JESUSLIVET - HOLD UD DU STÆRKE KRIGER.

Hold ud du stærke kriger


År 2012.


Du finder Bibelen på www.Bibelen.dk



”Men den, der holder ud indtil enden, skal frelses.” Matt. 10,22b:

Det er Jesus, som siger disse trøstende ord, til disciplene. Han ved, at det vil blive op og ned ad bakke i mange situationer, men i vandringen mod det himmelske mål får de lov til at støtte sig til mange løfter. Et klart løfte bliver givet dem til allersidst i talen: ”Og den, der giver en af disse små blot et bæger koldt vand at drikke, fordi det er en discipel, sandelig siger jeg jer: Han skal ikke gå glip af sin løn.”


Jesus ved godt, hvad en god gerning indebærer af løn. Og det er det, vi må holde os for øje. Der står sådan her i. 2. Krøn.15,7: ”Men fat mod, lad ikke hænderne synke, for der er løn for jeres gerning.”



Måske synes du ikke din gerning er noget værd?

Ethvert arbejde, som er gjort til Guds ære, vil altid bære lønnen i sig. Tænk på du får løn af Jesus om du holder ud i troen. Vi skal blot ikke give op. Du synes du gør så lidt i forhold til andre! Hør nu lige her. Lidt er meget når Gud er med i det. Du kan ved dine bønner bedt i tro, være med til at velsigne andre, med mere end et glas vand, du velsigner med levende vand fra Himmelen som slukker din næstes tørst fuld ud. Og ja, du ser ikke altid resultatet mens du er på jorden, det gjorde apostlene heller ikke, de drømte ikke om at alt det de skrev skulle være os til frelse, men de ser deres løns frugt når vi kommer i Himmelen, sådan også med dit ”skjulte” lønkammer arbejde, du vil få din løn af Jesus. Og du vil til den tid se resultatet af dit arbejde som du evt synes ikke ser ud af noget.



”Men den, der holder ud indtil enden, skal frelses.” Matt. 10,22b:


DU SOM HOLDER UD PÅ TRODS AF, SKAL SE GUDS FRELSE OGSÅ FOR DE DU BEDER FOR.

Amen.


 
Panel title

© 2017 FREE

Antal besøg: 326292

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,3501570224762sekunder