JESUSLIVET - HERREN JESUS KOMMER TILBAGE TIL OS

     Herren Jesus kommer tilbage til os

År. 1986.

Du finder Bibelen på www.Bibelen.dk


Jesu Kristi andet komme til denne verden er den helt sikre begivenhed, vi har i vente.

Den samme Jesus, der kom som et barn, født i Betlehem for mere end 200år siden, kommer igen personlig, bogstavelig og synlig. Dette er Bibelens ubrudte vidnesbyrd og Jesu egen klare tale. Jesus sagde lige før sin bortgang: Når jeg er gået bort og har gjort en plads rede for jer, kommer jeg igen og tager jer til mig, for at hvor jeg er, der skal også I være. Johannes. 14:3. Dette er også det tydelige indhold af det første budskab, Jesus sendte fra Himmelen, løftet op for øjnene af sine disciple, og med det samme forsikrer Han dem om, at Han kom mer tilbage.

 

I Ap. G. 1: 9 læser vi: Da Han (Jesus) havde sagt det ­ te, løftedes Han op, medens de så på det, og en sky tog Ham bort fra deres øjne. I samme skikkelse, i hvilken Han var oprejst, blev Han helt synligt for disciplenes øjne optaget til Himmelen.

Dette er Bibelens beretning om Jesu himmelfart. Vi skal derfor ta
­ ge de følgende vers lige så alvorlig, som resten af bibelen ord: Som de nu stirrede op imod Himmelen, medens Han for bort, se, da stod der hos dem to mænd i hvide klæder, og de sagde: I galilæiske mænd, hvorfor står I og ser op imod Himmelen? Denne Jesus, som er optaget fra jer til Himme ­ len, Han skal komme igen på samme måde, som I har set Ham fare til Himmelen.    Ap. G. l: 10-11. Havde der end ikke i hele Bibelen været andre vers, der henviste til Kristi tilbagevenden, ville dette ene være fuldt tilstrækkelig til at fastslå kendsgerningen om Herrens gen ­ komst. Ordene er ikke til at tage fejl af. Denne Jesus, som de lige havde set blive taget bort, op til Himmelen, komme igen på samme måde. Samme Jesus, i samme skikkelse, gen ­ nem samme atmosfære, til samme bjerg(Oliebjerget), syn ­ lig, bogstavelig, nøjagtig som Han blev taget bort.

 

Det er en kendsgerning

Jesus Kristus vil komme Igen! Det er menighedens velsigne ­ de håb, det er Israels håb om forløsning, og en vaklende ver ­ dens eneste håb. Da Jesus havde betroet sine disciple, at Han skulle gå bort, var deres hjerter bedrøvede, men Her ­ ren forsikrede dem straks om, at Hans fravær ikke er noget blivende, men at Han vil komme igen.

Han bad dem ikke spejde efter en forvandlet verden eller forvente, at forholde
­ ne ville blive bedre og bedre, ej heller, at en stor vækkelse ville føre til verdensfred. Tværtimod sagde Han, at forhol ­ dene ville blive værre og værre, men samtidig bød Han dem ikke at tabe modet. De skulle fortsat se fremad og forvente Hans komme. Det er med ordene i Johs. 14: l, at Jesus bero ­
liger og trøster sine disciple. I Johs. 13:21 havde Han tilkendegivet, at Han ville blive forrådt, og i Johs. 13:33 fortæller Han om sin bortgang.

Derefter følger ordene: »Jeres hjerte forfærdes ikke! Tro på Gud og tro på mig. I min Faders hus er der mange boliger. Hvis ikke, havde jeg sagt jer det; fordi, jeg går bort for at gøre en plads rede for jer. Og når jeg er gået bort og har gjort en plads rede for jer, kommer jeg igen og tager jer til mig, for at hvor jeg er, der skal også I være. Johs. 14:1-3.

 

Forsømt sandhed

Fra første til sidste side af Bibelen fremgår det, at Jesus Kri ­ stus vil komme igen, og alligevel er det nok den mest overse ­ te og ignorerede sandhed. De to mest presserende budskaber til os i dag er: Jesus Kristus, kom for over 200år si ­ den, Han levede, Han døde, og Han opstod fra graven for at frelse mand og kvinder fra Helvede, og Jesus Kristus kommer igen for at forlige skabningen, herliggøre menighe ­ den, velsigne nationerne og føre sit udvalgte folk Israel til ­ bage til deres pagts land. Uden dette andet komme er det første ufuldkomment.

