JESUSLIVET - I DET VI LÆRER.

I det vi lærer.


År 2010.


Du finder Bibelen din lærebog på www.Bibelen.dk


Hvorfor sker det ikke altid som vi læser det kunne ske iflg Bibelens Ord, som er Guds Ord? Er det Guds skyld? Vi har fået alt i Jesus Kristus, det tror og ved vi fordi, Ordet siger det. Alt kan ske fordi, for Gud i Jesus er alle ting mulige. Jeg tror, vi har glemt en hel del ting som vi nok har lært, men slet ikke modtaget i tro. Eller også tror vi, bare vi håber nok så kan det jo da godt være det vil ske, hvilket er tvivl. Eller vi har en masse ønske tænkning som i grunden slet ikke er noget vi skal eje, men i sidste ende er et udslag af vort kødelige begær.




Når vi tænker/siger. Det kan jo godt være eller det tror vi da nok kan ske. Så beviser det i grunden hvor lidt vi har lært og modtaget i tro. Ved at bekende. Det håber vi da og det tror vi da nok og andet i den dur, bekender vi i virkeligheden vor mistillid eller vantro. Vi kan godt sige. Alt hvad vi tænker/siger med et mis og mon foran er vantro. Tro er (Heb. 11) Vi har fået alt i Jesus Kristus. Vi formår alt i Ham. Vi får det vi beder om i tro som er fast tillid til Gud. Paulus siger. Vi skal stræbe efter at lære Jesus at kende. Vi skal holde fast i det vi har lært fra begyndelsen af. Og nogen skal til at have mælk igen fordi de ikke kan tåle fast føde. Desværre er vi (jeg selv inklusiv) i den situation. At vi glemmer en hel del, derfor er det godt og gavnligt at gentage tingene igen og igen, minde hinanden om hvad Ordet siger. Derfor, synes jeg, det er trist at være sammenmed andre kristne der stor set aldrig taler om andet end hvad de laver på deres arbejde, hvordan de har fået det og det af nye ting osv. Jeg forstår ikke hvorfor de ikke taler noget mere om Guds rige og opbygger hinanden.



Selvfølgelig har vi Guds Ånd, Hellig Ånden til at minde os om tingene. Men, troen kommer stadigvæk af det der høres og det der høres må komme fra Jesu Kristi Ord. Her er det også meget, meget vigtig, vi ikke laver Guds ord om så det lige som bedre passer ind i vore liv, nej vi skal tilpasse os ordet og ikke sætte Guds standarder ned på et lavere nivo eller omgås sandheden med halve sandheder. Vi skal tale rent som Ordet og hverken trække noget fra eller lægge noget til. Gør vi ikke det er det bedre, vi ikke prædiker. Vi har haft mere en rigeligt af tågesnak med usikre sandheder til følge som alligevel ikke holdt når vi stod i livets situationer.



Mange burde, i stedet for selv at komme med egne tankers meninger henvise til andre troende som evt. er længere fremme på troens vej en de selv er og ikke stå og kaste nogle skriftsteder ud i flæng, ofte noget de ikke engang selv tror på og langt mindre har fattet og forstået. Vi skal ikke være så ærekære at vi ikke vil nedværdige os selv til at melde hus forbi om vi bliver stillet spørgsmål vi ikke selv kan svare på. Det er bla. også derfor vi ikke lever for os selv men sammen i enhed i Jesu Kristi Ånds liv hvor vi har forskellige nådegaver og talenter som kun fungerer om vi alle er villige til agte hinanden højere end os selv. Hovmod står altså for fald og fører til megen usikkerhed. Alt sammen pga. halve dunkle sandheder som ikke hjælper et eneste menneske.



1. Vi skal gå aktivt ind i Jesus, ved troens aktive liv.


2. Vi skal blive i Jesu Kristi Ånd og ikke i vort køds liv.


3. Vi skal vokse i Jesus Kristus ved at vi selv dør bort fra os selv og i stedet for lader Ham levendegøre os ved sin Ånd. Han skal vokse og vi blive mindre. Så små at vi til sidst er døde med Ham og vi ikke længere lever men kun Ham i vort sted.


1. Vi kan godt være fødte på ny og alligevel leve et passivt liv, hvor vi ser ind i landet, og glædes over Guds Ord og Frelse men, alligevel er vi døde, og uden troens vækst og Åndens frugt. Vi har glemt, det er os der skal tage skridtet og gå ind i Jesus. Vi skal selv vælge Vejen. Sandheden og Livet, og blive i det liv. Gør vi ikke det er vi stadigvæk døde, og uden liv. Derfor må vi i tro gribe det virkelige Åndelige liv. 1. tim 1.6.


