JESUSLIVET - IKKE AF DENNE VERDEN..

Ikke af denne verden.


Du finder troens ord på www.Bibelen.dk


Det er noget galt blandt kristne, noget der endnu mange steder endnu ikke er modtaget i tro og forstået med hjertet. Vi ikke længere er af denne verden, vi tilhører ikke denne verden. Da vi blev født på ny blev vi medborgere i Jesu Kongerige. Vi er sat med Kristus i Det Himmelske og ikke i det jordiske. Hvorfor er så mange så da jordbundene? De higer og stræber så de får stres efter at få mere og mere af de ting, som vi er løste fra, uden de har behov for dem. De lukker deres hjem og døre for de som ikke er fine i kanten, der kunne jo gå hen og komme pletter på deres fine møbler og nylagte gulve. Hvorfor lever de mon som om de er jordboer og ikke Himmelborgere.



Men, læs nu lige her. Kol.1:13. Han friede os ud af mørkets magt og flyttede os over i sin elskede Søns rige. Vi er i verden, vi er ikke længere af den. Vi er løste fra al det som mange kristne blindt stræber efter. Verden forgår men Himmelen består. Men hvor er det mange kristne der slet ikke aner hvad de løst fra og sat over i. Det er måske også en af grundene til at der så ofte tales mere om hvad der kunne gøres og burde gøres end det bliver gjort i kraft af Jesus. Mange går i deres egen verdens kraft og lever et liv som om de altid skulle være her og er bundet af verdens ting og jag derefter. Måske netop fordi de ikke aner hvad de gået ud af og over i! Og hvad det nye liv i grunden indebærer. At være uvidende om hvad det indebærer, er en af de årsager som gør at Gud har svært ved at gøre det igennem Hans tjenere, i Hans Ånd og kraft som Han så gerne vil. Gud kan ikke bruge kød. Hvad der er født af kød er og bliver kød. Skriftens Jesus i os, vil være det vidne som taler sandheden, og sandheden skal sætte fri, ved Sandhedens Ånd vil dette lykkes.



Ikke så få steder i Skriften bliver der talt om at troende er fremmede her på jorden og at vi som [genfødte] kristne tilhøre et nyt borgersamfund og det borgersamfund er i himmelen. Gud ord siger klart i, [3 Mos. 20:24, 26. 2 Kor.6:17], at vi skal skille os ud fra. Det er jo klart hvad det er vi skal skille os ud fra denne verden og dets folk. Det kan give store problemer for den enkelte at forstå dette, og hvad det indebære, men ikke desto mindre er det sandheden om vort forhold til Gud, og hvad der er Hans vilje. De problemer det kan give er, du må begynde at tænke og handle anderledes, tænke på hvad Guds ord siger og handle som Guds ord siger. Det er der ikke ret mange mennesker der gør idag, grunden til dette er, for det første at Bibel læsningen er meget overfladisk, og dernæst at den humanistiske ånd, [religiøs ånd], har fået lov til at herske i Guds menighed, og i den enkle kristnes tanker, denne ånd har haft altfor nemt med at manipulere med lederskabet og den enkelte, fordi de ikke kender Guds ord, ikke lader Guds ord få den plads der er nødvendigt for at ordet kan få den forvandlende kraft i den troendes liv. Meditation eller at grunde over hvad der står skrevet er ikke ret udbredt, men Bibel læsningen er som sagt, meget overfladisk, og samtidig vil man ikke iklæde sig den fulde rustning som er befalet af Herren. De fleste kristne har en morgenkåbe på i stedet for Guds fulde rustning. Ef. 6:11-18.



Dette og meget andet som virker forstyrrende ind i den troendes liv, bevirker at Guds ord ikke kommer til sin ret, og derved bliver kraftløs. En anden frygtelig fejltagelse er, at folk i de fleste kirker sidder og keder sig, fordi de ikke er deltager i gudstjenesten, de sidder der og er uvirksomme og bliver kun fedet op, tit og ofte med en værre gang vrøvl (vranglære), dette skyldes pastorernes uvidenhed om hvad det er Gud forlanger af dem, samtidig med at de fleste er bange for deres tjeneste, hvilket viser hvad det er for tjenere, de tjener kun deres egne bug. Der er ikke noget der er så dræbende som at være bedraget, det er det samme som at vandre i mørke og ikke vide hvor man går hen, man bare snubler over alt man støder ind i. Det der gør bedraget så uhyggeligt er at man ofte ikke selv opdager at man er bedraget, man vil end ikke høre på andre, når de velmenende brødre og søstre kommer med sandheden. Starten på bedrag er stolthed, og hovmod,. og det er der ingen der kan sige sig fri for, men enhver kan omvende sig fra det. At ydmyge sig selv ved at erkende at man kan tage og gøre fejl er det bedste forsvar mod bedrag.



