JESUSLIVET - ET MED KRISTUS JESUS.

Et´ med Kristus.



År 1973.


Du finder Bibelen på www.Bibelen.dk


Vort kald er til et helligt liv. I skal være hellige, fordi, Jeg er hellig. 1. Pet.1.16.



Ønsker du at være hellig?

Måske har nogle af lidt nederlag netop her. Vi ønsker at være sejrende. Vi er trælbundne, vi ønsker at være frie. Vi er åndelig trætte, vi ønsker hvile. Vi er modløse, vi ønsker fred. Vi er bedrøvede, vi ønsker glæde. Men, vi har en sådan følelse af urenhed i vore liv, at vore hjertes dybeste råb er en bøn om hellighed.



Lad os være ærlige. Hvad er det vi længes efter? Længes vi efter at blive hellige? Det er hvad Gud mere end noget ønsker for os. Han ønsker, vi skal være sejrende, frigjorte, hvilende og glade. I Jesus Kristus har Gud gjort det muligt for os, at få del i alle disse velsignelser. Men, frem for alt andet, ønsker Gud at vi skal være hellige. Deler vi det ønske med Ham?



I Guds Ord læser vi.

Det er guds vilje, at I helliggøres. 1. Tess. 4.3. Gud kaldte os jo ikke til urenhed, men til hellighed. 1. Tess.4.7. Jesus kristus bad for vor helliggørelse. Hellige dem ved Sandheden! Dit Ord er Sandhed. Og jeg helliger mig selv for dem, for at også de må være helligede ved Sandheden. Joh. 17.17-19. I. 2 Tess. Læser vi. At Gud fra begyndelsen udvalgte jer til frelse ved Åndens helligelse og tro på Sandheden. Altså har Gud givet os HelligÅnden, som vor helliggører.



I Efeserbrevet, hvor vi har de dybeste sandheder, angående den kristnes forhold til Jesus Kristus, benævnes de kristne med ordet, hellige. I Guds øjne er hver enkelt af os enten en synder eller en hellig. Vi er enten det ene eller andet. Det stiller et mægtig krav til os, at blive kaldt hellig, men det er hvad Herren Jesus, menighedens hoved, kalder dem der er blevet forenet med Ham, og således er blevet en del af Hans lemmer.



Når vi altså er hellige, skal vi også leve helligt. Det var Guds hensigt med os, allerede før verden blev til. Før verden grundvold blev lagt har Han udvalgt os i Ham. Til at være hellige, uden pletter for Hans ansigt. Ef. 1.4. Tænk på det! Før verdens grundvold blev lagt. Blev du, hvis du er i Kristus, udvalgt til at være hellig, lige som Han er hellig.



Sandheden om helliggørelse.

I Guds Ord, bliver sandheden om helliggørelse vist os lige så klart, som sandheden om frelse. Det er en herlig sandhed, og alligevel er den frygtet. Det er et dyrebart ord, og alligevel bliver det undgået. Der er to eller tre årsager hertil.



  1. Det skyldes vor uvidenhed om ordets betydning, som Gud åbenbarer den i Bibelen, derfor er vi fulde af fordomme.



  1. Det skyldes ubibelsk undervisning, undervisning og denne herlige sandhed, derfor er vi fulde af frygt. Vi finder ingen steder i Bibelen som lærer, at når vi helliggøres betyder det udslettelse af vor gamle syndige natur, så vi frelses fra syndens mulighed og dens nærvær.


  1. Sand/ægte helliggørelse stiller for store krav til os, derfor afviser denne sandhed. Vi ønsker at beholde et lille skjult område, hvor vi kan synde. Det er ikke sandhed for os, når vi siger, vi ønsker at være hellige.



Hvad er Skriftens betydning af ordet helliggørelse?

Det betyder ført og fremmest. Helt indviet til Gud. Et det ikke herligt? Er det ikke det som vi kristen ønsker? At være helt indviet til Gud, at være Hans ejendom, under Hans fulde kontrol og udelukkende til Hans brug? Det er også en anden betydning. Det som tilhører Gud må være Ham lige. Vi skal være hellig fordi, Han er hellig.