Bibelen taler langt mere om Kristi an
­ det komme end Hans første. Dermed vil vi ikke sige, at Jesu første komme ikke var lige så betydningsfuldt. De er li ­ ge vigtige. Det ene uden det andet er mangelfuldt. Hvis vi afviser de hundreder af forudsigelser om Jesu herligheds ­ rige, hvordan kan vi så tro vidnesbyrdene om Hans første komme? De er begge omtalt i samme bibel.

 

Bibelen indeholder mere end tre gange så meget om Jesu andet komme for at regere som om Hans første komme. Skriften indeholder langt mere om Jesu kommende rige end om menigheden. Profeterne i Det gamle Testamente taler langt mere om Kristi herlighedsrige end om Hans lidelse og død, og dog er der tusinder af kristne, som er fuldkommen uvidende om denne kendsgerning. Mærkeligt er det, at da Jesus kom før ­ ste gang, forventede enhver, at Han ville oprette sit rige; de havde ganske overset forudsigelserne om Hans forkastelse og korset. De var så opfyldte af håbet om Messias' herlig ­ hedsrige, at de overså den forudgående fornægtelse og Hans tilbagevenden til Himmelen.

 

I dag er situationen fuldstændig modsat. Mange er ­ så optaget af Jesu første komme, at de ganske overser det salige håb om Hans andet komme. Begge er lige betydnings ­ fulde, de hører sammen Det ene uden det andet har ingen mening. Vantroen og Golgata kræver den retfærdiggølese som Hans andet komme indebærer.

 

Fra 1. Mosebog til Johannes' Åbenbaring

Vi vil derfor først understrege, at det er Bibelens klare tale, at Jesus Kristus kommer igen. Før vi har denne kendsger ­ ning slået fast, vil det være til ingen nytte at læse om Noas dage og studere tidernes tegn. Begyndende ved l. Mosebog kan vi gennem hele Skriften trække en ubrudt linje omhand ­ lende håbet om Kristi komme. Det ligger skjult i det første løfte til det faldne menneske. »ætter fjendskab mellem dig og kvinden, mellem din sæd og hendes sæd; den skal knuse dit hoved, og du skal hugge den i hælen!« l. Mos. 3:15.

 

Disse ord blev talt til djævelen angående to forskellige konflikter mellem kvindens sæd (Kristus) og slangens sæd (Antikrist). Først skulle Satan k:nuse hælen af kvindens sæd. Dette skete bogstaveligt p? Golgatas kors; men profetien inkluderer også, at slangens hoved skal knuses, dette er stadig fremtid og vil ske ved Kristi andet komme.(Bogstaveligt er dette stadig fremtid (Johs. åb. 20: 10), men Åndeligt talt blev Satans magt brudt ved Jesu fuldbragte værk på korset, og ved sin opstandelse triumferede Han over magterne og myndighederne (Kol. 2:14-15).

 

Enok troede på Kristi andet komme. I Judas' Brev vers 14 og 15 læser vi: »Dem var det også, Enok, Adams efterkom ­ mer i syvende led, profeterede om og sagde: 'Se, Herren kommer med sine hellige titusinder for at holde dom over alle og straffe alle de ugudelige for alle de ugudeligheders gerninger, de har øvet, og for alle de formastelige ord, de har talt imod Ham, de ugudelige syndere.

 

Job, som levede før Abraham, troede på Kristi andet komme. Han siger: Men, jeg ved, at min løser lever, over støvet vil en forsvarer stå frem. Når min sønderslidte hud er borte, skal jeg ud fra mit kød skue Gud. Job 19:25-26.

 

David skuede fremad og så herligheden i Messias' andet komme, og i flere af salmerne ophøjer han Kongens stor ­ hed, når Han kommer for at regere. I SI. 24 vers 7 og 10 si ­ ger han: Løft eders hoveder, I porte, løft jer, I oldgamle døre, at ærens konge kan drage ind! Hvem er Han den ærens konge? Herren, Hærskarers Herre, Han er ærens konge! ­ Sela.

