JESUSLIVET - HVEDEKORNET ER OS

 Hvedekornet er os

 År 1970.

Du finder Bibelen på www.Bibelen.dk


Hvis hvedekornet ikke lægges i jorden og dør, bliver det kun det ene korn. Men, hvis det dør bærer det meget frugt. (Joh. 12.24.) Som en frugt af, Jesu liv, død og opstandelse, ved tro på Ham, er dette hvedekorn lagt i jorden af Jesus selv.

Som Jesus selv var som hvedekornet, sådan bliver enhver levende genfødt kristen også. Jesus gik frivilligt i jordens skød, gav afkald på al Sin herlighed for at dø. Jesus gav sig frivilligt hen for os. Jesus var frivilligt, selvopofrende, selvhengivende.

Han var vores stedfortrædende korsfæstede, han døde på Golgata korset, i dit og mit sted. Hans begravelse var Jesu frivillige nedlæggelse af Sig i graven for at dø som et hvedekorn der bliver lagt i jorden. Jesu opstandelse påskemorgen er den frugt Jesus siger der kommer ud af hvedekornet, når det er helt dødt. Dvs. Ført når vi er døet bort fra os selv kommer frugten. Dette var Guds hensigt med Jesus Guds Søn. Det er også Guds hensigt med alle Hans andre børn, dig og mig. (Apg.2.23.).

Det er Guds plan og vilje at alle som tror på Sønnen også skal gå i Hans fodspor og dø, som hvedekornet. Jesus Kristus skal vokse, og vi skal alle dø bort fra os selv.  Vi skal ikke dø for verdens synd. Den har Jesus betalt for, for over 2000år siden skete det og det er FULDBRAGT. Vi skal dø bort fra os selv som vore egene herrer. Vi skal dø bort fra selvets herredømme, som altid er i modstrid med Guds fuldkommende vilje.

Vi må alle befries fra slaveriet, vort eget jeg. Jeg vil, jeg gør, jeg skal, Osv. I den dur. Hverken du eller jeg skal noget som helst. Jesus Kristus skal og vil leve hele Sit, ikke vort, liv i os. Kun så langt som vi, i tro, i blind tillid, overgiver os til frivilligt, ligesom Jesus, korsdøden. Vi må selv hver især blive medkorsfæstede. Kun ved Jesu korsfæstelse bliver vi helt befriede fra vort eget herredømme, vi befries kun fra selvet ved. At vi også frivilligt giver afkald på alt som Jesus selv gjorde. Vi må dø, begraves og oprejses med Ham, så vi i Ham lever et helt nyt Jesu Kristi opstandelses liv.

Vi blev altså begravet, med Jesus Kristus. Ved dåben, til døden fordi. Lige som Jesus Kristus blev oprejst fra de døde, ved Faderens herlighed. Skal vi også leve et helt nyt liv. (Romerbrevet.6.4.)

Den kristne som ikke er blevet korsfæstet vil altid være meget nem at kende på sit tonefald, sin pirrelighed og irritation. Livet råber altid langt højere end mange ord. Disse udslag af selvlivet, vil på trods af, en god bekendelse, afsløre at det ikke er Jesus Kristus, men jeg som stadig er hersker over og i et sådant liv.

Hvis ikke hvedekornet lægger sig i jorden og dør, bliver det kun det ene korn. Men, dør det bliver det til meget frugt (Johannes evangelium.12.24.).  På netop dine frugter skal det kendes om du er død eller lever i dig selv. Og det er ikke din egen frugt, det er Jesu frugt i dig fremavlet af Guds Ånd i dig.

Selvet (egoet) siger. William Law.  Er ikke kun syndens sæde, men selve syndens liv. Djævelens gerninger er fuldstændig forbundet med og viklet ind i selvet(egoet) det er Satans eget værksted. Derfor. Må selvet dø. Men, hvordan?