Er en sådan helliggørelse, som giver sig udslag i i et helligt liv, kirkens/menighedens standard i dag? Hører vi noget om den i kirke i dag? Er vi hver især gået ind under den standard? Langt fra, vi finder tværtimod en lavere standard selv mellem Guds folk.



Ordet synd.

En Bibellære bad om en definition af ordet, synd. En fra klassen sagde. Det er svært at give i dag, for det vi for 25.år siden kaldte synd, kalder vi ikke synd i dag. Det er alt for sandt. En præstefrue talte med en ufrelst kvinde og tilskyndede hende til at modtage Jesus Kristus som sin frelser. Kvinden svarede. Jeg ønsker ikke at blive en kristen, men hvis jeg blev en kristen, ville

jeg aldrig vise mig i Guds hus i en påklædning som din.



De lavere standard er årsagen til kirkens tilstand i dag.

Derfor må vi vende os til Ordet, og Herren Jesus, for at få at vide, hvad Guds standard for det kristne liv er, Lad os lytte til vor Herres Ord i den sidste samtale, han havde med sine disciple før sin korsfæstelse. Jeg, Jesus, er vintræet, I er grenene, Den som bliver i Mig, og Jeg i Ham, han bærer megen frugt fordi, adskilt fra Mig kan I slet intet gøre. Joh. 15.5.



At den kristnes forhold til Jesu kristus er et meget nært og intimt forhold tilkendegiver orden. Jeg er vintræet, I er grenene. I dette forhold åbenbares en trefoldig standard af det kristne liv. 1. I Mig = et` med Kristus. 2. Jeg i jer. = lighed med Kristus. 3. Megen frugt. = Kristi fylde. Vi skal behandle disse tre sider af vort forhold til Kristus.



Et´med Kristus gennem tilregnet helliggørelse.

Lighed med Jesus Kristus gennem fremadskridende helliggørelse. Jesus Kristi fylde gennem personlig helliggørelse. Et´med Jesus Kristus gennem der helliggørelse, der tilregnes os som følge af vor stilling i Ham. Den der bliver i Mig. Joh. 15.5. Det lille ord. I. Er det betydeligste ord i hele Bibelen. Almindeligvis er vi kristne mest optaget af hvad vi er. Men, hvor vi er er af aller største betydning, fordi. Hvor vi er, bestemmer hvad vi er. I Mig går forud for, Jeg i jer. Grenen må være i vintræet, før den kan bære frugt. Hvor er du i dag, min ven?



To treenigheder.

Ifølge Bibelen kan et menneske kun indtage en ud af to stillinger. Enten som en synder i verden, eller som en hellig i Jesus Kristus. For at blive en kristen må vi gå ud fra den ene stilling og ind i den anden. Disse to stillinger er helt forskellige. Krystalklart åbenbarer Skriften disse to treenigheder, som vi vil studere lidt nærmere.



Satan.

Jesus Kristus siger, at Satan har et kongerige. Matt. 12.26. Og i Joh. 8. 38-47. taler Jesus om, at Guds rige og Satans rige står i fuldstændig modsætning til hinanden. Satan er overhovedet for et oprørsrige, som har sat sig op imod Guds rige. Han er en forræder, som har til hensigt at tage Guds plads i verdens statslige anliggende, og i det enkelte menneskes gudsdyrkelse. Han er denne verdens fyrste og gud. Han er Jesu Kristi fjende og den kristnes modstander.



Verden.

Verden er det modsatte af kirken. Den bedste fortegnelse for, hvad kirken er finder vi i Efeserbrevet, hvor den er åbenbaret som Jesu Kristi legeme. Hvad er så verden? Den er. Den uigenfødte menneskehed i Satans lænker, og under hans kontrol. Hele verden er i den ondes magt. 1. Joh. 5.19.



Kødet.

Med kødet forstår vi alt, hvad vi er uden Jesus Kristus, Vor natur er syndig, den stammer fra Satan og kom ind i Adam, da han gav efter for slangens fristelser.



Den anden treenighed.

Lad os nu se lidt på den anden treenighed. Jesus Kristus er overhovedet for Guds kongerige, den der har al magt i Himmelen og på jorden, som Har fik overdraget af Gud Faderen. Jesus kristus er verdens Frelser, som er blevet ophøjet til at være Herre over universet, og Gud gav ham som hovedet over alle ting til kirken/menigheden. Jesus Kristus er Guds tjener og menenskers Frelser.