Det at vi kommer til at kende at vi ikke er af denne verden, men i den, vil forandre hele vort liv på en meget positiv måde, der vil få os til at handle helt anderledes, men i overensstemmelse med Guds tanker for os. Når Jesus i sin ypperstepræstelige bøn siger, "De er ikke af denne verden, Jeg er ikke af denne verden." John. 17:16. Når dette går op for os og bliver til sandhed for os, kommer vore liv ind i fællesskabet med Gud, derfra begynder der virkelig at flyde den guddommelige kærlighed til andre som forsat er af verden. Det vil i den grad forandre, ikke alene vore liv, men manges liv vil blive berørt gennem os, hvilket er Guds formål med os her. "De er ikke af denne verden. John. 17:16. Det er hvad det skal handle om, og det er hvad jeg vil prøve at gå i dybden med så du kan se og fatte hvad det er jeg vil sige.



For at vi skal forstå at vi ikke længere tilhører denne verden, men er i den, må vi forstå at når vi bliver født på ny er vi nye skabninger, noget helt nyt der er kommet til verden. Det nye er at Guds Hellige Ånd har taget bolig i os, Han vil gennem os virke nøjagtig på samme måde som Han virkede i Jesus. Det er et mirakel der er sket her. Vi var af verden da vi førhen vandrede i vore synder og gjorde som vi havde lyst til, vi var afskåret fra Gud ved vore synder, vi var åndelige døde, ja vi kunne ikke engang komme til Gud blot ved at gøre gode gerninger [se: Ef. 2:1-9.]. Nej der måtte noget helt bemærkelsesværdigt til, et mirakel. Dette tilvejebragte Gud ved Jesu kors. For mange er dette endnu ikke helt forstået hvad det indebære, denne nye fødsel. Vi må se hvad der står skrevet om Jesus kommen til denne jord, og vi ser hvad Biblen har at sige om dette i; Luk.1:35. »Helligånden skal komme over dig, og den Højestes kraft skal overskygge dig. Derfor skal det barn, der bliver født, også kaldes helligt, Guds søn.



Jesus underviser selv, Nikodemus om den nye fødsel, som står beskrevet i John.3:1-13, hvor vi får et indblik i den nye fødsel samt meget andet, bl.a, hvor Jesus kommer fra. Det er vigtig at du selv læser alle de 13 vers selv.

Vi kan ud fra dette Bibel vers i John. 3:13, læse "Ingen er steget op til himlen undtagen den, der steg ned fra himlen, Menneskesønnen. " Her ser vi at Jesus er kommet ned fra himmelen, hvilket giver os en meget vigtig information for denne undervisning her, Jesus blev ikke skabt af jordiske forældre, men fødtes til verden gennem en jomfru fødsel. Jesus siger også noget andet vigtig til Nikodemus i vers 6, "Det, der er født af kødet, er kød, og det, der er født af Ånden, er ånd." Vi ved nu at Jesus er skabt af Ånd, jomfruen blev frugtsommelig ved Helligånden, som vi læste før, ikke som vi mennesker der er født af kød, men Jesus måtte, for at vi kunne modtage frelsen, blive os lig, dog var Han ikke skabt af manden, men af Gud ved at den Hellige Ånd kom over kvinden. Det er på samme måde med os, vi tager i tro mod Jesus som Herre, og den Hellige Ånd kommer over os og vi fødes på ny. Allerede her ser vi at Jesus ikke er af denne verden og når vi kommer til troen på Ham, er vi født på ny ved at Helligånden tager bolig i os, og ved dette er vi blevet fuldstændige nye skabninger. Når dette er sket er vi heller ikke længere af denne verden, det bekræfter Jesus gennem Han ypperstepræstelige bøn lige før Hans korsfæstelse. Når Han gentager dette flere gange i Hans bøn til Faderen, må dette være en meget vigtig information for os, og vi må gennem bøn og gennem ordet, bede om visdom og indsigt i og om hvad vi har fået del i. Det der gør dette her vanskelig at forstå er, at det kræver en åbenbaring som hver især må søge at få del i. Når vi beder Faderen om denne visdom er Han villig til at give os den, men uden at vi søger Guds rige og Hans retfærdighed, skal vi ikke forvente at få noget. Gud er en glad giver, men han er ingen filantrop.