Hvad mener Paulus når han i Brevet til Romerne kalder selvet for vort gamle menneske (Adam) (Romerbrevet.6.6.). Han mener simpelthen. Vort naturlige menneske, gamle Adam, med alle dets principper og bevæggrunde, dets handlinger, fordærvelse og alt hvad det hører til dig og mig. Alt som hører et naturlige menneske til, det som er medfødt. Det er alt sammen byrder af synd og syndens løn er døden, døden for os selv. Det er alt det døde som kvæler livet, selvet plager livet af os, mange slæber rundt med deres eget liv deres egoisme dræber dem. Selvet vil altid hæmme os og Guds rige kan ikke få fremgang og vækst, det giver ikke nogen frugt. Frugtløse står vi nøgne uden noget at frembære for Gud om vi lever i dette selvbedrag

Det er det liv (Adamslivet) der må dø. Op på korset med dig selv og bliv der så skal du leve også selvom du dør. Det er også ofte os selv der frister os selv. Vi fristes til at låne øre til selvets krav og er vi ikke døde sammen med Jesus på korset vil vi være eftergivende og blindt følge os selv. Vi lever da i kødet og ikke i Ånden.  Gud Ord, som er lygten for enhver levende genfødt kristen som lever udenfor sig selv, fastslår, at vort gamle menneske (Adam) er blevet korsfæstet sammen med Jesus Kristus. Det er noget som er sket. Om alle dog bare ville tro?

Det gamle menneske er ikke som det menneske Gud fra begyndelsen har skabt i Sit billede. Fordi Gud skabte mennesket fuldstændigt rent, uden synd i Sit billede. Rent og pletfri blev mennesket skabt, Men, det ødelagde Satan hurtigt, han bedrog jo både Adam og Eva.  Derfor måtte alle mennesker blive korsfæstede sammen med Jesus Kristus på korset er ikke givet menneskerne noget andet navn hvorved vi kan frelses end gennem Jesu Kristi kors. Om nogen forsøger at komme til Gud uden om korsfæstelsen så er de både tyve og røvere og kommer slet ikke ind i Guds rige, Guds rige er retfærdig og ingen er retfærdig i sig selv. Derfor må vi alle dø og være medkorsfæstede, på korset sammen med Jesus Kristus Guds Søn kun der i har vi lod og del i Guds Sande liv og rige. Den som har Sønnen har også Guds livet, den som ikke har Sønnen har ikke Guds livet i sig og har ikke Guds velbehag, men lever i sit eget selvbedrag.

Læg mærke til, hvordan Skriften beskriver selvet, dig.  Kun sår et hovedet. Sygt er hele hjertet/sindet, Fra fodsål til isse er intet helt, kun flænger, kødstrimler, friske sår. Betændte bylder der ikke er trykket ud. De er heller ikke forbundet, og ikke lindret med olie.(Esajas bog.1.55-66.).

Når jeg ser på korsets træ. Hvorpå min Frelser led og døde, al vinding regner jeg da for tab.  Al stolthed byder jeg kun foragt.

Al stolthed over mig selv. Stolthed over mig. Stolthed over min person. Stolthed over min ejendom. Stolthed over min stilling, både i kirken og arbejde. Stolthed over min forkyndelse. Stolthed over min bøn. Stolthed over mig. Min stolthed ligger jeg da ned.

Gør alt til Guds ære.(1. Kor.10.31.).
Men, det være langt fra mig, at rose mig af noget andet, end vor Herre Jesu Kristi, ved hvem verden er korsfæstet for mig, og jeg for verden.(Galaterbrevet.6.14.)

