JESUSLIVET - DU KAN IKKE TRO MED FORSTANDEN.

  




Du kan ikke tro med forstanden.


Du finder Bibelen på www.Bibelen.dk



Sådan er livet som Jesus siger i. Joh. 13.7. Jesus svarede og sagde til ham. Hvad Jeg gør nu fatter du ikke nu, men du skal forstå det siden herefter. Vi fostår ikke altid hvorfor livet byder os det der gør. Ind i mellem spørger vi. Gud! Hvad er meningen? Men bagefter, senere hen, forstår vi. Ja men det var jo Gud der satte os i den og den situation for at herliggøre Hans Søn.


Vi ser ofte Gud sådan bagfra. Men Gud har set os før end vi blev til Kendte Gud vor far os til bunds. Esajas siger i. Esajas.65.24. Førend de kalder, svarer Jeg, endnu mens de taler hører Jeg. Gud kender alt til os. Han ved nøjagtig hvad vi vil gøre , tænke og sige. Vi glemmer at takke Gud for alt. Vi tænker ikke på hvem der står bag os. Vi glemmer hvem der i det hele taget er skyld i vi stadig trækker vejret. Gud er livet, glem ikke det.


Gud har sat os fri fra alle bånd, vi har vor frie vilje. Men, hvad bruger vi viljen til? Til at arbejde for os selv? Skrabe til os, bygge vore hjem op og når vi så møder nogen i nød, nægter vi at dele med andre. Vi siger. Vi har selv knoklet for det vi har, og vi bestemmer selv hvem vi vil dele med. Vi vil have det og det, når vi så har fået det vi ville have er vi alligevel ikke tilfredse, så vil vi have nyt og det sidste nye indenfor fx Mobiltelefoner og pc'er og andet. Alligevel er vi ikke tilfredse. Vi glemmer at takke for det vi har og nøjes med det vi fik indtil det er slidt op. Og så kan vi ikke forstå hvorfor Gud ikke velsigner os, vi vel alt men alligevel et eller andet er galt.


Paulus siger sådan her i. Gal.6.7-8. Far ikke vild. Gud lader sig ikke spotte. Fordi, hvad et menneske sår, det skal han også høste. Fordi, den der sår i sit kød, skal høste fordærvelse af kødet, men den der sår i Ånden skal høste evigt liv af Ånden. Rigtig meget bliver sået i kød, i vore egne interesser og begær.


Ofte møder man kristne som er bange for døden, de er bange for ikke at være helt beredt, måske dig. Hvorfor? En af årsagerne er. Du har glemt Guds Ord om at være den barmhjertig, og glemme dine egne behov frem for din næstes. Mange kristne tror de er under en slags nåde, som gør at de slet ikke skal gøre noget, men bare nyde livet og tage alle de goder til sig som vi har i verden. Jeg siger dig, du er utryg, og mere eller mindre bange for døden, i sær Guds dom over uretfærdige, og det evige liv om du ikke gør som Gud siger du skal. Det er ofte din dårlige samvittighed der gør at du kan være bange for Gud. Inderst inde ved du jo nok en hel del om hvad du burde gøre, men ikke gjorde. Du er kun en vej for dig. Omvend dig og tro fra nu af på Guds Evangelium til din frelse.


Måske. Peger Gud via din samvittighed på ting du skal give afkald på? Du bliver ikke tryg så længe din samvittighed nager dig og minder dig om hvad du skal gøre lige nu. Gør op med dig selv og Gud. Hvad vil du?


Gud ønsker at du også, lige som andre troende kristne skal have et virkeligt liv, så du kan sige som Esajas siger i. Esajas. 12. 2-3. Se! Gud er min Frelse, jeg er trøstig og uden frygt, Fordi Gud Herren er min styrke og min lovsang, og Han blev mig til frelse. I skal øse vand med glæde af frelsens kilder.

