JESUSLIVET - HVAD SKER DER VED OG EFTER DØDEN

Hvad sker der ved og efter døden?


  Du finder Bibelen på www.Bibelen.dk






Læs Luk. 16:19–31

Den rige mand og den fattige Lazarus endte i hver sin afdeling efter, at de døde her på jorden. Jesus åbenbarer dette for os i denne beretning, og da han er sandheden, må dette stå til troende for enhver kristen.

Der var på Jesu tid forskellige synspunkter på dette emne. Saddukæernes parti troede ikke på sjælens udødelighed og ikke på engle og opstandelse.


Paulus siger sådan i Ap. 23:8: ”FOR SADUKÆERNE SIGER, AT DER HVERKEN ER NOGEN OPSTANDELSE ELLER NOGEN ENGEL ELLER ÅND, MEN FARISÆERNE HÆVDER BEGGE DELE.”

Den samme bekendelse, som Jehovas Vidner har i dag og flere med dem. Efter døden eksisterer vi kun i Guds hukommelse, for ikke at tale om ateisterne, som mener vi dør som dyr og er ikke mere. Slut!

Men Jesus gør klart, at han er enig med farisæerne og han må jo vide det. Sadukæerne troede altså ikke på noget dødsrige og ikke på Abraham og Moses omgang med Engle.

  1. Mos. 22:11–12: ”MEN HERRENS ENGEL RÅBTE TIL HAM FRA HIMLEN: ABRAHAM, ABRAHAM! HAN SVAREDE JA, OG ENGELEN SAGDE: LÆG IKKE HÅND PÅ DRENGEN, OG GØR HAM IKKE NOGET! NU VED JEG, AT DU FRYGTER GUD OG END IKKE VIL NÆGTE MIG DIN ENESTE SØN.”

    2. Mos. 3:1–2: ”MOSES VOGTEDE FÅR FOR SIN SVIGERFAR JETRO, PRÆSTEN I MIDJAN. DA HAN ENGANG HAVDE DREVET FÅRENE LANGT UD I ØRKENEN, KOM HAN TIL GUDS BJERG HOREB. DER VISTE HERRENS ENGEL SIG FOR HAM I EN FLAMMENDE ILD FRA EN TORNEBUSK.”

  2. Saddukæerne havde stor indflydelse på tempeltjenesten på Jesu tid og flere ypperstepræster tilhørte deres parti. På samme måde, som vi i dag her i Danmark har biskopper og præster der ikke tror på Satan og Helvede.


    Der er stor mulighed for, at den rige mand og hans brødre tilhørte saddukæernes parti. Men uvidenhed er ingen undskyldning for, hvordan vi kommer til, at tilbringe evigheden. Derfor må vi som ”ser” evangelisere verden, så de frelses fra de fortabtes dødsrige og Helvede, hvor også de frafaldne og lunkne kristne kommer. 

    Luk. 16:22–23: ” SÅ DØDE DEN FATTIGE, OG HAN BLEV AF ENGLENE BÅRET HEN I ABRAHAMS SKØD.- OGSÅ DEN RIGE DØDE OG BLEV BEGRAVET. DA HAN SLOG ØJNENE OP I DØDSRIGET, HVOR HAN PINTES, SER HAN ABRAHAM LANGT BORTE OG LAZARUS I HANS SKØD.


    Den rige mand døde og her omtales ikke nogen engel der tog sig af ham efter døden ligesom med Lazarus. Da den rige mand døde, vupti, så var han i dødsriget i pine. Han lukkede sine øjne i døden og slog dem op i dødsrigets pinested.


    Han blev meget overrasket over, at se det han havde fornægtet hele sit liv. Han råbte om hjælp fra Abraham og Lazarus. Men der var ingen hjælp muligt.


    Derefter bad han Abraham om at sende Lazarus til hans fem brødre, som endnu levede på jorden. De kendte sikkert til Lazarus, den rige mand havde ofte fremhævet sin godhed overfor Lazarus, ja pralet med sin godhed overfor sine brødre. Han havde ofte tænkt, hvis der alligevel er et liv efter døden, så kommer jeg der, for jeg er et godt menneske.