Hvad bliver da resultatet af at dø? Hvis det dør bærer det meget frugt. Hvilken frugt? Dit jegets frugt hvad du er, vil, gør, kan og vælger? Eller Jesu livs frugt? Der hvor du ikke længere har nogen vilje eller selv bestemmer skal du hen. Da vil du komme til komme hen steder hvor du ikke selv ønsker at gå hen. Du som død kan ikke engang selv længere gøre oprør eller protestere over Guds viljes vej med dig. Du drives der hvor Ånden vil. Der er slet ingen tvivl om resultatet af selvets død, din død på korset. Frugten er helt sikker. Men lad os være helt klar over. Det bliver frugt og ikke gerninger. Nok vil der være arbejde at gøre. Men arbejderen vil ikke være mig, men Jesus Kristus. (GalaterBrevet.2,20.). Lige så vel som det bliver Åndens frugt, vil det også blive Åndens arbejde. Ikke mig men kun Kristus. Fordi. Gud er den der virker i jer, både at ville og gøre, netop for at kun Hans gode vilje kan ske og ikke din egen ned vilje. (Filipperbrevet.2.13.).

Først da vil HelligÅnden, Jesus i os, få uhindret mulighed for at frembringe sin frugt i os gennem os.. Indtil selvet er blevet korsfæstet og har fundet sin grav i Jesus, vil vore gerninger kun som sådan, nogen som er fremavlet af os selv og gjort i egen kraft..  Der kan være mange af sådanne gerninger, som i og for sig er døde gerninger uden Åndens liv og frugt. De kan være vidunderlige at se på og de kan synes vældige selvopofrende, måske er de endda udført i Jesu navn, og til en vis grad kan de også være nyttige og til velsignelse for andre.

Men. Vi må igen høre på Guds advarsel. Prøv ånderne. (1.Johannes brev.4.1.). Vi skal ikke kun prøve andres ånder men også vore egne. Er de gerninger vi gør altid gjort i Guds Ånd til Hans velbehag? Vi må ikke tillade Satan at bedrage os med sine listige snarer. Og langt fra leve i selvbedragets ego (Gamle Adam). Lad os ikke være uvidende ang. Satans list. (2.Kor.2.11.). Når Satan ikke kan få bugt med Guds Sandheder vi han forfalske eller camouflere den. På den måde tillader han gerne, at de kristne prædiker om korset, beder ved korset, bærer korset, synger om korset, ja og tilbeder korset. Alt vedrørende korset vil tjene hans formål så langt som han kan forhindre os at. blive korsfæstede sammen med Jesus Kristus. Men Jesus siger. Kom til Mig. Kom op til Mig på Mit kors sammen med Mig

Den Åndelige kan bedømme alt. (1.Kor.2.15.). og han vil hurtig gennemskue en kødelig kristen, hans pirrelighed og tonefald afslører ham hurtigt og når man ser efter nådens frugt finder man igen.

Afsløring af kødelig sindede.
Intet har skadet læren om Helliggørelse(tilsidesættelse) så meget som det ukærlige kritiske og påståelige sind, som desværre så ofte er lagt for dagen, af mennesker der gav sig ud for at være korsfæstede  med Kristus. Intet er nemmere end selvbedraget men at få selvet afsløret er noget af det aller værste. Lad os ikke, forveksle talemåde med erfaring. Folks liv råber altid langt højere end deres ofte velformulerede ord uden hellig livsførelse. 

Lad os ikke blive betaget af skindhellighed. Skinnet kan bedrage. Det drejer sig heller ikke om at være med på de sleske talere der kan tale så salvelsesfuld at selv en vanhellig væmmes derved, uden de kender til Sandhedens vejs liv som korsfæstet. Det er ikke udtryksformen der giver Åndsåbenbarelse og frelse for synderne. Det er Jesu Kristi kors der frelser fra alt urent og bedrag. En bedraget vil føre andre med sig i bedraget. Derfor vær altid på vagt og bedøm ånden om den er fra Gud eller far kødets selv.

