JESUSLIVET - HAR DU MISTET LIVET I KRISTUS, GÅR DU FORTABT.

Har du mistet livet i Kristus? Så går du fortabt!


Du finder Bibelen på www.Bibelen.dk



Fil.1. 21- 24 " Thi for mig er det at leve Kristus og det at dø en vinding. Men hvis det at leve i dette legeme for mig betyder arbejde SOM BÆRER FRUGT, hvad skal jeg så vælge? Jeg ved det ikke, men drages til begge sider, jeg har lyst til at bryde op og være sammen med Kristus, thi det var langt, langt bedre, men for jeres skyld er det mere NØDVENDIGT, at jeg bliver i legemet."


For dine søskendes skyld i menigheden for din families skyld, for din næstes skyld, for verdens skyld er det bedre, at du bliver i legemet og BÆRER FRUGT! Det er vigtigere end, at være sammen med den opstandne Kristus i himmelen!


At leve Kristus på jorden er at leve en andens liv og ikke vort eget liv. Mange " kristne" ved ikke hvad vi taler om når vi fremstiller dette. Paulus ikke bare vidste dette, men han levede det. Og det er det eneste liv der kan bære frugt i åndelig forstand.


Det gamle menneske, gamle Adam, om han er aldrig så religiøs han kan ikke bære åndelig frugt!


Rom.5 - 10 " Thi når vi, medens vi endnu var fjender, blev forligt med Gud ved hans Søns død, så skal vi da langt snarere, efter at vi nu er blevet forligt, frelses ved HANS LIV."


Paulus taler om " en andens liv" nemlig Kristuslivet! Mange tænker her på det, at Jesus døde på korset og det er det vi skal frelses ved. Men her tænker Paulus på en anden måde. Det er ikke nok, at tage imod forligelsen ved korset, du må også tage imod et helt nyt liv.


KRISTUSLIVET!

Paulus levede ikke sit eget gamle liv tilsat noget religiøst fernis og med de "rigtige" meninger. Nej han levede en andens liv der bar frugt. Gal. 2-20 " og det er ikke længere mig, der lever, men Kristus lever i mig."


Har du oplevet dette liv i dig?

Forud for, at du kan opleve dette liv, da må du opleve, sætningen før: " Med Kristus er jeg korsfæstet."

Det er ikke nok med tanker om dette. Begge dele må opleves som åndelige åbenbarelser. Sagt på en anden måde: Åndelige ERKENDELSER.


Hvis Helligånden ikke har gjort dette til et liv for dig kan du ikke bære åndelig frugt. Alt åndeligt liv springer ud af KRISTUS. Den opstandne Kristus. Det er det liv, som er frelsen. Den som enten IKKE har fået fat i dette eller har mistet dette liv er ikke frelst!


Kol.3 1-4 " Når I altså ER opvakt sammen med Kristus, så søg det, som er oventil, hvor Kristus er, siddende ved Guds højre hånd. Tragt efter det, som er oventil, IKKE efter det, som hører jorden til. I er jo døde, og jeres liv er skjult med Kristus i Gud. Når Kristus, vort liv, åbenbares, da skal også I åbenbares sammen med ham i herlighed."


Når Kristus VORT LIV, åbenbares.

Altså når Kristus kommer i skyen for at hente sin menighed. Da skal alle de, som har KRISTUSLIVET blive åbenbaret sammen med ham! 1 Tes. 4 16-17 " Thi Herren selv skal stige ned fra himmelen, og der skal lyde en befaling, en overengels røst og Guds basun. Og først skal de døde I KRISTUS opstå, derefter skal vi, som lever og bliver tilbage, bortrykkes tillige med dem i skyerne for at møde Herren i luften, og så skal vi altid være sammen med Herren."


Vi kan leve FOR så meget her i livet. Også også FOR meget religiøst, som er godt. Men meget af det tager Kristuslivet fra os.


Vi kan leve FOR Israel og profetierne. Vi kan bede for Jerusalems fred. Vi kan leve for Sabbaten, vi kan forsvare søndagen. Vi kan leve for et moralsk liv. Vi kan være for alles helbredelse ved tro. Vi kan være trofaste kirkegængere. Vi kan tage os af de fattige. Osv.


Men alt dette kan tage Kristuslivet fra os. Og har taget det fra mange. DE GLEMTE AT SØGE DET, SOM ER OVENTIL. Derved mistede de frelsen.


Når Kristus, VORT LIV, kommer, så er " vort liv" snedigt taget fra os af den religiøse tidsånd, hvis grundlov er dette: at GØRE noget for Gud! Mange tilbeder de der GØR noget for Gud og følger dem. Fordi de ikke kender forskel på at gøre og at leve Kristus.


Satan er snedig. Han fremstiller sig som lysets engel. Han er de religiøses overhoved. Lad dig ikke bedrage, men søg det som er oventil og ikke det, som glimter i verden. Hverken verdens rigdom eller det religiøse i verden.


SØG KRISTUS OG LIVET I HAM. Så kommer du under Helligåndens ledelse.


 
Panel title

© 2018 FREE

Antal besøg: 358785

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,52669405937195sekunder