JESUSLIVET - FRELSENS VEJ

Frelsens vej


År 1946.


Duy finder Bibelen på www.Bibelen.dk




FORFATTERENS FORORD




Da jeg for godt ti år siden (1936) skrev denne lille bog, havde jeg det inderlige ønske at beskrive Frelsens Vej så enkel, at selv de enfoldigste kunne finde den og få hjælp til at vandre på den. Af og til er jeg næsten ved at rødme over, at jeg har skrevet så enkelt og selvindlysende. I de ti år, der er gået siden, har det bekræftet mig i den opfattelse, at man aldrig kan fremstille Evangeliet for enkelt.



Ingen af mine bøger er blevet så mange søgende mennesker til Åndelig hjælp, og klarhed, som Frelsens vej er blevet. De talrige vidnesbyrd, jeg har modtaget, giver mig denne overbevisning.



Når bogen nu også udkommer på Dansk, er det mir inderlige håb, at den må blive mange til hjælp.

1946.



Da vi her i 1946, har den glæde at kunne udgive Frelsens vej på Dansk, vil vi lige gøre opmærksom på at den er udkommet på Finsk. Norsk. Svensk. Russisk og Gzechisk. Den er i alt udkommet I over hundrede tusinde eksemplarer. Alene dette tal er nok til at bevidne den lille bogs store Åndelige værdi. Det er vort ønske, at den må finde talrige læsere på Dansk.

Udgiverne.




Denne lille bog fra 1946. Indeholder en del af de gamle sandheder, Evangeliet til frelse, der frelser og helbreder. Mit håb og ønske er at, mange må få del i denne bog, og komme til tro, ved at se og erkende sin egen situation. Jeg håber mange må komme til sand omvendelse igennem dette her, og må få gjort op med deres egen religiøsitet. Den som har Sønnen har også livet. Den som ikke har Sønnen har heller ikke Guds livet. Denne bog er ikke kun til ikke kristne, men den er også til os, som mener vi er kristne, den er med til at åbne vore øjne så vi ser hvad vi i grunden er. Om du vil sætte dig ned og ransage dit eget liv, og ikke alle andres, når du læser denne bog vil du se dig selv, hudløs ærlig nøjagtig som du er. Og der igennem vil du komme til sandhedserkendelse.





FRELSENS VEJ KAP 1.

Du må frelses!

Lige siden mennesket blev en synder, en lov overtræder, har det største behov været et personligt opgør med Gud. Det er naturligt. Fordi synden afbrød kontakten mellem Gud og mennesket. Synden slukkede det åndelige livs flamme i menneskets sjæl/indre, og gjorde det fuldstændig udueligt for Himmelen.



Altså behøver mennesket en oplevelse, som igen kan bringe den afbrudte forbindelse med Gud i orden. Dvs. Du, behøver en oplevelse, som igen tænder den slukkede flamme i dit indre eller sjæl og gør dig passende for renhedens og Hellighedens verden. Du behøver en personlig Frelse.



Har du en anden benævnelse for denne erfaring, så må du gerne bruge den. Hovedsagen er, at noget sker med dig, at du kommer i et ret forhold til din Gud. Du behøver det, fordi. Du er også en synder.




Du er en synder, fortabt i dig selv.

Det er naturligvis slet ikke smigrende at give et menneske denne titel. Men, sandheden plejer heller ikke at smigre. Og det er den eneste titel, som fuldstændig passer for alle indbyggere på jorden. I Guds Ord står der sådan: Alle har syndet, og der ved mistet, æren fra Gud (Rom. 3:23).

(Synd vil for øvrigt sige. At skyde forbi et mål. Du har skudt forbi Guds mål med dig, ved at du ikke vil tro på Jesus, og bekende dine synder/lovovertrædelser og vende om fra din onde vej).



Du er en af disse alle, og du behøver altså at blive frelst.

Nu skal du passe på, at du ikke skjuler dig i mængden og trøster dig med, at alle andre er lige så dårligt stillet, som du er. Den trøst duer ikke. Dine medmenneskers misgerninger (synd) kan ikke hjælpe dig den dag, hvor du helt alene, privat overfor alverdens Gud skal aflægge regnskab for dine synder, bliv du i stedet for ærlig og ydmyg nok til allerede nu at træde frem for Guds ansigt og sige: Jeg har syndet.



Om du da vil være ærlig og ikke lyve, overfor dig selv og Gud. Da, ved du nok, at du mange gange har handlet imod Guds vilje. Du har v æret ulydig imod hans bud og trampet hans befaling under dine fødder. Han bød dig at elske ham over alt andet, men ofte har andre ting taget plads mellem Gud og dig. Du har glemt Ham og ladet ham ude af dit eget liv.



Gud i Jesus, bød dig at fornægte dig selv, men du ved, at selvoptagethed/egoisme, og egenkærlighed har dikteret en stor del af dine handlinger. Gud bød dig at være absolut sand (ægte, ærlig) helt ind i hjertets inderste, men af og til er dine læber blevet plettede af løgn, og du har omgivet dig selv med et skær, som du slet ikke gjorde fyldest for. Du lever nærmest i din egen selvretfærdigheds gerningers liv.



Gud, Herren bød dig at tjene ham med et rent hjerte, men i stedet for blev synden den herre, du frivilligt valgte. Du har flere Gange sagt noget, som du ikke ville, at din mor skulle høre, fordi, du ville ikke bedrøve din mor. Men, du glemte, at Gud hører og ser alt, at hans hjerte er kærligere og renere end din mors.



Af og til har du hengivet dig til tanker og følelser, som ikke har været i harmoni med Guds væsen, og natur, og du har ikke engang regnet dette som synd. Men, der står skrevet, at Guds Ord er en dommer også over dit hjertets tanker og hensigter.



Du har syndet, og du behøver at blive frelst fra den skyld, som din synd har bragt dig i. Selv kan du aldrig betale den. Du savner gangbar mønt. Tiden og glemslen vil aldrig kunne udslette din syndeskyld. Det brud, du begik for tyve år siden, er i dag lige så nyt og virkeligt for Gud, som om det var blevet begået i går. Gud har en enestående Hukommelse.




Du behøver at blive frelst, fordi synden bor i dig.

Den bor i dig som en djævelsk magt og virkelighed. Det er ikke kun dine hænder og dine læber, som er kommet i berøring med synden. Dit hjerte/sind er angrebet af synd. Syndens slangegift er trængt igennem hele dit væsen, og hele din personlighed er ved at dø. Alt er besmittet. Når Paulus beskriver sit naturlige Jeg, siger han; Jeg ved, at i mig, det vil sige i mit kød, bor der ikke godt. Jesus siger, fra hjertet/sindet, udgår onde tanker. Hjertet, dit sinds tanker, er ondt, og derfor kan det udspy onde tanker, som du omsætte i ord og handlinger.



Gud, Herrens Ord siger: Hjertet, (dig) er svigefuldt frem for alt, det er sygt, hvem kender det? Og vor egen samvittighed er nødt til at erkende, at Guds Ord har Ret. Hjertet er angrebet af synd. Du er bundrådden pga. din ulydighed og oprør mod Guds Ord befalinger, dit sind er blevet som en stor betændt byld, der endnu ikke er trykket ud. Det er måske lykkedes for dig at skjule dit onde hjertes indhold for dine medmennesker. Du har poleret facaden og omgivet dig med den hjemmelavede helligheds sk ær og skin. Du er blevet, hvad Jesus sagde, en hvidkalket grav, som udvendig er pudset og fin, men som indvendig er fuld af de d ødes ben og alt ondt.

