JESUSLIVET - HERRENS GLÆDE
           

HERRENS GLÆDE ER DIN STYRKE


Du finder bibelen på www.Bibelen.dk


Bibelen er den bog der giver glæde og fred midt i din hverdag, v el at mærke om du tror.


Zefanias 3,15 og 17: “Herren har slettet din dom…I dig er Herren din Gud, en helt, som frelser. Han glæder sig over dig med fryd, han tier (straffer ikke mere) i sin kærlighed”. Gud glæder sig, når vi tager imod frelsen og får udslettet vort gamle synderegister. Han fryder sig over dem, som i tro har godtaget, at Jesus tog vor straf og vor dom, da han døde på korset.



Mange kristne har vanskeligt ved at forstå, at Gud kan glæde sig over dem, fordi de ser på sig selv og sin egen skrøbelighed. Men Gud glæder sig mest over, at vi har indset vort behov for en Frelser og Befrier, og at denne Frelser er hans elskede Søn. Vores modtagelse af Kristus er Guds største anledning til at være glad over os. Han har altid været glad for os (Således elskede Gud verden… ifølge Johannes 3,16), men efter vi er blevet lydige mod kaldet til frelse, er han også glad over os.



Hvad gør Gud glad?

Hovedårsagen til Guds glæde findes på hans højre side: der sidder Kristus, Guds Søn. Når Gud betragter Sønnen, ser han sårmærkerne, som han fik, da han som offerlammet gik i vort sted og tog vores skyld og dom på sig. Så glæder Faderen sig over, at millioner af sjæle er blevet genløst ved det ene offer, som Jesus bragte. Han glæder sig over, at på grund af forsoningsværket skal en skare, som ingen kan tælle, ud af alle folkeslag, stammer og tungemål, en dag stå for hans trone og synge til hans pris i evighedernes evigheder. Gud glæder sig over den frugt, der bliver af “hvedekornet”, som blev lagt i jorden og døde. Han glæder sig over at for altid være sammen med Sønnen, efter at denne en kort, men smertefuld, tid var i denne verden for at gøre det muligt for os at komme, hvor han er.



Hvis vi kunne glæde os lige så meget over det, Jesus har gjort og godtage det i samme grad som Faderen, så ville Guds glæde være endnu større.



Den smertefulde glæde

Som ved en fødsel er der ofte en smerte, som går forud for glæden. Bedrøvelse efter Guds sind virker omvendelse, som ikke fortrydes (2. Korinterne 7,10). Den, som bedrøves over sin synd og sine fejlgreb og vender sig til Gud, oplever den glæde, som kommer af syndernes forladelse. Smerten over det onde, man møder i verden, opvejes af den glæde vi har ved tanken om den herlighed, som venter hjemme hos Herren. Jesus sagde til disciplene før sin bortgang: Jeres sorg skal blive til glæde. Sorgen over Jesu lidelse skulle erstattes af glæden over det fuldbragte værk. Savnet ved hans himmelfart skulle opfyldes af Helligåndens komme i Jesu sted.



 
Panel title

© 2017 FREE

Antal besøg: 312651

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,33876013755798sekunder