 

Esajas så både Herrens første og andet komme. Vi læser i Esajas 9:6: Et barn er født os, en søn er os givet.« Dette ved vi alle peger tilbage til Jesu fyrste komme, men Esajas fortsætter: »Stort bliver herredømmet, endeløs fred over Davids trone og over hans rige, at det m? grundes og forst ­e nes ved ret og retfærd fra nu og til evig tid. Hærskarers Her ­ res nidkærhed gør det. Es. 9:7.

 

Tiden ville ikke slå til, om vi skulle citere fra alle de øvrige profeter: Joel, Amos, Mika, Nahum, Habakkuk, Jeremias, Ezekiel, Zefanias og Zakarias. Vi vil kun nævne det vers fra Zakarias' Bog, som bekræfter løftet, de to mænd gav decciplerne på Oliebjerget ved Jesu Himmelfart. Zakrias siger om Kongen Jesus: på den dag står Hans fødder på Oliebjerget øst for Jerusalem, og Oliebjerget skal revne midt over fra øst til vest og danne en vældig dal, idet bjergets ene halvdel viger mod nord, den miden mod syd. Zak. 14:4. Og Zaka ­ rias fortsætter i vers 9: Herren Jesus, skal være konge over hele jorden. På den dag skal Herren være en og Hans navn et. Fra disse og hundreder af lignende steder ser vi, at emnet i Det gamle Testamentes profetier er Messias, Jesu komme i kraft og herlighed.

 

Efter 4.000 år kom Han. Hans samtidige forstod imidler ­ tid ikke Hans første komme fordi, de forventede Ham kun i magt og herlighed for at regere.

 

Dette skal ikke overraske os, for profetierne i Det gamle Testamente taler meget mere om Hans herlighedsrige end om fornedrelsen ved Hans fyrste komme. Derfor begyndte disciplene også at stille spørgsmål, da Han gik til korset. Hvad med de mange profetier angående Hans regering? Vil de blive opfyldt, eller har vi taget fuldstændig fejl?

 

Jesu svar

Da er det, Jesus åbenbarer for dem, at Han vil komme igen, og at alle profetierne om Hans herlighedsrige til den tid vil blive opfyldt ord til andet. Netop for at gøre dette klart for sine disciple bruger Jesus næsten hele sin tid de sidste få da ­ ge før sin død for at forvisse dem om, at Han vil komme igen. Læs omhyggeligt Matt. kap. 24 og 25, Mark. kap. 11 ­ 13, Luk. kap. 21, og du vil se, at det, Jesus fortrinsvis talte om, var Hans andet komme og tegnene p? de sidste tider. Det var svaret på det spørgsmål, disciplene stillede i Matt. 24:3: »Fortæl os så lige hvornår alt det du snakker om skal ske? Og hvad er tegnet på dit komme og verdens ende? Nogle af Jesu sidste ord, før Han gik bort, var: »Jeg kommer igen,« og Hans første løfte efter himmelfarten lød således: »Denne Jesus, som er optaget fra jer til Himmelen, Han skal komme igen på samme måde, som har set Ham fare til Himmelen.« Ap. G. 1:11.

 

Alle brevene

Det er derfor ikke så mærkeligt, at Jesu andet komme bliver hovedtemaet for alle apostlene i resten af Det nye Testamen ­ te. De to første bøger, der blev skrevet af Det nye Testamen ­ te er 1. og 2. Tessalonikerbrev. Læs dem og se, hvad aposte ­ len følte, var nødvendigt for disse nye kristne at vide. I Det nye Testamente findes omkring 320 henvisninger til sandheden om Herrens komme. Så godt som hver bog i Det nye Testamente omtaler det salige håb om Kristi andet kom ­ me. Paulus siger i Romerbrevet: »Thi skabningen venter i inderlig længsel på, at Guds børn skal åbenbares. Vi ved jo, at hele skabningen tilsammen sukker og er i veer endnu i denne stund.« Rom. 8: 19 og 22.

 

Og i sit første brev til korinterne bruger han et helt kapitel til omtalen af de helliges opstandelse ved Jesu komme. Se, jeg siger jer en hemmelighed: vi skal ikke alle hen ­ sove, men vi skal alle forvandles, i et nu! i et øjeblik, når den sidste basun lyder; fordi, basunen skal lyde, og de døde skal opstå uforkrænkelige, og da skal vi forvandles. 15: 51-52.