Kirken/menigheden.

Tænker du på kirken som den lokale kirke, du tilhører? Ind i mellem bliver jeg spurgt om jeg tilhører kirken. Jeg kommer fra de forende starterm hvor vi ikke har en statskirke, men hvor enhver tror, at den kirke, han er medlem af er kirken, Hvad er da kirken? Der er kun en´ kirke. Ham, Jesus Kristus, gav Han (Gud) som hovedet over alle ting til kirken, der er Hans legeme, fyldt af Ham, som giver alle sin fylde. Ef. 1.22-23. Kirken/menigheden er den genfødte menneskeslægt, guddommeligt forenet i Jesus Kristus, og den er under Hans herredømme og til Hans rådighed.



Ånden.

Ånden er Den hellige Ånd. Han er den samme Ånd, som boede i, fyldte og bemyndigede Jesus Kristus, da Han levede og virkede på jorden. På pinsedagen blev Ånden sendt for at bo i, fylde og bemyndige enhver genfødt kristen, som er med til at danne kirken/menigheden.



De to treenigheder er modsætninger.

Disse to treenigheder står i fuldstændig modsætning til hinanden. Satan er legemliggørelsen af ondskab og had. Det viser hans navne og gerninger. Han er den onder, modstanderen, fristeren, en løgnere, en manddraber, en bedragere. Alt, hvad han er og gør, er en åbenbaring af had mod Kristus og den kristne. Som Kristus selv siger det, har verden del i Satans natur. Verden kan ikke hade jer; men mig hader den, fordi jeg vidner om den, at dens gerninger er onder Johs. 7: 7. Var I af verden, Så ville verden elske sit eget; men fordi I ikke er af verden, men jeg har udvalgt jer af verden, derfor hader verden jer. Johs. 15: 19.



Kødet er både ondt, fjendtligt og Forsonligt over for Gud.

Kødets ønske/begær er jo fjendskab imod Gud. Fordi det bøjer sig ikke under Guds lov, og det kan heller ikke gøre dets Rom. 8.7. Der er en forræder imod Gud i os alle. Det er denne forfærdelige syndige natur, der er roden til vort fjendskab imod Gud. Men, vender vi os til den anden treenighed, finder vi Jesus Kristus som legemliggørelsen af hellighed og kærlighed. Alle Hans navne og gerninger beviser det. Han er. Den Hellige og Retfærdiges. Den gode Hyrde, Sl.23. Den barmhjertige og trofaste Ypperstepræst. Livets Brød, Verdens Frelsere. Alt, hvad Han er og gør, er en åbenbaring af kærlighed til Gud og mennesker.



Kirken, de kristne har del i Kristus.

Kirken har del i Kristi natur, og i Den hellige Ånds kraft lever Han i den for at gøre den hellig og elskelig, som Han selv er. Han vil en dag fremstille den for sig selv fuldkommen hellig og uden dadel/pletter. Og alle vi, som med utildækket ansigt ser Herrens herlighed i et spejl, forvandles til det samme billede, fra herlighed til herlighed, eftersom det kommer fra Åndens Herre. 2. Kor. 3: 18. For at Han således kunne fremstille kirken for sit ansigt, som herlig, uden plet eller rynke eller andet sådant, nej, den skulle være hellig og dadelfrie (pletfri). Ef. 5: 27. Ånden er Den hellige Ånd, der i alle sine funktioner er åbenbaret som kærlighedens Ånd.



To billeder.

Vi har to billeder foran os; det ene af et Satan-kontrolleret og verden-tilpasset liv med selvet i centrum, det andet af et Kristus-kontrolleret og Kristus-tilpasset liv med Kristus i centrum. Disse billeder er i farver. Det ene er i sort midnatsmørke, som tilkendegiver fuldstændig ruin og fører til evig død. Det andet er i klart middagslys, som lover fuldstændig forløsning og fører til evigt liv.



Kære ven, i hvilken af disse to treenigheder er du?

