JESUSLIVET - HVAD KRISTUS ER FOR SINE..


Hvad Kristus er for sine


ÅR. 1928.


Du finder Bibelen på www.Bibelen.dk



Det vidunderlige ved Jesus Kristus er, at mennesker ikke kan holde sig borte fra ham og kan ikke lade være at tale om ham. Selv de, man mindst venter det af, taler om ham i aviser og skriver bøger om ham,(i dag også tv, internet) for de kan simpelt hen ikke lade være at tale om ham, og dette gælder hvert eneste land. Tyskland, Frankrig, Spanien og Indien, de kan ikke lade være med at tale om Jesus Kristus. Derfor behøver jeg ikke at undskylde, fordi jeg kommer med det samme budskab, jeg har intet andet. Jesus Kristus er mit liv, mit evige liv er Jesus Kristus.



Der var for nogle år siden en meget berømt violinist, som skulle at give en koncert for kongen og dronningen. Der var flere tusinde mennesker samlet i vor største Sal for at høre ham, og hver eneste, som var kommet til Stede, var spændt til det yderste for at høre den berømte Violinist, den største man havde i Verden. Men desværre havde denne Violinist en Skare Fjender; det var mest Mennesker, der var jaloux på ham for hans stigende Berømmelse. Nogle af dem havde før Koncerten fået fat på hans Violin og omtrent overskåret tre af Streng ene. De håbede på den Måde at bringe ham i stor Forlegenhed, når han skulde spille. Og sådan gik det også. Lige så snart han begyndte at spille, brast den ene Streng. Han spillede videre, men da brast den anden og siden den tredje Streng, og hver eneste i den store Sal tænkte, nu var han fuldkommen slået ud. Men han tog ganske roligt de tre brudte Strenge, kastede dem bort, og så holdt han Violinen op, så hver eneste kunde se, at der nu kun var en Streng. Og Paganini - det var Kunstnerens Navn - spillede Sonaten på en eneste Streng. Så stort var hans musikalske Geni, at han spillede den Sonate, som den aldrig før var spillet, og hver eneste Tilhører var fortryllet af hans mægtige Genialitet.


På en Måde føler jeg mig som Paganini, når jeg står overfor dem. Selvom jeg ikke har den Genial Huet, som han var i Besiddelse af, så har jeg kun en Streng at spille på, og den Streng er, at jeg gærde vil tjene og herliggøre Jesus. Der er kun en Tone, en Melodi, jeg kan spille på den Streng, og det er budskabet om Jesus, der er Herre over alle Ting. Ikke kun over alle ting. Men også i alle ting, om man da har inviteret Ham til dette og har tilladt Ham at herske.



Når nu Folk taler om at vende tilbage til Jesus Kristus, så tænker de derpå og taler derom i de udtryk, som er naturlige for deres egen tankegang. Nogle tænker på ham som den store lærer, andre tænker på ham som en stor social reformator, andre tænker på ham som ophavsmanden til et stort religiøst. System. Uanset hvad du tænker om Jesus Kristus, så kan dine egne tanker og meninger ikke frelse dig. Kun om du i dit hjerte erkender at du er en synder og har brug for Jesus Kristus som din frelser, kan du blive frelst, om du da bøjer dig for Jesu kors og det fuldkommende værk på Golgata. Enhver der påkalder Jesu navn og tror på ham i sit hjerte skal frelses. Og da får vi Guds velsignelse over og i vort liv.



Men vi kan kun modtage de velsignelser, som Jesus har til os, såfremt vi vil modtage Jesus Kristus, som han er åbenbaret i sit eget Ord. Det var nøjagtig på samme måde, da han gik hernede på J orden. Den eneste forskel er at vi endnu ikke kan se Ham, men den dag vil også komme. I dag har vi Ånden fra Gud. Vi har Jesu Ånd som vil vejlede os og fortælle os om ham. Men det er op til den enkelte om den vil tro og om du gør det! En Dag kom der nogle til ham og sagde: Vi ved, du er en stor lærer. Ligesom der nu tænkes på Jesus som en, der viste folk hvad etisk leve måde er, Jesus lærte etik og gav gode leveregler. Derfor siger mange, uden de tror. Ja. Jesus var et perfekt menneske.

