JESUSLIVET - FRA GUD KOMMER ALT
 Trompeten. År1992.

»Guds fortrolighed var over mit telt.«  Job. 29 4 b. Vantro, mistroiske, mennesker forstår naturligvis slet ikke, hvad det vil sige, men mon alle Guds børn kender det?  Det er en såre kostelig ting.  Det kan vi lære af Job. 1 Han er kommet i nød, flere ulykker har ramt ham, og mens han sidder der, syg, hjælpeløs, lader han tankerne glide tilbage se over sit liv, og de dvæler da også ved den rige tid, han havde, da »Guds fortrolighed var over hans telt«. Han taler vel ikke om sin fortrolighed. med Gud, men om Hans fortrolighed med ham. Men disse to ting hører uadskilleligt sammen. Det ene er en nødvendig følge af det andet.

 

Men, du må begynde, for det kan Her ren ikke. Han kan ikke give sin fortrolighed til den, hvis hjerte er helt eller delvist lukket for Ham.  Hvorfor? Fordi et sådant hjerte slet ikke ville være i stand til at modtage eller forstå er noget af det dybeste hos Gud - Hans sjæls fortrolighed. Hvad er det da at have fortrolighed læ med Gud? Ja, hvad er det at give et menneske, en kær ven, sin fortrolighed? Er det de ikke, at du lader ham se ind i dig, idet du fortæller ham det, som du ikke kan fortælle til nogen anden, og deler det med ham, som ingen anden end netop han kan forstå. Han kommer derved til at kende dit egentlige »jeg«, dit inderste væsen, som er skjult for alle andre. Han ved således, hvad der kan gøre dig ondt, og han ved, hvad det er, som kan gøre netop dig så usigelig glad. Der er rigdom i et sådant forhold.

 

Dette billede er dog kun en svag af skygning af fortrolighedsforholdet med Gud, for det er noget langt, langt dybere. For, som vi vist alle ved, kan der være ting, som vi slet ikke kan tale med et menneske selv ikke med vor kæreste ven, men med Gud kan vi tale om alt Gør du det?  Lader du alle dit hjertes døre springe? for Ham, endog den lille bagdør, du ved nok, som du ellers ikke holder af, at nogen kigger ind ad?  Lad Herren kende alle dine tanker.  Ja, den alvidende Gud kender naturlig vis alle vore tanker, men Han begærer, Han længes efter, at vi skal brede dem ud for Hans ansigt. Du har måske nogle, som atter og atter går igennem dit hjerte som en stadig tilbagevendende strøm, lad Ham også kende dem. Kender Gud din sjæls trang, alle dine længsler, ønsker og din higen, så der ikke er en smule af dette i dig, uden at Han ved det?

 

Der er en underlig rensende og hellig ende magt i dette at brede det ud for Herrens ansigt. Og du kan være aldeles forvisset om, at Han forstår dig. Han har jo den dybe forståelse af hver sjæl, Han har skabt. Han ser til bunds i dit hjerte det kan du ikke engang selv. Han læser

deri den lønligste bevægelse, som du endnu ikke har været stille nok til at mærke, for »alt ligger blottet og udbredt for Hans ' øjne« (Hebr. 4: 13). Der er ingen sjæleken der så fintfølende, så alsidig eller så stor som Han. Ingen, der er så tålmodig og villig til at høre på dig, som Han. Gå derfor trygt til Ham, du bliver ikke skuffet.

 

Du går til Herren med dine sorger, nu vel. Det gør de fleste vantro mennesker også. Velsignet er det også at læsse alle sine bekymringer af hos Ham og - lade dem blive hos Ham. Men kender Han også dine glæder, de små såvel som de store?  Deler du også dem med Ham? Tro endelig ikke, at en lille glæde er for ubetydelig at komme til Ham med. Tværtimod, den » lille samtale, du da får med din Frelser, beriger også dit samfund med Ham. Dine glæder trænger vel også tit til at blive h renset af Hans hellige blik derfor kom med dem. Taler du ud med Herren om din synd?