    Men nu var situationen en anden og for at redde sine brødre ønskede han, at Abraham ville sende Lazarus fra de døde op på jorden for at vidne om fortabelsens mulighed, så de kunne omvende sig.

    Luk. 16:29–31: ”MEN ABRAHAM SVAREDE: DE HAR MOSES OG PROFETERNE, DEM KAN DE HØRE. – NEJ, FADER ABRAHAM! SAGDE HAN, MEN KOMMER DER EN TIL DEM FRA DE DØDE, VIL DE OMVENDE SIG. ABRAHAM SVAREDE.: HVIS DE IKKE HØRER MOSES OG PROFETERNE, VIL DE HELLER IKKE LADE SIG OVERBEVISE, SELV OM EN STÅR OP FRA DE DØDE.”


    Abraham svarede: De har Moses og Profeterne og den rige mand sagde: NEJ, fader Abraham. Den rige mand sagde efter sin død ligesom før sin død, NEJ, til Moses og profeterne. Der var ikke sket nogen sindsforandring efter døden, selvom han så Abraham og Lazarus i hans skød.


    Den rige mand ville hellere have en død mands vidnesbyrd overfor sine brødre, som jo heller ikke troede på Moses og profeterne, da de sikkert også tilhørte saddukæernes parti. Den rige mand ønskede spiritismens okkulte budskab frem for Bibelens klare frelsesbudskab igennem Moses og profeterne.


    Abraham sagde: Hvis de ikke hører Moses og Profeterne, vil de heller ikke lade sig overbevise (omvende sig), hvis der kommer en fra de døde. Spiritismens budskab får ikke nogen til at omvende sig til Bibelens budskab, til Moses og Profeterne, som forkynder om Jesus, verdensfrelseren og verdensdommeren.


    Esajas forkyndte jo fem hundrede år før den rige mands fødsel om Jesus, så han havde rig mulighed for at læse og tro på dette, men fornægtede Esajas budskab.


    Es. 53:4-5: ”MEN DET VAR VORE SYGDOMME, HAN TOG, DET VAR VORE LIDELSER HAN BAR, OG VI REGNEDE HAM FOR EN, DER VAR RAMT, SLÅET OG PLAGET AF GUD. MEN HAN BLEV GENNEMBORET FOR VORE OVERTRÆDELSER OG KNUST FOR VORE SYNDER. HAN BLEV STRAFFET, FOR AT VI KUNNE FÅ FRED, VED HANS SÅR BLEV VI HELBREDT.” 

    Den rige mand levede sikkert på Jesu tid og havde måske hørt ham forkynde sit budskab ud fra Esajas. Men han havde i sit stille sind hånet ham og leet over hans enfoldighed. Derfor kom han i pinestedet, der, hvor også alle de der håner og leer af budskabet om Jesus i dag vil ende. Paulus troede på evig fortabelse og på Jesus, ikke bare som verdens frelser, men også som verdens dommer.

    2. Tes. 1:7-9: ”NÅR HERREN JESUS FULGT AF SINE MÆGTIGE ENGLE, ÅBENBARES FRA HIMLEN MED FLAMMENDE ILD OG BRINGER STRAF OVER DEM, DER IKKE KENDER GUD OG IKKE ER LYDIGE MOD EVANGELIET OM VOR HERRE JESUS. DE SKAL STRAFFES MED EVIG UNDERGANG FJERNT FRA HERRENS ANSIGT OG FRA HANS HERLIGHED OG MAGT.”

    Abrahams side i dødsriget, der hvor de havde det godt, var et opbevaringssted indtil Jesu død på korset, indtil prisen for vor synd var betalt. Derefter blev det tømt. Men pinestedets side eksisterer stadig i dag.


    Den ene røver på korset ved siden af Jesus sagde: Luk. 23:42-43: ”JESUS, HUSK MIG NÅR DU KOMMER I DIT RIGE. – OG JESUS SAGDE TIL HAM: I DAG SKAL DU VÆRE MED MIG I PARADIS.