Ved en anden lejlighed kom nogle, som havde set hans store gerninger og sagde: Er dette ikke tømmermandens søn? Sådan tænker også nogle i vore dage. De tænker på Jesus som en stor folkefører, forkæmper og talsmand for socialdemokratiske anskuelser. Alligevel siger de. Kan det komme noget godt fra en tømrers søn? Ha og Han skulle være Guds Søn. De vil ikke tro. De tænker stadig, som den gang. Skulle noget godt virkelig komme derfra.



Ved en anden lejlighed skete det, at nogle af hans venner var på søen, og da de så ham gå på vandet hen imod dem, troede de, det var et spøgelse. Ligesom andre nu mener, at Jesus Kristus er et produkt af vor fantasi og vore tanker. Mange, alt for mange. Tænker på Jesus som et fantasi væsen, som de drømmer og fantaserer sig til, og der ud af drager de den konklusion at Jesus er et fantasi billede, som ikke eksisterer længere. Men det er jo godt nok at tro lidt, for tænk nu om Jesus alligevel var og er virkelighed, tænker de. De er som drømmende hunde. Alligevel har de ikke deres navne indskrevet i livets bog. De mener at det er sket. Jesus blev da født, Jesus døde da på korset. Men at han er Guds Søn og opstod. Nej det kan ikke passe. Hvorfor skulle han være Guds Søn. De tænker på Ham som en taber og ikke en vinder. De fornægter den dag i dag korset og dets kraft. Derfor vil mange stå og sige. Ja men Herre Jesus. Vi vidste jo godt alt om dig, men vi troede da ikke at du var Guds Søn. Til dem vil Jesus sige. Gå bort fra Mig. I forbandede, jeg kender jer ikke. Mange vil ende deres evighed i helvedet fordi de ikke ville tro på Evangeliet i den nuværende verden. Alt for mange danner deres egne tanker og vil ikke tro.



Selvfølgelig kan det være skønt, at drømme sig bort og drømme om noget man godt kunne ønske sig, eller drømme om en god oplevelse man engang havde. Men drømme er ikke virkelighed. Man vågner kun op og indser. Det hele var en drøm uden for det virkelige liv. Det kan være meget skønt, men meget lidt virkeligt. Og så var der også en, der elskede ham inderligt, som en søndagsmorgen, den skønneste søndagsmorgen i hele verdens historie, mødte ham, og hun troede, han var en gartner; ligesom der er mange mennesker, der den dag i dag kun tror, at han har at gøre med blomster og fugle og vind og vejr, men at mennesket ud af sit eget liv skaber det, der overvinder døden. I hvert eneste af disse tilfælde var det Jesus Kristus selv, som rettede disse misforståelser.



Han siger til mænd og kvinder: Hvad mener I om Kristus? Det er alvoren her i, sådan som vi tænker om Jesus Kristus, sådan vil vi i virkeligheden blive. Det sker os altid som vi tror. Tror vi alt går galt, ja men så går alt galt og omvendt tror vi alt går godt, så ender alt godt.

Nu har vor Bibel, både i det nye og i det gamle Testamente, kun et tema, og dette tema er Jesus Kristus, som var, som er og som kommer. I det gamle Testamente er Jesus Kristus det emne, som ikke er foldet ud endnu. Derimod er i det nye Testamente det samme emne fuldt udfoldet. Du vil lægge mærke til. I det gamle Testamente, i hele verdenshistorien, og profeternes skrifter munder linjerne ud i Jesus Kristus. I det nye Testamente derimod er al undervisning og inspiration begyndt med Jesus Kristus. Og hvis vi i vort Liv i nogen Måde giver vor Herre Jesus Kristus den samme Plads, som han har i det gamle og nye Testamente, bliver Bibelens velsignelse vor velsignelse. Guds Ord er og bliver en lugte for vore fødder. En rettesnor et billede på hvordan vi skal leve. Den give os vejledning i alle ting.