Du er enten i den ene eller i den anden, for der er ingen tredje mulighed. Du er enten i den treenighed, hvis hoved er Satan, og som er legemliggjort i verden og udtrykt i kødet, eller også er du i den treenighed, hvis hoved er Kristus, og som er åbenbaret i kirken, og hvis kraft er Helligånden. Hvor er du i dette øjeblik? Det er det vigtigste spørgsmål, du nogen sinde stilles overfor. Vil du ikke se det i øjnene nu og give dit svar? Et og kun et er afgørende for, hvor du er, nemlig dit forhold til den korsfæstede, opstandne, himmelfarne og ophøjede Herre og Frelser. Frelsen og helliggørelsen beror på udgydelsen af Frelserens blod på Golgata og udgydelsen af Herrens Ånd på pinsedag.



Frelserens blod.

Det er Frelserens blod, som bade frelser og helliggør. »Ham, som elsker os og har løst os af vore synder med sit blod« Johs. Åb. 1: 5. »Derfor led også Jesus uden for byporten, for at Han kunne hellige folket ved sit blod« Hebr. 13:12. Det er blodet alene, som frelser. Sætter du din lid til noget i dig selv, til din karakter eller til dine gode gerninger? Eller sætter du din lid til sakramenterne eller kirkens regler? Der er kun en ting, som frelser, og det er Jesu blod udgydt på Golgatas kors. Det er også blodet, som helliger. Det skiller os ud fra Satans herredømme. Ved det er verden korsfæstet for os, og vi for verden. Det frier os ud af kødets herredømme. Kristi korsfæstelse gør en ende på den gamle skabning og skiller os fuldstændig fra alt, der hører den til. Den gør ende på alt med undtagelse af Kristus. Dan placerer Hamp som Frelser i midtpunktet af de kristnes liv, så vi bliver Kristus-centret



Dåben med Helligånden.

Efter Golgata fulgte pinse. De troende i oven-salen blev døbt med Den hellige And, og kirken, Kristi legeme, blev dannet. Alle troende blev gennem denne dåb et med Kristus og med hverandre. Kilden til et liv i Jesu Kristi fylde blev åbnet, og de drak alle og blev fyldt. Fra den dag og ned gennem tiderne er enhver, som tror på Frelserens blod, blevet døbt med HelligÅnden til at tilhøre det ene legeme. Vi er blevet et med Kristus, og hele Hans livs fylde er vor, om vi modtager den. Det er denne dåb med Ånden, som helliger. Den indvier os til Kristus, til kirken og til Anden. Den helliger alt til Kristus. Den placerer Kristus som vort liv og vort livs Herre, den danner os til lighed med Kristus og sætter Ham på tronen i vore liv.



Hvor er du nu?

Dette spørgsmål ønsker jeg brændt ind i dit hjerte; og hvis du stadig lever i den sataniske treenighed, ønsker jeg, at du ingen søvn må fa, før du er kommet ud af den ved ganske enkelt at sætte din lid til Frelserens blod.



Kristi kors - det store skilletegn.

Kristi kors er det store skilletegn imellem mørkets og doms rige og lysets og livets rige. Det kalder borgere ud La det ene og ind i det andet rige, og det tvinger syndere til at træffe er valg. 3 . 1. Har du reageret på det kald? Har du passeret dette store skilletegn? Har du taget din tilflugt til din Frelsers blod? Dit svar på dette spørgsmål afgør ikke blot, med hvilken treenighed du vælger at have fællesskab her i livet, men også med hvilken du vil tilbringe evigheden.



Maske de fleste af os, som læser dette, har valgt at komme til Kristus ved korset. Men venner, maske er vore tanker om Kristi kors meget overfladiske. Vi kan sætte et kors på toppen af en kirkebygning eller hænge det på væggen i vort hjem, vi kan bære det som et smykke eller lægge det i vor bibel som et bogmærke; men det er en ganske anden sag at lade Kristi kors dømme alt i det gamle liv, indtil det bliver umuligt for os bevidst og med vilje at give djævelen rum, eller på noget område i vort liv at lade os ligedanne med verden, eller at tillade, at selvet stadig har herredømme over os.



Kristus alene.