Du har glemt. Den dag kommer, for dig, hvor Gud gennem Jesus Kristus skal dømme over, hvad der er skjult hos Menneskerne. (Rom. 2:16). Du har nok formået at undgå de dybe fald og grove forbrydelser og åbenbare laster, men du har ikke kunnet undgå at få syndens slangegift ind i dit v æsen.



Af og til har du været dømmende og hård mod dem, som er faldet dybere end dig. Hvorfor dømte du din næste? Det var, fordi du anså dig selv bedre end ham. Det var farisæeren i dig, som gjorde dit blik så hvast og din tunge skarp, du havde endda den frækhed at misbruge Guds Ord, så det lige kunne passe på din næste, dog uden først at lade det ransage dig selv. Du tænkte ikke på, at du selv i dit eget indre bar muligheden til alt ondt, at du måske kun skulle have været i et andet miljø, for at dit fald skulde blive lige så dybt, og synligt som andres.



Menneske! Glem ikke at du er synder, at du kun gennem et nådens mirakel kan blive passende for Himlen. Uden Hellighed skal ingen se Gud, Herren.



Du behøver at blive frelst fordi.

Du uden Jesus Kristus er åndelig død.

Guds Ord siger det. Den, som ikke har Guds Søn, han har ikke Livet. Paulus skriver: I var døde, men Gud har gjort jer levende. Han tager sig selv med i beregningen og siger. Iblandt vi også alle førhen levede og vandrede. (Ef. 2:1-3). Uden din egen personlige frelse er du lige så død, som du var inden du blev religiøs overbevist, dog uden at eje selve frelserens liv i dig.



Da mennesket faldt i synd, led det den åndelige død.

Siden den tid er hvert eneste »Adams Barn« i sig selv åndelig død. Det betyder, at mennesket i sig selv mangler det, som gør det til et Guds barn, derfor sagde Jesus: Uden nogen bliver født på ny, kan han ikke se Guds rige. Kan du se Guds rige? Er du i dette livs rige? Ellers mangler du at blive gjort levende af Guds Ånd.



Det er ikke kun eksistens eller tilværelse, der er tale om her, men det er spørgsmålet om åndeligt fællesskabs liv med den levende Gud. Den forbindelse har du ikke af naturen. Du kan læse og bede og gå i kirke hele dit liv og dog alligevel være åndelig død. Du kan leve et moralsk liv, føre en god moral, og være barmhjertig mod de fattige uden at eje livet i Gud.

Selv kan du aldrig frembringe dette liv, det er en naturlig umulighed, at liv skulle kunne udvikles af døden. Altså behøver du, at Gud griber ind i dit liv. Du behøver at have den oplevelse, som Guds Ord kalder en ny fødsel. Uden den har du intet løfte om en evighed i fællesskab med Gud og de hellige.



Du behøver at blive frelst fordi. Guds vrede ellers bliver ved med at være over dig.

Guds vrede? Kan kærlighedens Gud blive vred? Var det ikke ham, der elskede en falden verden så højt, at han gav sin Søn som dens Frelser? Er det ikke ham, der søger de fortabte, indtil han finder dem, og som tager imod dem med åben favn, når de vender sig til ham? Har han ikke et Hjerte fuldt af barmhjertighed og medfølelse?



Jo, det har han. Skulle en Gud som er alles Far ikke elske alle sine børn lige højt? Men desværre har Gud mange ulydige børn som Han som Far må give afkald på, blot fordi, de nægter at bøje sig for Hans ords lov og bevidst fravælger Guds vej. Det er en evig Sandhed, at Gud elsker synderen, men det er også sandt, at han hader synden. Han hader den helligt og intensivt, han hader den fordi. Den stammer fra Djævelen.



Synden har fordærvet skabningens krone og mesterværk og har gjort det til en slave, en dværg, et udyr. Gud hader synden, men elsker synderen, og derfor vil han skille de to fra hinanden. Han vil l øse mennesket ud af syndens jerngreb og gøre det til en sejrvinder over det onde. Du sætter dig imod denne skilsmisse; du tager parti for den synd, over hvilken Guds vrede og forbandelse hviler, du gør dig til et med synden, og så længe du gør det, bliver Guds vrede over dig.



Jesus sagde sådan: Den, som tror på Sønnen, har evigt Liv; men den, som ikke vil tro Sønnen, skal ikke se Livet, men Guds Vrede bliver over ham.

Du vil bedre kunne forstå dette gennem en lille illustration: Jeg husker en ung mand på min hjemegn, som en sommerdag i min barndomstid blev ramt af lynet. Han var ude på marken og arbejdede med et jernspid. Det tiltrak lynet, og manden blev ramt af det og dræbt. Havde han ikke haft Forbindelse med det metal, som trak den elektriske kraft til sig, er det muligt, at han havde kunnet leve.



Synden tiltrækker den almægtiges lynstråler, og derfor må der blive skilsmisse mellem dig og din synd, om du skal undgå hjemsøgelse af den Gud, som er en fortærende ild. Han skal en dag åbenbares i lueild og lade straffen komme over dem, som ikke kender Gud, og over dem, som ikke lyder vor Herres Jesu Evangelium, de, som skulle lide straf, evig undergang, bort fra Gud Herrens ansigt og fra hans mægtige Herlighed, når han kommer for på den dag at herliggøres i sine hellige og beundres i alle dem, som troede på Ham. (2. Tess. l: 8-10).




FRELSENS VEJ KAP 2

Gud har beredt Frelse for dig.

Han har beredt Frelse gennem sin enbårne Søn, Jesus Kristus, og har gjort det så fuldkomment, at intet behøver at lægges til, du skal kun tage imod i tro med tak.



Din stilling var så håbløs, at der i hele universet ikke fandtes andre end en, som kunne, og ville, hjælpe dig. Overladt til dig selv var du redningsløst fortabt. Menneskers snedighed og menneskemagt kunne ikke hjælpe hverken dig eller mig. Engle og Serafer kunne ikke frelse din fortabte Sjæl.



Men Jesus kunne det. Han påtog sig den håbløse opgave. Skaberen selv steg ned fra Himmelen, og iførte sig det skabtes skikkelse. Jesus, Guds Søn, blev menneske. Og han kom ikke kun for at leve et renere og helligere liv end alle andre, men, for at frelse dig som ellers var helt fortabt.



Han kom for at dø for dig.

Sådan sagde Jesus selv personligt til os alle. Menneskesønnen er ikke kommet for at lade sig tjene, men for at tjene og give sit eget liv til en genløsning for mange. Jesus havde Golgata i sigte, allerede da han forlod tronen. Sådan her, elskede Gud verden, at han gav sin egen Søn hen for os, fordi Gud ikke ville nogen skulle fortabes, men ved tro på Jesus, have et evigt liv. Det var Gud, der stod bagved Frelsens herlige program. Og han havde det program færdigt, allerede inden mennesket faldt i Synd.



Flere Århundreder inden Jesus fødtes, så profeten Esajas ham som smerternes Mand, og sagde. Jesus blev såret for alle vore lov overtrædelser, knust for vor forbrydelsers skyld, os til Fred kom al vor straf over Guds søn Jesus, vi fik lægedom/helbredelse ved hans sår. Vi for alle vild som får, vi vendte os hver sin vej, men Gud, Herren lod falde på Jesus den skyld, der lå på os alle. (Es. 53:5-6). Det er Sandhed. Du gik vild, og jeg gik vild. Synden havde forblindet vore sind og omtåget vor forstand, så vi i idioti valgte vor egen vej i Stedet for Guds. Men, det er også sandt, at Jesus Kristus døde for os, medens vi endnu var syndere.(Rom. 5:8).