2. Vi skal selv tage vort valg. Gud tager ikke vor egen frie vilje fra os, men tilbyder os at vi frivilligt må lægge den ned for Jesus og lade Ham være vor Herre i alle ting. 2.kor.6.1. Står der. Som medarbejder formaner vi jer til, at det ikke må være forgæves at I modtog Guds nåde. Det kan sagtens gå en kristen sådan at det nærmest er forgæves at vi går i kirken og hører og hører, læser og læser. Men, det sker ikke rigtig noget i vore liv. Vi er gået tilbag til vort køds liv, vi er stadig frelste men, livet er ligesom meningsløst på mange områder fordi, vi synes ikke det fungerer helt så godt længere. Esajas 53.5 Jesus er blevet såret en gang for alle for al vor skyld. Han har frelst os, det står fast. Men, vi skal også tillade Ham at frelse os fra os selv. Ellers ender vi ret hurtig med at bygge med hø og strå og går de ved glip af lønnen. Se derfor nøje til hvordan du bygger dit hus. Se nøje til hvordan du bygger dit tempel (dig selv) som er Guds hus. Hvad fylder du i det? Ser du? Hører du? Taler du om? Og ikke mindst lever i? Hvilken tro har du? Din egen? Eller Guds tro. Er du kødelig elle Åndelig? Gør selv op med dit liv nu i dag og kom på plads.


3. Da du første gang kom til Jesus (blev født på ny) blev du sat med Ham i det Himmelske. Du gik fra at være en kødelig/dødelig til at være en Åndelig. Du blev en hel, ikke en halv, ny skabning i Jesus. Som Peter siger i. 1. Pet.2.4. Ved Hans sår fik vi lægedom/helbredelse. Vi fik altså et helt nyt liv at vandre/leve i.


Du gik fra dit selvdøde liv over i et andet liv. Du fik noget andet end det du havde før. Et nyt liv. Hvorfor så vandre/leve i dit gamle liv? Hvorfor ikke, som i ordsprog. 4.4. Lade hjerte/sindet gribe om Guds Ord?


Hvad var det nu lige det var vi er. Nye skabninger i hvem? I os selv? Hvor vi arbejder og slider os trætte i at forbedre os selv og gøre en hel masse gode gerninger for om muligt på den måde at vise Gud og Jesus at vi i hvert tilfælde er troende og vi arbejder på sjælens frelse? I så tilfælde vil jeg vil jeg spørge dig. Hvem tror du i grunden på? Hvis værk er du? Tror du på dine egen forestillinger og lovens ord hvor du hele tiden skal gøre noget for at gøre dig til i både menneskers og Guds øjne?


Var det dig eller Gud der drog dig til Jesus? Var det dig selv der valgte dig? Var det Gud eller dig der kaldte dig til Sin Søn så du kunne blive frelst. De fleste kristne vil sige. Selvfølgelig var det da Gud der frelste os. Selvfølgelig kunne jeg da kunne komme til tro fordi, Gud elskede mig først. Ja, men så skulle alt jo være i skønneste orden i dit liv ikke? Så ved du jo også ved tro. At du er guds værk skabt i Jesus Kristus til at gå i Hans forudtilrettelagte gerninger og du lever da helt i Hans Ånd altid ikke?


Den som ikke har Sønnens liv i sig, har ikke livets Ånd i sig og er død. Hvor mange af os har ikke hørt en prædiken hvor vi bagefter sagde/tænkte den fik jeg ikke noget ud af, den var vel nok "tør" dvs uden livets vand. Det var viden, teologi, vi hørte og ikke noget vi blev opbygget af. En prædiken uden livets vand er døde ord og spild af vor tid at lytte på. Sådan er vore liv også uden Helligåndens liv i os.



Vi skal ikke kun give taleren skylden vi er selv medskyldige. Vi skal også selv leve i et Åndrigt liv med Jesus ved HelligÅndens liv ellers er vi lige så døde, som inden vi kom til tro.

Alle er vi nemlig uden livets Ånd, døde uden livet i os selv. Ja, det skal både tro og selverkendelse til før man virkelig kan tro dette. Det er ikke nok med at vi har læst Romerbrevet og de fleste af de andre breve Paulus skrev, det giver kun en viden eller en indblik i en andens kristne liv. Det er noget der må ske i dit og mit personlige liv som en virkelig realitet. Er døden ikke indtruffet i os, lever vi stadigvæk i vort køds døde liv. Har Gud ikke , via Jesus givet os døds stødet, så vort køds lidenskaber og begæringer virkelig er døde, ja, men da lever vi stadig i kødet og ikke i Guds Sande Ånds liv.


1.Kor.15.22. Står der. Fordi. Lige som alle dør i Adam(mennesket), på helt samme måde skal vi også levendegøres i hvem tror du? I Jesus Kristus. Det er hvad Ordet siger. Og det kan ikke diskuteres. Gud siger det er sådan og så er det altså sådan og selvom vi ind i mellem godt kan komme med en hel masse andre skriftsteder. Om retfærdiggørelse af Guds nåde, at vi jo da ikke er fuldkommende som mennesker, at vi alle fejler og synder ja hvad vi ellers kan forsøge på at skjule os bag, af religiøse figenblade. Så er sagen altså sådan. At vi dør i Adam. Vi er døde i os selv, vi får ikke liv om vi ikke oplever en genoplivelse, en ny opstandelse i vore egne liv. Hvor Guds Ånd lever i vort sted.


