JESUSLIVET - FORSTÅ I TRO. VITIG FOR DIG DER TVIVLER.

Du finder Bibelen på www.Bibelen.dk



1

HVAD ER NÅDE OG HVORFOR BEHØVER VI NÅDE?

HVAD ER NÅDE?


Guds ufortjente godhed mod syndere - Guds gave til dem, som kun fortjener straf. Guds gunst stik imod fortjeneste


BEHOVET FOR TILGIVELSE - FORSTÅELSE AF NÅDENS OMFANG

Hvis ikke man forstår, hvad synd er (at alle har fejlet selv efter omvendelsen på ét eller flere punkter), så vil man heller ikke forstå behovet for Guds nåde eller dens omfang. Ingen kan med god samvittighed påstå, at de aldrig har været uretfærdige, efter de blev frelst, eller at man altid har elsket sin næste som sig selv.


ALLE HAR SYNDET

Romerne 3,23: Alle har syndet og mangler herligheden fra Gud.

Salme 143,2: For Gud er der ingen, som lever, der er retfærdig.


HVAD ER SYND?

Helligånden skal overbevise verden om synd, at de ikke tror på mig (Johannes Ev. 16,)


Manglende tro på Jesus og modtagelse af ham som Frelser og Herre medfører uvilkårligt de efterfølgende skjulte og åbenlyse synder:


Galaterne 5: v19 Kødets gerninger er velkendte: utugt, urenhed, udsvævelse, v20 afgudsdyrkelse, trolddom, fjendskaber, kiv, misundelse, hidsighed, selviskhed, splid, kliker, v21 nid/skænderier, som jeg før har sagt, at de, der giver sig af med den slags (som lever i den slags synd), ikke skal arve Guds rige. Den, som begærer en anden mands hustru i sit hjerte, har allerede bedrevet hor med hende. Den, som hader sin broder uden grund, er en morder


”Al uretfærdighed er synd”

Uretfærdighed (er ifølge grundtekst): viderebringer løse rygter, bitterhed i hjertet, ikke villig til at tilgive, opfarende, hårdhjertet, sårer din næste.


GUDS DOM HVILER OVER SYNDEN

Efeserne 5,6: For disse synders skyld kommer Guds vrede over ulydighedens (vantroens) børn (ulydige mod evangeliet og ikke vil tage imod Jesus)


Romerne 6,23: Syndens løn er døden, men Gud nådegave er evigt liv i Kristus Jesus, vor Herre


Gud hader synden (fordi den ødelægger vore liv og vort forhold til Gud), men han elsker synderen og har derfor skaffet en udvej fra synden og dens konsekvenser.


JESUS BAR VORE SYNDER PÅ KORSET

Johannes 1,19: Se, det Guds lam, som bærer (borttager) verdens synd

1 Peter 2,24: Han, som selv bar vore synder på sit legeme op på korsets træ…


Esajas 53,5-6: men han blev såret for vore overtrædelser, knust for vore misgerninger; os til fred kom straf over ham, og vi fik lægedom ved hans sår.


Kun på grund af dette kan Gud tilgive os og rense os fra vore synder.


BETINGELSER FOR NÅDE OG TILGIVELSE

Efeserne 2,8: Af nåde er I frelst ved tro, det skyldes ikke jer selv, Guds er gaven; det skyldes ikke gerninger, så nogen kan rose sig.


Jakob 4,6: Gud står de hovmodig (stolte) imod, men de ydmyge giver han nåde.


1 Johannes 1,7: Hvis vi vandrer i lyset, ligesom han (Gud) er i lyset, så har vi fællesskab med hverandre, og Jesu, hans Søns blod renser fra al synd.


Ærlighed og ydmyghed er betingelserne, for at Guds nåde kan virke i vore liv.


2.

GRUNDLAGET FOR GUDS RETFÆRDIGHED

GUDS RETFÆRDIGHED – FORUDSÆTNINGEN FOR AT VISE NÅDE


Hvordan kan Gud frikende en åbenlyst skyldig synder og alligevel være retfærdig?


Synden måtte straffes, ellers kunne Gud ikke forblive at være retfærdig. For at han kunne benåde en synder, måtte en anden dø i hans sted. Der måtte flyde uskyldigt blod for at sone synden.


Selv om vi blev straffet med døden for vore egne synder, ville vi alligevel ikke kunne sone synden. Vi gik evigt fortabt alligevel, fordi vores død kun var et naturligt resultat af vore synder. Skulle der findes en, der kunne dø for andre og indfri Guds betingelser, matte det være én, som ikke havde fortjent at dø for sin egen synd, en fuldstændig syndfri og uskyldig person.


Dette var Guds princip under den gamle pagt: et uskyldigt og fuldkommen fejlfrit dyr skulle betale med sit liv og sit blod for at forsone den strafskyldige synder med Gud.


Ved håndspålæggelse før slagtningen blev synden og skylden overført fra synderen til det stedfortrædende offerdyr. Overtræderen lagde sin hånd på offerdyret, som så bar hans synder.


  1. Mosebog 1-5 beskrives de forskellige ofringer: brændofre (med blod), afgrødeofre (uden blod), takofre (med blod), syndofre (med blod) og skyldofre (,ed blod). De sidstnævnte ofre var til soning af folkets synder. Det var nøje beskrevet, hvorledes proceduren skulle være, og offerdyrene måtte være fejlfrie handyr.