Jesus, gjorde, hvad ingen anden kunne gøre. Han tog vor straf på sig, al vor synd med al dens smerte og forbandelse og ve, tog Jesus frivilligt med sig i døden. Jesus, Guds Søn, blev gjort til synd for os. Han blev din og min repræsentant over for både Gud og djævelen (Luzifar den faldende engel), og han udførte sin Gerning fuldkomment. Han knuste slangens hoved og gav sit liv som et evigt gældende forsonings- offer for vor synd. Jesus steg ned i graven og dødsriget for at kunne løfte dig og mig til Herlighedens Højder.



Jesus betalte den høje pris for din Frelse. Han frikøbte dig fra syndens skyld og lovens forbandelse og et evigt Ve. Gud være lovet at g ælden er betalt, Sejren er vundet! Kristus døde, Forsoning har fundet sted!



Loven fordømmer, synden giver ar og dyb smerte, men Jesus Kristus favner og helbreder os for denne syndens smerte, han er kommet for at frelse og bevarer os. Hver og en, o synder, blot tro det! Hver og en, o broder, tag mod det! Skynd dig til korset, kom og bliv ren! Kristus bar købt os, hver og en.



Synder!

Jesu herlige værk gælder for dig. Det var for dig, han kæmpede i Getsemane, For dig bar han korset og tornekronen. Det var for dig, han, udgød sit blod og gav sit liv. Det var for din redning, han vandt den fuldkomne sejr og banede en åben vej helt frem til Nådens Trone.



Hvorfor vil du beholde din synd?

Hvorfor vil du da beholde din synd, når Jesus Kristus en gang har båret den? Hvorfor vil du stå på afstand fra Gud, når forhænget til det allerhelligste er revnet, og din Far venter dig med åben favn? Hvorfor vil du ikke allerede nu tage imod velsignelsen af, hvad Jesus Kristus har gjort for dig? Den grund holder at bygge på, det er den eneste, som holder. Dit eget værk brænder op, og din retfærdighed er plettet og uren. Dine erfaringer veksler, og din tro vakler af og til. Dine salige følelser forsvinder, og din kærlighed stiger og synker som temperaturen ude i naturen. Men Kristi Forsoningsgrund er fastere end urtidsklippen, Den holder for dig. Gud være lovet! Men, Jesus, Guds Søn, er ikke blot død for dig.



Han er opstået fra de døde.

Graven og dødsriget kunne ikke beholde ham. Dødens fyrste var rådvild og magtesløs over for ham. Jesus afvæbnede ved sin død og opstandelse alle magterne og myndighederne. Fængslet brød han ned, nøglerne tog han med sig. Jeg var død, men se, jeg er levende i Evighedernes Evigheder, og jeg har dødens og dødsrigets Nøgler. (Åb. 1:18). Død! Hvor er din brod? Hvor din sejr? Jesus sejrede engang for alle for os alle, også for dig. Din Frelser, Jesus Kristus Guds eneste fødte Søn, har altså vundet en fuldkommen sejr over alle sine fjender. Synden og det kødelige sind besejrede han fuldstændigt. Verdensmanden og Djævelen havde ingen magt over ham. Og til sidst knuste han også dødens magt. Han er fuldkommen enestående i sin sejr. Og han har vundet sejr for at gøre også dig til en sejrvinder.



Jesus blev givet hen for vore overtrædelsers skyld, oprejst for vor retfærdiggørelses skyld. (Rom. 4:25). Han var ikke kun det fuldkomne Guds offerlam, men han er den opstandne og virksomme Frelser, som formår at gøre synderen retfærdig, for både Gud og mennesker. Derfor kan Jesus også fuldkomment frelse dem, som kommer til Gud ved han, fordi han altid lever, og er villig til at gå i forbøn for dem. (der altså tror på Ham). (Hebr. 7:25). Han lever, og han kan fuldt ud frelse. Det er sandt. Han har beredt dig en fuldkommen Frelse. Han kan og vil løse dig fra hvert bånd og rense dit hjerte og sinds tanker, fra al synd. Du skal ikke begrænse ham gennem din vantro og ulydighed. Lad ham, som gav alt, også få alt, og du skal erfare kraften og velsignelsen i denne herlige Frelse.



Men, vi må gå videre i tro. Inden Jesus gik bort fra sine første disciple, sagde han. Det er gavnligt for jer, at jeg går bort fordi, går jeg ikke bort, kommer talsmanden ikke til jer; men går jeg bort, vil jeg sende ham til jer. (Joh.16:7). Du ved, hvem han mente med det mærkelige udtryk: Talsmanden. (i ældre oversættelser står der også trøstermanden). Han mente den hellige Ånd. Og Gud være lovet, at Ånden er kommet. Med trøst, formaning og opbyggelse kom Jesu Kristi Ånd til os alle som tror på Ham, uden Hans Ånd kunne ingen nemlig tro.




HelligÅnden er kommet.

Det skete på den første Pinsedag i Jerusalem. Der var en lille flok af Jesu venner samlet i bøn og forventning, Jesus havde sagt til dem, at de ikke skulle forlade Jerusalem, før de havde fået, hvad Faderen havde lovet dem. De adlød, og Gud holdt sit løfte. Da pinsefestens dag korn, var de alle enigt forsamlede. Og der kom pludselig fra Himlen en lyd som af et vældigt fremfarende vejr og fyldte hele huset, hvor de sad. Og der viste sig for dem tunger som af ild, der fordelte sig og satte sig på hver enkelt af dem. Og de blev alle fyldt med den HelligeÅnd, og de begyndte at tale i andre tungemål, efter hvad Ånden gav dem at udtale.



Den hellige Ånd kom altså lige så virkeligt og personligt, som Jesus, Guds Søn, der var kommet 30 år tidligere. Det var kun måden for deres ankomst, som var forskellig. Sønnen kom i menneskebarnets spæde skikkelse og blev lagt i krybben i Betlehems-stalden; Ånden kom i et mægtigt brus, i tunger som af ild og i guddommelig kraft, og tog sin bolig i de helliges hjerter.



Den dag opfyldtes Jesu løfte: Jeg vil bede Faderen, og han skal give jer en anden talsmand til at være hos jer evigt. Jeg vil ikke efterlade eder faderløse; jeg kommer til jer. (Joh. 14:1(5, 18).



Over 2000.år er gået siden den tid, men den hellige Ånd er stadig den dag i dag, virksom på vor jord. Og det er en trefoldig mission, Gud Herrens Ånd har. Hans første opgave er at overbevise synderen om synd, synd at mennesket ikke tror. Når han kommer, skal han (Jesus ved HelligÅnden) overbevise verden om synd, sagde Jesus. Det er den opgave, han har med hensyn til dig, du, som endnu ikke er en personlig kristen. Mon det skal lykkes? Skal han få lov til at klæde den sidste las af din selvgjorte retfærdighed af dig? Skal det lykkes for ham at vise dig dit virkelige indhold i al din egen godhed og fromhed og værdighed? Skal det lykkes ham at blotte al din selvros, så du hjælpeløs og fortabt synker ned ved korsets fod og beder om frelse af nåde.


Vil du, at det skal lykkes for ham? Det er det, det hele afhænger af.