Indtil I er fornyede i jeres sinds ånd er jeres dyder kun tillærte øvelser. Siger. William Law. (Efeser. Br.4.23.). Jeres gøren er som et skind lagt hen over en fordærvet afgrund. Alt hvad I gør vil være en blanding af godt og ondt, jeres ydmyghed vil fremkalde hovmod, hovmod står for jeres fald.  Jeres godgørenhed mod andre vil nære jeres egen kærlighed og som bønnens liv tager til vil I, efter egen bedømmelse, tagge til i fromhed. I mener I bliver hørt pga. jeres mange fromme ord og gode gerninger gør jer berretiget til at dømme andre og ligefrem se ned på dem. Med medynk siger I godt vi ikke er sådan som de andre, hvor er det synd for dem at de ikke er så hellige som vi er. Fordi. Indtil hjertet har mærket øksen ved det ondes rod og er renset helt og grundigt, hvilket ikke sker ved ydre forskrifter, vil alt der udgå fra et sådan hjerte bære præg af fordærv.

Mine synder har slået min Frelser ihjel. Nu må jeg slå mine synder ihjel.
Yderligere symptomer på selvlivet, er her beskrevet af. G. D.Watson. De kan være ret nyttige, så du ser dig selv, som du er. Enten i dig selv eller i Herren Jesus. Udenfor eller indenfor.

1. En tilbøjelighed til at betragte alting ud fra det synspunkt. Hvordan vil det påvirke mig selv? Det er her et forsøg på at beskytte sig selv, inden man går ud i tro. Først skal sagen nøje overvejes, så jeg ikke bliver alt for meget påvirket af det jeg skal. Der tænkes ikke på hvordan det vil påvirke ens næste om man ikke gør det.

2.Selvet forsøger altid på ubevidst at lovprise sig selv. Om ikke andet spørger det andre, hvad synes du om det jeg gør, hvad synes du om mit arbejde. Det spørger ikke Herren om Hans mening.

3.Ømfindtlighed er også et af selvets symptomer.  Man reagerer som om hele kroppens nerver er blottet. Altid ved mindste lejlighed er man parat til at blive fornærmet, føle sig tilsidesat. Er man ikke midtpunkt, bliver inviteret med alle steder, får opmærksomhed hele tiden, så føler man sig straks tilsidesat, man går så til præsten for at få trøst og jamre og klage over hvor ukærlige folk er og hvor udelukket man er. Man vil høres i alt. Man søger med lys og lygte efter grunde til at blive set og hørt, man render i tide og utide til lægen for at han skal finde et eller andet man kan få opmærksomhed med, så kan de andre dase hvor lidende man er, og man søger andres medlidenhed medens man synes det er så synd for en selv og man her det hårdt. Ubevidst spiller man enten åndelig eller fysisk syg, fordi man vil have ære, man vil også have opmærksomhed, det er mig der skal have opmærksomhed, ikke min næste, jeg har det værst, og man plager sig selv og andre med kødets de værste tanker. Man bliver som en der hænger folk langt ud af halsen, fordi man gø jo så at sige alligevel ikke efter hvad andre siger til en. Man vil ikke slippe sin selvmedlidende.

Det er forfærdelig mange der, selvom de proklamerer at de korsfæstede, og bekender selvlivet død, viser er frygtelig ømfindtlighed, om de bliver tilsidesat eller krænket. Hvis de ikke bliver bedt om at prædike, vidne, lede i bøn, synge eller på anden måde tage synlig aktiv del i gudstjenesten og menighedsarbejdet. Og hvis ikke lige netop deres talenter bliver opdaget og brugt. Er det meget svært for dem at skjule deres grimme tanker og følelser, og de vil endda hævde at deres, ynkelige sårbarhed er et udtryk for fromhed. De kan godt sige. Det er da godt at alle de andre bliver brugt, selvom jeg da også har meget at give så men ikke bruges så beder jeg jo for de andre, det på trods af de på deres pladser sidder og tænker ondt om den der udfører arbejdet, de sidder og tænker det kunne jeg gøre lige så godt, jeg kunne da sige og gøre det bedre, det var nu bedre om jeg gjorde det.