Alle må vi gå ind gennem døren som er Jesus og Hans liv før vi lever og kan få lod og del i troens liv og få svar på vore bønner. Ingen kan bare sige så nu har jeg (dig selv) besluttet mig for at være kristen, så jeg tror bare på Gud, og får alt hvad det står i Bibelen fordi alle Guds løfter er nu mine. Vejen til livet går kun en vej. Det er gennem din egen død sammen med Jesus Kristus på Hans lidelses træ. Du kan forsøge at springe over andre steder. Men, da siger Jesus direkte til dig at du er en tyv, og tyve og røvere kommer slet ikke ind i Guds rige.


Her har mange religiøse mennesker meget at lære og gøre. Hvad med dig, er du gået gennem døden og over i livet, livet med Gud via Jesus? Er dette en virkelig realitet, det liv du har lige nu? Er Jesus Kristus dit liv? Lever Han virkelig i dit sted?



Vi skal alle være vejledt og oplært, ikke af mennesker, men af Ånden. Af Jesus selv. Selvfølgelig taler gud gennem menneskerne, vi skal ikke begynde at lige som bare gå udenfor lejren/menigheden og kører vort eget løb. Vi skal være sammen om og i Jesus ved at vi underordner os hinanden i dyb inderlig kærlighed, og det er vel at mærke den første kærlighed.



Kan vi virkelig leve er sådant Jesu liv? Ja, vi kan om vi dog bare ville holde op med at sætte gud i bås og selv forsøge på at sætte dagsorden. Mange har jo planlagt hvordan de vil leve og hvor de vil arbejde, bo ja hele deres liv har de planlagt og det arbejder de frem mod. Hvad med Guds plan for dit liv? Hvad med din personlige Gudstjeneste i hverdagen, når ingen ser dig?

Alt formår vi Jesus som giver os kraften til det Gud vil, og ikke det vi selv vil.


Kol. 1.12-13 siger. Og takker Faderen som gjorde jer skikkede til at få lod og del i de helliges arvelod i lyset. Han som friede os ud af mørkets magt og førte os over i sin elskede søns rige. Det er noget som er sket. Det er ikke et løfte om noget der skal ske. Gud har gjort det. Det skete da du blev født på ny, ved din tro på Jesus, som Gud fødte i dig. Han har altså gjort dig skikket, gjort dig i stand til at få del i de helliges arvelod.


Du har fået alt.

Som du har set har du altså fået det hele, vel at mærke om du da er i Åndens livs tro. Det er betingelsen, at alt det du læser om i Bibelen, sker i dit at du har fået denne lod og del, og er blevet løskøbt som en virkelig realitet, og ikke som noget der godt kunne være sket i teorien, men ikke er sket for dig.


Ånden gør levende bogstaverne slår kun ihjel.

Der er blevet sagt og skrevet enormt meget, siden Jesus rejste forud for os til Himmelen. Megen ordkløveri og endeløse diskussioner er gjort. Her til er kun at sige. Bed, Jesus gøre ordene levende for dig så de bliver til virkelig levende liv. Hold op med at diskutere med dig selv og andre om det og det nu da også kan være helt korrekt med den og den udlægning af Ordet. Troen bliver inaktiv ved at åbne for tvil og mistillid til Guds ord frembragt på forskellig vis gennem forskellige tjenere, som er mennesker på lige fod med dig og mig.


Jeg skal sige dig. Det du fatter ud fra det der siges, er ikke sikkert din nabo gør på samme måde. Vi er alle forskellige som mennesker, den ene skal have det på den ene måde og den anden på den anden måde. Derfor siger Jesus også. Man skal ikke tro enhver ånd, men bedømme om ånden er fra Gud, han siger ikke vi skal sætte os op som dommer over hinanden. Romer. 8. Så er det da ikke nogen anklager og fordømmelse længere, for det menneske som er i Jesus Kristus, livets lovs ånd har nemlig sat det menneske fri fra syndens og dødens lov.


Har vi samme Ånd, Hellig Ånden, og er i den så får vi også det Gud i Ordet siger. Jesus bad Far om at vi må være et i Ham, altså have samme Ånd og blive i den. Derfor er det meget vigtig vi altid ser efter i vore egne liv om vi stadig er i Den Hellige Ånds liv.


For øvrigt, når jeg nu siger, i det vi lærer, så er kun i kraft af Guds åbenbaringer igennem Hans Ånd vi kan lære Ham og Hans veje og liv at kende. Om vi ikke har Guds Sande åbenbarings Ånd i os, vil vi komme på gale veje og fare vild. Uden syner og åbenbaringer dør folket.


Hvad gør vi så lige?