Den hellige Ånds næste Opgave er at forherlige Jesus. Han skal forherlige mig, sagde Jesus. Og ingen kan forherlige Jesus sådan som Jesu Kristi egen Ånd. Han forherliger Jesu Kristi forsoningsværk for dig, så at du i det ser den eneste grund til din salighed; og han forherliger Jesu person for dig, så at han bliver mere dyrebar end alt andet.



Men den hellige Ånd gør endnu mere. Han skaber en levende kontakt/relation mellem den forherligede Frelser og den fortabte synder. Han skal tage af mit og forkynde jer. Og når den forbindelse bliver en virkelighed, da er synderen ikke længere fortabt. Han er frelst. Gud være lovet at Jesus Frelse holder for evigt.




FRELSENS VEJ KAP 3

Frelsens vej er meget lige til.

Den er så ligetil, at nogle mennesker tager anstød af den, netop fordi den er så enkel. Man vil hellere have et indviklet system af menneskelige tanker og ideer, end man vil Frelsen af Nåde gennem barnlig tillid til Gud. Man glemmer, at Gud møder mennesket på dets eget plan og handler sådan, at selv den enfoldige kan finde vejen hjem.



Lad os nu huske de to Sandheder: Mennesket er en synder, som behøver at blive frelst, og Gud har beredt Frelse til hvert eneste menneske. Lad os derefter vende os til Guds Ord for at få klarhed over, hvad Gud forlanger, at synderen skal gøre for af blive frelst.



Først læser vi i Apostlenes Gerninger kap. 17. Gud har altså båret over med disse uhellige/syndige tider. Nu byder Han menneskerne, at de alle, og alle vegne skal vende om. Fordi. Gud har fastsat en dag, på hvilken han vil dømme hele jorden, med Sin retfærdighed ved en mand som Gud har beskikket der til, nemlig Hans Søn Jesus.



Hvad er det Gud byder synderen at gøre i dag?

Omvende sig, at forandre sit sind. Det er Guds direkte og bestemte budskab til dig i dag, du som endnu ikke er en sand kristen. Han byder dig afgjort og resolut og bestemt at vende dig bort fra din synd. Han byder dig at blive ubarmhjertig mod synden og radikal i dit sinds forvandling. Det er intet mindre end en fuldkommen revolution, der er tale om.



Jesu Kristi forsoningsværk er altså ingen erstatning for dit sinds forvandling, men det er ganske simpelt den kilde, hvoraf du kan hente kraftens levende Vand, til at gøre Guds vilje.



Din daglige bøn om tilgivelse og dine løfter om at blive bedre en eller anden gang i fremtiden, duer aldrig som surrogat for dit hjertes omvendelse.




Hvad vil du nu gøre ?

Stands et øjeblik i læsningen af det her. Bliv absolut ærlig over for Gud og hans Ord og din samvittighed. Vil du bryde med din synd? Med al synd? Jeg spørger ikke, om du vil blive frelst fra syndens følger og forbandelse, men om du vil blive frelst fra et liv i synd. Vil du af hele dit hjerte vende dig bort fra det onde, som Gud hader, og som vil bringe dig ulykke for både tid og evighed?



Spørgsmålet gælder ikke, hvorvidt du føler, at du har kraft til at forlade din synd og blive et nyt menneske, men den gælder simpelthen, hvad du vil. Vil du virkelig blive fri og gøre op til bunds med det onde i dit liv, så skal Gud med sin almagt komme dig i møde og gøre dig helt fri.



Men vil du ikke det, så er det bedst, at du ikke læser videre. Hvis du ikke vil forlade, vende dig helt bort fra det du ved Gud ikke ønske i dit liv, din synd, så er det også bedst, at du lader det evige håb fare, fordi det vil i alle tilfælde slukkes en dag. Glem alt om Gud og Jesus og din kirgang, om du ikke vil følge Jesus og vende om.



Nu går vi til Esajas' første Kapitel og læser det attende Vers: Kom lad os gå i rette med hinanden, siger Gud Herren Er jeres synder(lovovertrædelser) som skarlagen, de skal blive hvide som sne, er de end røde som purpur, de skal dog blive som uld. Det er Gud, Herren, som taler på denne måde. Han kender dig, fuldstændigt, og han kender din synd. Han kender den bedre, end du selv gør det, og synden er altid frygteligere i Guds øjne end i et menneskes. Du er altså en større synder, end du selv aner. Trods det kalder Gud dig frem til et opgør ved Nådens Trone. Han tilbyder dig forsoning, et opgør i mindelighed. Et opgør må der blive, før eller senere, på den ene eller anden måde, ved Nådens Trone nu i tiden, eller ved dommerens Trone i Evigheden.



Synderen skal en dag stå for Gud med sin synd. Ingen slipper udenom.

Nu kaldes du frem til et opgør ved Nådens Trone. Og det går herligt til ved dette opgør. Det eneste, du har at gøre, er at lægge alle kortene på bordet og absolut ærligt bekende din synd. Giv hver synd sit rette navn, hvor stygt det end lyder. Undskyld ikke din synd. Du skal ikke forsvare den ved at forsøge at skyde skylden på andre. Bekend ikke andres synder men kun dine egne.



Du skal handle, som om du var den eneste fortabte synder i hele verden. Ved du, hvad Gud gør med det menneske, som handler på den måde? Han tilgiver alt, og han tilgiver fuldkomment. Om vi bekender vore synder, er han trofast og retfærdig, så han forlader/tilgiver os vore synder og renser os fra al uretfærdighed. (1. Joh. 1:9). Om Jeres synder end er blodrøde, så skal de blive snehvide. Når Gud tilgiver, så glemmer han synden, men ikke synderen. Menneskerne tilgiver og husker; Gud tilgiver og glemmer. Herren siger sådan: Du plagede mig med dine synder, trættede mig med din skam, Din misgerning sletter jeg ud, jeg, for min egen skyld, husker jeg dem ikke længere.(Es.43:24, 25). Hvem er en Gud som du, der tilgiver overtrædelser, bærer over med synd hos din ejendoms rest, ej evigt gemmer på vrede, men gerne er nådig? Han vil igen forbarme sig over os, træde vor skyld under fod, du vil kaste alle vore synder i havets Dyb! (Mika7:18, 19).



Du kan også få lov til at være med til det mærkelige retsmøde og opleve denne fuldkomne tilgivelse. Du kan i åndelig forstand blive lige så skyldfri, som du var, inden du havde begået en eneste synd. Det eneste, Gud kræver, er, at du bekender og forlader din synd.



I Joh. 6:37 siger Jesus: Alt, hvad Faderen giver mig, skal komme til mig. Det menneske som kommer til Mig Jesus, vil Jeg på ingen måder kaste ud. Du forstår betydningen af at komme til Jesus. Det indebærer ikke, at du aflægger besøg hos ham for at få en tid. Jesus vil aldrig vende sig bort fra dig, når du kommer for at modtage den gave, han har lovet dig.


Er du ikke før kommet helt og fuldt og virkeligt, så kan du komme nu. Du kan lige nu slå op på det herlige løfte i din Bibel, du kan bøje dig i bøn foran din Bibel og sige: Herre Jesus, nu kommer jeg. Er jeg ikke kommet før, så gør jeg det nu. Jeg kommer så elendig, som jeg er. Jeg kommer for at blive din.



