JESUSLIVET - FROSØMMELSER
   

Forsømmelse. Ikke fordømmelse.



Jan Lund Nissen 2011.





Her vil jeg dele mit referat fra et møde jeg var til i 2011. Så du evt selv kan få øje på hvor du selv står, eller hvor du har forsømt noget i forhold til Gud.




1.Mosebog. 2.23-24. Der var kun eneste frugt Adam og Eva ikke måtte spise af. Det kundskabens frugt.



De lod sig overtale af fristerens lokken og gjorde det alligevel. Vi ved nok hvad der skete. De blev oprører mod Gud og syndede. De valgte at ville bestemme selv hvad det måtte og ikke måtte. De gjorde ligesom så mange andre har gjort og gør. De ville selv uden Guds indblanding.



De forsømte Guds advarsel om ikke at spise af træet. De skød der ved forbi Guds mål med dem. Og Gud måtte smide dem på porten og lukke Parsardiet for dem. Gud blev ikke kun vred men skuffet over sine første fødte og i Sin sorg og vrede over menneskets ulydighed sagde Gud. De er Mig ikke værd længere, den der synder må derfor dø.



Adam og Eva forsømte Guds lov ved ikke at ville underordne sig Guds vilje men helere ville høre på Satans fristelse og fravalgte derved Guds fællesskab og samliv. Sådan går også for os, om vi ikke hører nøje efter Guds anordninger og forsømmer Hans Ords vejledninger. Ved vore forsømmelser afbryder vi Guds fællesskab med os, vi synder, skyder forbi Guds måls vilje med vore liv ved ikke at gøre som vi får besked på og Gud må så gå igen, der ved bedrøver Guds Hel lige Ånd.



Esajas. 59.12. Ursynden eller det nogen benævner som arve synden er. Jeg vil selv, jeg kan selv, jeg bestemmer selv over mit liv. Det er den synd/fejlskud der adskiller menneskerne fra Gud og livet i HelligÅnden sammen med Ham.



Det er noget som vi som er kristne sagtens kan leve i. Vi skyder alle forbi Guds viljes liv ved vi selv vil, vi gør, vi beslutter os for sådan og sådan og så gør vi sådan. Vi kan læse i Romer brevet. 3.23-24. At vi alle mistede Guds herlighed ved vor synd. Vi forsømte alle Guds Ords vilje i vore liv, vi nægtede at bøje os. Vi havde spist så meget af kundskabens træ at vi var blevet kloge i vore egne tanker og ikke længere havde fællesskab og fælles liv med Gud. Vi blev også alle som en, kastet ud af Guds rige.(Paradiset blev lukket for os).



Vi mistede livet med Gud.

Alt miste betyder iflg. Grundsproget. At være faldet af, eller ud af. Derfor kan vi, selvom vi er kristne, falde ud af nåden. Ikke længere være i og under nådens blod fordi, vi forsømte noget, vi forsømte Guds vilje. Vi ville selv og mente vi kunne noget selv.



Derfor måtte vi alle vende om fra hver vor egen personlige onde vej. Og gå Guds vej, den smalle vej til korset og blive e´t med Guds søns død og opstandelse. Vi måtte alle returnere til Gud og vend om til Jesus. Joh.3.16.



Men vi er stadig i stor fare for igen at falde fra nåden.

Ved at vi selv vil og mener vi kan godt selv, vi bestemmer selv hvordan vi lever. Her er der vi som kristne forsømmer en hel del. Vi kan fx forsømme at bede Gud om Hans vilje i vore liv, vi forsømmer ikke at fortælle Gud hvor hårdt vi har, vi skal nok fortælle Ham hvor mange problemer vi har. Men vi fortæller Ham ikke altid (bekender vore synder) hvor kede af vi er at vi har forsømt Hans viljes vej og plan. At vi hellere ville selv i stedet for at lytte til Ham og gå i Hans Søns fodspor.



Gud gjorde alt for at vi skulle komme tilbage til Ham, og blive frelste fra syndens løn som er døden og evig fortabelse. Gud ville frelse os alle men ikke alle tog imod Hans frelse. De fleste bad nok om fritagelse for syndens løn evig fortabelse men, de fortsatte med at leve deres eget liv. De forsømte at lytte til Gud og leve efter Hans anordninger, de ville selv bestemme og ikke have Guds Søn som Herre i deres liv.