Vi kan ikke købe den himmelske samfunds plads, det er en gave der gives af Gud, denne gave får du udelukkende kun ved at tage et standpunkt, hvilket er hvorvidt du vil acceptere det Jesus har gjort for dig på korset. Det er frivilligt at vælge, alt afhænger af dig ikke af Gud, Han har tilvejebragt alt hvad du har brug for resten af dit liv her på jorden, men du skal tage imod. Når eller hvis du tager imod frelsens gave, er du blevet en ny skabning, den nye skabning høre Guds rige til, ikke denne verden. Du er død, åndeligt, men i dåben opstod du som en hel ny skabning og har fået plads i Guds Søns rige. Der er din plads nu og for evigt. Selvfølgelig kun hvis du forbliver i Ham gælder dette. Vi læser i Kol. 1:13, .og førte os over i Hans elskede Søns rige. Vi ser også i, John. 17:6, at Jesus taler om de mennesker, Gud havde taget ud af verden, og givet til Ham. Det fortæller os meget klart at vi er blevet taget bort fra den stilling vi havde før vi blev en ny skabning, og sat i en ny stilling, nemlig den at vi er blevet Guds børn og medborgere i den himmelske verden.



Jesus siger i John. 17:18, "Ligesom du har udsendt mig til verden, har jeg også udsendt dem til verden." Det bedste billede vi kan lære meget af, for at forstå den stilling vi nu er i, er at forstå en ambassadørs rolle i de lande de bliver sendt til. Hvis vi ser på Jesu tjeneste er det lige nøjagtig hvad Han var for sin Far i himmelen, Han var ikke blot udgået fra Faderen, men også sendt af Faderen til jorden med det formål at herliggøre Faderen, derfor beder Jesus også om at Faderen skal herliggøre Ham, for at Sønnen kan herliggøre Faderen. Dette er også vores formål med vore liv her på jorden.



Vi må forstå at vi virkelig er blevet udsendt til verden og at vi er repræsentanter for det himmelske rige og at vi ikke skal repræsentere os selv eller noget der høre denne verden til. Så nu kan vi se at det begynder at tage form med vore liv efter vi er kommet til tro og blevet født på ny. Der er endnu to meget vigtige oplysninger som fortæller os om et af de vigtigste formål med vore liv her, det læser vi i John.17:21-23.
at de alle må være ét, ligesom Du, Fader, i Mig og Jeg i Dig, at de også må være i Os, for at verden skal tro, at Du har udsendt Mig. Den herlighed, Du har givet Mig, har Jeg givet dem, for at de skal være ét, ligesom Vi er ét, Jeg i dem og Du i Mig, for at de fuldt ud skal blive ét, for at verden skal forstå, at Du har udsendt Mig og har elsket dem, som Du har elsket Mig. For at verden skal tro, at Du har udsendt Mig," står der skrevet. Det er meget vigtig at få fat i dette, at vi er på samme måde sendt til verden af Jesus, for at være Hans vidner. Det indebære at vi er et med Ham, at vi er af den samme Ånd som Ham, ellers vil det være vort eget vi kommer med til verden.


Vi skal vise den nye skabning frem for verden for at den kan forstå at Gud sendte Herren Jesus til verden for at frelse den. Vi kan ikke forvente at verden skal kunne forstå Guds rige, hvis ikke de kan møde Jesus i os. Når vi kommer i berøring med verden og dem og det, der er i den, er vi den der skal repræsenterer Guds rige, og det kan vi kun hvis vi er født på ny, døbt af vand og ånd. Der er ingen andre veje der kan udtrykke Guds rige i os, hvis ikke disse ting er opfyldt i os. Hvis vi ikke har den overbevisning i os, at vi er udsendige fra Guds rige er vi kommet bort fra vores kaldelse og er nød til at vende om hvor vi sidst følte at vi gjorde noget sandt og positivt for Guds rige, tage os en tænkepause sammen med den Hellige Ånd og bede Ham om at vise os hvor det gik galt. Der kan være mange årsager der gør at vi ikke har den overbevisning, men der er ingen undskyldning for ikke at finde den, og komme ind i den vandring, igen.



