JESUSLIVET - FÅRENES OVERHYRDE.

Fårenes overhyrde.


År.1963.


Du finder bibelen på www.Bibelen.dk




Joh.10:11-16.

Får har ord for at være dumme. Jeg ved ikke, det passer, eller om de har fået det ry på sig, fore, når de bliver forskrækkede over et eller andet fx en Hund, der gør, farer de så underligt forvirret planløst omkring. Det gør de, når de er overladt til sig selv. Sådan har vi mennesker det også, om vi ikke har den gode hyrde. Jesus siger selv de er som forvildede får der ingen hyrde har. Fårene har virkelig grund til at være bange; Fordi et får, har ikke mange muligheder, for at forsvare sig. De er et meget let bytte for rovdyret, om de ikke har en god, og opmærksom hyrde. En hyrde som de man kan se i de sydlige lande. Der opfører fårene sig helt anderledes . De farer ikke rundt i panik, men skynder sig at løbe hen til hyrden og trykker sig tæt ind til ham. De ved at hyrden, elsker dem, værner dem og er parat til at kæmpe for deres liv. De har fuld tillid til hyrden. De bliver der tæt på hyrden, ind til faren er drevet over.



Så kloge er de altså dog, at de kender deres egen forsvarsløshed over for dem, der vil gå på rov iblandt dem. Og de Hvad så med dig? Er du lige så sikker på hyrden, som fåret er? (Salm.23). Det er jo så mange måder hvorpå mennesket forsøger at sikre sig. Økonomisk, forsikringer pensioner osv. Tænk på hvor meget du forsikrer dig for. Men, alt det du tror at eje af sikkerhed er kun som et korthus. Alt vil en dag falde sammen.



Hvordan har du det med døden?

Hvad nu om dette minut var dit sidste.? Ved du om du får hjertestop nu og ikke er her mere? Tror du ikke, det var klogt at erkende. At du er meget lille og helt. hjælpeløs, når du ser virkeligheden i øjnene, ser tilværelsen, som den Er, i det store perspektiv? Romerbrevet. 7.24-25. Fortæller at Paulus også havde erkendt dette. Livets usikkerhed, dødens vished, Evighedens Alvor. Tror du ikke, det ville være klogt af dig at finde en Hyrde, som kunne tage sig af dig og hjælpe dig til rette og forsvare dig imod de truende magter, der omringer dig? Vil du ikke gerne kunne være tryg, uden du skulle dulme dine nerver og angst med nakotika eller anden rusmiddel? Du ved jo nok. At næste dag er dine problemer større end de var i går.



Jeg skal sige dig. Jesus ønsker at du skal komme til Ham den gode hyrde, som vil bære din byrde. Jo, men hvor finder jeg sådan en Hyrde? Han er kommet, og Han søger efter netop dig. Han kalder på dig som sit bortløbende får. Lige nu kalder din hyrde Jesus Kristus på dig. Ja. Det er dig som ikke har fundet Jesus. Det er ikke din nabo eller andre. Det er dig. Jesu fortabte får. Hvorfor vil du ikke have evigt liv? Hvorfor kommer du ikke til hyrden? At Han er "en god Hyrde" betyder ikke bare, at Han er velmenende, men at Han er den rette Hyrde, Han er, som en Hyrde skal være. Hør engang: "Han sætter sit liv til for fårene. For dig flød Jesu hjerteblod på Golgata.



Er du klar over du er elsket.

Fordi Gud elsker dig så højt at Han sendte sin Søn, den gode hyrde, til jorden. Fordi. Gud ønsker du skal finde Hans Søn, din gode hyrde. Er hyrden blevet borte fra dig. Så skynd dig Tilbage, til ham. Jesus din gode hyrde. Er din vej, Jesus er Sandheden for dig. Jesus elsker dig. Jesus har hørt dit brægen (dine tårer, dit mørke, din angst, din angst for døden) Alt har Han for længst hørt og set. Det er muligt du føler dig så ussel/elendig at du ikke selv mener det er noget håb for dig længere og Gud ikke elsker dig .



Kære Ven!

Jesus den gode hyrde kalder på dig med et stille kom. Hvad det end betyder, så betyder det i hvert fald, at Han bryder sig om os, vi er så dyrebare for Ham, at Han hellere selv vil dø, end' at vi skulle gå til grunde. Den gode hyrde ønsker vi skal leve og ikke dø i vores synder. Synd er at du ikke vil komme til Guds Søn. Din gode hyrde og tro på Jesus Kristus i alle ting.

Tænk, sådan banker Hans hjerte for dig; det brast i døden for din skyld/dårlige samvittighed, men Han stod Op fra graven igen fordi. Din gode hyrde ønsker du skal have fred. Fred med Gud og fred i dit indre. Den gode hyrdes hjerte banker stadigvæk for dig. Og det standser aldrig mere, sine slag. Med en evig Kærlighed elsker Jesus netop dig. Hvornår havde du tænkt dig at komme? Hvad kan du miste ved at prøve at komme til Jesus din gode hyrde?



Ved dette hjerte kan du finde hvile og fred.

Kast dig i Frelserens arme. Hør hvor der stormer der ude. Her er der fredfyld og stille. Søg ind til Ham med dine synder og dine sorger, dine sygdomme og skrøbeligheder. Ja men hvordan? Jeg er jo ikke særlig religiøs? Jeg ved ikke hvordan jeg gør? Om du ikke allerede nu sidder et sted alene. Så gå et sted hen hvor du kan være dig selv. Sig med dine ord til Jesus din gode hyrde. Ja. Jesus kom ind i mit hjerte. Tilgiv mig for alle mine synder, måske vil der dukke ting/tanker op om ting du har gjort forkert, så sig bare rent ud. Jesus det og det var forkert. Tilgiv mig. Det er så enkelt og lige til, så du tror det er løgn. Vejen til din gode hyrde er ikke et eller andet lang ritual du først må igennem. Om du ikke kan sige andet, så sig bare. Jesus frels mig og du er da frelst. Dvs. du er født på ny af Guds Ånd HelligÅnden og du tilhører da Jesus din gode hyrde.



Inden jeg helt slutter, vil jeg anbefale dig at du tilslutter dig en forsamling af Guds får som har Jesus, som deres gode hyrde. Opsøg den hjord, som Han er Hyrde for. Den kristne menighed, som Jesu hjord. Tænk på et lille nyfødt lam. Kan lammet selv finde føde med det samme? Nej vel! Det samme er situationen for dig. Du må have Vejledning, støtte, kærlig omsorg fra de lidt ældre får i Jesu flok. Kom i en forsamling som tror på Bibelen, som der står skrevet. Som er samlet om korset, Guds nåde. Som Lever det de siger i deres hverdag, som Gud har sagt i Bibelen. Og lader sig lede af Ham i alle ting, som Hyrden siger vi skal. Jesu Hjord. - Vær ikke en tåbe, der farer forvildet og rastløs omkring uden fred og uden mål; vær klog nok til at se, at Jesus er din eneste tilflugt, og at du uden Ham er fortabt.



Han er Hyrden, som aldrig svigter, men som fører sine hjem til Himmelens evige boliger.

Amen.

 
Panel title

© 2018 FREE

Antal besøg: 344561

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,33163094520569sekunder