Så kan du fortsætte med at takke ham for, at han taget imod dig; fordi, det gør han. Den, som kommer til mig, vil jeg på ingen måde kaste ud. Nu tager vi blot et eneste løfte til. Vi finder det i Joh. 1:12: Men så mange som tog imod Ham, Gav Han magt til at blive Guds børn. Det er Jesus, der er tale om her. Han er den eneste, som kan give et menneske magt og ret til at blive Guds barn. Derfor må der blive en personlig modtagelse af ham selv, hvis du skal blive frelst. Jesus Kristus i jer, er den personlige Frelses hemmelighed og kerne. Du kan være ærlig og uselvisk, ydmyg og sand uden at have oplevet dette. Du kan være barmhjertig og hjælpsom, en idealist helt ud til fingerspidserne og alligevel være fremmed for den levende kristendoms dybeste hemmelighed. Jeg vil derfor i Jesu navn spørge dig: Har du taget imod Guds Søn som din personlige Frelser?



Det er naturligvis en åndelig modtagelse, der er tale om. Du kan ikke se ham med dit øje, og dit naturlige øre kan ikke høre hans stemme. Men trods det er han dig nærmere end alt andet.



Vil du tage imod han nu? Vil du lade ham blive din Herre og Mester? Vil du krone ham til dit livs Konge? Vil du lade ham flytte ind i dit hjertes helligdom?



Da skal han fremkalde en herlig forvandling derinde. Det er muligt, at meget ondt og stygt og mørkt bor der endnu. Men det kan han rense bort; fordi, det har han gjort med masser af mennesker tidligere. Han kan rive de hæslige billeder ned fra væggene i den ødelagte helligdoms vægge. Han kan rense overalt derinde og fylde alt med sin Herlighed.



Du gør det.

Selvfølgelig tager du imod ham! Når du gør det, giver han dig magt og ret til at blive Guds barn. Du får det herligste privilegium, som nogen af Guds skabte væsener nogensinde kan få. Himlens Engle er kun tjenende ånder, udsendt til de helliges hjælp og bistand; men du bliver barn af den evige og almægtige Gud. Og du bliver det uden egne anstrengelser og forsøg. Du bliver det ved et nådens mirakel. Du bliver det, ved at Jesus Kristus bor i din sjæl/indre. Når du nu gennem troen har taget imod Jesus som Frelser, er det vigtigt, at du også bekender hans navn for dine medmennesker. Vi læser derom i Rom. 10:10. Med hjertet/sindet tror man til retfærdighed, og med sin mund bekender man til frelse.




FRELSENS VEJ KAP 4

Frelsesvished,

Kan et menneske allerede nu være sikker på sin Frelse? Nogle svarer bestemt: Nej! Det kan man ikke. Det får man først rede på, når man vågner i den evige verden. Først da ser man, hvordan det er gået, og hvor man er havnet, men her i tiden kan man ikke blive sikker i den sag. Det er enten indbildning eller ren og skær usandhed, hvis man siger, at man er vis/sikker overbevist om at, at synderne er forladte/tilgivet, og man er på vej til Himlen.



Nu diskuterer vi ikke, men vi spørger kun: Hvad står der skrevet i Guds Ord? Var Paulus da ikke sikker på sin frelse, da han i Romerbrevet skrev: Ånden selv vidner med vor Ånd, at vi er Guds Børn. Var Apostlen Johannes ikke sikker på Frelsen, da han skrev: Vi ved, at vi er af Gud, og hele verden ligger i det onde. Og mente Apostlen ikke, at hver kristen skulle eje frelsesvished, eftersom han skrev: Det her, har jeg skrevet til jer, for at I skal vide, at I har evigt Liv, I, som tro på Guds Søns navn, vi ved, at vi er overgået fra døden til Livet. Guds Ord viser os klart og tydeligt, at et menneske allerede her kan være sikker på frelsen. Men trods det findes der mange oprigtige og ærlige sjæle, som savner frelsesvished. Af hele deres hjerte vil de høre Gud til. De har brudt med hver bevidst synd. De har ordnet alt med både Gud og mennesker og taget et afgjort standpunkt for Jesus, alligevel er de ikke sikre på deres barneforhold til Gud.

Hvad er Grunden til det? Som regel er grunden den, man søger vished i sin følelse i stedet for at søge den på den grund, som Gud har lagt. Nu vil vi slet ikke tale ringeagtende om den åndelige følelse, den er også en Guds gave, som både kan bruges og misbruges. Det er vigtigt, at vi ikke underkender den, gør vi det, kan vi let blive religiøse mumier. Alt bør være på rette plads, i alt må vi bruge vor forstand.



Den naturlige følelse er let påvirket af ydre forhold, vejr og vind, rare mennesker og onde mennesker, medgang og modgang, vinding og tab, godt helbred og sygdom, ungdom og alderdom. Og ikke engang den åndelige følelse går fri fra denne ydre på virkning. Et udslidt nervesystem eller et svagt hjerte gør det umuligt at eje samme følelsesliv som et rask menneske. Tænk hvor ofte ærlige kristne er kommet ud til mig og under dyb fortvivlelse har bekendt, at de har begået, den synd, som ikke kan forlades/tilgives. Hvad har du da gjort? plejer jeg altid at spørge. Og i de fleste tilfælde er det kun en indbildt eller virkelig lille ulydighed, som ligger til grund for det hele. En af dem havde følt sig manet til at rejse sig op og bede til Gud midt under en Gudstjeneste i en folkekirke, men hun have ikke gjort det, og det var for hende den utilgivelige synd.



Vil du blive sikker på din Frelse, må du lære at bygge på den grund, Gud selv har lagt. Om den Grund læser vi: En anden grund kan ingen lægge end den, som er lagt, nemlig Jesus Kristus. Han selv der er opstået, levende og forherliget er grunden for din salighed; og han er altid den samme. Hvordan du så end er, hvad du end tænker og føler, så er Jesus absolut den samme. Han er det eneste faste punkt i en verden fuld af uro, uvished/usikkerhed og forandringer. På denne faste grund, som er mere sikker end urtidsklippen, har Gud lagt sine herlige løfter. Og de er lige så sikre som grunden selv. Gud mener, hvad han siger, og holder, hvad han lover.



Han ejer hjælpemidler nok til at indfri alt.

Hvad det g ælder om, er at gribe løfterne i tro. Du tager Ordet, som det står. Du skal ikke bygge din salighed på din tro. Den grund holder ikke. Du behøver ikke at tro på din tro; fordi, hos en død er det ikke noget at tro på. Bryd dig ikke engang om at søge med lys og lygte for at få fat på din tro. Se i stedet for at få fat på løfterne, og når du finder dem, stol så på dem.



Jeg for mit vedkommende tænker aldrig på, om jeg har en tro eller ej. Jeg sysler slet ikke med min tro. Jeg stoler blot på Jesus, og det er nok for mig. Og det er også nok for dig.



Ja, men skal jeg da aldrig selv føle noget?

Jo, når du begynder at stole på Gud og adlyde ham. Det er helt naturligt. Hvis du en dag står på en fjeldtop og beherskes af den følelse, at bjerget om to minutter vil styrte sammen under dine fødder, så kan du slet ikke være rolig; men hvis du er normal nok til at tro, at klippen kan bære din vægt, så kan du være tryg selv i det frygteligste uvejr. Og det er nøjagtigt ligesådan i dit forhold til Gud og hans løfter.



Men bliver dette ikke let Selvbedrageri?

Jo, hvis du tager løftet uden at gå ind på betingelsen, så bliver det selvbedrageri, Og det sysler mange med i vore dage. Man lever i bevidst løgn og åbenbar uærlighed, falskhed og uretfærdighed, men samtidig ejer man en virkelig herlig »Frelsesglæde«. Noget sådant er naturligvis indbildning og selvbedrageri. Men vi taler ikke om sådan noget nu; i stedet for taler vi om dig, du, som virkelig vil v ære en kristen. Hvad du skal gøre er at tage Gud på hans Ord.



