JESUSLIVET - FLYT IKKE GUDS SKEL
 

Flyt ikke Guds hegnspæle !


Vejled, ikke vildled



Ords.22,28: ”Flyt ikke ældgamle skel, som dine fædre har sat.”

Jer.6,16: ”Spørg efter de gamle stier; følg vejen til det gode, så skal I finde hvile for jeres sjæle!” Men de svarer: ”Det vil vi ikke!”

Vi har her to væsentlige bibelord, som siger meget om vores holdninger over for aktuelle kirkelige spørgsmål. Som en klar advarende røst lyder det, at vi skal følge de stier, som vore forfædre betrådte. De fulgte den vej, som er klart anvist ud fra Bibelens blade.

Ordene er særdeles aktuelle i vor tid, hvor kirkens øverste myndighed flytter Guds hegnspæle, som de finder for godt.

Vi står midt i en alvorlig tid, hvor mange af kirkens folk står for at indføre partnerskabsritualer. Man er under et hårdt pres fra politiske og kirkelige lobbyister, som utrætteligt arbejder for sagen.

Kirkens folk står som så ofte før og skal tage vigtige og afgørende beslutninger, men i stedet for at lytte til Helligånden, som er bundet til ordet, lader de sig dirigere af tidsåndens modefænomener. Og sker det sidste, er man ude på gyngende grund.

Paulus, som var en apostel, der var bundet til Helligåndens hvisken, skriver tydeligt i sit Romerbrev om ”partnerskaber”: ”De udskiftede Guds sandhed med løgnen og dyrkede og tjente skabningen i stedet for skaberen – ham være lovet til evig tid! Amen Derfor prisgav Gud dem til vanærende lidenskaber: Deres kvinder udskiftede den naturlige omgang med den naturstridige, og ligeså opgav mændene den naturlige omgang med kvinden og optændtes af deres begær efter hinanden; mænd levede skamløst med mænd og pådrog sig derved den straf for deres vildfarelse.” Rom. 1,25-27.


Ja, teksten er jo tydelig nok og ikke skrevet af hvem som helst. Den er skrevet af Paulus, der tæller noget mere end, hvad en biskop i den danske Folkekirke kan opdrive af søforklaringer. Guds ords hegnspæle må ikke flyttes. Det kan kun få alvorlige konsekvenser.

Det er særdeles tankevækkende ligeledes at lytte til profeten Jeremias, der også havde/har sandhedens malm i sine tekster: ”Spørg efter de gamle stier”, skriver han, ”følg vejen til det gode…men de svarer: DET VIL VI IKKE!.”

Det er præcis det, vi oplever i vor tid, hvor otte biskopper samt en del præster samstemmende siger: ”Vi vil ikke rette os efter Paulus. Vi ved nemlig bedre.”

Ja, man må tage sig til hovedet, for de samme personer skulle jo vejlede de vildfarne og ikke vildlede de vejfarende.



Kærlig hilsen - og Guds fred
Gert Grube -
http://www.dagens-ord.bibelland.dk/




Lige en tilføjelse.
Det her gælder ikke kun indenfor
folkekirken. Hvor mange dørtærskler er ikke blevet sænket inden for menighederne/forsamlingerne generelt? Hvor mange forsøg er ikke gjort for at bryde de ældgamle skel ned? Hvad med fx skilsmisserne?

Hvad med din menighed/kirke eller forsamling. Godtager du alt og vejleder/opfordrer andre til at gøre det samme, at nedbryde Guds ældgamle skel? Hvad siger Guds Ord, Skriften om din personlige holdning, og det du stemmer for/godtager?


HVAD GUD HAR SAMMENFØJET MÅ INTET MENNESKE ADSKILLE. HVAD GUD HAR ADSKILT MÅ INTET MENNESKE SAMMENSÆTTE.


Du som kristen er udskilt/adskilt fra verden. Lad denne skilsmisse være dit liv. Forlig/gift dig ikke med denne verdens herskers ånd.

STÅ FAST I KRISTUS.

Vh. Jan Lund Nissen 2011.

 
Panel title

© 2017 FREE

Antal besøg: 312887

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,82756400108337sekunder