Det er muligt du siger til andre hvordan Gud ønsker livet for dem skal være men om du er ærlig ikke selv har det liv du siger andre kan få og bør have? Da er du faktisk som en blind vejleder som er faldet i religiøsitetens grøft, hvor du ved en hel del, i sær om hvordan andre bare skal gøre, men du gør det ikke selv. Det er hver enkelt af os, i vor daglige liv, når vi ikke er i kirken eller sammen med andre der ser vore gerninger, der skal leve af og i tro. Det er dig der skal leve i HelligÅndens liv sammen med Gud og Jesus. Da kan du som vi læste øse Vand med glæde af frelsens kilder. Så du det? Der står kilder, dvs. Gud har altid levende frisk Vand og mange kilder som giver det Vand videre. Gud har mange forskellige mennesker som er Hans kilders vandbærer, måske har du glemt at den der leverer Guds Ord i den kirke eller forsamling du kommer i er udsendt af Gud med Hans levende Vand til dig?

Du kan se i 2.Kong.25.30 Han fik sit daglige underhold af Kongen, hver dag hvad han behøvede for den dag, så længe han levede. Det var et menneske som gav mad og det daglige underhold til en anden. Så du det. Det var en konge. Når en konge kan give og forsørge sin næste, bøje sig ned til en der er under ham, kan du så ikke også? Selv kongen måtte være barmhjertig og give ud af sit eget til andre. Om du giver af hjertet, det være sig omsorg, kærlighed uden at forvente noget igen, ja evt alt du ejer og har til din næste. Det kan være du synes ja men så går jeg jo næsten selv fallit, jeg bliver jo fattig og måske kommer jeg selv til at miste alt det jeg selv har bygget op. Jesus siger til dig. Større kærlighed har ingen end den der sætter livet til for sine venner. Skal du for øvrigt have en eneste stump med dig til Himmelen? Kan du tage noget med dig?


Måske har du offentlig gang på gang været oppe foran i møderne og indviet dig. Og du fatter ikke hvorfor, du efter din egen mening, ikke er blevet forandret eller indsat i en bestemt tjeneste. Og du går igen og igen op for at indvie dig. Men du har glemt. Din indvielse er ikke overfor menneskerne. Det er noget du gør overfor Gud. Du giver Ham et løfte og Gud forventer du overholder det løfte du gav Ham. Du forstår ikke at du ikke fik en stilling/tjeneste i fuld offentlighed så alle dog kunne se du tjener Gud. Men Gud ser, du kan blive hovmodig og kan komme til at falde i din æresyge, din trang efter andres anerkendelse af netop det du gør. Derfor har Han evt. Netop sagt til dig i din samvittighed. Du skal tjene Mig i det skjulte, måske er din opgave at hjælpe din næste med noget ingen som sådan ligger mærke til. Måske er der en der har svært ved at vaske sit gulv, i stedet for bare at henvise til hjemmehjælperne skulle måske gøre det og give en hånd til din næste der?


Prøv lige at stoppe og se efter i dit liv.

Hvad gør du/gør ikke eller forsømmer du noget som du ved du burde gøre? Som jeg begyndte med. Joh. 13.7. Jesus svarede og sagde til ham. Hvad Jeg gør nu fatter du ikke nu, men du skal forstå det siden herefter. Vi fostår ikke altid hvorfor livet byder os det der gør. Ind i mellem spørger vi. Gud! Hvad er meningen? Men bagefter, senere hen, forstår vi. Ja men det var jo Gud der satte os i den og den situation for at herliggøre Hans Søn. Gud vil Jesus Hans Søn skal herliggøres og ikke hverken dig eller mig.


Jesus viser os selv Sin vej.
Han er og bliver. Vejen Sandheden og hele vort liv. Men Vi skal selv gå hen til Ham, i tro, i barlig enfoldig tillid og overgiver os selv til Guds viljes liv i og med Ham i HelligÅndens kraft og ikke i det vi selv mener er vort liv. Prøv lige at se hvad Jesus sagde og gjorde i. Mat.12.49-50. Så rakte Jesus sin hånd ud over sine disciple og sagde. Se, her er min mor og mine brødre. Fordi enhver der gør min far´s vilje, han er Min broder og søster og mor. Jesus ønsker så inderligt at række sine hænder ud over enhver discipel. Han peger på hvem der virkelige er din næste og familie i Ham. Det er de mennesker som kommer i samme kirke/menighed som dig. De mennesker som du ofte går forbi, uden at så meget som at sige goddag til i kirken/menigheden er din familie. Du er forpligtet til at give dig selv hen til Jesus, og din næste. Du er medansvarlig for de mennesker du er sammen med i kirken også får noget af dig. Du er ikke kun modtageren du er også giveren.