    Mat. 27:50-53: ”MEN JESUS RÅBTE ATTER MED HØJ RØST OG OPGAV ÅNDEN. OG SE, FORHÆNGET I TEMPLET FLÆNGEDES I TO DELE, FRA ØVERST TIL NEDERST. OG JORDEN SKÆLVEDE, OG KLIPPERNE REVNEDE, OG GRAVENE SPRANG OP, OG MANGE AF DE HENSOVEDE HELLIGES LEGEMER STOD OP OG DE GIK UD AF DERES GRAVE OG KOM EFTER HANS OPSTANDELSE IND I DEN HELLIGE BY OG VISTE SIG FOR MANGE.”


    Her tømtes Abrahams side i dødsriget. Forhænget i Templet flængedes, så der var fri adgang fra det hellige i Templet og ind i det allerhelligste. Det udmøntede sig i den åndelige verden på den måde, at de hellige i Abrahams skød nu tog med Jesus til Paradiset.

    Det paradis som Paulus siden besøgte.


    2. Kor. 12:2-4: ”JEG KENDER ET MENNESKE I KRISTUS, SOM FOR FJORTEN ÅR SIDEN – OM DET VAR I LEGEMET ELLER UDEN FOR LEGEMET, VED JEG IKKE, GUD VED DET – BLEV RYKKET BORT TIL DEN TREDJE HIMMEL. OG JEG VED OM DETTE MENNESKE – OM DET VAR I LEGEMET ELLER UDEN FOR LEGEMET, VED JEG IKKE, GUD VED DET – AT DET BLEV RYKKET BORT TIL PARADIS OG HØRTE UUDSIGELIGE ORD, SOM ET MENNESKE IKKE MÅ UDTALE.”


Det er om sig selv Paulus taler. Han ved ikke om han var i Paradiset i eller uden for sit legeme. Men han er ikke i tvivl om, at han har været der.

Mange fortæller jo i dag om deres såkaldte ”henrykkelser” til både himmel og helvede og de fortæller vidt og bredt om deres oplevelser, maler os for øje, hvad de så og at de både var sammen med Jesus og engle. Lige det modsatte af Paulus oplevelse, han hørte uudsigelige ord, som et menneske ikke må udtale.


Vi skal være forsigtigt med at godtage alle de syner og henrykkelser, som mennesker beretter om i dag, Satan udgiver sig for at være en lysets engel og kan tage os med i mange henrykkelser, som intet har med Guds rige at gøre. Spiritismen med deres syner om dejlige haver og pragtfulde blomstrende marker, hvor de møder deres bedsteforældre og afdøde børn, som har det så godt er forførelse af højeste grad.


Paulus havde en længsel efter det Paradis, som han havde besøgt.

Fil. 1:23: ”DER TRÆKKES I MIG FRA BEGGE SIDER: JEG LÆNGES EFTER AT BRYDE OP OG VÆRE SAMMEN MED KRISTUS, FOR DET ER LANGT DET BEDSTE, MEN AT BLIVE I LIVE ER DET MEST NØDVENDIGE AF HENSYN TIL JER.”

Paulus havde i åndelig forstand begge ben på jorden. Han levede ikke i sine syner og åbenbaringer om himlen, men så nødvendigheden i at være med til, at frelse mennesker medens det endnu er tid. Han ville hellere forkynde Kristus som korsfæstet til menneskers frelse end at dyrke den oversanselige verden.


Kol. 2:18–19: ”LAD JER IKKE FRAKENDE SEJRSPRISEN AF NOGEN, SOM GÅR IND FOR FALSK YDMYGHED OG ENGLEDYRKELSE, FORDYBER SIG I EGNE SYNER OG UDEN GRUND ER INDBILSK I SIT VERDSLIGE SIND, OG SOM IKKE HOLDER SIG TIL HAM, DER ER HOVEDET, OG UD FRA HVEM HELE LEGEMET, STØTTET OG SAMMENHOLDT AF SENER OG LED, VOKSER GUDS VÆKST.”


