JESUSLIVET - HAN KOM

Han kom


Du finder Bibelen på www.Bibelen.dk



Jesu Kristi komme til denne verden. Han kom! Jeg indrømmer, at jeg altid bliver slået af underet i og vigtigheden af disse to ords grænseløse betydning.


De indeholder bekræftelsen af inkarnationen, det, at Gud blev menneske, blev iklædt kød, blev som os mennesker, og de skitserer hele omfanget af den det guddommelige barmhjertighed og forløsende kærlighed. I Al den barmhjertighed, som Gud er i for stand til at vise, hele den forløsende nåde, der strømmer ud fra Hans hjerte, al den kærlighed og medfølelse, der fylder Ham og - alt dette giver Han til sidst udtryk i ordene. Han kom. Endvidere er ethvert håb, enhver længsel og higen samt enhver drøm om udødelighed som et menneske rummer. Alt er opfyldt i dette, at Jesus Kristus, Forløse­ren, kom til jord.


Jesu Kristi komme til denne verden med en dybere sandhed end en hvilken som helst filosofi. Hele denne verdens store tænkere tilsammen ville aldrig blive i stand til at frembringe noget, der kunne ærme sig det under og den dybde, som indesluttes i budskabet i disse ord: Han kom. Disse ord er visere end al lærdom, og forstået i deres høje åndelige sammenhæng er de skønnere end al kunst, mere veltalende end al talekunst, mere lyriske og bevægende end al musik. De fortæller os, at hele menneskeheden, som sidder i mørke, har haft besøg af Verdens Lys! Vi er alt for passive overfor, hvad dette egentlig betyder. Det er tidernes største hændelse, og alligevel sidder mange af os og lytter, og så gaber vi og tilstår ved os selv, at vi keder os. Hvad er grunden? Vi har hørt det så mange gange, at det ikke længere betyder det for os, som det burde.


Han kom til sit eget

Vi bemærker, at der endvidere står: Han kom til sit eget, og Hans egne tog ikke imod Ham. I den engelske King James oversættelse synes ordene, sit eget og Hans egne, at være de samme, men i den reviderede græske oversættelse er de ikke enslydende. De første betyder Hans egne ting, Hans egen verden. En oversættelse siger: Han kom til sit eget hjem. De sidste, Hans egne henvendt til menneskene, i Hans verden. menneskene i Hans egen verden tog ikke imod Ham. Tænk på, at den verden, Jesus kom til, var Hans verden. Denne verden, som vi køber og sælger, mishandler og tager med våbenmagt, den tilhører Jesus Kristus. Han skabte den, og den er Hans. Vi taler ofte om Jesus som værende vor gæst. Jesus Kristus er ikke gæsten. Han kom til sin egen verden. Han er ikke gæst, Han er vært! Vi er gæsterne, og vi er her med Guds tilladelse.


Vi taler om at gøre Gud til partner i vore sager. Det er nedladende. Tror noget menneske virkelig, at Gud behøver ham og sætter ham til at gå omkring undskyldende og forklarende, idet han prøver at fremføre logiske forsvar for den evige, almægtige, alvidende Gud?


Hvad ønsker Gud af os?

Den måde, hvorpå vi bedst kan behage Gud er ved at overgive alt, hvad vi er, helt og fuldt til Ham. Vi behøver at knæle for Ham og bekende, at vi er syndere. Vi har behov for alvorligt at bede: Herre, rør ved mig og fuldend dit værk i mig!« Når vi så er tilgivet og renset, kan vi rejse os, se op og synge med sand overbevisning. Jeg var engang en synder, men jeg kom til min Frelser og tilgivelse fik. Denne blev frit mig givet, og jeg fandt, at Han altid holder sit ord. I bogen det er skrevet »frelst af nåde«, o, hvilken glæde, der kom til min sjæl! Nu er jeg tilgivet, og jeg ved, jeg er renset ved Jesu blod.


Vi tilhører Gud, og vi tilhører Kristus.

Denne verden er vor Fars, og alt, hvad vi rører ved og gør brug af, tilhører Ham. Vinden, der blæser, skyerne over os, de bølgende kornmarker, de ædle skove, de strømmende floder - alt er Hans. Vi er kommet til at elske Ham, tilbede og ære Ham, vi nedvurderer Ham ikke og gør ikke undskyldning for Ham. Ja, i tidens fylde kom Jesus til sin egen verden naturens verden, som Han havde skabt, men Hans eget folk tog ikke imod Ham. Men vender vi os så og betragter folkene, den stolte menneskehed med al dens synd, sygdom og død, er det straks en helt anden historie.


Blandt alle verdens nationer har Israel uden tvivl været den, der var bedst forberedt til at modtage Jesus. De var Abrahams børn, kaldet til at være et udvalgt folk, som Gud havde oprettet en evig pagt med. Israel havde åbenbaringen af Gud og kendte alle tilbedelsens og troens traditioner. De havde profeterne. De havde templet, hvor de dyrkede Gud, og de fejrede alle helligdagene. Og dog - selvom de havde alt dette, svigtede de med hensyn til at kende Jesus som Messias og Herre. Dette var uden tvivl det største moralske svigt i menneskehedens historie. Jesus kom til sin egen verden, og Hans eget folk fornægtede Ham.


Hvorfor fornægtede de Jesus?