De rette Tanker.

For at vi nu kan tænke ret om vor Herre Jesus Kristus, vil jeg nævne nogle navne, hvormed han kendes i det nye Testamente. Først og fremmest kaldes han vor Frelser, Jesus Kristus, vor Frelser. Og dernæst kaldes han vor Herre, Jesus Kristus, vor Herre. Dernæst kaldes Jesus Kristus vort Liv, Jesus Kristus: som er vort Liv. Desuden kaldes han for vort håb. fordi Jesus Kristus er vort håb. På Ham Jesus Kristus håber og tror vi. Og disse navne blev brugt om Jesus Kristus af en eneste mand, og den mand var den største og betydeligste, der nogen sinde har levet. Han var en mand, som ikke altid havde, kendt Jesus Kristus, sådan som vi har. Hidtil havde han været en mand, som havde levet sit stærke af konsekvente liv i sit fjendskab mod alt, hvad Jesus repræsenterede. Men en dag blev han overstrålet al et lys fra Himlen, og i et øjeblik blev alle hans tanker om Jesus Kristus skyllet bort. Det skete på samme måde, som hvis man tænkte sig, at denne sal lå i mørke, og man da med et lukkede op for det fulde lys (eller det sted du befinder dig). Sådan var det med Paulus, Mørket måtte vige bort, da lyset på en gang skinnede i hans sind, og fra den dag og for evigt blev Jesus Kristus disse fire ting for ham, Frelser, Herre, Liv og Håb.



Og det er hemmeligheden ved hele hans vidunderlige menneskeliv og ved den stærke indflydelse, som han havde, lige ind til i dag. Og sådan vil det også gå os, om vi kommer til at kende vor Herre Jesus Kristus fra disse fire sider. Først vil vi se på Jesus, læse og høre om hvad og hvem han er, vi ser tilbage på J ecus Kristus som vor Frelser. Derefter ser vi opad til ham som den, der er vor Herre. Så ser vi indad i os selv, om Jesus Kristus er vort liv, og endelig ser vi fremad på Jesus Kristus som vort Håb. Vi mærker efter om vi stadig er i troen på Jesus Kristus og om Hans fulde kærlighed og liv stadig er i os. Hvis vi får dette firdobbelte Syn på Jesus, tilbage, indad, opad og fremad, vil vi komme til at lære ham at kende, som han virkelig skal kendes, vi vil så småt begynde at tænke ret om Jesus Kristus. Vi vil ikke slå af på noget ved kun at tænke på ham fra en side. Fordi, om han betyder alt det for mennesker, som de påstår han gør, er de ting, jeg her har nævnt, ja, så er vækkelsen her. Vi er da oprejste med Jesus fra de døde. Da er vi døde fra os selv og levendegjorte af Gud i Jesus Kristus. Og vi lever og ånder da kun for Jesus Kristus og ikke for os selv og vore egne ting.



Jesus Kristus ønsker virkelig, at blive alle disse ting for os, men ønsker vi at Han skal blive det? Eller synes vi det er nok at vi drømmer om Ham og tænker os til halve sandheder og fantaserer om hvordan alt kunne være? Nej. Vi er vi simpelt hen nødt til at træffe et valg, om vi vil tage imod hans gave. Eller om vi fortsat vil leve i vores eget sinds tomhed, hvor vi bygge luftkasteller, uden virkelighed.

Det nytter os ikke, at vi en dag står foran Himmelens dør og den er lukket, og vi siger. Ja men vi troede da vi kendte Dig Herre Jesus. Vi havde da vore meninger om Dig. Vi havde da læst Bibelen og vi mente da vi var frelste. Vi var da kristne, endda både døbte og kom da i en menighed og vi var da trofaste i de kirkelige ting. Vi huskede da også at bede vort fader vor. Alle disse undskyldninger og tilsvarende ting er kun religiøsitet. Det er et hyklerisk, farisæisk liv at føre, om dit liv er sådan. Og du er ikke på vejen til Himmelen. Ja. Men jeg har da været kristen i måske 30, 40, 50 år. Så jeg ved alt om Jesus. Ja. Du ved en masse, akkurat lige som de skriftkloge gjorde, og nu står du i samme båd som de gjorde. At vide er ikke et troens liv. Derfor må du også på ny omvende dig og bekende din synd for Jesus Kristus. Der er ingen nåde for dig med mindre du omvender dig helt til Jesus Kristus. Hvorfor vil risikere at dø og gå fortabt ved ikke at ville tro?