Både de frelste i Paradiset og de ulydige i dødsriget er legemsløse. De er ånder.

1. Pet. 3:18-20: ”HAN BLEV DRÆBT I KØDET (legemet, red.), GJORT LEVENDE I ÅNDEN, OG I DEN GIK HAN TIL DE ÅNDER, DER VAR I FÆNGSEL, OG PRÆDIKEDE (grundsproget, proklamerede sin sejr; red.) FOR DEM, DET VAR DEM, SOM VAR ULYDIGE, DENGANG GUD VENTEDE LANGMODIGT I NOAS DAGE.”

T. Skat Rørdam, en meget kendt bibellærer siger i sin bibelforklaring: For mennesker i kødet/legemet, åbenbares Kristus i kød, som legemligt. Men for ånderne, de afdødes legemløse ånder, prædikede han som ånd, altså i en tilværelsesform, som svarede til deres. Jesus kan påtage sig hvilken skikkelse han vil efter sin død og opstandelse. Det gjorde han overfor Emaus-vandrene.


Mark. 16:12: ”DEREFTER VISTE HAN SIG I EN ANDEN SKIKKELSE FOR TO AF DEM, MEDENS DE VAR PÅ VEJ UD PÅ LANDET.” Derfor kunne de ikke kende ham.


Paulus havde også denne forståelse, at vi var uden legeme efter døden. 

2. Kor. 5:1-5: ”VI VED NEMLIG, AT HVIS DET TELT (legeme, red.) SOM ER VORT HUS PÅ JORDEN, BRYDES NED, SÅ HAR VI EN BYGNING FRA GUD, DER IKKE ER BYGGET MED HÆNDER, MEN ER EVIGT, I HIMLENE, FOR MEDENS VI ER HER, SUKKER VI AF LÆNGSEL EFTER AT IKLÆDES DEN BOLIG, VI HAR FRA HIMLEN – SÅ SANDT VI DA IKKE SKAL STÅ NØGNE, NÅR VI ER KLÆDT AF. FOR MENS VI BOR I TELTET, SUKKER VI BESVÆREDE, FORDI VI IKKE VIL KLÆDES AF, MEN KLÆDES PÅ, SÅ DET DØDELIGE BLIVER OPSLUGT AF L IVET. ”

Denne bolig, som omtales her er de frelstes herligheds legeme, som de skal iklædes ved Herrens komme i skyen, som også er bortrykkelsen før den store trængsel. Han kommer snart, er vi beredt til overklædelsen. Vi vil som Paulus helst overklædes i stedet for afklædes ved døden.


Ved denne bortrykkelse, skal de døde i Kristus opstå fra gravene (det er deres bolig, der opstår og forenes med deres ånd, så de ikke længere er legemsløse ånder) og de som lever, de som ikke er afklædt, skal overklædes med deres herlighedslegeme.


Fil. 3:20-21: ”MEN VORT BORGERSKAB ER I HIMLENE, DERFRA VENTER VI OGSÅ HERREN JESUS KRISTUS SOM FRELSER. HAN SKAL FORVANDLE VORT FORNEDREDE LEGEME OG GIVE DET SKIKKELSE SOM HANS HERLIGGJORTE LEGEME MED DEN KRAFT, HVORMED HAN KAN UNDERLÆGGE SIG ALT.”


Åb. 20:6: ”SALIG OG HELLIG ER DEN, DER HAR DEL I DEN FØRSTE OPSTANDELSE, DEM HAR DEN ANDEN DØD INGEN MAGT OVER, MEN DE SKAL VÆRE GUDS OG KRISTI PRÆSTER OG VÆRE KONGER MED HAM I DE TUSIND ÅR.”

Den første opstandelse indikerer, at der må være en anden opstandelse, nemlig de uretfærdiges opstandelse, som kommer efter tusindårsriget. De befinder sig i det pinefulde dødsrige indtil da. Det er deres fængsel, de er i forvaring.


