiger alle mine ansatte. Så kan du min kære lillebror og alle I andre komme og holde møde i lokalerne i stedet for, det er nemlig mit hus og min forretning, derfor kan jeg gøre hvad jeg vil med den sagde hun. Og nu er det ikke mit hus længere, nu er det et Guds hus i stedet for et skøgens hus. Det er dit lillebror dit og teamets hus. I morgen får du overdraget nøglen og papirerne så må gære med et hvad du vil.


Per stod måbende så fra den ene til den anden, var helt overvældet. Jeg siger ja tak på en betingelse sagde han. Det er at Kim må stå i spidsen for det hus, og være vores leder og forstander. Nu var det Kims tur til at blive tavs og overrasket. Hvorfor dog det spurgte han. Fordi du er min broder og Ven sagde Per.


Kim tænkte sig lidt om. Svarede så, ikke uden min kirke i baghånden, hvis den da vil have med mig at gøre endnu jeg har jo udmeldt mig. Ja men det er ikke noget problem sagde Povl. Jeg skal jo sørge for kirkens post i den her tid, da Pastoren jo ikke er hjem og jeg set dit brev, men ikke åbnet det, jeg tror for øvrigt jeg har det i bilen endnu, har jeg ikke Rie. Det har du sikkert min ven sagde Rie vi glemte jo næsten alt andet i den her uge pga. af alle de problemer der lige med et kom.


Ja men så lad os dog få det hentet og smidt væk sagde Per. Ja sagde Kim lad os kassere vore gamle forkerte valg og stræbe efter det der ligge foran os i stedet. Som nævnt så gjort. Brevet blev smidt ud lige som fortidens forkerte valg blev det.


Kirsten gik til sin forretning og opsagde alle ansatte. Kim fik overdraget hele huset. Og kirken fik et nyt missions område, med Per og Teamet i spidsen.


Sådan gik der til i den her fortælling at det forkerte valg blev vendt et godt valg i stedet for. Men kun fordi Kim ydmygede sig forbarmede Gud sig på ny over ham og det med første jo at Kirsten også blev født på ny og familien blev igen en hel familie.

 
Panel title

© 2017 FREE

Antal besøg: 326333

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,46577405929565sekunder