 

De sørgende troende i Tessalonika trøster Paulus med or ­ dene: »Thi Herren selv skal stige ned fra Himmelen, og der skal lyde en befaling, en overengels røst og Guds basun. Og først skal de døde i Kristus opstå; derefter skal vi, som lever og bliver tilbage, bortrykkes tillige med dem i skyerne for at møde Herren i luften; og så skal vi altid være sammen med Herren.« 1. Tess. 4:16-17

 

I brevet til Titus erklærer Paulus: »Guds nåde blev åbenbaret til frelse for alle mennesker og opdrager os til at sige nej til ugudelighed og verdslige begæringer og leve be ­ sindigt og retskaffent og gudfrygtigt i den nuværende ver ­ den i forventning om det salige håb og den store Guds og vor Frelsers Jesu Kristi herlige tilsynekomst.« 2: 11-13.

 

Johannes siger: Mine elskede, nu er vi Guds børn, og det er endnu ikke åbenbaret, hvad vi engang skal blive. Men vi ved, at når Han åbenbares, skal vi blive Ham lige, thi vi skal se Ham, som Han er. Og enhver, der har dette håb til Ham, renser sig selv, ligesom Han er ren.« 1. Johs. 3:2-3.

 

Jakob formaner med ordene: »Så vent da tålmodigt brø ­ dre! indtil Herrens komme. Se, bonden venter på jordens kostbare afgrøde og venter tålmodigt på den, til den har fået tidlig regn og sildigregn. Vent da også tålmodigt, styrk je ­ res hjerter; thi Herrens komme er, når.« Jak. 5:7-8.

 

Peter opmuntrer også Guds tjenere med løftet om det an ­ det komme og siger: »Og når Overhyrden åbenbares, skal få herlighedens uvisnelige sejrskrans.« 1. Pet. 5:4.

 

Vi kunne nævne mangfoldige steder i Skriften for at vise, hvilken fremståedende plads Kristi andet komme har såvel i Det gamle som i bet nye Testamente. Som et højdepunkt kan nævnes, at Bibelens sidste bog, Johannes' Åbenbaring, handler - med undtagelse af de tre første kapitler udeluk ­ kende om de begivenheder, der følger Jesu Kristi komme i skyen efter sin menighed.

 

Konklusion

Fra disse steder blandt hundreder af andre må vi konstatere, at Helligånden anser sandheden om Kristi komme som den mest betydningsfulde sag. Man har ofte spurgt os: »Hvor ­ for taler I så meget om Herrens andet komme?« Vort svar er ganske enkelt: »Fordi Bibelen, vi forkynder, indeholder så meget om det.« Vi kunne lide at spørge mangen en prædi ­ kant: »Hvorfor taler du ikke mere om denne velsignede sandhed, som er omtalt så ofte i Bibelen?« Det er et bud ­ skab til vor tid.

 

Bibelen slutter med et løfte og en bøn om Herrens kom ­ me: »Han, som vidner om dette, siger: Ja, jeg kommer snart! Amen. Kom, Herre Jesus!« Johs. 22:20.

 

Ja, Kristus kommer igen, hvad enten du vil tro det eller ej. En dag vil du blive stillet ansigt til ansigt med Ham enten som din frelser eller som din dommer. Han kan komme hvert øjeblik, og derfor gentager vi Jesu advarsel i Luk. 12:40.

 

vær I også rede; fordi, Menneskesønnen kommer i den ti ­ me, I ikke tænker jer.

 

Evig glad vi skal være.

Herrens glæde er jeres styrke. Salmer. 8.10.b.

Af N. P. S. 1963.(Fra bladet. Kirkeklokken.)

(Joh. 16, 16-22).

 

Overskriften her er jo hentet fra omkvædet i en kendt elsket salme. Det vi skal lære af denne samle er. At glæden er nær tilknyttet Jesu navn. Det er en betingelse for glæden at vi er i Jesu navn. Dvs. Vi må tro på Jesus og ved at vi holder ud i troen har vi ikke verdens, eller vor egen glæde men Hans glæde i Hans navn ved tro. Vi kan altså kun blive rigtig glade når vi tror på Hans navn. Ved at vi lever i Hans navn, ved at vi gør som Han i Bibelen befaler os at gøre.