Paulus bekender også dette under hans domsanklage overfor Felix.

Ap. 24:14–17: ”MEN DET BEKENDER JEG FOR DIG, AT JEG FØLGER VEJEN, SOM DE KALDER FOR ET PARTI, OG SÅDAN TJENER JEG VORE FÆDRES GUD, IDET JEG TROR PÅ ALT, HVAD DER STÅR SKREVET I LOVEN OG PROFETERNE, OG HAR DET SAMME HÅB TIL GUD SOM DE: AT DER SKAL KOMME EN OPSTANDELSE AF BÅDE RETFÆRDIGE OG URETFÆRDIGE. DERFOR STRÆBER JEG OGSÅ SELV EFTER ALTID AT HAVE EN UPLETTET SAMVITTIGHED OVERFOR GUD OG MENNESKER.”


Når Paulus siger loven og profeterne, mener han det samme som Abraham: Moses og profeterne. Nu har vi gennemgået den første opstandelse, med overklædelsen og opstandelsen fra gravene før den store trængsel. Men hvornår kommer så den anden opstandelse? Den kommer efter tusindårsrigets afslutning og før den nye jord og himmel er på plads.


Åb. 20:11–14: ”OG JEG SÅ EN STOR HVID TRONE OG HAM, DER SAD PÅ DEN. FOR HANS ANSIGT MÅTTE BÅDE JORD OG HIMMEL FLYGTE, OG DER VAR INGEN PLADS TIL DEM. OG JEG SÅ DE DØDE, BÅDE STORE OG SMÅ, STÅ FORAN TRONEN, OG BØGER BLEV ÅBNET, OG EN ANDEN BOG BLEV ÅBNET, DET ER LIVETS BOG, OG DE DØDE BLEV DØMT EFTER DERES GERNINGER IFØLGE DET, DER STOD SKREVET I BØGERNE. – OG HAVET GAV SINE DØDE TILBAGE, OG DØDEN OG DØDSRIGET SINE DØDE, OG DE BLEV DØMT, ENHVER EFTER SINE GERNINGER. DØDEN OG DØDSRIGET BLEV STYRTET I ILDSØEN. DET ER DEN ANDEN DØD, ILDSØEN, OG HVIS NOGEN IKKE FANTES INDSKREVET I LIVETS BOG, BLEV HAN STYRTET I ILDSØEN.”


Der var altså nogen fra tusindårsrigets tid, som var døde og hvis navn stod i livets bog. Den anden død er den evige fortabelse og ildsøen er det egentlige Helvede.


Den rige mand og alle de andre, som var opbevarede i dødsriget blev nu

kaldt frem for den store hvide trone, den endelige domstrone, for at få

deres straf, en evig forkastelse til Helvede.


Da apostlen Johannes var fange på Patmos, så han Jesus i sit herligheds

legeme, det legeme, som også de første opstandne vil blive iklædt. Åb.

1:12–16 læs det selv, men det vi skal have fat i er:


Åb. 1:17–18: ”DA JEG SÅ HAM, FALDT JEG NED FOR HANS

FØDDER SOM DØD, MEN HAN LAGDE SIN HØJRE HÅND PÅ MIG

OG SAGDE: FRYGT IKKE! JEG ER DEN FØRSTE OG DEN SIDSTE

OG DEN, SOM LEVER: JEG VAR DØD, OG SE, JEG LEVER I

EVIGHEDERNES EVIGHEDER OG JEG HAR NØGLERNE TIL

DØDEN OG DØDSRIGET.”


Med de nøgler lukkede Jesus op for Abrahams afdeling i dødsriget og tog de som var der med til Paradiset. Nu ved slutningen af tusindårsriget bruger han disse nøgler igen og lukker dem ud som sad i forvaring i pinestedet, hvor også den rige mand var.