Der er så vigtig du tror på Guds Ord og handler efter det i dit eget liv, først om fremmest. Det er dig der først skal sætte dig ned ved Jesu fødder og lære at din Mester inden du begynder at forsøge at lære andre noget. Allerede på Gt. Tid havde folk lært at lytte og tage ved lære. Vi kan læse i .5. Mos.33.3. I sandhed, Han elsker sit folk, alle Hans hellige er i Hans hænder, og de sætter sig ved din fod og tager mod ord fra dig. Vi ved i tro, at vi er helliget Gud i kraft af vor tro på Jesus, som Guds hellige børn skal vi også være lydhøre og sætte os ned og lytte til Guds Ords tale ind i vore liv. Det er det Gud elsker ved sine hellige børn i Jesus. At Vi er stille fra os selv og nøje lytter til Hans stemmes Ord, og tager ordet til os og lærer af det vi ser og hører.


Vi skal først have noget ind i os før vi har noget at give videre.

Og Guds Ord vender ikke tomt tilbage. Guds Ord gør sin virkning i os. Det virker både til opbyggelse, tugt, formaning, alt sammen i Guds kærlighed. Vi læser lige i Esajas 55.10-11. Fordi, lige som regnen og sneen falder fra himlen og ikke vender tilbage. Før den har vædet jorden, gjort den frugtbar og fyldt den med spirer, givet sæd til at så og brød til af spise, sådan skal det gå med Mit ord. Det som går ud af Min mund, det skal ikke vende tomt tilbage men udføre, hvad Mig behager, og fuldbyrde opgaven Jeg gav det. Og i 3.Joh.1.4. Står det sådan her. Større glæde har jeg ikke end at høre, at min børn vandrer i Sandheden.


Om du synes du tugtes lidt rigeligt og det virker anklagende og dømmende, så se lige her hvad kærligheden i grunden er. 1.kor.13.4-7. Kærligheden er langmodig, kærligheden er mild, den misunder ikke, kærligheden praler ikke, opblæses ikke, gør intet usømmeligt, søger ikke sit eget, lader sig ikke ophidse, bærer ikke nag, glæder sig ikke over uretten, men glæder sig over sandheden, den tåler alt, den udholder alt.


Joh. 13.7. Jesus svarede og sagde til ham. Hvad Jeg gør nu fatter du ikke nu, men du skal forstå det siden herefter. Vi fostår ikke altid hvorfor livet byder os det der gør. Ind i mellem spørger vi. Gud! Hvad er meningen? Men bagefter, senere hen, forstår vi. Ja men det var jo Gud der satte os i den og den situation for at herliggøre Hans Søn.


Det er dig der skal vandre/leve i det Guds nye liv Han har givet til dig og bære frugt for Ham som ikke er dine egne frugter men Åndens frugter.
Det er nødvendigt vi indser vore fejl gennem andres forkyndelse eller samtaler, og vender om. Prøv lige at se hvad der står her i Salm.19.13-15. Hvem mærker selv at han fejler? Tilgiv mig stakkels menneske. Værn også din tjener mod frække, lad dem ikke betstemme over mig. Da ved bliver jeg at være uden pletter, og fri for svære synder. Det var en knust synders bøn, er det også din inderlige bøn.

Jesus siger noget vigtig til dig her i Joh. 15.4-5. Bliv i Mig, så bliver Jeg også i jer. Ligesom grenen ikke kan bære frugt af sig selv, men kun hvis den bliver på vintræet, således kan I heller ikke, uden I bliver i Mig. Jeg er vintræet, I er grenene. Den som bliver i Mig og Jeg i Ham, han bærer megen frugt, fordi, adskilt fra Mig kan I slet intet gøre.


Hor befinder du dig lige nu? På vintræet eller udenfor vintræet?

Til slut læser vi i. Sl. 37.7-11. Vær stille for Herren og vent på Ham, misund ikke den der har heldet med sig, over den der farer med løgn. Tæm din harme, lad vreden fare, misund ikke, det giver kun harme. Fordi. Ugerningsmænd skal ryddes ud, men de der venter på Gud Herren skal arve landet. En lille tid, og den gudløse er ikke mere, ser du hen til hans sted er han der ikke mere. Og, Esajas 1.19.Adlyder I villigt skal I æde landets goder.
Amen.

 
Panel title

© 2017 FREE

Antal besøg: 326317

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,6917200088501sekunder