Ja. Men jeg er da under Guds nåde. Jeg tror da at det ikke er nogen fordømmelse for mig. Jeg har da læst rom. 8. Og du skal ikke bilde mig noget andet ind. Nej. Jeg skal ikke bilde dig noget som helst ind. Jeg prædiker kun Jesus Kristus og ikke andet. Men har du så også læst, at det kun gælder for dem der er i Jesus Kristus? Er du i troen på Jesus Kristus. Så ved nok hvad jeg taler om og så er slet ikke i oprør.

Du er lige nu i oprør og du koger indvendig fordi du er ramt af Guds Ord. Og du ved jeg har ret. Men du vil ikke erkende at dine drømme slog fejl og du har levet et helt liv uden at du troede på Guds Søn, Jesus Kristus. Men for jer der vil tro er her en vej tilbage til Jesus Kristus. Jer der ikke vil I må så gå jeres egen vej og leve videre i jeres tomme drømme. Os der vil skal I ikke længere spænde ben for.



Frelseren.

For at få begyndt ved begyndelsen af vejen til Himmelen, er det nødvendigt at vi begynder ved ham som er begyndelsen til alt liv og afslutningen på alt liv. Alfa og omega er Jesus Kristus. Jesus Kristus er vejen, Sandheden og livet. Og ingen, heller ikke jeg, kommer til Gud Fader uden igennem Sønnen Jesus Kristus. Vi har ikke fået andet navn hvorved vi kan blive frelst og i hvis navn vi kan blive bevaret i troen på Guds Søn. Til jer der er fødte på ny og stadig er i Jesus Kristus vil jeg sige. Brødre og søstre bed for os. Bed for de der ikke er helt i Jesus Kristus. I må aldrig sidde og forarges over dem, det kunne være jer der var i den situation, Bed for alle.



Først Jesus Kristus vor Frelser. Han har gjort noget for os, som vi aldrig nogen sinde kan gøre for os selv, eller andre. Han har bygget bro mellem Guds Hellighed og vor syndighed. Han har taget straffen på sig. For vor skyld, han har taget vor straf på sig, som er døden. Han har ydet en hel og tilstrækkelig forsoning for vor skyld, så at ikke en eneste behøver at bære sin egen syndebyrde. Ingen må derfor tro, at han er uværdig på grund af sin synd. Vi har været vilde. farende som får, der har gået vor egen syndige vej. Men Gud har lagt vore synder på ham sådan, at når vi nu ser tilbage på ham, som døde på Golgata for vore synder, så kan vi sige om ham, som Paulus sagde om ham: Han elskede mig, og han gav sig selv hen for min skyld, og vi kan fra hans gennemborede hænder modtage syndernes forladelse/tilgivelse og det evige Liv.



Ingen vil nogen sinde kunne udmåle højden og dybden af den kærlighed, der var i Jesu Kristi offer. Om vi kunne fylde havet med blæk, og hvert eneste græsstrå var en pen, og hvis hver eneste mand og kvinde gav sig til at skrive, hvis hele hav riget var som at sammenligne med en pergament rulle til at skrive på, så ville hele havet blive udtømt for at kunne fortælle om Guds kærlighed, og selv da, var halvdelen ikke kunne fortælles. Når vi ser Jesus Kristus som vor Frelser, ser vi Guds Kærlighed på sin guddommelige højde, men det er ikke det hele. Fordi, når vi. ser på Jesus Kristus som vor Frelser, og beslutter os for at modtage hans kærlighedserklæring til os, ved at vi nu tror på Jesus Kristus. Tror på at Han udøste sig selv, gav sit eget blod, for os, så ser vi, at Jesus Kristus ikke bare tilgav os, men købte os sådan at vi må gøre os det klart, at han er vores eneste Ven og vores Mester. Vi må vælge at tro på dette.



