JESUSLIVET - IKKE HELT FÆRDIG..

Ikke helt færdig


År 1963.


Du finder Bibelen på www.Bibelen.dk


Ak, kunne du - du kunne, om du ville, dog gribe Guds milde hjerte fat! Nu kan det ske, nu, før det er for silde, det mørkner alt mod evighedens nat; ak, hvilken glæde Jesus fik, om du begyndte nu i dette øjeblik! Jeg vil så gerne i dag sige nogle ord til den, der kæmper med det at blive færdig, men som aldrig bliver det. Du længes efter fred med Gud. Du kan ikke tænke dig noget så stort som at opleve den dag, da også du kan juble i frelses fryd. Tænk at måtte tro på syndernes forladelse. Tænk at vide sig frelst, eje barneret og have barnekår hos Gud. Rigtig at juble det ud! Men du bliver aldrig færdig til at juble. Du ser på din tro, og du ser, hvor mangelfuld den er, ja, du ved slet ikke, om du kan kalde den tro. Og din anger, din syndserkendelse, hvor er den fattig, og din bøn, hvor er den elendig! Det mangler ikke på forsøg på at få rettet alt dette. Hvad har du ikke forsøgt. Af og til troede du, at nu havde du nået det, og du åbnede munden for at juble det tid. Men ordene sad ligesom fast, det blev ingen glad bekendelse. Så var du alligevel ikke færdig. Og så et nyt forsøg, en ny kraftanstrengelse, en ny vej, men du måber. da, det må lykkes engang. Hør nu: Du bliver aldrig færdig på den måde. Den sandhed må du se i øjnene lige så godt først som sidst. Er dette frelsens vej, så bliver ingen af os færdige til at tro på, at vi er Guds børn. Den vej fører stadig ind i større og større trældom. Nej, vejen går et ganske andet sted.



Kom, for det er færdigt!

Det er så kort det ord, og så herligt enkelt. Det er den store indbydelse, det er det glade budskab, det er evangeliet i en sum. Kom, for nu er det rede (Luk. 14, 17)· Jesus har gjort det færdigt for dig. Da det lød på korset: "Det er fuldbragt" blev det muligt for de ufærdige at blive frelst. Hvor det ord tages imod i tro, der raser Helvede, for det har tabt sin magt. Men der fry der Himmelen sig, for den har sejret. Der er en sjæl salig. Jesus havde ikke behøvet at dø for dig, hvis du selv kunne gøre noget færdig.



Fuldbragt.

Frelsen er for de ufærdige. Gud gjorde det, som var umuligt for dig at gøre. Nu indbyder han dig til at komme med den ufærdige tro, anger, erkendelse og bøn. Da bliver du frelst af nåde uden gerninger. Der fører ingen anden vej til livet end nådens vej. Gud ske lov! På den vej skal du lære at juble. For nåde modtaget i tro føder lovsang. Frelsesvished og frelsesfryd er intet andet end den trygge forvisning om og glæde over, at det, som jeg ikke magtede at gøre færdig, det gjorde Jesus Kristus for dig, da han døde for mig. Det er nåde! Og det er af nåde, vi bliver frelst.



Kom nu bare.

Så har jeg da bare at komme, siger du. Ja vist har du så. Bare at komme og fortælle ham, at du er så ufærdig, så vil Jesus Kristus, som begyndte den gode gerning, fuld føre den indtil Jesu Kristi dag. Det er freden i Guds børns hjerter. Mod det sigter alle hans underlige førelser med dig. "Han opdrager os med trængsel og kors for sit rige." Han sidder og renser sølvet, siger profeten. Han skal hellige dig helt igennem, siger apostelen. Han! Han som i sin frelsergerning gør den ufærdige færdig. Du bliver således· aldrig færdig med det lille ord: Kom, for nu er det færdigt. Det er stort, at du en gang fik lov at komme. Det bliver større for dig, at du får lov til at komme på ny, også i dag. Du burde have nået så langt, du som har levet længe med Gud, men føler smerten over, hvor ufærdig, du er. Det bliver din lidelse og sorg, hver gang du ser det. Men så bliver det din glæde, at du får lov til at komme igen, hver dag med det ufærdige. Læs og tro nu at romerbrevet kap 8 et dit.

Til slut skal du komme til at opleve det største: En dag skal Jesus Kristus fremstille dig uden plet eller rynke, hellig og uden fejl og mangler, hans nådes herlighed til pris. Da skal du i Himmelens salighed juble over en frelse som var så fuldkommen, at den ufærdige fik lov til at komme til Jesus Kristus, der giver et sådant menneske, som dig og mig, ret til at være Guds barn, ja, som i sin frelsergerning gør han os færdige. Det er det som kaldes at være retfærdiggjort, ufortjent af Guds nåde, ved at vi forbliver hele vort jordiske liv gemt under nådens forsonende blod. Herre Jesus, hvor dog din frelse passer netop for mig.



Lær mig at lovprise dig, o du forunderlige Gud.

Amen.

 
Panel title

© 2018 FREE

Antal besøg: 358847

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,64103198051453sekunder