Er du som en kristen helt indviet til Kristus? Er du helt og fuldt Hans ejendom, under Hans kontrol og til Hans rådighed? Vil du ærligt tage dette spørgsmål op i dag? »Giv ikke heller djævelen råderum!« Ef. 4: 27. Har du givet djævelen et sted at stå på i dit liv? Hvis sa er, vil du sa beslutsomt tage denne plads tilbage nu og give den til Kristus? Skik jer ikke lige med denne verden« Rom. 12: 2. Har du på noget punkt eller i nogen måde skikket dig lige med verden? Vil du i så fald erkende det og fuldstændig skille dig ud fra verden, hvad det end må koste? »I skal opgive jeres tidligere levned og aflægge det gamle menneske, og iføre jer det nye mennesker Ef 4: 22, 24.




Vil du i oprigtighed undersøge dit liv for at finde ud af, om du på noget punkt er under kødets herredømme? Må du erkende, at det er tilfældet, vil du så uden betænkning Aflægge det gamle mennesker og »iføre dig det nye? Indtil nu er spørgsmålene blevet rettet fra den negative side. Lad os nu rette dem positivt. Er Kristus dit liv? Er alt fra Ham? Er Han dit livs midtpunkt? Er alt i Ham? Er Han målet for dit liv? Er alt for Ham? Det er standarden,'mine venner? Sig ikke, at den er for høj. Det er ikke mig, som har sat denne standard for det kristne liv, men Jesus. Er vi ikke usigelig selviske, hvis vi ønsker at fa alt fra Ham for tid og evighed, men blot vil give Ham sa lidt som muligt tilbage? Er vi villige til at gå ind under denne standard: Kristus som alle tings kilde, som midtpunktet og malet for vore liv? Dette vil medføre hjerteransagelse. Vi vil ikke komme let til den ønskede velsignelse. Der er ingen let vej til hellighed. Er vi villige til at betale prisen for at fa velsignelsen? Kristus betyder noget for dig, men er Han dit alt?



Vi kan betragte Kristus på tre måder.

Vi kan sige: »Ja, Han er min Frelser. Jeg kunne ikke leve livet uden Kristus, og jeg ville i hvert fald være bange for at dø uden Ham. Jeg må have Kristus, men jeg ønsker Kristus og, « Efter ordet poge tilføjer vi et eller andet fra den gamle treenighed, noget, vi stadig ønsker at beholde, da vi betragter det som nødvendigt for vor lykke. Kristus, er ikke nok. Han tilfredsstiller ikke helt. Derfor går vi udenfor og søger tilfredsstillelse i jordisk venskab, i fornøjelser eller i kødelig lyst og aktivitet. Kristus og, kendetegner det dit forhold til Kristus, så beder jeg dig ærligt erkende det.



Hør, hvad Herren siger til os om verden her og nu:

Elsk ikke verden, ej heller det, der er i verden. Hvis nogen elsker verden, så er Faderens kærlighed ikke i ham« I. Johs. 2:15. Så er der andre, som siger: Ja, jeg må have Kristus, men! Han er min Frelser, og jeg ved, Han i alle ting har sørget for mig hidtil, men Han synes ude af stand til at kunne tilfredsstille mit nuværende behov. Han er ikke nok for mine forhold, for mine prøvelser og lidelser. Kristus svarer ikke til mine behov. Han tilfredsstiller ikke alt.



Da jeg var i De forenede Stater, talte jeg med en kvinde, som tidligere havde haft en god stilling, en god bankkonto og Kristus som sin Frelser. Hun havde haft det meget bekvemt med de tre. Så mistede hun både sin stilling og sin bankkonto og kom en dag til mig meget bedrøvet og nedtrykt. Jeg sagde til hende: Du har jo stadig Kristus, og Han svarer til dine behov i denne prøve. Ja, svarede hun, Jeg har Kristus, men, og så faldt hun tilbage i sin depression. Vi talte sammen en halv time, men hun kom ikke længere end til Kristus, men, Han svarede ikke til hendes behov, Han var ikke nok i hendes vanskelighed. Oh, hvor må det have såret Ham, der er fuldt ud tilstrækkelig!



Kristus alene.