En anden forfærdelig tegn på ømfindtlighed er at man ikke tåler at blive irettesat. Det bedste tegn på ydmyghed er. Et sind der tåler at blive tugtet og irettesat endda nogle gange hårdt uden indpakning. Og så bagefter kan takke og prise Gud sammen med den der irettesatte personen med dyb taknemligt sind.  En selvretfærdig vil straks komme med selvforsvar, det på trods af de siger Herren er deres stedfortræder i alle ting.

Hvad lighed er det mellem. Jesu Kristi sind og et ømfindtligt sårbart sind, der bliver fornærmet over ting, man forestiller sig, et sind der altid kredser om sig selv? Det eneste middel mod et sådant ynkeligt sind er. En fylde af Guds blide og ydmyge kærlighed.

Et andet symptom på selvet er. Det bebyrder andre mennesker, gør krav på deres tid, de stjæler den tid andre nødlidende skulle have. Altid skal andre inddrages i deres interesser og have sympati for netop deres gerning.  Selvet påtvinger andre dets ideer og griller, de vil ses de vil høres og bekræftes i at det de gør et det allerbedste. De bruger timer på at forklare en enkelt sætning som kunne være sagt med to ord. De trænger sig på de syge og trætte mennesker, de kommer med en masse snak og ord om grunden til deres sygdom og svagheder og siger de skulle gøre som de gør, og det kan de sidde ved en syges seng og snakke om i timevis, de ser ikke engang at den syge sover ind i mellem de lader blot deres mund løbe. De tigger og stiller krav til deres venner. De stiller regler op som de ikke selv overholder. 

Tager selvet fejl bruger det mund overfor andre mennesker. Det spørger altid om råd, men følger alligevel hårdnakket deres egne udregninger og tanker, de ved jo bedre end alle andre. De er utrolige nævenyttige, blander sig altid i andres menneskers liv, medens de kræver deres egne interesser altid kommer i første række. Kunne et sådant menneske forstå at gå ind i stilheden, hos Gud, kun tale lidt med mennesker, men meget med Herren, ville der snart sket et mirakuløst forvandling i det selvliv der leves. I stedet for selv at bryde sin egen vej ville engle gå foran og bane vejen for Guds rige og Hans retfærdighed.

Oh. Om den løbske tunge dog ville tale ti gange så lidt, og bede i enrum ti gange så meget, da ville livet blive hudrede fold mere frugtbart.  Hvis dit selvliv lægges i Guds jord og dør så bærer det megen frugt, ellers er du som et træ med mange blade men uden Guds frugt.

Nogen har ved Guds nåde lært at dette er en sand beskrivelse af vores naturlige liv (Adamslivet), andre har endnu ikke lært det. Den gamle Adam forvandles ikke, ingen medicin kan helbrede sygdommen, ingen salve kan lindre det fordærvede sind og natur. Kun gennem død, er der fuldstændig befrielse. Men, det er dig selv der frivilligt må vælge at dø på korset. Som Jesus gjorde sådan må enhver kristen gøre om de vil leve i Ånden og ikke i deres eget køds løgn og selvbedrag.

Vi ved jo.
Vi ved jo, at vort gamle menneske er (det er sket for over 2000år siden). Blevet korsfæstet sammen med Jesus. (RomerBrevet.6.6.). Hvilken frihed nyder sjælen ikke når det første for alvor går helt op for os!  Vi kan sige, om vi da tror det, med Guds Ords autoritet, at selvet er blevet til intet gjort på korset. Dette er troens triumf og et kendetegn på at vi kan fatte i tro. Fordi den går imod al vor sunde fornuft og mod vore daglige personlige erfaringer. Vor tro er ikke bygget på erfaringer men på Ordets faste grundvold, som er Jesus Kristus. For Ham lever vi og i Ham har vi fuldstændig fred for selvet.