Ja, men tænk om det bliver Suggestion(fantasi)?

Hvis Gud ikke stod bag og var rede til at indfri sit løfte, da blev det suggestion/fantasi. Men nu har Gud rakt sin hånd ud til dig, og han forventer, at du skal række din tros- hånd og gribe den udstrakte Faderhånd. Når du gør det, kommer du i forbindelse ikke kun med Guds løfter, men du kommer i forbindelse med ham selv. Så ligetil er det problem. Gud har bundet sig selv gennem sit løfte, nøjagtig som en god far binder sig gennem et løfte til sin søn.



Far sætter sin ære i at holde sit løfte til sønnen, og Gud sætter sin ære i at holde sit løfte til menneskene. Du ærer Gud ved at stole på ham; men du vanærer ham genner din utro. Du gør Gud til en løgner. Og det er forfærdeligt.



Du har bedt mange gange, men du har takket alt for lidt tænk om du netop nu, medens du læser disse linjer skulle folde dine hænder og begynde at takke Gud.




Ja, men jeg har jo intet at takke for!

Har du ikke det? Var det ikke for din skyld, Jesus kæmpede i Getsemane og døde på Golgata? Har han ikke vakt længsel i din sjæl og skabt behov af frelse? Tak ham for alt, hvad han har gjort og alt, hvad han vil gøre. Tak ham. indtil vantroen forsvinder, og Freden fylder din sjæl eller dit indre.




FRELSENS VEJ KAP 5

Du kan blive bevaret.

Du kan der, fordi. DET ER GUD, SOM BEVARER DIG.

I Johannes Evangeliums tiende kapitel siger Jesus: Mine får høre min stemme, og jeg kender dem, og de følger mig. Jeg giver dem et evigt liv, og de skal i al Evighed ikke fortabes, og ingen skal rive dem ud af min hånd. Min Far, som har givet mig dem, er større end alle, og ingen kan rive noget af min Fars hånd, Jeg og Faderen, vi er et. I sit første brev skriver Apostlen Peter til de hellige: De, som ved Guds kraft bevogtes ved tro ved en Frelse, som er rede til at åbenbares i den sidste tid. Gud, Herren skyldes det, at I er i Kristus Jesus, som er blevet visdom for os fra Gud. 1 Kor 1,30. Selv er du meget svag. Det ved du. Mange af dine bedste beslutninger og ædleste forsæt er blevet slået i stykker under år, som er svundet. Du har gjort forsøg efter forsøg på at blive et bedre menneske, men det er mislykkedes for dig. Og da er det slet ikke underligt, om du nu er bævende og spørger: Kan jeg blive bevaret?



Der er mange, som vil hjælpe dig at falde. Djævelen vil det, og verden vil. Gamle kammerater og ufrelste slægtninge vil gøre deres yderste for at få dig bort fra de religiøse griller, som de påstår en frelst har fået. Men, er Gud for os, hvem kan da være imod os?



Han kunne bevare Josef i Ægypten og Daniel i Babel, og han kan og vil også bevare dig, selv om du af omstændighederne tvinges til i ydre forhold at leve nærmere Helvede end både Josef og Daniel. Det er i Guds kraft, du skal blive bevaret. Det forudsætter naturligvis, at du lader ham bevare dig, at du går ind på betingelserne for, at hans kraft skal kunne virke i dit liv. Derfor siger Peter: Brødre! Gør jer endnu mere flid for at befæste jeres kaldelse og udvælgelse; fordi når I gør det, skal I på ingen måder blive til forargelse.



Lad Gud fra begyndelsen gå helt til bunds med dit onde liv.

Sørg for, at du bliver radikalt frelst. Hvad var Grunden til, at en af Jesu tolv apostle blev en tyv og løgner, en forræder og selvmorder? Der fandtes et punkt i hans liv, som aldrig var blevet overgivet til Jesus. Det var pengekærligheden, begærligheden. Han havde været påvirket af Jesus mange gange. Gang på gang havde Gud, Herren på forskellige måder rørt ved det ømme punkt. Judas mærkede det og vidste, hvor faren lå, men han gav sig aldrig. Han undgik Sandhedens sværd. Det fik aldrig lov at gennembore hans gerrige hjerte, og derfor kom katastrofen. Han blev forgiftet af den byld, som aldrig blev opereret bort. Du har en sådan byld i dit liv. Du ved det. Lad Gud komme til netop der, og lad han gå til bunden med alt det andet.



Få mod til at blive helligt ubarmhjertig mod dig selv, og vær aldrig en af disse falmede, ømfindtlige, halvhjertede kirkegængere, som altid forlanger at få trøst, men aldrig begærer Frelse fra sin synd.



Og har du noget uopgjort med dine medmennesker, må du sørge for at få det bragt i orden så hurtigt som muligt. Du har måske stjålet eller løjet eller på anden måde skadet din næste, og så langt det er muligt for dig, må du se at få det i orden. Jeg husker, hvordan jeg engang som uomvendt havde bagtale en af mine kammerater. Jeg havde ikke sagt noget urigtigt om ham, men jeg havde sagt noget, som ikke var til hans fordel. Og jeg havde sagt det i den onde hensigt at skade ham, at rydde ham af vejen.

Kort tid efter blev jeg en kristen, og nu dukkede den gamle historie op igen. Jeg troede, at Gud havde taget imod mig, og at min synd var tilgivet; og ofte bad jeg, at Gud ville fylde mig med sin HelligeÅnd. Jeg så, at jeg behøvede det. Men, hver gang, jeg begyndte at bede om det, trådte den gamle historie med kamme raten frem for mig. Den rejste sig som en mur mellem Gud og mig. Gang på Gang hørte jeg den alvorlige stemme sige: Du husker nok, hvad du sagde om din Kammerat den Gang. Ja, det gør jeg, svarede jeg, men det var jo sandt, hvad jeg sagde. Det er rigtigt, men du husker nok også, hvorfor du sagde det. Ja, det ved jeg; men nu er han ikke hjemme. Han er ikke engang i Landet mere. Han er rejst til Amerika, og jeg har ingen Adresse til ham. Nej, men du ved, hvor hans far bor, og han har adressen. Da måtte jeg give mig. Jeg gik til den unge mands far, fik hans adresse og skrev til ham og fortalte ham alt. Da jeg n æste gang bøjede mig i bøn, var den høje mur mellem Gud og mig forsvundet.



Leg aldrig med synden.

Det er farligt. Legen bliver så let bitter alvor. Det første skridt mod den sædelige katastrofe var kun så kaldt, uskyldig flirt. Mange er frafaldne i dag, fordi de gang på gang, pjattede, den velsignelse bort, Gud havde givet dem.



Du ved, at synden er påtrængende. Selv om du har opgivet den, så har den ikke opgivet dig, derfor vil den gøre sit yderste for at få dig ind under sin magt igen. Den kommer måske ikke åbent, groft og frækt. Den kommer kun i tanken i første omgang. Det er gamle synder inder, som oprulles i din bevidsthed. Det ser ud, som om hele dit indre var en eneste stor filmrulle, indspillet under dage og nætter af synd. Alt er fremkaldt og kopieret, og du behøver kun tillade, at mindernes maskineri sættes i gang, for at forestillingen skal begynde. Når Satan indbyder dig til de steder du før var, såsom diskoteker, om andre verdslige gudsbespottelige steder, så flygt for dit livs skyld. De besmitter din sjæl/ dit indre livs tanker og sind, og bedrøver Guds Ånd. Afbryd forestillingen straks, og du vil undgå mange sorger og nederlag for dit åndelige liv.



