JESUSLIVET - EVIGHEDS-SPØRGSMÅLET.

Evigheds Spørgsmålet


Du finder Bibelen på www.Bibelen.dk



"Hvad skal jeg gøre for at arve evigt liv?"


I Mark. 10:17 læser vi om den rige unge mand, som kom løbende til Jesus, og kastede sig ned på den snavsede og støvede jord for Jesu fødder og råbte: "Gode Mester! Hvad skal jeg gøre for at arve evigt liv?" Det var et livsvigtigt spørgsmål, han der stillede, det var et spørgsmål, som vi alle burde stille på et eller andet tidspunkt i vort liv. Hvad skal jeg gøre for at arve evigt liv? Jesus svarede: "Du kender budene: Du må ikke slå ihjel; du må ikke bedrive hor; du må ikke stjæle; du må ikke sige falsk vidnesbyrd; du må ikke røve; ær din fader og din moder." Den unge mand svarede: "Mester! Det har jeg holdt alt sammen fra min ungdom af." og det er mere end, hvad nutidens mennesker kan sige. Dog svarede Jesus: "Een ting mangler du; gå bort, sælg alt det, du har, og giv det til de fattige, så skal du have en skat i himmelen; og kom så og følg mig!" Men den unge mand blev ilde til mode over det ord og gik bedrøvet bort; thi han havde meget gods."

Du sidder måske nu og tænker, jeg ejer ikke meget, så disse ord er ikke til mig, i den unge mands tilfælde var det rigdomme, der hindrede ham i at forsage alt og følge Jesus. I dit liv kunne det være noget helt andet: du vil måske gerne være en kristen, men du er bange for hvad folk vil sige, eller hvad de vil tænke. Du siger måske, jeg kunne godt tænke mig at være en kristen, hvis ikke det var for den ting eller den ting. Hvad det end er i dit liv, der hindrer dig i at over-give dig helt til Gud og følge Jesus, så er det sidestillet med rigdommen i den unge mands liv.


Jeg ønsker, at du skal lægge mærke til, at den rige unge mand var en religiøs mand, mange mennesker har det indtryk, at hvis en person er religiøs, går i kirke om søndagen, læser sin bibel, beder sin bøn, holder budene, og overhovedet ikke gør noget forkert, er hvad der skal til for at være en kristen og komme i himmelen. Det er rigtigt, dette liv er nødvendigt, efter at man blevet en kristen, men hvis man tror det kun er afhængig af dette alene, og at det kan få én i himmelen, vil man ligesom den rige unge mand få et stort chok. Læg mærke til at den unge mand havde holdt alle budene fra sin ungdom af. Hvor mange af nutidens mennesker kan sige som den unge mand. Alle disse ting har jeg holdt fra min ungdom af. Der er mange mennesker i dag, som bekender sig til at være religiøse, men deres liv svarer ikke til, det de bekender, de tror på. Hvis du taler til dem om Kristus, er det som om du talte til dem om en fuldstændig fremmed, og så hurtig som de kan, skifter de emne eller forlader det selskab, du behøver ikke at være sammen med dem ret længe, før Gud viser dig, at deres kristendom kun er et ydre skin. Det er en ting at bekende noget, men det er en anden ting at eje det. Vi ønsker ikke kun at være medlemmer af en slags søndags klub kirke og klæde os i religiøse klæder. Nej vi ønsker virkeligheden. Vi ønsker at eje den kristendom, som bibelen lærer om, den der giver os tilgivelse for fortiden, fred i nutiden og herlighed i fremtiden. Vi ønsker at vide at vi er rene og have visheden i vore hjerter om, at vi er ret med Gud og på vej til himmelen. Denne vished kan blive din ved tro på Jesus Kristus. Denne unge mand kom løbende til Jesus og pris ske Gud, han kom til den rigtige person, han kunne have henvendt sig til nogle af dem, som ikke tror på frelsen og stillet dem spørgsmålet, hvad skal jeg gøre for at arve evigt liv? Nogle ville sige: Jamen, unge mand du må tilslutte dig en menighed! Nej, Nej, ville andre sige, du skal konfirmeres! Nej, Nej, ville andre sige du skal døbes på en bestemt måde! Oh nej, siger andre, du må deltage i brødsbrydelsen. Andre ville have sagt: Gå hjem unge mand og tænk ikke mere på det, alle kommer i himmelen. Men den unge mand kom til Jesus, og jeg vil sige til enhver, som tænker over det evige liv, at det eneste svar på dit spørgsmål findes i Jesus Kristus, for bibelen siger : "Thi der er ikke under himmelen givet mennesker noget andet navn, hvorved vi kan frelses." Jesus Kristus er den eneste vej til himmelen, og kun dem der tilhører ham vil komme gennem perleporten og gå på guldgaderne i den stad, som Gud har beredt for dem, som elsker Ham. Johannes siger: "Dette har jeg skrevet til jer, for at I skal vide, at I har evigt liv." Vi kan vide, at vi er frelst og er beredt for himmelen. Der er mange ting her i verden vi ikke ved noget om, men der en ting, som du ved, og det er om du er ret med Gud, og er på vej til himmelen. Den unge mand kom løbende til Jesus og stillede spørgsmålet for os alle. Hvad skal jeg gøre for at arve evigt liv? Jesus stillede ham overfor budene, og den unge mand svarede: Dem har jeg holdt fra min ungdom af.


