JESUSLIVET - I SMELTEOVNEN

  I Guds smelteovn

  År 1974.


Du finder Bibelen på www.Bibelen.dk


 

»Han sidder og smelter og renser sølv; Han renser Lewis sønner, lutrer dem som guld og sølv, så de kan frembære offergave for HERREN i retfærdighed« Mal. 3: 3. Kære ven, er du i lidelsens smelteovn? Er du gået så langt, som du føler, du kan gå? Har du udholdt alt, hvad der synes menneskelig muligt uden at bukke under? Er tingene blevet værre og værre, så du nu er syg i hjertet/sindet og træt af denne verden, så du, hvis du selv kunne be­stemme, hellere ville gå herfra og være sammen med Her­ren.

 

Men du kan ikke selv bestemme, om end det var den letteste udvej. Hvis du er en kristen, gælder det for dig. At vi ikke tilhører os selv. Når vi dør (det bestemmer Gud hvornår) dør vi for Herren og når vi lever, lever vi for Herren (det bestemmer Gud også). Ier jo købt og prisen betalt« 1. Kor. 6: 19-20.

 

Da du altså tilhører en anden - Herren - er du skyl­dig at overgive dig til Ham. Kristus ønsker at rense dig. Han udskiller guldet og sølvet fra det værdiløse affald i dit liv. Det er Gud, som er den store Metalsmelter. Han sidder og smelter og renser sølv; Han renser Levis sønner, lutrer dem som guld og sølv, så de kan frembære offergave for Herren i retfærdighed« Mal. 1:3:

 

Har den lutrende ild berørt dit liv? Lad Kristus få sin vej med dig, og til egn dig så Hans løfte i Johs. 15:7: Om I bliver i mig, og mine ord bliver i jer, så bed om, hvad som helst, I vil, og I skal få det. Intet mindre end Metalsmelterens ild kan smelte me­tallet og udskille guldet fra slaggeret i vore liv. Kun den kan skille det ubrugelige fra det brugbare, det forgæn­gelige fra det uforgængelige, så vi bliver nyttige kar til Herrens ære; brugbare for Ham.

 

I et stort hus er der ikke alene kar af guld og sølv, men også af træ og ler, og nogle til ære, andre til vanære. Hvis nogen holder sig ren og fjernt fra disse, skal. han være et kar til ære, helliget, nyttigt for husets herre, brugbart til alt godt arbejde 2. Tim. 2:20-21. I den rå guldmasse gemmer der sig ofte små partikler af snavs, så små, at de ikke kan ses med det blotte øje. Men Herren ransager hjertet (Jer. 17:10), Han kender vore inderste hemmeligheder og ved, at »hjertet er svige­fuldt frem for alt, det er sygt« Jer. 17:9. Derfor må vi i smelteovnen, indtil vi bøjer os, indtil hensigten er opnået. Guldet kan tåle ilden(4.Mos.31: 22-23), selvom affaldet ikke kan.

 

Herren tugter os altid kun til vort sande gavn, for at vi skal få del i Hans hellighed. Al tugtelse synes vel i øjeblikket ikke at være til glæde, men til sorg; men siden giver den dem, der er opøvet ved den, en fredens frugt: retfærdig­hed« Hebr. 12: 10-11. »I elskede, Iskal ikke undre jer over den ildprøve, som I gennemgår, som om det var noget mærkeligt der skete forjer. Nej, jo mere I får del i Kristuslidelser, des mere skal I glæde jer, så I også kan glæde og fryde jer, når Hans herlighed åbenbares" 1. Pet. 4: 12-13.

 

Men hvilken trøst, at vi ikke bliver holdt i ilden et sekund længere, end vi kan udholde. Gud er trofast, Han vil ikke tillade, at vi prøves (fristes) over evne, men sam­men med prøvelsen (fristelsen) skabe en vej ud af den (1. Kor. 10:13). »Se, jeg smeltede dig - sølv blev det ikke - prøvede dig i lidelsens ovn« Es. 48:10. » Han kender min vej og min vandel, som guld går jeg frem af Hans prøve« Job. 23:10. Vi skal ikke alle gennem de samme prøvelser, skønt vi alle må gennem ild. Hvad end vore prøvelser består i, er Han, der bærer lammene i sin favn (Es. 40:11), altid· nær. Og når vi synes, at vi umuligt kan gå et skridt læn­gere på denne vej til herligheden, hvisker Herren ømt: »Jeg vil aldrig slippe dig, og aldrig forlade' dig« Hebr. 13:5b.

 

Venner, det er berøringen af Mesterens hånd, der gør hele forskellen og sætter os i stand til at gå gennem lidel­sens smelteovn, fordi vi ved, at Han er ved vor side, som Han var hos Daniels tre venner i den, gloende ovn.  Det er den ømme berøring af Jesu hånd, som får os til at indtage en anden stilling til ildprøven, og som hjælper os til en stille underkastelse for Hans skyld. Bevidst­heden om Hans hånd gør ilden udholdelig, idet vi vender vore øjne bort fra selve prøvelsen og i stedet fæstner dem på Jesus. Vi ser hen til en anden end omstændighederne og os selv. Nemlig Jesus Kristus.

 

»Jeg holder for, at det, vi lider her i tiden, ikke er værd at regne i sammenligning med den herlighed, som skal åbenbares på os« Rom. 8:18.  Vi får en ny ufokrænkelig krop. Vi får en ny hvid klædning. Derfor står der på os. Jesus iklæder os den helt nye fuldkommenhed, som intet øje endnu har set. Når guldet har været gennem ilden og er blevet skilt fra slaggeret, er det brugbart, ja, det er dyrebart for den store Metalsmelter. Da kan det formes til et kar til ære ­tjenligt til Mesterens brug. (Læs Es. 41: 10, 13; Matt. 18: 14; Es. 43:1-2).

 

 

 
Panel title

© 2017 FREE

Antal besøg: 312525

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,61608791351318sekunder