Du er en kristen nu og har begyndt en ny indspilning under den hellige Ånds kontrol og ledelse. Fyld din sjæl (dit indre) med himmelske ting, så den kan blive en værdig bolig for ham, som købte dig til Gud med sit blod.



Leg ikke med gamle syndevaner. Brænd kortene, der før havde magten over dig slå spiritusflasken i stykker, og lad ilden dø på nikotingudens alter. Læg små løgne og bagtalelse bort; fordi på den vej er mange blevet Djævelens bedste tjenere. Gud mente, at de skulle være ledninger for den Hellige Ånds Livsstrøm; men de blev afløbsrør for alt muligt snavs. Gud bevarer dig fra den Synd! Og skulle det trods alt gå sådan, at synden overrumpler dig, og du falder, så rejs dig øjeblikkelig op. Bliv ikke liggende i snavset en eneste time. Intet bliver bedre ved det. Vent ikke med opgøret, til aftenen kommer; Der kunne være for sent da. Men så snart du mærker, at du i tanke, Ord eller handling er kommet ved siden af Vejen, skal du gå frem for Gud i bøn og tale om alt. Og hvor der behøves et opgør med mennesker, skal du handle på samme måde. Lad aldrig det onde slå rod i dit sind. Det bliver kun værre at få det bort senere.



Vær på vagt mod verdens indflydelse.

Du m øder dette på mange måder. Du møder det gennem dine gamle venner, som naturligvis ikke er glade for, at du har forladt dem. De vil på ny forsøge at få dig med i den gamle kreds. Og giver du efter, er du solgt. Den bedste måde for dig at blive l øst fra den er at frimodigt bekende din tro på Jesus. Tal rent ud med dem om Frelsen, inden de får begyndt at tale med dig om dansen og teatret. Du behøver ikke at være uvenlig og unaturlig mod dem. Helt naturligt, lige som de snakker om deres liv, kan du snakke med dem om Jesus og dit liv sammen med Gud. Opfør dig ikke, som om alle sorger og bekymringer i verden hvilede på dig, fordi du er blevet en kristen. Lad den mærke, at levende kristendom gør et menneske glad og naturlig. Fordi det gør den. Lad dem mærke, at du har noget som du ikke ejede tidligere; men bliv aldrig hovmodig og mærkværdig. Sådant passer ikke for en sand kristen. Men verdensmanden møder dig ikke kun gennem mennesker og verdslige fornøjelser. Den møder dig lige så meget gennem bøger. Og her er det bedst, at du bliver lige så radikal, som de nyfrelste i Efesus på Paulus' tid. Under vækkelsen der brændtes bøger for næsten 35.000 Kr. Lad det blive hovedrengøring ikke kun i dit hjerte, men også i dine bogreoler. ( Husk lig tv, pc, dine spil på din pc kan fører dig helt bort fra Jesus, så du ende som en religiøs åndelig død såkaldt kristen, og alle andre film).



Du har ikke råd til at spilde din tid med unyttig læsning, og andre spil samt film. Dit liv er så kort, og dine dage går så hurtigt. Og du bør ikke mætte din sjæl/sind med de tvetydige bøgers urene indhold; fordi, du ved, hvor forfærdelig let det onde klæber sig fast.



Brug de midler Gud har givet dig, for at bevare dig.

L æs Bibelen. (i dag kan få den på lyd, så du her ikke nogen undskyldning. red). Det er Gud selv, som vil tale til dig gennem dens budskab. Den er blevet til ved, at Mennesker, drevne af den HelligeÅnd, talte, hvad der blev givet dem fra Gud, og nogen gemte den til os.



Du forstår ikke alt i Bibelen; og det er heller ikke nødvendigt. Hvis du tager vare på alt det, du forstår, og går forbi det øvrige, skal det gå dig vel. Begynd heller ikke med de mest ubegribelige dele af Guds Ord, men beg ynd med de letteste. Læs Johannes Evangelium tre gange under bøn til Gud. så kan du senere tage fat på de øvrige dele af det nye Testamente.

Bed om, at den hellige Ånd må åbne dit sind, så du forstår, hvad du læser. Det er ham, der har inspireret denne Bog, og ingen kan gøre dens indhold så levende og interessant som han. Der er denne Ånd, som skaber forbindelse/ relation med det Ord, du læser. Læs med eftertanke. Slug ikke siderne. Det er ikke det vigtigste, at du når igennem så meget som muligt, men at du i dit væsen optager så meget som muligt af, hvad du læser. Men rig blev dit Ord mig til fryd og til hjertens/sindets glæde. (Jeres. 15, 16).

Profeten Ezekiel fik engang befaling af Gud at spise den bogrulle, på hvilken Guds budskab var nedtegnet. Og det er der, Herren byder os alle at g øre i åndelig forstand, er at spise Guds Ord. Menneskesøn, alle mine Ord, som jeg taler til dig, skal du optage i dit hjerte/sind og høre det i dine ben. (Ez. 3, 10). Alt i os skal altså være helt gennemsyret af Guds Ord i Ånd og Sandhed. Et eneste Kapitel kan af og til være nok at tænke over i dage og uger, ja, somme tider endnu længere. Tænk over Guds Ord. Fyld din hukommelse med Guds Ord, så længe du er ung og har evne til at huske. Hvad du i din ungdom nemmer, du ej i din alderdom glemmer. Det bliver værre senere. Og lad ikke en eneste dag gå, uden at du får en stund med din Bibel.



Bliv en bedende kristen.

Bliv du en bedende Kristen. Ordet taler Gud til dig, og i bønnen må du tale med Gud. Det er en vidunderlig forret at kunne tale med Gud. Det betyder, at du får audiens hos Kongernes Konge og Herrernes Herre. Og den audiens får du når som helst. Midt om natten, når søvnen for svinder, kan du tale med Gud. Og der findes ingen bed: Måde at anvende de søvnløse nætter på end at tale med Gud. Men da må bønnens Ånd have fået magt med dig. Ellers bliver det trældom/slaveri i dit bønsliv. Når bønnens Ånd griber dig, kan du tale med Gud både dag og nat, midt i travlheden i arbejdet, når hundreder af opgave: hober sig op over dig, kan du alligevel have bønne - kontakt: med Himlen. Det er det Paulus tænker på, når han skriver: Idet I under al påkaldelse og bøn beder til enhver tid i Ånden og er årvågne dertil i al vedholdenhed og bøn for alle de hellige. (Ef. 6, 18).



Træd ind på denne vidunderlige vej, lad Gud lede dig derind, og du skal ikke få meget tid tilovers, til onde tanker og unødige bekymringer. Vær ikke bekymrede for noget, men lad i alle ting jeres begæringer komme frem for Gud i påkaldelse og bøn med taksigelse; og Guds Fred, som overgår al forstand, skal bevare jeres hjerter/sind og jeres tanker i Kristus Jesus. (Fil. 4, 6-7).



Du må tale med Gud om alt.

Mennesker bryder sig ikke om altid at høre på dine bekymringer; og du kan heller ikke betro dem alt. Men din Frelser har tid og interesse for dig, og han forstår dig fuldstændigt. Lær derfor at omgås med ham fortroligt. Han vil det, og du behøver det. Ved daglig at omgås Gud i bøn skal du også blive forvandlet, så din omgangskreds mærker, at du er med Jesus.