 

Glæden i Herren Jesus er en evig glæde. Evig glade vi skal være. Den glæde i Jesus holde altså aldrig op. Man kan nærmest sige. Fra glæde til glæde. Fra Herlighed til Herlighed.

 

Evig glade. Ja, det betyder jo, at den glæde, vi i vor Herre Jesu navn, er umistelig, den er for evig givet til os af Gud selv, ved at vi tror på Den Herre Jesu Kristi navn. Den der påkalder Herren Jesus navn skal frelses om det menneske tror på Ham.

 

Om du ikke er glad så må du gå tilbage til budet som Gud vor Herre gav os. Du skal elske Herren din Gud af hele din styrke, af hel dit sind. Du skal elske Gud frem for alle ting der i ligger din fuldkommende glæde som ingen kan tage fra dig. Du kan kun elske Gud Herren din skaber om du elsker Sønnen Jesus Kristus. Ved at du elsker Jesus elsker du Gud Fader. Uden Guds Søns kærlighed i dig som førstegrøde i dit hjerte i dit liv i dine gerninger, er denne glæde ikke evigt varende. Din egen glæde vil dø, den vil brænde bort som var den af hø og strå.

 

Det er kun såfremt du er i Sønnen, af Guds benådning ved fuldstændig omvendelse fra dig selv til Jesus Guds Søn at denne glæde er din til fulde. Uden Gud Søns livs kærlighed er du død og vil ikke kunne tilrane den Guddommelige kærlighed ved at anstrenge dig. Den som Sønnen Jesus Kristus får lov til at frigøre fra sine egne kærligheds gerninger skal få lov til at erfare at. Guds fred som overgår al menneskelig forstand skal bevare alle hjertes tanker i Ham. Og da er din glæde fuldkommen i Jesus Kristus.

 

Du må gå over fra dit glædesløse liv, over i Sønnens fuldkommende glædesliv. Et liv hvor du bedrøves over mange forskellige slags prøvelser, men alligevel er glad i Herren Jesu navns livs glæde. Da skal du erfare at. Ingen skal tage jeres glæde fra jer. Det er et Guds løfte givet til os alle som i tro påkalder Jesu navn. Glæd jer og fryd jer, i verden har i trængsler og megen sorg. Verden er ond og vi mærker tydeligt skellet mellem Guds folk og den verdens fyrste som regerer. Men, Jesus siger vi skal glæde os med en glæde der ikke klan tages fra os.

 

Hvis vi læser Salmernes ord. Evig glæde ud fra samme tankegang, giver det en dybere fylde. Og det beviser også at Jesus Kristus har været med fra begyndelsen af. At Gud har fra begyndelsen af givet menneskerne af sin Ånd. Det er sandt at glæden som er i Herren Jesus ikke standser ved døden, men fortsætter i evigheden. Fordi. Den glæde er fra Gud og ikke fra vore kødelige sind med dets følelser, som også afgår ved døden. Glæden fra Gud i Jesus er evigt varende lige som det evige liv er det. Man kan sige den evige salige glæde er en del af den nye skabnings natur. Den er en del af det nye sind vi i frelsen har fået lod og del i. Og det er ikke forgængelig men evigt.

 

Men samtidig siger det os også noget om. Den glæde vi får i Jesu navn, ved tro på Ham, er af en hel anden støbning end den glæde vi kan få her i verden. I Jesu navn glædes vi, ikke i vores egne navne eller i kirkens navn ej heller i præstens eller prædikantens navn men i Jesu Kristi navn. Og den glæde kan på ingen måder sammenlignes med noget på jorden. Den er så rig, og så stor at vi ikke kan udtrykke den med ord, den er så står at alle fester og hvad vi ellers synes vi bliver opmuntrede ved helt blegner i forhold til den glæde og fred vi har i HelligÅnden i Jesu navn. Vær opmærksom på at glæden har fred med sig som også er evigt varende. En Guds glæde og fred som intet og ingen kan tage fra jer, Og også alle stjerner ville blive slukket, så vil Guds fred og glæde i Jesu navn bestå i al evighed.

 

Det er altså den glæde vi allerede nu, medens vi endnu må være på jorden, har fået lod og del i ved troen på Jesu navn, det er den Guds glæde og fred som bliver os stadig rigere og rigere til del, efterhånden som vi dør fra os selv idet vi lære det navn bedre og bedre kende.  Nemlig personen Jesus Kristus, som er giveren af den evige glæde og fred i Hans navn.