Hvor mange kan i dag sige det samme som den unge mand? Alle disse ting har jeg holdt fra min ungdom. Du siger: Jeg har da aldrig stjålet-Jeg har aldrig gjort dit, og jeg har aldrig gjort dat, men lyt til hvad bibelen siger: Bibelen siger: "Thi den der holder hele loven, men blot på et punkt snubler, er blevet skyldig i dem alle." Gud siger: "Du må ikke slå ihjel." Du siger: jeg har da aldrig skudt nogen, jeg har da aldrig stukket en kniv i ryggen på nogen, eller jeg har aldrig givet nogen gift. Men lyt til hvad Johannes siger: "Enhver, der hader sin broder, er en morder, og I ved, at ingen morder har evigt liv blivende i sig." Nej, du har måske aldrig skudt nogen, stukket en kniv i ryggen på nogen, eller givet nogen gift, men hvem kan ærligt sige, at jeg aldrig har hadet nogen på et eller andet tidspunkt i mit liv. Du siger: men du vil da vel ikke fortælle mig, at fordi jeg hader vedkommende, som altid behandler mig helt forkert, at så er jeg en morder. Det er hvad Johannes siger - Jesus gør det endnu mere klart i Matt. 5:21 "I har hørt, at der er sagt til de gamle: Du må ikke slå ihjel, og den, som slår ihjel, er skyldig for domstolen. Men jeg siger jer, at enhver, som bliver vred på sin broder, er skyldig for domstolen." Vidste du, at du kan dræbe et menneske med dine ord, hvor mange brudte hjerter, hvor mange søvn-løse nætter og hvor mange er ikke kommet for tidligt i graven, på grund af onde ord som har været talt. Jakob siger: "Sådan er også tungen et lidet lem, men kan da prale af store ting-rastløs og ond som den er, fuld af dødbringende gift. Med den velsigner vi Herren, og med den forbander vi menneskene." Bibelen siger: "Således bør det ikke være." Gud siger: Du må ikke bedrive hor. Jeg tror at dette er et af de største redskaber satan har på sit arbejdsbord i dag. Størstedelen af de mennesker som skal stå foran den store hvide trone, vil komme til at stå til regnskab for at have brudt dette bud. Jesus sagde for omtrent totusinde år siden at det var en ond og utugtig slægt. Og hvis Jesus vandrede på vore gader, ville han sige akkurat det samme, at dette er en ond og utugtig slægt. Utugt var den fremherskende synd i Noas dage før syndfloden. Utugt var den fremherskende synd i Lots dage, før Gud udøste sin vrede over byerne Sodoma og Gomorra, og efter hvad jeg kan se er utugt den fremherskende synd i dag. Jesus sagde: "I har hørt, der er sagt: Du må ikke bedrive hor. Men jeg siger jer, at enhver, som ser på en andens hustru, så han begærer hende, har allerede bedrevet hor med hende i sit hjerte." Jesus fordømte ikke kun handlingen men også selve tanken. Gud siger: du må ikke stjæle, du har måske aldrig plyndret en bank, begået indbrud, eller stjålet fra andres lommer. oh nej, disse er onde ting siger du. Jeg ville aldrig drømme om at gøre sådan noget, og dog bryder du dette bud hver dag. En giver dig for mange byttepenge tilbage, og du går ikke tilbage med dem, dermed har du stjålet disse penge. Maske har du den vane at drive over dit arbejde, går sent ind til det eller forlader det tidligt, og idet du gør sådan, stjæler du din chefs tid. Måske har du en uge med en lille løn, og betaler derfor ikke din tiende og ofre til Herren. Ved at gøre sådan, har du i henhold til Malakias stjålet fra Gud.

