JESUSLIVET - HELLIG ÅNDENS DÅB.

 




Hellig Åndens dåb.


Husk på. Der står. Den Hel lige Ånd, samme Ånd som er Gud og Jesus.



Www.bibelen.dk


Dåben med den Helligånd er kraftens gave til et rent, helliggjort hjerte. Den er omtalt af profeten Joel: "Og det skal ske derefter, at jeg vil udgyde min Ånd over alt kød; eders sønner og eders døtre skal profetere, eders gamle skal drømme drømme og eders unge skue syner; også over trælle og trælkvinder vil jeg udgyde min Ånd i de dage." Joel 3:1-2.

Johannes Døberen profeterede, at Jesus skulle døbe med den Helligånd, idet han sagde: "Jeg døber jer med vand til omvendelse, men Han, som kommer efter mig, er stærkere end jeg, og jeg er end ikke værdig til at tage Hans sko af; Han skal døbe jer med Helligånd og ild." Matt. 3:11.

Jesus førte sine disciple ud til Betania, og efter at have talt sine afskedsord til dem, blev Han løftet op til Himlen. Da vendte disciplene tilbage til Jerusalem med stor glæde og var stadig i Helligdommen, hvor de takkede og priste Gud. Det var omkring 120, som efter Jesu befaling ventede der, og i det andet kapitel af "Apostlenes Gerninger" læser vi om, hvordan løftet blev opfyldt:

"Da pinsedagen var kommet, var de alle samlede med hverandre. Da lød der med ét fra Himlen en susen, som af et vældigt åndepust, og den fyldte hele huset, hvor de sad. Og der viste sig for dem tunger som af ild, og de fordelte sig og satte sig på hver enkelt af dem. Og de blev alle fyldt med Helligånd, og de begyndte at tale i andre tungemål, efter hvad Ånden indgav dem at forkynde." Ap. G. 2:1-4.

Dette var den første udgydelse af Ånden, og det skete halvtreds dage efter korsfæstelsen i den samme time. "Det var den tredje time, da de korsfæstede Ham". Mark. 15:25. Peter trådte da frem og talte til skaren: "Disse mænd er ikke berusede, sådan som I mener; det er jo kun den tredje time på dagen. Nej, her opfyldes det, der er talt ved profeten Joel: "Og det skal ske i de sidste dage, siger Gud, at jeg vil udgyde af min Ånd over alt kød." Han sagde, at dette gjaldt for alle! Menneskemængden, der lyttede, blev overbevist, og samme dag "blev der føjet omtrent tre tusinde sjæle til." v. 41. Pinsekraften har stadig vækkelse til følge, så sjæle bliver frelst.

Helligåndens dåb over helliggjorte sjæle
Ingen kan forvente Helligåndens dåb, før hans sjæl er renset i Lammets blod - fuldt ud helliggjort. Jesus havde bedt for sine disciple, om Faderen ville helliggøre dem, og Hans bønner blev altid besvarede. Da Han vidste, at de var rensede, befalede Han dem at vente på Helligånden. Hans afskedsord lød: "Og se, jeg vil sende over jer, hvad min Fader har forjættet; men I skal blive her i byen, indtil I bliver iført kraft fra det høje." Luk. 24:49. "Og engang, da Han holdt måltid sammen med dem, bød Han dem ikke at vige fra Jerusalem, men oppebie det, som Faderen havde forjættet, "og som I," sagde Han, "har hørt mig tale om. Thi Johannes døbte med vand; men I skal om ikke mange dage døbes med Helligånden." Ap. G. 1:4-5.

Helliggørelse er ikke Åndens dåb
Mange er blevet oplært i den tanke, at Helliggørelse og Åndens dåb er det samme, og er derved blevet deres arvelod berøvet. Hver helliggjort sjæl er skikket til at modtage Åndens dåb, men hvis man tror, at hjertets renselse er Åndens dåb, kan man ikke modtage denne. Gud vil, at vi skal studere Hans ord, som det er, så det kan udarbejdes i hjertet. Der er to indgreb, som Gud udfører i os af nåde: retfærdiggørelse og helliggørelse, og så er der Helligåndens gave, som giver kraft til tjeneste.

Helliggørelse giver hellighed, og Åndens dåb er iførelse af kraft. Helliggørelse er hjertets renselse, og Åndsdåben er nedsænkning af både sjæl og legeme i Helligånden en tredje person i Treenigheden.

Et helliggjort menneske har kraft til stadig at prise og ophøje Jesus, men ved Åndsdåben tager Helligånden os i besiddelse, ophøjer Gud i nye tunger, synger og beder gennem os og gør os til vidner for Kristus, iklædt kraften fra det høje. Guds kraft kommer ind i vort inderste væsen som strømme af "levende vand".