For at komme ind i et aktivt, levende troens liv må vi begynde at gennemføre det Guds liv vi fået at leve i. Der står et sted at vi skal styrke det der nu er tilbage. Det er netop det vi må gøre. Vi må gå tilbage i vort liv og rejse os der hvor vi faldt, eller begynde igen der hvor vi slap. Alt for mange har for længe siden, måske dig?, lagt deres kald, arbejdsopgave fra sig. De så ikke nogen resultater af deres møje og besvær så hvorfor skulle man så fortsætte? Så de forskellige skribenter resultatet af det de skrev før os? Så alle i Bibelen deres frugter af det de skrev? En sår en anden høste. Jesus sår igennem mage forskellige ting og mennesker. Vi høster noget af det andre s¨såede før os. Andre kommer til at høste noget af det vi såede uden vi selv lige nu ser det. Derfor må vi blive i vort arbejde for Herren Jesus og ikke bare sige nu gider vi ikke mere bare fordi vi ikke selv ser nogen frugt af det vi gør i kraft af Guds nåde og styrke der til.


Vi skal gennemføre løbet og fuld føre det. Vi skal lade os rense fra vor egen retfærdighed som er uretfærdig i Guds øjne. 2.kor.7.1. Vi skal aflægge vor gamle klædning, som er beskidt og hullet og laset og iføre os en ny klædning. Vær klar over vi skal først være helt afklædt før vi kan iklædes en ny klædning. Jak. 1.21. Vi skal af med de verdslige dårlige tilbøjeligheder som vi er blevet så vant til er i vore liv. Vi skal have en total fornyelse af vore sind (det indre menneske skal fornys). Vi skal lade os rense fra alt det vi blev mindet om af Helligåndens inden det bliver for sent. Om det ikke sker, vil alt det gamle (Adams livet) vågne op til modstand ja uhæmmet gå i udbrud, når vi svækkes eller bliver gamle og ikke længere selv har selv kontrol over os selv.


Vi skal lade os hellige Gud i Jesus. Hvordan skulle vi kunne møde Gud uden Hellighed? Hebr. 12.14.


Arbejd.

Vi har alle et arbejde at gøre. Det er ikke nok med, at vi vinder og tjener Gud ved at betjene vor næste. Vi må aldrig glemme at vi skal arbejde på vores egen sjæls frelse, med frygt og bæven. Fil.2.12. Alt for mange har glemt denne gamle Sandhed. De har vældig travlt med andres liv, med at rådgive, vejlede andre, men deres egne liv råber ofte langt højere end deres mange ord. Vi må ikke ligne de skriftkloge og hyklerne der var faldet i søvn. Vi skal være vågne, seende og hørende. Vi må ikke overhøre Guds Ånds tale til os, om at vågne op, og lade os forvandle gennem en fornyelse af vore sind så vi bliver iklædt den nye klædning. Forøvrigt bliver man altså nødt til at afklæde sig sin egen lasede klædning først, og stå der helt nøgen før Gud kan iklæde os sin egen nye klædning. Gud går ikke ind for lappeløsninger. jesus siger selv manikke hælder ung vin på gamle sække eller man syr ikke uvalket stof på en gammel klædning så vill det jo i stykker. Sådan gør gud også Han skaber nyt tøj til os så vi ikke skal alpppes sammen. Alt bliver nyt om vi vil lade os afklæde og forny vore sind ved HelligÅndens vejledning og ledelse i vore liv.


Vi skal aflægge den gamle Adams klædning, vi skal lade det gamle Adams menneske være dødt sammen med Jesus Kristus og ikke begynde at leve i det igen. Vi må aldrig gå tilbage til det gamle, men vi skal have blikket rette mod det fremtidige. Vi er nye skabninger i Jesus Kristus. Alt det gamle er forbi. Dvs. Vi er også forbi, døde, korsfæstet sammen med Jesus Kristus. Det er noget der er sket ved Guds Ånds kraft og ikke ved at vi har læst os til det, og så tror vi at vi er det fordi, vi ved det ud fra Skriften. Kun Gud ved Jesus gør det for og i os.


Det er ikke en udvendig handling vi skal. Vi skal ikke begynde at sætte lapper på en gammel klædning og begynde at pynte på os selv ved at komme med en hel masse undskyldninger om det er fordi det og det, det er mine omstændigheders skyld, det er pga. min sygdom, osv. hvad tåbelige ugyldige undskyldninger vi ellers kan finde på, bare fordi, vi ikke vil lade os afklæde og iføre den nye klædning. Hvor der er en vilje er der også en vej. Vil vi ikke så sker der intet.


Vi opnår kun at den gamle klædning bliver endnu mere revet itu om vi kommer i gang med de såkaldte lappeløsninger. Nej, Guds Bæks Vand er nyt vand. Guds Ånd er fornyelse og det er helt indefra og ud. Efes. 22.24. Ved en total afklæd og i førelse af det nye livs klædning.


Forbedring?

Nej, vi skal stadig ikke begynde at forberede os selv og vort ydre. Mark. 2.21. De forskellige forbedrings lapper som vi har sat på må helt bort. De belaster sjælelivet og binder os igen i lovens slaveri som aldrig fører til en fornyet klædning og et Jesu Kristi liv, i tro. De gamle lapper, binder os kun med tunge byrder af selvanklager, fordømmelser, som ikke er til at bære i det lange løb. Alt sammen fordi. Det ydre ikke kommer indefra hjertes fornyelse, og den gamle klædning ikke er aflagt og den nye iført.