Gud havde tidligere i en for Israel vanskelig tid sendt profeten Esajas til dem med ordene: Gå hen og sig til dette folk: Hør kun, dog skal I intet fatte, se kun, dog skal I intet indse! Gør hjerte sløvt på dette folk, gør dets ører tunge, dets øjne blinde, så det ikke kan se med øjnene, ej heller høre med ørerne, ej heller fatte med hjertet og omvende sig og læges! Es. 6:9-10. Det var den slags blindhed, der lå over nationen Israel, da Jesus Kristus kom, og de ikke anerkendte Ham. Hans eget folk modtog Ham ikke, og uvilkårligt opstår spørgsmålet: hvorfor ikke? For det første ville det muligvis have indebåret økonomisk tab for mange, hvis de havde opgivet deres livsstilling for at følge Jesus. Den rige, unge mand, der kom til Jesus for at stille spørgsmål, er et godt eksempel herpå (se Mark. 10:17-23). Han var interesseret i Jesu lære og spurgte, hvad han skulle gøre. Jesus gav ham svar på, hvad et discipelforhold indebar, og tilskyndede ham til at afhænde sine ejendele og sammen med de andre disciple følge Ham. den unge mand gjorde sit valg og gik bort. Han havde meget gods. så i dag elsker mennesker deres penge og ejendele højere, end de elsker Gud, det andet ville det for mange af de kvinder, der levede på Jesu tid, betydet en pludselig og drastisk af deres livsstil, om de efter at have ejet Jesu krav havde fulgt Ham. De kunne ikke tolerere, at deres egne og stolte synspunkter skulle forkastes.


Den tredje faktor var den næsten absolutte forkastelse af og foragt for det indre åndelige liv, som Jesus' forkyndte en nødvendighed for menneskeheden. Jesus hævdede, at det er de rene af hjertet, som skal se Gud, at det er de ydmygt sørgende, som skal trøstes, og at det sagtmodige, som skal arve jorden, så ville alt dette jo betyde grundig indvendig hovedrengøring. Historien gentager sig i dag. Mange, mennesker mener, ved at følge de kristne traditioner, at være rensede. Men de trænger stadig til en gennemgribende åndelig rengøring. Uden en Guds fornyelse af sindet. Vil folk ende som de skriftklog og farisæerne. De vidste alt om hvordan, man skulle være ren og hellig. Dog gik de mere op i det udvendige, loven, end det indre, kærlighedens lov.


For det fjerde, da Jesus talte om, at mange af de første, skal blive de sidste, mange af de sidste skal blive de første . 19:30), fremsatte Han et helt nyt bud angående selvets afvigelse fra troen. Heller ikke dette princip har tiderne ændret. Jesus kalder stadig med en helt klar udfordring og siger: Hvis nogen vil gå i mit spor, skal han fornægte sig selv og tage sit kors op og følge mig! Matt. 16:24. For det femte talte Jesus om nødvendigheden af en ægte tro. Tro på det usynlige, tro, som var uafhængig af lovens gerninger, og som ikke satte sin fortrøstning til templet eller traditionerne.

Stadig skyldig i dag.


Jesus sagde rent ud, at Hans efterfølgere skulle overgive sig helt og fuldt til Gud. Dette var for meget for skarerne. Han kom fra Gud, men de tog ikke imod Ham. I vore dage synes nogle at være tilfredse med at læne sig tilbage og bebrejde jøderne, at de ikke tog imod Jesus. Men Jesus har helt klart lært os, at vi først må tage J bjælken ud af vort eget øje, før vi kan se klart til at tage splinten ud af vor broders øje. Matt. 7:5. Vi har i 2000 år været betroet en undervisning og forkyndelse, som jøderne ikke I havde. Vi har både Det gamle og Det nye Testamente. Vi har Helligåndens iboende nærværelse. Kort sagt, vi burde ikke et øjeblik bebrejde jøderne, at de ikke tog imod Jesus for dermed at berolige vort eget kødelige hjerte. Den samme situation findes rundt om os i dag. Millioner af mænd og kvinder, som har kendskab til og forståelse af åbenbaringen af Gud i Jesus Kristus, er ikke villige til at overgive sig helt og fuldt til Ham, hvem alle englene, stjernerne og floderne, som Han har skabt, modtager.


Mennesker tøver, fordi, de ved, at Gud ønsker, de skal frasige sig deres eget lille selviske kongerige og deres egne interesser. De ønsker ikke den gennemgribende hovedrengøring, der følger med en fuld overgivelse til Kristus. Vor Herre vil imidlertid ikke bo et sted, hvor der ikke er rent. Nogle foretrækker snavset frem for Guds Søns i boende. De foretrækker at blive i mørket frem for at komme til Verdens Lys. Og selv blive det lys, Gud selv har kaldet dem til at være.


De har alle mulige anledninger til at modtage Jesus Kristus, men de vil ikke. De ønsker ikke at få deres åndelige hus renset. Dette er menneskehedens store tragedie. De har fornægtet Jesus i deres hjerter, fordi de ønsker at gå deres egne veje. Kristendommens sande betydning er et mysterium, så længe vi ikke er blevet omvendt og bragt ind i den nye fødsels vidunderlige, forvandlende kraft. Der kan ikke være nogen erfaring af frelse eller forståelse af det, der hører Gud til, før du i oprigtighed har modtaget Jesus Kristus.


Jesus Kristus kom,og Hans egne tog ikke imod Ham. Dette er menneskehedens store tragedie, men det behøver ikke at blive din tragedie. Men alle dem, som tog imod Ham, gav Han magt til at blive Guds børn, dem, som tror på Hans navn. De blev ikke født af blod, ej heller af køds vilje, ej heller af mands vilje, men af Gud. Johs. 1:12-13.


HAN KOM - og Han venter stadig på dem, der vil tage imod Ham.

 
Panel title

© 2018 FREE

Antal besøg: 358451

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,38246202468872sekunder