 

Jeg har hørt om en mand, der engang skal have sagt, at mange af Guds børn har det », på den måde, at de kommer til Herren d med en stor pose og siger: »Kære Herre,tag den; det er min synd.« Men det er, som l den samme mand også sagde, ikke nok al med dette. Gud· vil have lukket op for fe posen og se, hvad den indeholder. Og der fa kan være mange ting, som du slet ikke holder af at nævne ved deres rette navne. Men gør det endelig. Læg ikke skjul på noget som helst for Gud. Du oplever aldrig virkeligheden af, at dit gamle menneske, dit eget onde jeg, er korsfæstet med Kristus, hvis du ikke taler rent ud med Ham. Du får aldrig sejr over den sag i din sjæl, som du godt ved synd, hvis du ikke lægger den helt frem for din Guds ansigt.  Og du giver slip på den ved at du holder op med at gøre den ting. Og nu dine ord, dine handlinger og dine veje - lad alt være helt kendt af Gud, så der ikke er noget, der hedder halvhed eller omveje i dit liv.

 

Fortrolighed med Gud hænger meget å nøje sammen med, at vi i alle ting overgiver vor vilje helt til Ham. Fortroligheden - kræver, at der bliver talt med Herren om det, og afhængigheden af Gudfordrer vor vilje.  Underligt er det, at det tit kan være så å svært at give Gud sin vilje, når man dog? kender Hans store forjættelser og har erfa ret lidt af bærekraften i dem. Hvad rum mer for eksempel ikke et ord som dette: Han Jesus, bærer alt med sit mægtige ord«

 

Hebr. 1:3 a. Det gælder både nutid og fremtid, gælder hver dag, hver time, ja, hvert minut i dit og mit liv. Hvad er så dette: at have Gudsfortrolighed? Det forklares vist bedst således: at fåmere og mere af Guds Ånds fylde, for »Ånden ransager jo endog Guds dybder. Således kender heller ingen, hvad der bor i Gud, uden Guds Ånd« l. Kor. 2: l a. Men det er noget, som skal erfares for at kunne forstås. Kan du for eksempel forklare, hvordan det gik til, at du fik en fast overbevisning om et andet menneskes frelse? Nej, men det var noget, som Gud betroede dig ved sin Ånd. Eller kan du forklare, hvordan du kom til at vidne om din Frelser på et sted, hvor du måske aldrig havde tænkt dig det? Du ved ikke, hvordan det kom, for det var Ånden, som drev dig, og du måtte gøre det. Gud sagde i dit hjerte: Tal! Og så talte du. Dit hjerte var åbent for Gud, derfor kunne Han gøre det. Han betror dig, nu var det den tid.

 

Tror du ikke at HERREN HAR MEGET AT BETRO Sine Hellige i Kristus? Ingen har vel som apostelen Johannes ejet Guds fortrolighed. Hans sjæl må have været som et helt tomt kar, Gud kunne del fylde ved at åbne for sit hjertes sluser. vatFortrolighedsforholdet med Gud er Jo det dybeste af det dybeste, en hemmelighed mellem, Gud og sjælen. Har du ikke det, mangler der noget i dit liv, ligesom der mangler noget i forholdet mellem to ægtefæller, hvor den gensidige fortrolig hed ikke er til stede. Det er et rigt liv - et liv med fylde. Og er det i virkeligheden ikke det, hjertet dybest inde begærer: me re af Gud, mere af Åndens fylde. Og Gud er jo »rig nok for alle dem, der påkalder Ham« Rom. 10: 12 b, så hvorfor ikke lukke din mund vidt op, så Han kan fylde den? Salme 81:11. Guds bæk er fuld af vand. Salme 65:10, så hvorfor ikke drikke i dybe, fulde drag af den?  Den som tørster komme til Mig Jesus og drikke og det menneske skal aldrig i evighed tørste mere. Men, man kommer til at tørste om man ikke drikker af den rette levende Guds kilde.

 

Gud Herren velsigner og fører os dertil.

 

 
Panel title

© 2017 FREE

Antal besøg: 313133

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,4082498550415sekunder