Det vil altid være indvendig og ud.

Det er hjertet, dit indre, der bestemmer dit ydre. Når du selv begynder at krakelere og facaden flader kommer dit sande jeg altid frem, du kan ikke skjule dig. Bevidstheden om al den elendighed tærer på dit gamle jeg (Adam) giver dårlige nerver og river dig itu. Derfor må du lade dig forvandle og forny af Jesus via. Den Hellegeånd.


Vor hjerter kan være som en røverkule.

Fyldt med råddenskab og fordærvet tanker dukker op igen og igen. Derfor må vi alle opleve en tempel rensning (fornyelsen i Helligånden af vore sind) hvor vi giver Jesus tilladelse til at svinge sin pisk så vi får gjort rent i Helligåndens tempel, som vi er for den Helligånd. 1.kor.6.19.


Er det vi hører noget der berører os og gør sin virkning i os? Stop op og ransag dig selv. Er vort sind berørt af gløden fra altret, Helligåndens glød? Eller er vi blevet stivnakket og emuen overfor Åndens stemme. Høre vi? Ser vi? Eller nægter vi ikke se vor situation i øjnene?


Er vi ramte, og gør som Jesus byder os, så er synden domfældet. Es. 6.6. Og vi er på vej fra døden til livet, ved en total, ikke renovering af vort sind, men fornyelse. Når vi sådan bliver konfronteret med Gud, kan intet urent betstå og synden visner fra roden af, den rives op med roden først, og ikke kun med en beskæring af toppen, så det ydre ser smukt og godt godt ud, mens det indre er noget helt andet.


Ilden må aldrig gå ud.

Bliver vi i Jesus Kristus, et bevidst personligt valg ved tro, da fornys vi hele tiden i vort indre. Lad aldrig ilden blive slukket. 3.Mos.6.,6. Er vi i Ham, er vi under Åndens,ikke vor egen, Helligelse og vi Helliggøres. Og da kan vi være Gud hengivne som fremstilles af Jesus, uden pletter eller rynker el. deslige. Efes. 5.27. Han gør sit værk færdig i os, om vi er samarbejds villige og underlægger os vore frie viljer Hans vilje og beskæringer.


Et sådant menneske som er i Kristus Jesus vil langt bedre kunne nyde sin livsaften, uden alle de kvaler, som et sløset kristenliv medfører, som et vidne til det sidste, fordi, Jesus vidner selv i det menneske.


Hvor skønt er det ikke at møde ældre kristne, med aften solens gyldne skær over sig,de lyser så fredfyldte som en sol der er ved at gå ned i horisonten. De har en herlighedsklædning over sig som gør en` så ydmyg og lille. Guds herlighed som de levede i hele deres liv, har virkelig afspejlet sig vidunderligt i sådanne mennesker, kan man se og mærke. Det er en hellig fred og ro over dem medens de stille går og sysler med deres sidste ting. En stille troens ånds fred stråler og strømmer ud fra dem, og vidner om Den himmelske ordre er blevet udført, og at de har fuldført deres livs løb på troens løbebane.


Et stille helligt smil viser hvem det er deres Herre og Frelser og hvilken Ånd der bor inde i dem. Guds kærlighed taler sit stille sprog igennem sådanne helliggjorte mennesker, det på trods af deres ydre ofte er svækket. De har i tide ladet sig beskære og bestråle med Guds vidunderlige nådessol. De tillod Guds sols ild brænde deres egen klædning bort og iførte sig den nye rene klædning.


Udsæt ikke det du skal nu i dag til i morgen.

Det er dit livs største dårskab og tåbelighed at udsætte, din sag med Gud til andre tider. Det er for øvrigt også et af Satans bedste våben, at få os til at udsætte tingene, med undskyldninger om. Det kan vel vente, ikke lige nu, jeg skal da lige først have det og det gjort, og når man så endelig vil, er man alt for træt.


Tiden er meget kostbar. Desværre er der alt for mange der ikke bruger sin bedste tid på Gud. Disse kostbare minutter af livets tid ser mange mennesker hen til med letsindighed, og udsætter og udsætter sagen med Guds livet hele tiden. Når de går på pension eller efterløn er det deres båd, sommerhuse og camping ture det drejer sig om, ikke at det er synd at holde ferie, vi har også en krop der skal hvile og slappe af. Men, jeg gør opmærksom på disse ting da de er forhindringer i bønnesvar og livet i og sammen med Gud i Jesus.


Når så timerne kommer hvor det så skal være. Bliver folk handicappede på forskellig vis. Kroppen, nerverne er nedslidte, fysiske smerter som tager al kraften, og de bliver så bedøvet af medicin at de de ikke har ro til at samle sig om det allervigtigste i livet, at få sin klædning i orden, og gjort sagen i orden med Gud i sit indre. De ville jo ikke medens de kunne, nu vil de men kan ikke. Lad det ikke gå sådan for dig.