Søg fællesskab med Guds Folk.

Gå ind i en menighed og gør det så hurtigt som muligt. Da du blev født ind i denne verden, behøvede du et hjem, hvor venlige hjerter og kærlige hænder tog sig af dig. Nu behøver du som et Åndelig nyfødt barn også et åndeligt hjem. Du behøver det ikke kun for at blive passet og plejet, men du behøver en plads der, hvor du på en særlig måde kan lægge dit arbejde og din interesse, din forbøn og dit offer, Og den plads er Guds menighed.

Gå ikke kun med for at modtage, men gå med for at give. Vent ikke alt for meget af dine medkristne; fordi, du bliver sikkert skuffet over nogle af dem. Men det er ikke så forfærdelig farligt. Det er meget farligere, om Guds menighed og din Frelser bliver skuffet over dig.



Vær ikke kun bænkevarmer i mødelokalerne, men bliv selv et levende lem på Kristi Legeme, som Mesteren selv kan bruge til velsignelse for andre. Bliv en virksom deltager i menighedens bønnemøder, og vær med ved nadverbordet, så ofte du kan. Gå ind i den menighed, hvor du føler dig mest hjemme, hvor du passer bedst ind. Det er bedre allerede fra begyndelsen, at finde sit virkelige åndelige hjem, end at skulle til det igen efter et stykke tid. Lad ingen menneskelig påvirkning bestemme, hvor du skal have dit åndelige hjem, tal med Gud om det, og vær sikker på det i dit indre. Hvor du end beslutter dig for at gå hen, må du altid være på vagt for partiånden. Møder du en kristen, som ikke i ord og indstilling viser, at han elsker alle Guds børn, så skal du regne med en sådan, som om han var besmittet af pesten, han er det også; og den sygdom er forfærdelig smitsom.




FRELSENS VEJ KAP 6

Lad Gud fylde dig med sin Ånd.

Du behøver det, for at kunne leve, som en sejr-vindende Kristen. Du kender dig selv, og du kender dine svagheder. Du ved, hvilken forfærdelig magt synden har, og hvilken mægtig indflydelse din gudløse omgangskreds udøver. Og foruden alt dette findes en hel dæmonverden, som vil bruge alle Helvedes magter for at få dig til at falde. Her er det ikke nok med en god beslutning og en flygtig stemning. Du må iføres en himmelsk Kraft, hvis du skal komme igennem. (Efes.6). Du må fyldes og gennemtrænges af Guds Hellige Ånd. Du behøver det ikke kun for din egen skyld, men du behøver det for andres. Gud vil, at du skal være hans redskab til at vinde din omgangskreds for ham. Han vil gennem dig finde vej til dine ufrelste slægtninge og gudløse naboer.



Du kender mange i din omgangskreds. Du ved, hvor bundne de er af synd og menneskefrygt. Og netop dem skal du vinde. Du vinder dem aldrig ved din egen kraft og begavelse; men du kan blive iklædt kraften fra det høje, og da formår du, hvad du aldrig kunde tidligere. Det er ikke sagt, at du vinder den første dag, men hvis du dag for dag tager imod kraft fra Gud til at leve som en kristen, som = en Kristi efterfølger i Hans Ånd og Sandheds krafts nådes-bevis.



Gud har lovet dig at Han vil fylde dig med sin Ånd.

Det vil sige: han fylder dig, hvis du går ind på betingelsen og tager imod. Løftet er giver fra Guds side, og han holder, hvad han har lovet. Vi læser i Apostlenes Gerningers kap.2. Fordi, for jer er forjættelsen og for jeres børn og for alle dem, som er langt borte, så mange som Herren vor Gud vil tilkalde. Og det skal ske derefter, at jeg (Gud) vil udgyde min Ånd over alt kød; jeres sønner og jeres døtre skal profetere, jeres gamle skal drømme og jeres unge se syner; også over slaver og trælkvinder vil jeg udgyde min Ånd i de Dage. Det er ikke et udvalgt fåtal med en speciel opgave, som har fået løfte om at blive fyldt med Herrens Ånd, men, løftet gælder hver eneste Kristen. Der gælder dig, du, som for ganske nylig er begyndt vandringen med Gud, og som er den svageste af alle. Din Frelser vil ikke, at du skal henslæbe dine dage i sandelig afmagt og nederlag, men han vil allerede nu gøre dig til sejrvinder over al synd. Jesus siger; Om nogen tørster, han komme til mig og drikke. Den, som tror på mig, af hans liv skal der, som skriften har sagt, flyde levende Vandstrømme. Gud vil gøre dig til en åben, ren kanal for denne herlige Livsstrøm Men Gud har ikke blot lovet at fylde sine børn med den hellige Ånd, men Han har befalet os at tage imod.



I Efeserbrevet kap. 5. læser vi: Drik jer ikke fulde i vin, i hvilket der er fordærv, men lad jer i stedet for fylde med Ånden. Der har du to befalinger. I den ene forbydes du at drikke dig drukken i vin; og i den anden opfordres du til at lade Gud fylde dig med sin Ånd. Vi kan ikke tage denne sag vilkårligt og handle, som vi selv vil, uden at komme i Kollision med Guds bud og Guds vilje. Du har ingen ret til at være ligeglad og neutral over for Guds befaling, at du skal lade dig fylde med den hellige Ånd, Du har ikke ret til at beholde noget som helst, der hindrer Guds Plan i at virkeliggøres i denne Henseende. Og du må heller ikke ved din vantro hindre Gud i at give dig, hvad du så vel behøver.



Er du fyldt med den hellige Ånd?

Jeg spørger ikke, om du var det engang i fortiden, men om du er det nu. Kan du ikke svare ja på det spørgsmål, så bøj dig nu i bøn til Gud. Lad Gud, Herren lede dig frem til en ny overgivelse, et nyt trosskridt, og du skal erfare, at han endnu i dag giver sin Ånd til dem, som beder ham derom.



Du får alt af nåde.

Du vil aldrig kunne blive værdig nok til at blive fyldt af den hellige Ånd. Du kan ikke fortjene denne Gave eller købe den for Penge. Du behøver ikke en vis Grad af Helliggørelse, inden du har Ret til at træde fjern for Guds Ansigt med dit tomme Hjerte. Du behøver heller ikke nogle Aars Erfaring som Kristen for at blive moden for Åndens Fylde. Du beh øver ganske simpelt ikke andet end at komme med et længselsfuldt hjerte, med et åbent sind, husk dør håndtaget sidder på indersiden, du skal selv åbne din dør, når Gud Herren banker på.



Nyfrelste menneske, det gælder dig.

Gud vil i sin uendelig store nåde gennemtrænge hver fiber i dit væsen. Han vil fortære alt det, som er brændbart i dit liv og fylde dig med sin Hellighed og Herlighed. Han vil fylde dig rend sin kærlighed, så du slet ikke kan lade være med at elske ham over alt andet; og han vil i dit Hjerte skabe en brændende interesse for dine medmenneskers. Du må ikke v ære tilfreds med noget mindre end netop det. Tag imod alt, hvad Gud vil give dig.



Tag imod det på den måde, som Gud vil. Lad Gud i alt handle med dig, som han vil, og du skal erfare, at han velsigner dig og gør dig til velsignelse for andre.

Amen.

 
Panel title

© 2017 FREE

Antal besøg: 313132

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,80614399909973sekunder