Helligåndens gerning
Jesus talte om Helligåndens dåb som strømme af levende vand. "På den sidste og store højtidsdag stod Jesus frem, råbte og sagde: "Om nogen tørster, han komme til mig og drikke! Den, som tror på mig, fra hans indre skal der, som Skriften har sagt, rinde strømme af levende vand." Det sagde Han om den Ånd, som de, der troede på Ham, engang skulle få; thi Ånden var endnu ikke kommen, fordi Jesus endnu ikke var herliggjort." Joh. 7:37-39.

Jesus lærte også, at dåben med Helligånden er Talsmandens komme for at blive. "Og jeg vil bede Faderen, og Han skal give jer en anden Talsmand til at være hos jer til evig tid, sandhedens Ånd, som verden ikke kan tage imod, fordi den ikke ser den og ikke kender den; men I kender den, thi den bliver hos jer og skal være i jer." Joh. 14:16-17.

Jesus lovede også, at når Han gik til Faderen, ville Han bede Faderen om at sende en anden Talsmand: "Dog, jeg siger jer sandheden: det er gavnligt for jer, at jeg går bort. Thi hvis jeg ikke går bort, kommer Talsmanden ikke til jer; men når jeg går herfra, så vil jeg sende Ham til jer " Joh. 16:7.

Den Helligånd giver kraft til tjeneste, kraft til at vidne om Guds gerning i sjælen. Blandt Jesu afskedsord var befalingen om, at de skulle bie på den lovede kraft: "Og se, jeg vil sende over jer, hvad min Fader har forjættet; men I skal blive her i byen, indtil I bliver iført kraft fra det høje." Luk. 24:49. " Men når Helligånden kommer over jer, skal I få kraft; og I skal være mine vidner både i Jerusalem og i hele Judæa og Samaria, ja, indtil jordens ende. " Ap. G. 1:8.

Også i dag ønsker Gud vidner, som er iført Helligåndens kraft til tjeneste, og Han vil give denne gave til alle, som er beredt til at modtage den.

Udgydelse af Ånden
Udgydelsen af Helligånden standsede ikke ved Pinsedag, for vi læser, at otte år senere lod Herren sin Ånd falde på hedninger. Da Peter i Åndens kraft begyndte at prædike til en forsamling af hedninger i Kornelius' hus, faldt Helligånden på dem alle. Det var ligesom på den første pinsedag: "Endnu mens Peter talte således, faldt Helligånden på alle dem, som hørte ordet. Og alle troende af jødisk herkomst, som var kommet derhen sammen med Peter, blev ude af sig selv af undren over, at Helligåndens gave var blevet udgydt også over hedningerne; thi de hørte dem tale i tunger og prise Gud." Ap. G. 10:44-46.

Vi læser også, at Ånden blev udgydt i Efesus 23 år senere, og at det skete på samme måde som på pinsedag: "Og da Paulus lagde hænderne på dem, kom Helligånden over dem, og de talte i tunger og profeterede. " Ap. G. 19:6.

Altid det samme tegn
Under alle disse udgydelser af Helligånden viste det samme tegn sig: tungetalen. Herren gav os disse tre tilfælde, hvor grupper af mennesker på forskellige tidspunkter modtog Helligåndens gave, for at fastslå den kendsgerning, at Ånden altid taler i tunger, når nogen får Helligåndens dåb. I sin tale på pinsedag kundgjorde Peter, at Helligåndens kraft også ville falde i senere tider: "Og det skal ske i de sidste dage, siger Gud, at jeg vil udgyde af min Ånd over alt kød." Ap. G. 2:17. Og i vers 39 læser vi Peters forsikring om, at det også gjaldt i fremtiden: "Thi jer gælder forjættelsen, jer og jeres børn og alle dem, som er langt borte, så mange som Herren vor Gud vil kalde."

I denne Sildigregnens tid har vi hørt tusinder ophøje Herren i nye tunger, og alle, der er døbt med den Helligånd har talt i andre tungemål, "efter hvad Ånden indgav dem at forkynde. " Dog er den afgørende gave ikke tungetalen, men fylden af Ånden, hvor tungetalen er det påfølgende tegn.

"Altså, brødre, stræb efter at tale profetisk, og I må ikke hindre nogen i at tale i tunger! Men lad alt ske sømmeligt og med orden! " 1. Kor. 14:39-40.


 
Panel title

© 2018 FREE

Antal besøg: 330020

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,76529717445374sekunder