Vor Herre.

Der er mange, der kan sige om Jesus Kristus: Han er min Frelser; men de kan ikke oprigtigt/100% ærligt, sige, at han er deres Herre. De har modtaget gaven fra ham, men de har aldrig givet ham deres liv tilbage, som deres gave til ham. De er frelste, deres navne er indskrevet i livets bog. Men de får ingen løn af Jesus Kristus der hjemme. Fordi hvad skal Han mon kunne lønne den for? De valgte jo bevidst at tjene sit eget bedste. De ville beholde deres eget liv og ikke tillade Jesus Kristus være Herre og Mester i alle ting. De har aldrig sagt, jeg er ikke min egen, ikke gjort sig klart, at de er købt med en høj pris, og at de ikke skulle gør andet i hele deres liv i verden end at prise og herliggøre Jesus. Sådanne mennesker er i stor fare for helt at miste deres frelse i Jesus Kristus. Tænk på det var det første menneskes første forkerte valg der førte synden ind i verden. Det var da mennesket selv ville bestemme at alt gik galt. Jeg siger dig. Pas på. Du er i stor fare om du befinder dig i den situation.



Hvis Jesus Kristus virkelig er vor Herre, bliver Jesu Kristi Ord vort Livs Lov. Han har en Plan for hvert eneste Menneske, som tror på ham, og den Plan betyder Hellighed og tjeneste for ham i hele Verden. Og Meningen hermed er først og fremmest, at vi ikke lever for os selv, men lever for ham for dermed at tjene andre. Det vil sige at følge i Jesu Kristi fodspor, at gøre det, som Jesus Kristus gjorde, og i det daglige liv at leve det samme liv med Gud, som han gjorde. Og endelig betyder det at have den Samme kærlige holdning overfor andre, som han havde. Vi må altid sige, og mene det, til andre som Jesus mener og siger. Bla. Heller ikke jeg fordømmer dig. Vi har på ingen måder ret til at anklage eller på forhånd dømme et eneste menneske. Vi er ikke Gud. Kun Gud skal dømme både levende og døde og Hans dom er retfærdig. Det er vores ikke. Så derfor. Døm aldrig for at du ikke selv skal blive dømt. Elsk alle uden at forvent at blive elsket igen. Giv alt du fik det jo for intet og du vil blive fattig her på jorden men uendelig rig i Gud. Men et sådant liv kan ingen leve uden at kende Jesus Kristus som sin Herre. Fordi, hans måde at leve på er helt forskellig fra verdens. Og dit eget. Verdens ånd beregner altid, hvad kan jeg få ud af livet til min egen fordel, det samme gør du også om du lever i dig selv, og for dine egne interesser.

Men Jesu Kristi Ånd får et menneske til at spørge, hvad kan jeg gøre for at herliggøre Gud og blive et velsignet menneske? Og være en velsignelse for Jesus og andre?