Fordi. I tro vandrer vi. (.2.Kor.5.7.)
Fordi. Dette har vi Guds, ikke menneskers, autoritet som vi helt trygt kan bygge på. At læse i Guds velsignede Ord, at det gamle menneske (Adam) er død ved at det er korsfæstet med Kristus (Guds salvede). Vi kan kende det som en virkelighed fordi. Guds Ord siger det er virkelighed og ikke noget som evt. kunne have været sådan. Det er den frihed Jesus Kristus har kaldet os til at leve i. Det er Guds fred som overgår al forstand.. Det er evigt liv og glæde i Hellige Ånden.

Følge Jesus
Vi må i tro på Jesus følge Ham i det nye lov, som vi har som genfødte. Jesus selv var det hvedekorn der blev lagt i jorden. Han døde virkeligt. Som følge af Jesu stedfortrædende død på Golgatas kors, Hans begravelse, som vi også har gjort i dåben, og Hans opstandelse påskemorgen som for os må være et Jesus Kristi opstandelseliv borte fra os selv og kødets døde gerninger. Vi må være frugten af Jesus som hvedekornet, vi er altså Jesu frugt. En frugt af Hans død til liv for os. Verdens genløsning blev af Jesus fuldbyrdet, menneskernes frelse blev frit tilgængelig. Det var Guds hensigt med Sin Søn Hans elskede at frelse og fri os fra alt det onde. Det er også Guds mening og hensigt at vi skal aflægge alt det onde køds selvbedrag og leve i Sønnen Jesus og Han i os.(Apg.2.23.).

Nu er det Guds hensigt, og viljes plan, at alle som tror på Jesus Kristus også skal dø. Ikke for verdens synd, det var der kun Jesus Kristus der kunne. Men vi skal alle dø. Dø bort fra os selv og selvets onde natur som ustandselig begærer i mod Guds Ånd. Vi skal dø fra vort eget herredømme og underlægge os Guds Herredømme i stedet, det gør vi kun et eneste sted, det er på korset sammen med Jesus Kristus. Korsfæste kødet med alle dets lidenskaber og begæringer må vi alle gøre.  Så vi er frie for selvets herredømme som altid er i modstrid med Guds vilje.

Det er ikke nok at vi bare accepterer den kendsgerning at vi er som døde sammen med Jesus Kristus. For at vi skal kunne fryde os i Kristus og vor frelse og for at Guds hensigt og vilje kan opfyldes i os er det heller ikke nok bare at være glade for at vi er frelste af nåde ved tro på at, Kristus døde for alle vore synder og var vor stedfortræder som døde i vort sted og skaffede os adgang til det allerhelligste og evigt liv i Himmelen. Dette er kun det første skidt på vejen mod målet. Hvis? Vi vil være levende for Gud. (Romerbrevet.6.11.). og bære Guds frugt til Guds ære, er det absolut nødvendigt, at gå et skridt længere. Vi må løses fra frygten som selvet har bundet os i.

Frygten for ikke at nå målet det evige liv, med mindre vi anstrenger os til det yderste og gør alt hvad vi selv kan for at forbedre os og i sær andre. Vi må komme så vidt at vi frit uden angst kan tjene Gud Herren i ærefrygt i Jesu Kristi fromhed og livs kærlighed. (Lukas Evangeliet. Kap.1.74-75.). Vi bliver dog kun løst så langt som vi er villige til at dø. Dvs. Vi skal i praksis regne os selv for døde og medkorsfæstede sammen med Jesus. Kun så langt som vi overgiver os selv til Jesu død løses vi fra selvet og dets bedrag.  Vi må dø, opstå før vi virkeligt kan leve et helt nyt Jesu Kristi liv fuldt ud. Det er ikke længere os der lever men Jesus lever i vort sted, og det er i Hans opstandelseskraft vi skal leve, vi har jo som døde intet liv og kraft til selv at kunne leve.