Vi som kirke må få vendt vores syn tilbage på Kristus og gøre de samme gerninger Han gjorde, medens Han vandrede her på jorden. Det er disse gerninger der ligger til grund for vor egen vandring, at vi bliver efterfølgere, og viser vor tro gennem gerninger. Vi må være oprigtige af hjertet og se ret og bedømme ret, vi kan da se at vi som kirke ikke er kommet ret meget længere i vor vandring med Herren, der er ikke ret stor forandring sket i de sidste 40 år, undtagen at Danmark er blevet mere ugudeligt og umoralen florerer i dag endnu værre end for blot 20 år siden. Der er sket et uhyggeligt skred i den forkerte retning. Er det de kristnes skyld? om jeg personligt skal besvare dette spørgsmål, må svaret være, ja.

Vi har ikke formået at øge tilgangen til Guds riget, kirken. Vi har som der står skrevet i: Haggajs Bog 1:6-9 Er det tiden til, at I selv bor under tag i jeres huse, når dette hus ligger i ruiner? Derfor siger Hærskarers Herre: Læg mærke til, hvordan det går jer: I sår meget, men høster kun lidt, I spiser, men bliver ikke mætte, I drikker, men bliver ikke berusede, I klæder jer, men får ikke varmen; daglejerens løn går i en hullet pung. Dette siger Hærskarers Herre: Læg mærke til, hvordan det går jer! Gå op i bjergene, hent træ, og byg huset, så vil jeg glæde mig over det og vise min herlighed, siger Herren. I ser frem til meget, men får kun lidt; I bringer til huse, men jeg blæser det væk. Hvorfor? siger Hærskarers Herre. Fordi mit hus ligger i ruiner, men I har travlt med hver sit hus.



Jeg siger ikke at mange ikke kommer i berøring med Guds riget, kirken, men at kirkerne ikke får megen tilgang, tværtimod, folk nærmest flygter fra kirken, og hvorfor? Fordi der ikke er det liv som mennesker søger efter, eller møder, der hvor de kommer ind som fremmede. der må og skal en forandring til hos os kristne. Det som kan forandre os siger Jesus i John.13:34-35. "Et nyt bud giver jeg jer: I skal elske hinanden. Som jeg har elsket jer, skal også I elske hinanden. Deraf kan alle vide, at I er mine disciple: hvis I har kærlighed til hinanden." Samtidig advares vi af Paulus som siger et andet sted, " Mennesker vil blive egenkærlige, pengeglade, pralende, overmodige, fulde af hån, ulydige mod deres forældre, utaknemlige, spottere, ukærlige, uforsonlige, sladderagtige, umådeholdne, brutale, fjender af det gode, forrædere, fremfusende, hovmodige, de vil elske nydelser højere end Gud; i det ydre har de gudsfrygt, men de fornægter dens kraft. Hold dig fra dem!" 2 Tim. 3:2-6. Meget af det vi læser om her, kan vi godt genkende i kirken i dag. Jeg siger ikke at det gælder hele den kristne kirke, men mange går deres egne veje, det ses både klart og tydeligt, gennem tilstrømningen til Guds hus. Så når vi læser disse skriftsteder her, kan vi se en betydelig forklaring på hvad det er der sker i vore kirker, som dog burde være det sted mennesker kom i berøring med Guds livet og vokser op til modenhed.



Vi skal samtidig forstå at der står en ond åndsmagt bag dette og det er den der skal afsløres og bekæmpes. Hvad er det så for en ond åndsmagt, for det første er det den religiøse ånd, dernæst er det sløvhedens ånd, kontrol ånd, og de for adgang gennem uvidenhed, og gennem hvor der er stolthed og frygt og ikke mindst gennem falsk ydmyghed. Vi må begynde at spørge os selv, hvad er det vi egentlig forventer af det kristne liv? Er det vores egne motiver der skal være det afgørende? Eller er det Guds riges motiver der har vores alt overgivne hengivenhed?



Gud ser efter hjerter der er oprigtige, og hjerter som oprigtig søger Ham, ikke lunkne hjerter, de søger alligevel ikke med et oprigtigt hjerte, vi ved hvad Jesus siger om de lunkne, dem vil Han udspy af Hans mund. Vi kan ikke længere gå rundt og tro at vi har det, åh så dejligt. ej vi er nødt til at begynde at søge efter Guds rige og dets retfærdighed.



Selvfølgelig må vi først, os som ønsker og længes efter Guds rige på jord, gå i forbøn for de hellige, at Gud vil sende os en ny stærk berøring af den Hellige Ånd, at Helligånden må kommer så stærkt over os at det forvandler Guds kirke, til det som den er kaldet til, at være udsendt til verden. At være det sande lys som skinner i mørket.

 
Panel title

© 2018 FREE

Antal besøg: 358676

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,54939603805542sekunder