Hvis vi i det hele taget vil være Kristne, og ikke bare nogle religiøse mumier, som har Gudsfrygts skind som fornægter korset, dets dårskab og kraft fulde liv i Kristus Jesus, må vi gøre Jesus Kristus til vor Herre, vi må lytte til hans Ord og gøre derefter. Vi må ikke beregne Omkostningerne ved at gøre det. Verden vil ikke kunne forstå det, for de forstår ikke Jesus. De religiøse, navne kristne vil vende dig ryggen og ryste på hovedet af dig. Altid vil de forsøge at standse dig med ord som. Det går aldrig godt, nu skal du jo ikke tro du kan frelse hele verden, nu skal du jo ikke være så provokerende. Ja de vil udelukke dig fra deres samfund med ord om du ikke længere hører hjemme blandt dem. Du får det som Jesus. Hans egen tog ikke imod Ham. Altid hørte Han. Kan noget godt virkelig komme fra den kant. Jesus blev som en udstødt og han var ensom. Det vil du også i mange henseende blive om du vil gå i Jesu fodspor og være Hans lige mand i alle ting. De religiøse og skriftkloge vil stå dig efter livet. Verden vil ikke gå med os, den slår ikke følge med Jesus. Og du kan heller ikke længere gå med til samme ting som verden gør. Du vil også der blive som en fremmed, om du virkelig helhjertet går vejen i Jesu spor? Det er nok en høj pris, men det er for intet at regne i forhold til den sejrspris der venter os der vil gå i Jesu fodspor. På trods af alt vil vi midt alle sorger altid være glade i håbet, fordi det er et levende håb i Jesus Kristus vi har. Selvom vi ind i mellem kan synes, det er lidt for hårdt og vi kommer lidt i tvivl, vil vi i vort hjerte have vished om(være overbevist, så vi bare ved det er sådan), at vi handler ret. Fordi vi har en Jesu fred i vore sinds hjerter som er guds egen fred i os når vi gør Hans viljes liv. Vi vil i vort hjerte kende den opløftethed, som strømmer til os fra korset, hvor han døde for os. Og der gav os sit liv, så vi i Ham kunne leve, i Ham og til Guds ære, Med Jesus Kristus som Herre.



HVORDAN BLIVER HAN SÅ HERRE?

Men hvordan bliver Jesus Kristus vor Herre i det daglige liv. Vi kan illustrere det ved at sammenligne det med en Konges Kroning. Det er Kongens ret at regere over landet, men denne skal anerkendes ved en bestemt handling fra folkets side. Og i det øjeblik, hvor folkets repræsentanter sætter kronen på Kongens hoved, bliver han folkets Konge, og fra det øjeblik er hver eneste af hans undersåtter forpligtet til at holde hans bud. Sådan er det med Jesus Kristus. Hvis vi giver ham ret til at herske over vort liv, lægger vi vort liv i hans hænder, og fra nu af siger vi, at Jesus er min Herre i erkendelsen af vor egen svaghed, synder, og afmagt bliver en følge heraf. Jesus Kristus tager ved HelligÅnden bolig i os og Han overtager styringen, vi skal nu blot følge efter Ham og gøre det Kongen befaler os. Alt sammen i Guds nådes kraft og i HelligÅndens virke.



Med det kendskab, vi har til os selv, spørger vi uvilkårligt, hvordan skal vi kunne leve sådan, hvordan kan vi blive rene, oprigtige, ydmyge, hensynsfulde og uverdslige, hvordan kan vi følge Jesus Kristus. Lev Hans, ikke vores, velsignede liv, være som da han levede. Vi er jo klart overbeviste om, vi er syndere, uduelige, uværdige, ufuldkommende og magtesløse, nærmest umyndiggjorte pga. vores ulydighed. Alligevel ved vi, tror vi, at Jesu blod dækker al vores ufuldkommenhed. Jesus Kristus har betalt med sit liv for vore synders overtrædelser. Og Jesus er opstanden fra de døde, nu siddende ved Gud vor Faders højre hånd, hvorfra han snart vil komme til bage og hente os. Vi både ved, er overbeviste om ved Guds nåde og troen på Jesus, at vi har fået endnu en gave. Nemlig talsmanden, Jesu stedfortræder. HelligÅnden som vil lære os alle ting og vise os vejen vi skal gå. Og vi vil så gerne Guds det gode. Men det er som om det onde ligger os nærmest. Ikke fordi. Vi bliver mere retfærdiggjorte og Hellig pga. vore gerninger. Men vi ved at vi er Jesu udsendinge på jorden. Vi er Jesu Apostle. Vi er også i det dilemma at vores tid er meget kort. Vi tror og ved at Vores Konge snart henter os. Og vi må arbejde medens vi kan og har tiden til det. Det kommer jo en dag hvor ingen mere kan arbejde og det gælder i sær den tid hvor folk ikke længere vil høre Evangeliet og ikke længe vil følge Jesus Kristus.

