JESUSLIVET - EN FORTÆLLING FRA MATT. 9.


 Fra år  1986


Du finder Guds vidnesbyrds ord på www.Bibelen.dk


Efter at Herren Jesus var opfaren til Himlen, og Mattæus var kommet tilbage fra Galilæa, satte han sig ned og skrev alt op, han kunne huske. »Hvad nu?» tænkte han. »Det er sandelig længe siden, at jeg har set min kone. Det er vist på tide, at jeg kommer hjem en tur.» Som sagt så gjort. Efter et par dages vandring var det skønt at se de hjemlige egne igen. »Det var da vidunderligt,» sagde hans kone, »tænk at du skulle komme hjem netop nu. Kan du tænke dig, i går var byrådsmanden her, og han sagde, at han havde tænkt på dig, og at han så gerne ville have dig tilbage som tolder.»


»Hm.. sagde Mattæus. »Ja, det ser sandelig ud til' at Herren har lagt det til rette for os. Vi må hellere tage hen og besøge skatte forvaltningen» MATTÆUS havde dårlig tid til at tænke sig om. Hele familien kom for at hilse på ham og hans svigerfar sagde: »Der er et dejligt hus til salg lidt herfra. Det passer lige til jer.»


»Vent nu lidt,» sagde Mattæus. »Jeg er jo lige kommet hjem, og for resten jeg ejer ikke en klink. I må forstå, at vi ikke tjente penge, da vi gik rundt i byerne sammen med Jesus. Ja, vi var faktisk fattige. Somme tider måtte vi klare os med lidt kom fra marken.»


»Ingen problemer her,» sagde svigerfar. »Vi har lidt penge, vi kan låne jer, og siden kan du få et banklån. Her kender de dig jo alle sammen. Det skal nok gå.» Så de så på huset. »Lige hvad jeg havde tænkt mig,» sagde konen. »Der er plads til to biler, og oven i købet til vores campingvogn, for sådan en må vi da se at få. Det har alle de andre i byen. Der er også Sauna i kælderen. Dejlig stor have!» De købte huset. Snart var Mattæus i gang igen med sit gamle job. Egentlig havde han ingen lyst til det. Men der var pres fra familien: Og nu skulle han jo betale af på huset. En bil skulle de da også have. Og så var der jo så mange andre ting, som skulle skaffes. Men det var så nemt. Man kunne få alt på afbetaling! Der var både TV og vaskemaskine. En dybfryser skulle de da også have. Så da de begyndte at betale af på det hele var der faktisk ikke nok penge til at leve af.


»Jeg må tage et job,» sagde konen. ,)Børnene sender vi bare til børnehave, og den lille kan komme i vuggestue.» Det var så let. Men så behøvede de faktisk en bil til, for der var ikke så megen tid til at handle, når konen arbejdede. Så det fik de også. På en eller anden måde fik de da også anskaffet en campingvogn. For de skulle da slappe lidt af engang imellem.


Børnene var ellers søde De huskede næsten altid at takke Gud for maden, før de spiste, men, der ikke så megen tid til at tænke på Jesus. Mattæus var altid træt , når han kom hjem. Somme tider gav han et »Lille Ord», som de kaldte det, i menigheden. Og konen, jo hun var også aktiv. Samlede nogle damer engang imellem, og de strikkede faktisk til missionen og send· te brugt tøj til de sorte. Mattæus var desværre ikke rask. Han kunne ikke sove om natten. Han lå tit og tænkte på de sidste ord, Jesus havde sagt: »Gå ud i al verden og forkynd Evangeliet!» Det ligesom gnavede lidt, men så tænkte han: Men jeg har da fulgt Mesteren i over tre år. Ganske vist løb jeg bort, da de kom for at arrestere ham, men det gjorde de andre jo også. Gad dog vide, hvad der er blevet af de andre gutter? Så tog han en sovetablet og faldt til ro.


Mattæus var meget agtet i byen. Alle sagde, at han var en fin religiøs mand. Da han døde, skyldte han stadig en masse penge bort. Han blev faktisk aldrig færdig med at betale bilen, for han fik hele tiden en ny i bytte. Og huset, ja, det tog banken, for konen kunne ikke klare bidragene. Men som sagt, alle talte så godt om ham, og der var masser af venner, som sagde dejlige mindeord ved begravelsen. Hvad Herren sagde, da han skulle aflægge regnskab for, hvad han have gjort her i livet, ved vi selvfølgelig ikke noget om.


En anden mulighed kunne også tænkes.

SA SNART Herren Jesus var opfaren til Himlen, satte Mattæus sig ned og skrev sit berømte Evangelium. Derefter skrev han til sin kone: »Skynd dig at komme til Jerusalem,» stod der i brevet. »Du og jeg må ud med Evangeliet, som Herren Jesus befalede os. Peter og hans kone er lige taget til Rom, og jeg har hørt, at der er masser af mennesker i Indien og i et land, der hedder Kina, som aldrig har hørt om frelsen ved tro på Herren Jesus. Vi må gå!»


Trods megen modstand fra familiens side kom hans kone så hurtigt hun kunne. Sammen drog de ud med Evangeliet. Alle i hjembyen sagde godt nok, at de var blevet sværmere, og at de nok ville sulte ihjel. Men det brød Mattæus sig ikke om. Han kendte Herren, som havde sagt: »Jeg er med jer alle dage!» Det sidste man nogensinde hørte fra dem var, at de var på vej ind i Kina efter at have startet mange menigheder i Indien. Overalt, hvor de havde været, var mennesker kommet til troen. Vi ved faktisk ikke, hvad der blev af dem. Højst sandsynligt har de lidt døden for Evangeliets skyld. En ting er dog sikker. Da de ankom til Himlen har de hørt de dejlige ord: »Gå ind til din Herres glæde, du trofaste tjener!»

 
Panel title

© 2017 FREE

Antal besøg: 326349

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,49788212776184sekunder