Da vi tog imod Guds søn Jesus som vor personlige Frelser blev vi helt nye skabninger ved at vi blev fødte på ny kom vi ind under Guds nåde, der hvor alle vore synder er skjulte i Jesus Kristus. Vi blev gjort retfærdig overfor Gud ved Jesu død og opstandelse skete det.



Vi kender ordet for løsning.

Vi blev løst fra alle vore synders straffe. Jesus betalte den sum, det der kostede at købe en slave af syndens herre fri fra syndens og dødens lov. Der er noget der sket. Og det er her og nu det sker når en synder bliver født på ny. Men efterhånden som tiden går forsømmer mange hvad de lærte fra begyndelsen af i deres kristne liv. De begyndte at ville selv. Efterhånden som de opdagede de selv kunne begynde at kravle, så fandt de ud af de også kunne løbe og så valgte de at ville bestemme selv over deres liv.



Men i Romerbrevet. 6.1-2 siger Paulus hvordan kan vi som er døde fra synde stadig leve i den? Hvordan kan vi som er døde leve uden fællesskab med Gud? Uden Hans viljes liv? Kan en død da selv bestemme noget som helst? Eller er vi i grunden slet ikke så døde som vi ellers siger vi er?



1.Joh.3. 4-6.


Mat.ev. 25.1-13. her læser vi om de ti brudejomfruer, som er et levende billede på os. Læg lige mærke til de alle havde olie på lamperne, og alles lamper gik ud. Men de var kun de 5 der havde sørget for ekstra olie til deres lamper. Har vi sørget for ekstra olie til vore egne lamper, ikke til alle de andres men til vore egne lamper? Har vi købt olien? Har vi betalt prisen, vor egen viljes liv og forsømmelser?



Der forsømmes meget her kan du se lidt om de generelle forsømmelser, ikke at folk altid går fortabte ved at forsømme noget, men de baner deres egen vej til fortabelsen ved ikke at ville vende om fra de fossømmeler de bliver klar over de gør og lever i. De synder og skyder forbi Guds mål et fællesliv i samliv med Gud ved ikke at ville tale med Gud og lytte til Hans viljes beslutning for deres liv. Faktisk er ulydighed mod Gud med til at ødelægge en menighed/kirke. Om ikke den enkelte er lydig i kærlighed overfor Gud deres Far vil de også have ulydighedens sind og væsen over for de folk de ellers er sammen med, også i kirken derfor bliver der nogen gange uenighed i blandt kristne og de må nogen gange gå hver til sit og menigheden bliver på den måde splittet. Ville alle underordne sig Guds vilje og ikke sig selv ville alle menigheder fungerer som en stor Guds fam. Men pga ulydigheds forsømmelser hverken vil eller kan Gud gøre noget som helst i menighederne.




Forsømmelser generelt kan være. Nat 23.23. ve jer I forsømmer....


Forsømmelser i ret og rimelighed i alle forhold.


Forsømmelser af at være trofaste overfor andre. Overholde sine løfter. gøre det man siger.



Forsømmelser af et retfærdigt liv.


Forsømmelser af at vise/udføre ufortjent barmhjertighed, uden fordømmelser eller ord om det var det jeg sagde eller du gjorde sådan så du er uvelkommen her, du skylder mig en forklaring jeg kræver du siger undskyld osv.




I Hebræer 13 står der om frihed forsømmer vi den?


1.Tim får vi at vide hvad vi ikke må forsømme.


Forsømmer vi Guds kald og gaver? Hebr. 10.25.


Har vi forsømt at træde frem for Gud. Har vi kastes vor frimodighed bort ved at forsømme noget i vore liv?



Måske har vi som i. Åb 2.4 forsømt den første kærlighed til Gud? Vi taler altid om kærligheden til hinanden men hvad med den første kærlighed?




Afslutning.

Nu kan du selv gå det her i gennem og se efter i dit personlige liv hvor det er gået galt i dine egne forsømmelser. Og gøre noget ved det. Du har mistet fælleslivet med Gud ved dine egne forsømmelser overfor Jesus kristus og du er i stor fare for at fare helt vild om du ikke på ny går retur til Gud din Far og får gjort alle dine forsømmelser op.

Vh Jan Lund Nissen.



 
Panel title

© 2017 FREE

Antal besøg: 312192

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,4196949005127sekunder