Vi er ikke tilfredse med os selv, og vores gerning. Vi vil men ved ikke helt hvordan vi skal gribe sagerne an. Vi ved jo at nogen er Apostle, lærer, hyrder evangelister. Men hvad med os, som er, så at sige de almindelige undersorter? Vi vil jo også gerne have flere med til Himmelen og vi vil jo også gerne være gode eksempler til efterfølgelse for Jesu Kris Evangeliets skyld. Ikke fordi. Folk skal

synes vi er vældige profeter, Hellige, fromme og gode mennesker, men for at de, om muligt må få øje på Jesus deres frelser.



Det eneste navn som kommer, som et svar på vort spørgsmål og som tilfredsstillelse af vor trang er. Jesus Kristus Guds egen Søn i os og igennem os. Det er ikke os der længere lever. Men Jesus Kristus lever nu i os. Og det liv vi nu lever. Lever vi i troen på Jesus Kristus som gav sig selv hen for os alle. Netop for at alle vi møder, skal se Kristus Guds Søn i os. Og Han vil bruge den enkelte helt individuelt, med de muligheder Han har i personen. Vi har jo alle forskellige talenter. Vi kan ikke alle det samme. Vore evner er vidt forskellige. Vi er ikke alle lige stærke på alle områder i vores liv. Det er jo også derfor vi er sammensat af Jesus Kristus, med ham som overhovedet i kirken. Så at vi i Ham kan være et helt funktionelt legeme, hvor enhver har sin egen funktion. Ikke alle er hjerter, ikke alle er ben ikke alle er øjne osv.



Jesus Kristus, som er vort Liv.

Han ønsker netop at komme og bo i vort liv, og at give sig selv udtryk gennem vor personlighed. Han ønsker for os at blive som lyset i lampen, at meddele os sin egen natur, der er kærlighed, Sandhed og uselviskhed, sin Kraft, Styrke og Hengivelse til Gud. Han ønsker at bo i os, at gøre det muligt for os at vandre, som han vandrede. Vort liv afhænger af Jesu Kristus, uden Ham i os og vi Ham er vi kraftløse, uden kærlighed, uden liv er kraftesløst.



Des, højere et ideal vi stiler efter, des mere føler vi vor afmagt, men hvis Jesus bor i os, kan vi gøre hans vilje, fordi han bor i os. N år vi er svage, er vi i virkeligheden stærke, når vi er magtesløse, er vi under hans beskyttelse. I vores totale magtesløshed virker Guds kraft med nådes-beviserne, både med frelse, udfrielse for plagede og helbredelse. Vi løses fra vor synd og svaghed ved hans iboende kraft og på den måde hjælper han os i alle vore svagheder og mangler, på den måde bøder han på alle vore misgerninger, og på den måde borttager han alle vore dårskaber (tankeløshed) og fylder os med sin Visdom. Han tager vore svage viljer og styrker dem og vore beslutninger tager Jesus kontrol over ved at vi tillader Ham at styre og regere alt, som den Konge Han er og bliver i al evighed.



Så vi med Apostlen Paulus kan sige: Jeg lever, dog ikke jeg, men Jesus Kristus lever i mig. Vi har det nu sådan at nok er vi på jorden men vi er ikke bundende af den mere. Nok er vi i live men vi tilhører ikke os selv længere. Vi er nu blevet Jesu Kristi slaver. Jesus Kristus er blevet vores lidenskab og liv. På den måde kan han gøre os ydmyge, og han kan gøre det mest sløve liv nyttigt og indflydelsesrigt.