Vi skal have vort liv og tillid i Gud Herren

Bevar dit hjerte (dit sind) frem for alt andet, fordi, der fra udgår livet. Ordspr. 4.23. Vær klar over en hel del sygdomme opstår netop fordi, vore sind bliver syge af bekymringer og spekulationer. Vi kommer til at bekymre os, når vi tillader de tanker, om mistillid sætte sig fast. Vi kan så hurtig blive bitre. Mit hjeret/sind var bittert og det stak mig i mine nyrer. Salm. 73.23. Om dit øje er sygt er hele din krop i mørke. Er dit sind i mørkets bitterhed bliver hele din natur et stort mørke. Dvs. Er vi konstant negative, bliver vi kørt ned i vore nerver. Et glad sind giver positiv livs glæde. Derfor er det vigtig vi betror Gud alle vore bekymringer og stoler på at Han nok skal tage sig af det hele. Vi skal give slip på vor gamle natur og klædning og træde ud af os selv. Slå mismodet ud af dit sind, hold sygdommene på afstand fra din krop. Præd. 11.10.


Kan vi det? Kan vi sådan bare slå alt ondt og bekymringer ud af os selv? Ja vi kan. Vi formår alt i Jesus Kristus som selv er kraften til at gøre det i. Vi er blevet lovet kraft og Helligåndens livs styrke, som vore dage er skal vor styrke og liv være, vi skal få kraft til alt i Jesus.


Et glad hjerte en god helbredelse. Ordspr. 17.22.

Du kan ikke i det lange løb, bevare dit legeme/krop sundt, uden Guds Helliggørelse i din tro på Jesus Kristus. Uden Guds, ikke din selvretfærdighed gerning, har du ikke nogen chance for retfærdiggørelse, helliggørelse af det i dig som endnu ikke er underlagt Gud. Og så længe du selv stædigt holder fast i ting som du ved du burde give slip på er dette sygdomsfremkaldende i sig selv. Derfor er det mange syge, svage og mange sover hen før tiden. 1.Kor.11.30.


Fordi mange ikke vil give slip og overgive sit liv helt til Guds vilje er det mange slags lidelser i blandt kristne i dag. De tror ikke på det de hører, det kan godt være de siger ja og amen lige i det øjeblik de hører Evangeliets budskab, og de kan også nok diskutere det indbyrdes bagefter, i sær om nu prædikanten brugte de helt rigtige ord valg ud fra Skriften, men selve det at handle ud fra det de hørte, i deres hverdags liv, der hvor ingen af de andre i kirken ser det, gør de ikke.


I dag, som før er det mange som har forhærdet deres hjerter. Vi ser at Nabal gjorde det. Nabal gjorde sit hjerte hård som sten, og døde 10 dage derefter. 1.Sam. 25. 37-38.


Mange kristne er hårde som sten og er kolde som is. Og så kan de ikke forstå hvorfor deres liv ikke er som de læser det kunne være i Bibelens lys. Det er da helt klart, om de ikke selv er inde i lyset (i Jesus) og tillader lysets varme smelte deres is bort og Helligåndens ild smelte deres sten hjerte, ja, men så er de nærmest som da Lots Kone blev til en stiv død saltstøtte. Det kan være det er sådan det er gået for dig?


Livets skuffelser og problemer har fået dig til at lukke dit hjertes dør både for mennesker og Gud? Måske er du blevet så bitter på livet at du ikke er klar over, du har lukket dig selv ude af Guds livet i Kristus, ved dit hjertes hårdhed eller sinds bitterhed? Du har måske vældig travlt med at prædike helliggørelse og retfærdigheds liv for andre, men, du her helt har glemt at se efter hvordan det i grunden står til i dit eget liv?


Den gode Mester kalder på os alle i dag.

Vi har alle et eller andet som burde være anderledes. Jeg skal være den første til at erkende dette. Men, hvad skal vi dog gøre ved det?

Jow! Se lige her. Bekend jeres synder for hverandre, og bed for hverandre, for at I må blive helbredte. Jak. 5.16. Ser du det? Det er vigtig vi ikke bare holder det hele for os selv, men deler alle ting med hinanden. Vi gør en kæmpe fejl om vi kun deler alt det fine og gode vi oplever og er i med hinanden. Gud ønsker vi skal leve fælles, have et fælles liv i Jesus hvor vi virkelig gør det som Ordet siger, i ærlighed med kærlig omsorg for den der faldt i et eller andet. Det er også en af grundene til at det er så meget forvirring omkring det at at være et i Kristus. Folk vil hellere være et i selvet end i Ham. De vil ikke være ærlige men langt hellere lyve om sig selv og andre.


Efter vi nu er blevet rensede og har bekendt vore synder, står der her i Joh.4.4. Se, nu er du blevet rask, synd ikke mere , at noget værre ikke skal ramme dig. Frygt fra nu af Gud, og vig fra det onde/uretfærdige, så får du helbredelse for hele din krop, og lindring for din livslede. Ordspr. 3.7-8. Mange er træt af livet fordi, de ikke gør som ordet siger her.