 

Der siges meget tydeligt og eftertryggelig til os gennem evangeliets Ord til vor Frelse for både vor ånd sjæl og legeme, at denne glæde fås ved at leve i Jesu Kristi navn.

 

Jesus siger til sine første disciple(elever) at når de om et lille stykke tid ikke skal se Ham, når Han er død, da skal de græde og klage. Når de ikke har Jesus iblandt dem længere er deres glæde borte. Men når de igen om et lille stykke tid ser Ham vender deres glæde tilbage i al dens fylde. Om der tænkes på, at de Påskemorgen igen fik Ham at se som den Opstandne. eller at de Pinsedag fik Ham at se i Helligåndens Åbenbarelse, eller måske begge Tanker er sammen­fattet til et, - det kan i denne Sammenhæng være underordnet. Hovedsagen er: De får deres Glæde tilbage, når de igen ser Ham og får Lov at være sammen med Ham. - Og derved får det noget at sige til os i Dag. Der ligger i dette noget almengyldigt.

 

Borte fra Jesus er der ingen sand Glæde. Men sam­men med Ham har man en evig glæde.

 

Nu vel, også denne verden har sine glæder. Jesus siger selv i Ordet her, at når Han er borte, og mens Disciplene skal græde og klage, da skal verden glæde sig. Men det er en ond Glæde. Det er nærmest kun en hoveren over Jesu tilsyneladende nederlag. Og selv om den slags i det ydre kan give sig nogle udtryk. der minder om glæde, så skal ingen bilde os ind, at det kan fylde et menneskesind med noget som helst af det varme og dej lige, som virkelig glæde indehol­der. Men naturligvis er der også gode glæder i denne verden. Der er altså bare det ved det, at der er meget mangelfuldt både med hensyn til kvaliteten og kvantiteten. Det er og bliver aldrig noget, der virkelig kan sammenlignes med glæden i vor Herres Jesu Navn.

Nu er det sådan med Evangeliets Ord, at det nøjes ikke med at fortælle om noget som engang var, og som noget der engang skal komme; men det stiller spørgsmål. Det vil ikke bare fremstille Sagen, så vi ser J
esu Betydning og Glæden ved at leve i troen på Ham men det bliver altid personligt og kommer med direkte henvendelser til dem, der hører eller læser det. Sådan skal der da nu lyde to spørgsmål.

 

Kender du den sande Glæde?

Hvis du - når du skal være helt ærlig - må sige, at du er udenfor, så modtag hermed en indbydelse fra Ham, som er al glædes kilde. Du man nu i dette Øjeblik give dit liv i Hans hånd og dermed komme til at erfare den evige glæde.

 

Trænger du ikke til at komme dybere ind i denne Glæde?

Hvorfor mon vantro mennesker ofte tror, at kristen dom er noget kedeligt og glædesløst? Er det fordi netop din kristen dom er blevet til en dom? En dom hvor du dømmer din næste og ser ned på alle de stakkels synder der går for dig? Medens du slet ikke ser du er det mest ynkelige menneske på jorden, uden Jesu glæde og uden Guds fred i Jesu navn?

 

Er det mon, fordi de ikke gennem vort liv virkelig bliver præsenterer for den sande Glæde? Så må vi sige som Jakob (i en anden Sammenhæng): Mine Brødre! Sådan skal det ikke være. Det må ændres. Og en virkelig ændring kan kun ske ad en vej: Dybere ind i livet sammen med Jesus selv. Da kommer du også dybere ind i glæden. Vi kommer kun ind i livet ved at gå vejen til Jesus. Vi må gå ind i Jesu navn og der finde Hans glæde, Jesu liv og Jesu fred i enhver livssituation.

 

Vær opmærksom på. Den eneste grund til du er på jorden endnu er for at du kan forplante Guds fred og Guds glæde videre til andre.

 

Du er Jesu navns vidnesbyrd ved at folk kan se og mærke Jesu navns glæde og fred i dig.

 

Amen i Jesu navn amen.  

 

 
Panel title

© 2017 FREE

Antal besøg: 312923

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-2,4654359817505sekunder