Kristus er nok til at tilfredsstille det menneskelige hjertes higen og længsel. Kristus alene - svarer til ethvert behov såvel til and som til sjæl og legeme og til ethvert krav, der stilles mig. Kristus er nok for mig i enhver prøvelse og sorg og i ethvert tab. Kan vi sige det? Er Han alt for dig?



Lad mig slutte med et personligt vidnesbyrd om den fuldt tilstrækkelige Kristus. Jeg ville gerne være fri for at give det, men tør ikke af den grund lade være. Mange gange siger folk til mig: Det er meget let for dig at være god, for du bestiller ikke andet end at studere din bibel og holde møder«. Ofte føler jeg, at mennesker tænker: Hun kan sagtens sige sådan. Hun er ikke i min situation, hun skal ikke leve sammen med det trættekære menneske; jeg bor sammen med. Hun ser fuldstændig rask og stærk ud og skal ikke som jeg døje med fysiske skrøbeligheder. Jeg ved, at det, hun siger, er fra Guds ord, men jeg tror ikke, det fungerer i det praktiske hverdagsliv.« Må jeg fortælle, hvordan Jesus er fuldt ud tilstrækkelig selv i svær lidelse og stor prøvelse. Gør mig den glæde at glemme, hvad jeg siger om mig selv og blot huske, hvad j eg siger om Kristus. Alene derfor giver jeg dette vidnesbyrd.



Jeg havde været meget syg i seks uger og havde blot været oppe en time eller to hver dag, indtil jeg, fa dage før jeg skulle tale ved nogle møder, var oppe og i tøjet en hel dag. Da indbydelsen til at tale kom - flere måneder i forvejen - havde Herren givet mig fuld vished om, at den var fra Ham, og at jeg skulle svare ja. Så fik jeg et frygteligt astma-anfald, som hurtigt bragte mig så langt ned i fysisk lidelse og svaghed, at det syntes umuligt at gennemføre møderne. For mig selv og nogle bedende venner så det imidlertid ud til at være et angreb fra Satan for at hindre Guds plan. Satan ønsker ikke at få et budskab frem, der åbenbarer, hvem han er, og som herliggør Frelserens blod. Hans fristelse har dog altid en anden side; den er Guds prøvelse. Når vi forstår det, kan vi stå den imod, for Jesus er fuldt ud tilstrækkelig.



Nogle dage før møderne var mit åndedræt så dårligt, at jeg knapt nok kunne svare på et spørgsmål. Sådan havde det været i åger, men jeg sagde: Neg vil tage Kristus som mit åndedræt.« Det gjorde jeg, og Han var nok. Mit liv syntes at ebbe ud, og jeg tænkte: Kristus er mit liv«, og Han var det. Så blev jeg så svag, at det syntes, som om jeg ikke havde kræfter til en enkelt vejrtrækning eller til at bede. Da huskede jeg ordet, som siger, at Han er vor styrke. Jeg tog Ham på Hans ord, og Han var min styrke. Men nu forsøgte Satan det allerværste, nemlig at tage sangen bort fra mit hjerte. Du kender ordet i Ef. 5,19: Hvad gavner åndedræt, liv eller styrke, hvis man ikke har et syngende hjerte? Derfor sagde jeg: »Jeg vil tage Kristus som min sange, og Han var nok for mig i min mørkeste time. Som jeg i nattens løb kæmpede for at få vejret, gentog jeg atter og atter: »Kristus er alt og i alt«, og når Han er det for os, er Han fuldt ud tilstrækkelig. Jeg vidste, at nar Han var nok for mig, ville Han lade mig bringe mit budskab, og det gjorde Han.



Vil du tage imod dette vidnesbyrd, som er født ud af prøvelse og fristelse? Vil du tro, at Kristus er fuldt ud tilstrækkelig? Kæmper du med en svær prøvelse i dit fysiske liv, i dine forhold i hjemmet eller i dit åndelige liv? Vil du tro, at Kristus er nok i enhver situation? Vil du lade Ham være dit alt i alle ting?



Det vil betyde aflæggelse af alt, som ikke er virket af Kristus. Er du villig dertil, for at Kristus må være den første i alle ting i dit liv, og for at du kan være hellig? Til et sådant liv er du og jeg kaldet.

 
Panel title

© 2018 FREE

Antal besøg: 359314

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,58667206764221sekunder