I skal have det sind overfor hinanden, som var I Kristus Jesus. Fil 2,5. Og i Kol. 1.3-6. I det I lærer Guds nåde at kende. Guds Sande nåde/falsk nåde. Vi skal komme til erkendelse af Guds Sande nåde.


Nåden og Sandheden kom med Jesus Kristus.

Er det den Sande nåde du lever i og tror på? Er nåden i Kristus blevet dig rigeligt til del? Har du mødt nådens lys, Sandheden, Vejen og er du i livet?


Det står, at Ordet vokser sin vækst. Vokser du i nåden ved din erkendelse af Kristus Jesus i dig?


At være troende er noget levende og noget der virker, Guds Ord er levende. Men, er du ikke selv levende i Jesus, er du død og uden Liv, ikke det liv vi kan se som sådan men dit Åndelige liv kan være dødt.


Det står om at det vokser sin vækst, lige fra den dag de hørte det. Her drejer det sig om at være i Jesus Kristus som vi var da vi første gang mødte nåden og Sandheden, da vi kom til tro, blev fødte på ny.


Joh.4.16. Vi har lært Kærligheden at kende. Der står også bliver i kærligheden. Er du stadig i den første kærlighed til Gud ved troen på Jesus?


Jesus siger i Åb. Gid du dog var varm eller kold men fordi du er lunken har jeg mest lyst til at spytte dig ud. Alt for mange er ikke brændende i kærligheden, eller Ånden. De er lunkne og vokser slet ikke i den nåde og Sandhed i kærlighed som ellers skulle vokse, og blive dem mere og mere rigeligt til del, i det de lærer Kristus mere og mere at kende.


Kan du nu begynde at se hvorfor dit kristne liv ikke er som du kan se det burde?


Man kan have ord for at leve og alligevel være død, derfor sker det ikke rigtig noget i ens liv fordi man lever i sit eget kød og ikke i Jesus Kristi Ånd den hellige Ånds liv. Og tro.


Man kan også være i den situation, at man ved en hel masse og kan næsten Bibelens grundsprog på fingerspidserne men alligevel er man bare en skriftklog teolog uden Åndens liv i sig. Ord frelser ikke. Man tror ikke, fordi man ved en masse. Man tror fordi, man er troende og det kan man ikke studere sig til. Det er en gave der blive lagt ned eller ind i en når man fødes på ny, størrelsen af troen er Guds anordning, nogen har tro som et sennepskorn andre en lidt større tro, Men alle har de troen.


Selv om du nu evt. Sider og tænker oh ja. Det er nu noget om snakken så må du selv gøre noget. Du må tage dit livs beslutning og vælge hvilken herre du vil tjene og tilhøre. Vil du tilhøre dig selv, som din egen herre? Eller vil du have et levende Guds liv i troens gerninger, hvor du har Sønnen som din personlige hersker og Herre?


Du skal vide Gud har en plan med dig og dit liv, men du har selv fået din frie vilje til at fra vælge Guds plan eller sige ja tak og leve i den, altså i Åndens liv og ikke i dit køds lidenskaber og begæringer.


Gud har en plan med dig.

Det er en af de bedste nyheder, jeg har hørt, siger mange. Men måske har vi selv en hel anden plan end Guds? Og så må vi altså selv tage konsekvensen af vort valg i vor udlevelse af vor egne viljers planer og døde gerningers liv.


Men, her gælder det Guds plan. Du har helt sikkert en hel masse planer for dit liv, du tænker sikkert på, at du skal tjene Gud med alt du har. Og gøre skaden god igen, og se at få alt det som du undlod at gøre før gjort nu og du tænker. Nu må jeg altså bare skynde mig, medens det er tid til det og det. Måske har du lagt en plan om hvordan du selv kunne tænke dig at tjene Gud nu, i forhold til det du gjorde før?


Du være helt klar over. Gud tager ikke vore planer og idéer som gode varer, om de ikke er efter Hans plans vilje. Her må du hurtig få lært at underlægge dig Guds viljes planer ellers går du ud i egen kraft, og din gerning vil ikke bære Guds frugt. Og du ender på samme sted, i dit kæd som inden du begyndte.


Er du ivrig efter at dit liv som kristen skal blive en virkelig succes?

Det er kun Jesu Kirsti værk Gud acceptere som Hans livs succes. Så det med at stræbe efter succes vil jeg stærkt fraråde dig. Du skal derimod stræbe efter hellighed i Jesus og de åndelige nådegaver i Kristus.


Men, derfor skal du ikke kaste din frimodighed bort, slet ikke, den skal bare bruges efter Guds viljes hensigt. Du må ikke tabe dit troens mod selvom du ikke får Guds succes at se i din gerning. husk det. Kast ikke din frimodighed bort den har stor løn ifølge. Fordi. Gud ønsker netop det samme for dig, som Han ønsker for sin Søn i dig. Men, det er Hans succes i gennem dit liv Gud ønsker og ikke din egen. Netop derfor har Gud selv lagt et nøje plan for dig og dit liv, som du skal følge.


Vær opmærksom på.