Egenkærlighed.
Egenkærligheden er den sidste der dør. Den som elsker sit liv, mister det men den som hader sit liv i denne verden, skal bevare det til evigt liv. Joh.12.25.Gl.Ovs. Det er lige meget vor uvillige vi end kan være og hvor meget vi protesterer over den kendsgerning så kan den aldrig rokkes en millimeter. Guds Ord står urokkeligt fast. Skal et liv i fuldstændig sejr over selvet, verden og Djævelen blive vort og skal vi hver dag opleve sejren i det praktiske liv. Må selvet altså dø. Jeg må dø, du må dø! Det er naturligvis en meget personlig sag, ingen andre kan jo handle på vore vegne, vi må selv tage stilling, for eller imod Jesu befalinger? Det er en overenskomst som gennem personlig omgang med Gud må sluttes mellem Ham og den enkelte.

Lad os som en understregning gentage Jesu Ord. Hvis hvedekornet ikke lægges i jorden og dør, bliver det kun det ene korn. Men hvis det det dør bærer det megen frugt.

Troen regner med Guds Ord er Sandt og handler derefter.
(Romerbrevet.6.6-11.). Lad os standse ved det og meget alvorlig overveje hvor vigtig denne kendsgerning er. At Gud i sønnen har bragt os til død, og at Gud altså regner os for helt døde uden liv. I er jo døde.(Kol.3.3.). Det er nu op til os at tage Gud på Ordet. At tro på hvad Han har sagt og gøre det i det praktiske liv, og anvende det på os selv. Vi må i tro gøre os til et med Kristus på korset og regne os for døde sammen med Ham. Vi skal i tro, betragte os selv for både døde, begravede i dåben og opstået til at leve et nyt liv. Et Jesu Kristi korsliv hvor kun Jesu lever i vort sted. Det er enormt stor forskel på erkendelsen af at på det kors døde Jesus for mine synders skyld og det at, erkende på det kors blev jeg selv personligt korsfæstet sammen med Jesus og resten af verden.

Vort selvbedrag.
Hvis forskellen på Kristi død ikke går op for os, vor død med Ham. Har vi ikke anerkendte den og vi kan være 100% sikker på at selvet vort ego (Gamle Adam). Lever i bedste velgående og hundser og dirigerer os som det passer selvet. Og vi lever i et selvbedrag. Ikke nok med det vi bedrager også vor søskende i troen på Jesus ved at give sig ud for noget vi ikke er. Ingen løgnere har lod og del i Guds rige. Som en bedrager er pladsen i ildsøen. Den som ikke r i Sønnens korsliv vil ende i sit kødelige bedrag og er i stor fare for til sidst at miste sin frelse som kun findes i Jesus Kristus.

Hvad vi tænker, føler ja, lige meget hvor religiøse vi er. Er hvedekornet os, ikke lagt i jorden og er dødt, vil vi altid kun blive ved med at være et korn uden Guds frugt. Af et sådant liv bliver der ingen frugt der herliggøre Guds navn. Der ved er min (Jesu) Fader Herliggjort at I bærer meget frugt. (Johannes evangelium.15.8.).

Hemmeligheden er.
Hemmeligheden ved et Guds bærende frugts liv er. At øse ud af Frelserens kilder, og glemme sig selv, glemme sine egne behov, regne sig selv for død sammen med Jesus Kristus men levendegjort af Gud ved samme opstandelse som Jesus Kristus. Opstået fra dit selvdøde liv til et levende Kristus liv.

Kære læser. Har du taget stilling for eller i mod Jesu kors? Eller fornægter du korset og dets død over dig? At være korsfæstet er at overgive sig selv fuldstændigt i Guds hånd, uden hensyn til hvad det medfører.
Amen.

 

 
Panel title

© 2017 FREE

Antal besøg: 312606

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,36037492752075sekunder