Du siger jamen sådan gør jo alle! Men bibelen siger: "Thi den der holder hele loven, men blot på et punkt snubler, er blevet skyldig i dem alle." Gud siger: Du må ikke begære, begære betyder at ønske sig noget meget stærkt, at ønske sig noget som ikke er ens eget. Hvis en mand slår ihjel eller bedriver hor er han brændemærket for livet, men han kan begære uden at der bliver sagt noget. Men Jesus sagde tag dig i agt for at begære, vidste du at begæret altid er forløberen for hvert eneste falddet kan måske interessere dig at vide at det var begæret, der forårsagede syndefaldet i Edens have. Eva så at det forbudte træ var godt at spise af, det var godt for øjet og frugten var ønskelig for man kunne blive klog af den, hun plukkede frugten og spiste. Eva så den forbudte frugt, hun ønskede den, og hun plukkede den Tre skridt mellem uskyldighed og synd. David var en anden der faldt ved at begære, David så Batseba, Urias´s hustru hun var skøn at se på, han så hende, han begærede hende og han tog hende, så vi ser igen at begær fik David til at falde. Hvis du har et stærkt ønske i dit hjerte efter din nabos jord, hans fine hus, hans hustru, hans dyre tøj, deres gode rygte, deres personlige evner, deres omstændigheder, deres bekvemmeligheder eller endog deres position i menigheden, har du budet om ikke at begære. Gud siger: Du må ikke misbruge Herren din Guds navn, og dog bruger hvert andet menneske, du møder på gaden, Guds navn ikke i pris, men i misbrug.
Der er flere mennesker uden for menigheden, der bruger Guds navn, end der er indenfor menigheden, men Gud siger: Du må ikke misbruge Herren din Guds navn. Gud siger: Du må ikke have andre guder end mig. Du siger: jamen, jeg har ingen andre guder, som jeg tilbeder og tjener kun Gud i himmelen. Det er rigtigt, du har måske aldrig bøjet dine knæ til nogen af sten eller billeder, men hvor ofte er denne verdens ting kommet mellem dig og Gud. Alt hvad der kommer mellem dig og Gud, er din gud. Vidste du at din kone kan være din Gud, din familie, din forretning, dine glæder enhver ting der kommer mellem dig og Gud er din gud. Ligesom med den rige unge mand, ser det ud som om, at verdens gud i dag er rigdomme, hvor mange af nutidens mennesker ville ikke sige som Judas, bare giv mig sølvet, og jeg vil forråde Jesus. Hvor mange sælger i dag alt håb om at komme i himlen for rigdom. Rigdom er ligesom en luft-spejling i ørkenen, der ser ud til at kunne tilfreds-stille og derved lokker den rejsende med løfter om vand og skygge for kun at forsvinde væk fra ham. Alle disse ting har jeg holdt fra min ungdom af, sagde, den unge mand, og bibelen siger, at Jesus så på ham og fattede kærlighed til ham. Gud elsker mænd og kvinder, som lever et ordentlig liv, men det var ikke nok til at føre den unge mand til himlen. Jesus sagde: "Een ting mangler du: gå bort, sælg alt det du har, og giv det til de fattige, så skal du have en skat i himmelen; og kom så og følg mig! Men han blev ilde til mode over det ord og gik bedrøvet bort; thi han havde meget gods." Jeg vil at du skal lægge mærke til at Jesus ikke gik efter ham, men Jesus lod ham gå, og det mest bedrøvelige er at vi aldrig læser om, at han senere ko til Jesus. Der er en advarsel her og advarselen er, du kan ikke bare komme til Gud, når du har lyst, du kan kun komme når Guds ånd drager dig. Hvis Guds ånd taler til dig nu, så lyt til mit råd : overgiv dit liv til ham nu. Hvis det drejede sig om kilometer vi skulle rejse, floder vi skulle krydse eller bjerge vi skulle bestige for at modtage det evige liv fra Gud, ville det være besværet værd, at gå verden rundt, svømme over oceaner eller bestige det højeste bjerg, men Gud har gjort det så enkelt: " Tro på den Herre Jesu Krist og du skal blive frelst."


Vil du tage dette skridt nu og modtage Ham i dit liv som din Herre og Mester, og du vil ikke være i tvivl om, at det evige liv er dit.


 
Panel title

© 2017 FREE

Antal besøg: 325604

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,42806100845337sekunder