Jeg kan give et billede på alt dette. Det skete er et virkelighedstræk fra for nogle år siden på et sommerhotel i Norge. En lille pi ge skulle lære at spille, men hun var ikke dygtig og gjorde mange fejl, og hendes øvelser og ubehændigheder irriterede og ophidsede de andre gæster. Men hun spillede stadigt på klaveret og gjorde, stadigt de samme fejltagelser, og til sidst blev det sådan, at de andre forlod dagligstuen, når hun gik til klaveret. En dag kom en herre dertil, og han hørte den forfærdelige musik, men i stedet for at gå sin vej, gik han hen og satte sig hos den lille pige og blev snart gode venner med hende. Der var ingen andre i stuen, og han foreslog, at de sammen skulle spiller det stykke, som hun ikke kunne lære. Han satte sig ved siden af hende ved klaveret og akkompagnerede hende på den skønneste måde, og hver gang, de kom til det sted, hvor hun gjorde de største dumheder, spillede han de skønneste harmonier. Da gæsterne ilede til og beundrende udtalte deres Glæde over det smukke spil, viste den ældre herre hen til den lille pige som den, de kunne takke derfor, han havde kun akkompagneret hende. Den ældre herre var den store komponist Edvard Grieg. Ingen kunne vel have mere grund til at blive irriteret ved hendes musik end han med så følsomt et øre, og dog, som han sad der ved klaveret, fyldte han hende med den musikkens ånd, han selv ejede. Denne tildragelse er et slående billede på, hvad Jesus Kristus som vort liv gør for os. Han tager alle vore svage anstrengelser og gør dem stærke og skønne. Det eneste, som han forlanger, er at vi oprigtig skal adlyde hans førelser med os. Hvis vi kun vil være trofaste i vort samliv med Jesus Kristus, vil han åbenbare sig gennem os således, at vi virkelig kan sige: Jeg lever ikke, men Jesus lever i mig.



Hvad vil blive resultatet af et liv, levet i sådant fællesskab med Jesus Kristus? Vil det betyde, at hele verden vil blive bragt til Jesus? Vil det sige, at vi vil få held med alle vore bestræbelser verden over for at drage den til os? Sådan siger vor Bibel ikke.



Jesus vort Håb.

Det nye Testamente taler om Jesus Kristus som vort Håb. Det siger, at han vil komme igen. Vort nye Testamente fortæller os, at Jesus Kristus vil komme igen, når verdenssituationen er på det ringeste, at Jesus Kristus vil komme, når de onde magter synes at kulminere, at han vil komme til den tid og tage sit folk hjem, at det altid kan være hos ham og i fællesskab med den der har



Herredømmet i hele verden.

Han fortæller selv, at hans genkomst bliver hurtig og uventet. Han siger, at i den time, hvor vi ikke venter det, vil han komme. Hvad dette nu end betyder, kræver det, at vi må leve med det yderste af vor kraft og vor styrke, for det betyder også, at Jesus Kristus er langt nærmere end nogen mener, og i bedste tilfælde, at tiden er kort for os. Men hvis vi har det Håb, skal følge ham og elske ham til det yderste, og vi skal arbejde, nat og dag, på at vinde andre for ham, ved vort liv og vor tale. Vi står i den store taknemmeligheds gæld til Ham, derfor lever vi med det ene mål at være rede, når Jesus Kristus kommer igen, og netop det gør os til et, i Jesus Kristus.



Der var et berømt billede, som blev malet af forskellige kunstnere, til sammen. En kunstner malede baggrunden, en malede ansigtet, en malede hans dragt, og en anden, malede kronjuvelerne, og da det var fuldendt, var det ikke en enkelt mands arbejde, som havde, frembragt; det skønne billede. Således er det netop med Jesu billede. enhver af os kan i alt fald føje en streg eller, et træk til billedet af Jesus Kristus, og hver især af os kan yde vort eget bidrag til vidnesbyrdet om Jesu Kristus for verden, det gælder også den svageste, de ringeste af os.

Nu er der kun ét tilbage: at afgøre vor egen arbejds stilling, for Guds riges sag. Har vi disse tanker om Jesus, da må vores tro på Jesus Kristus føre til at vi hver især handler, og følge vore tanker og få det afgjort om vi i vore hjerter kalder ham vor Frelser Herre, vort Liv og vort Håb. Hvis vi gør det, så kan vi, på trods af usikkerhed, sætte al vor lid/håb til ham og være overbeviste om, at han vil give sit liv til os. Og vi kan se frem til Jesu Genkomst med glæde i fred og helt uden tvivl og uden frygt. Vi kan bede: Dit Rige må komme, fordi vi her på Jorden gør hans vilje, helt frivillige i hans egen kraft.

Amen

 
Panel title

© 2018 FREE

Antal besøg: 358406

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,79520797729492sekunder