Bibellæren T. Skat Rørdam skriver: ”Livets bog er mandtalslisten over Guds børn. Men bøgerne er de enkelte menneskers regnskabsbøger,

billedet på at Herren kender hele deres levned. De første opstandne i Kristus har gradsforskel i herlighed, alt eftersom de kunne rumme mere eller mindre af Gudslivet i sig, ved fornægtelsen af sig selv for Kristi skyld.” Så langt Rørdam!


Dan. 12:2-3: ”MANGE AF DEM, DER SOVER I JORDEN, SKAL

VÅGNE, NOGLE TIL EVIGT LIV, ANDRE TIL FORHÅNELSE, TIL

EVIG AFSKY. – DE INDSIGTSFULDE SKAL STRÅLE SOM

HIMMELHVÆLVINGENS STRÅLEGLANS, OG DE, DER FØRTE MANGE TIL RETFÆRDIGHEDEN, SKAL STRÅLE SOM

STJERNERNE FOR EVIG OG ALTID.”


Ifølge dette vil de fleste være som baggrundslyset på himlen, som himmelhvælvingens stråleglans, de som førte de mange til

retfærdigheden skal stråle som stjernerne, det er jo som solen i al sin glans!


Jeg er overbevist om, at ved de uretfærdiges opstandelse, de som opstår til forhånelse og evig afsky, vil der også være en fornedrelse i grader både legemligt og åndeligt. En opstandelse indikerer jo, at de også får deres legemer tilbage og at de med ånd, sjæl og legeme kastes i ildsøen.

Alt efter som deres ulydighed og ondskab har besjælet dem på jorden i deres levned, vil deres legemer være vanskabte i evigheden, ligeså deres sjæl og ånd.


Det må alt i alt være et helvede, at skulle omgås hinanden i en sådan tilstand evigt, en påmindelse om deres ulydighed mod Gud, ja, som Daniel skrev: Til forhånelse, til evig afsky.


Derforuden er også både Antikrist og den falske profet og Djævelen i ildsøen og holder dem med selskab. Åb. 20:10: ”OG DJÆVELEN, SOM FORFØRTE DEM, BLEV STYRTET I SØEN AF ILD OG SVOVL,

HVOR OGSÅ DYRET OG DEN FALSKE PROFET ER, OG DE SKAL PINES DAG OG NAT I EVIGHEDERNES EVIGHEDER.


Lige efter den store trængsels afslutning blev Dyret (Antikrist) og den falske profet kastet i ildsøen. Ildsøen (Helvede) havde været tomt indtil da.

Åb. 19:20-21: ”DE BLEV BEGGE STYRTET LEVENDE I ILDSØEN, DER BRÆNDER MED SVOVL.”


Satan blev på det tidspunkt bundet i tusinde år, for så at slippes fri for at prøve menneskene på jorden.


Åb. 20:7-8: ”NÅR DE TUSIND ÅR ER OMME, SKAL SATAN SLIPPES LØS FRA SIT FÆNGSEL OG GÅ UD OG FORFØRE

FOLKESLAGENE I ALLE DE FIRE VERDENSHJØRNER.”


Vi har set, at Satan også endte i ildsøen v. 10. Men det som omtales her er jo, at Ildsøen (Helvede) har været tomt indtil den store trængsels afslutning. Hvordan kan så de, som hævder, at have været i Helvede og blevet vist rundt af engle beskrive de frygtelige pinsler, som menneskene der gennemgår. De beretter om, hvordan de onde ånder torturerer og piner menneskene og Satan er helvedes hersker? Ja nogen påstår endda, at Jesus var tre dage i helvede under Satans herredømme inden Gud forbarmede sig over ham og reddede ham ud. Nej, Helvede er Satans straffested. Og det er tomt indtil denne dag!


Jesus omtalte ikke, at Satan var i dødsriget, sammen med den rige mand. Og dødsriget er jo ikke Helvede, men et fængsel, et opbevaringssted indtil Helvede. Det er falske overleveringer fra den Katolske tid. Og deres syner om disse ting er forførelse.


Kære ven, som læser denne artikel, hvor skal du tilbringe evigheden?

 
Panel title

© 2017 FREE

Antal besøg: 325964

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-2,3173828125sekunder