  1. Mosebog 16 (forsoningsdagen) - Ypperstepræsten Aron ofrede en ”syndoffertyr” for at skaffe soning for sig selv og sin familie. Derefter skulle han tage to gedebukke, slagte den ene og bringe dens blod som soningsmiddel, og så lægge hænderne på den anden buk og bekende folkets misgerninger og sende den ud i ørkenen. Derved flød der blod til renselse og symbolsk blev synden båret bort fra deres lejr, så de ikke så den efterfølgende.


Én gang om året gik ypperstepræsten ind i det allerhelligste, ført for at skaffe soning for sig selv, inden han kunne bringe soning for folkets synder.


Således gik det for sig i ca. 1500 år, hvor millioner af uskyldige dyr måtte lade livet, for at Gud kunne bære over med de synder, der var blevet begået. Virkningen af forsoningen var udelukkende bagud-rettet, men Kristi forsoning både gjaldt overtrædelser i fortid, nutid og fremtid.


Hebræerne 10,3-4: Men ofrene bringer netop år efter år ihukommelse af synder.


Thi det er umuligt, at blodet af bukke, kalve og lam kan borttage synder (blot dække over synden)


For at mennesket ikke blot skulle få sin synd dækket, men udslettet og fjernet helt, måtte der findes et fuldkomment rent og retfærdigt menneske, som kunne blive ofret for den skyldige og bære den skyldiges straf.


Et sådant menneske fandtes ikke, før Gud kom med løsningen: Hans egen Søn blev født som et menneske og beviste gennem hele sin levetid, at han var fuldkommen i alle henseender, uden synd og uden fejl.


Hebræerne 9,12: …gik han, ikke med blod af bukke eller kalve, men med sit eget blod én gang for alle ind i helligdommen og vandt (fandt) en evig forløsning.


Gud lod alles straf ramme ham, siger profeten Esajas i kapitel 53: Han (Jesus) blev såret for vore overtrædelser, knust for vore misgerninger; os til fred kom straf over ham, og vi fik lægedom ved hans sår. Som et lam, der førtes bort for at slagtes, oplod han ikke sin mund.


Johannes Døber sagde om Jesus: Se det Guds Lam, som bærer eller borttager verdens synd,


Når Jesus nu har båret vore synder og taget vor straf, så kan Gud ikke bare benåde os, men frikende os, uden at sætte sin retfærdighed til side.


Synden er straffet én gang, og Gud straffer ikke to gange for den samme synd. Dermed er han også retfærdig i den henseende.



3.

NÅDENS OVERSTRØMMENDE RIGDOM

Romerne 5 -Adam og Kristus

v12 Derfor: Synden kom ind i verden ved ét menneske, og ved synden døden, og sådan kom døden til alle mennesker, fordi alle syndede. v13 For vel fandtes der synd i verden før loven, men synd kan ikke opregnes, når der ikke er nogen lov; v14 men døden herskede fra Adam til Moses også over dem, der ikke havde syndet ved en lignende overtrædelse som Adam. Han er et billede på ham, der skulle komme; v15 men det forholder sig ikke med nådegaven som med faldet; for døde de mange på grund af den enes fald, er Guds nåde og gave så meget mere kommet de mange rigeligt til gode ved nåden i det ene menneske, Jesus Kristus. v16 Og med gaven forholder det sig ikke som med følgerne af den enes synd; for dommen blev på grund af den ene til fordømmelse, men nådegaven, givet på grund af manges overtrædelser, er blevet til retfærdighed. v17 Har døden på grund af den enes fald hersket ved denne ene, så skal endnu mere de, der får retfærdighedens overvældende nåde og gave, få herredømme og liv ved én eneste, Jesus Kristus. v18 Altså: Ligesom en enkelts fald blev til fordømmelse for alle mennesker, sådan er en enkelts retfærdige gerning også blevet til retfærdighed og liv for alle mennesker. v19 For ligesom de mange blev syndere ved det ene menneskes ulydighed, sådan skal også de mange blive retfærdige ved én enestes lydighed. v20 Men loven kom til, for at faldet skulle blive større; og blev synden større, er nåden blevet så meget desto større, v21 for at nåden, ligesom synden har hersket i og med døden, skal herske ved retfærdighed til evigt liv ved Jesus Kristus, vor Herre.


Menneskeheden er repræsenteret ved to personer: Alle kom til at stå som syndere ved Adams fald, men alle blev retfærdige ved Jesu forsoningsdød.


Håbløs situation under den gamle pagt. Gælden til Gud (både personligt og totalt) bare voksede og voksede i takt med, at folk syndede.


Ofringerne af lam, duer, kalve og bukke, kunne ikke indfri gælden. Det var kun en a conto betaling, et forskud på betalingen.


Den eneste grund, til at Gud kunne bære over med folkets synder i den gamle pagt, var, at Jesus skulle komme og indfri den manglende betaling.


Vi skyldte ikke djævelen noget, men han udnyttede menneskenes synd til at holde dem i fangenskab.


Jesus har mere end godtgjort det, vi skyldte Gud. Hans forsoning indebar ikke bare "betaling" for al synd til alle tider, men efterlod oven i købet i stor "sum", så nåden nu kan virke på alle områder i vore liv.


Jesu forsoning indfriede ikke bare gælden for de synder, som var blevet begået på daværende tidspunkt. Der var betaling nok for både synderne under den gamle pagt, såvel som alle fremtidige synder. ”Se det Guds lam, som bærer (borttager) verdens synd”.


Djævelens magt er brudt for dem, som har taget imod Jesus Kristus som deres Frelser og Herre (Kolossenserne 2,14-15).


 
Panel title

© 2018 FREE

Antal besøg: 344572

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,38973498344421sekunder