Den plan Gud har lagt for dig er ikke altid helt den samme som andre kristnes plan. Gud har givet os forskellig opgave og nøje tilrettelagt den enkeltes livs plan, så vi hver i sær har hver vor funktion på Jesus Kristi legeme. Det er på Jesus Kristi legeme og i Ham alt liv og succes er og leves. Er du i Ham vil du også lykkedes som en succes rig frugt af Helligånden gerning i og igennem dig.


Der sker intet om ikke.

Der sker inte i vore liv om vi ikke er i Jesus Kristus, af Guds nåde ved personlig tro og fast tillid.(Hebr.11).


Jesus siger. Pga. Deres vantro kunne Han ikke gøre ret meget i blandt dem. Pga. vor egen tro/teori og vore egne planer kan Jesus ikke gøre det vi læser om i Bibelen.


Pga. menneskers selvgjorte gerninger, uden de er drevet til det af Helligånden sker det ikke det vi læser om.


Ikke alle er

Vi kan godt læse i Bibelen om de forskellige slags nåde gaver, helbrelsens gave, den pofetiske gave med tungetale og udlægning osv. Hvad vi ellers ser vi kan få af gaver. Men, ingen, absolut ingen kan tilrane sige en eneste af Guds gaver ved at sige. Det står sådan i Bibelen, så kan jeg også gøre sådan. Man kan ikke stjæle Guds gaver, og gøre dem til sine egne om man ikke får dem givet af Gud. Det er også en af grundene til at vi oplever mange mislykkede forsøg på mirakler og ser alle de underlige ting med at folk kommer i ekstestase og ter sig som var de dyr med råb, skrigen, hylen og grinen.


Jeg personlig, har set hvordan folk lå på gulvet og vred sig som slanger og hvor deres maver gik op og ned, og de kaldte det for åndens fylde, det på trods af de mennesker som havde den oplevelse stadigvæk var de samme personer næste dag, uden kraft til tjeneste, uden sand ydmyghed, de gik nok rundt med miner som lignede faricarenes men man så ikke en eneste frugt i deres liv som var fremavlet af Helligånden.


Vi skal ikke bare som sådan godtage alt man ser og hører. Det er livsnødvendigt at vi bedømmer om det vi ser og hører er fra Gud. Det kan vi kun såfremt vi selv er et i Ånden med Jesus Kristus, og har Hans Ånd i os, ellers bliver vi ført vild af alle de mange forskellige falske kopi profeter som vi har alle steder i dag.


Sådan er vi.

Vi for alle vild som får, vi vendte os hver vores egen vej. Vi skjulte vore ansigter for Ham (Jesus). Vi hørte og hørte men gjorde ikke efter det vi hørte. Vi så ikke Guds herligheds liv i Jesus Kristus.


Vi modtog ikke de gaver i tro, som Gud ville den enkelte af os skulle have. Vi ville være anderledes end det Gud havde i tanker for den enkelte. Vi blev som forvildede får, uden hyrde. Vi brægede som får om. Ja men, vi vil også have det sådan og sådan. Vi har jo læst i Bibelen at vi også kan det og det. Hvorfor skulle jeg da ikke også kunne gøre det lige så godt som den og den. Vi blev misunderlige. Vi ville være store selvom vi er de aller mindste. Vi mente os rige på alt og alligevel var vi så fattige.


Vi studerede og forskede i Bibelens Skrifter, og gik vældig højt op i, om der efter vor mening var en korrekt oversættelse, og om vi hørte nogen bruge andre ord og formuleringer end dem vi selv mente var de helt rigtige stødte vi dem bort fra vor midte, det på trods af vi stilede os frem som værende dem der altid elsker alle og aldrig kunne drømme om at lukke nogen troende ude af vor midte. Vi nægtede at se Guds herligheds liv i andre end os selv.


Kan du begynde at se hvorfor det ikke altid sker, alt det vi ved kan ske iflg. Bibelens Ord?


Som vi begyndte med at spørge om.


Hvorfor sker det ikke altid som vi læser det kunne ske iflg Bibelens Ord, som er Guds Ord?


Er det Guds skyld? Vi har fået alt i Jesus Kristus, det tror og ved vi fordi, Ordet siger det. Alt kan jo ske fordi, for Gud i Jesus er alle ting mulige.


Vi har kun en ting at gøre.

Vi må vende om, lade os forvandle gennem vore sinds forvandlinger, så vi ikke længer lever i vort køds (Adams) natur. Så vi begynder at gøre de samme gerninger som vi har lært fra begyndelsen af.


Det menneske som endnu har ører at lytte med, må lytte nøje efter hvad Helligånden siger til menighederne i dag.


Omvend dig og tro på Evangeliet så skal du blive frelst. Du bliver ikke hverken frelst, eller forvandlet så du ligner Jesus om du fortsætter med at leve i dine egne teorier og hører på menneskers døde religiøsitet, som kun fører til død.


Det menneske som har Sønnen har også livet. Og da er det ikke længe dig der lever men Jesus Kristus i dit sted.

Amen.


 
Panel title

© 2018 FREE

Antal besøg: 329913

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-1,1257259845734sekunder