JESUSLIVET - JESU KRISTI DØD OG OPSTANDELSSE
 

Inden vi går videre i teksten. Skal du overveje det her skriftsted meget nøje. Uden tro er det umuligt at have Guds velbehag. Det er livsnødvendigt at du tror på Guds Ord, ellers vil du slet ikke kunne fatte eller forstå noget som helst af det her. Andet end der nok var et menneske der døde på et kors og du måske kommer til at have et evigt liv, men du kan ikke vide det og være helt sikker før du er født på ny af Gud og har samme Ånd i dig som Jesus, nemlig HelligÅnden.

Jesus døde for vores skyld. Han overvandt døden.

 

Matt 27, 31-56 og Mark 15, 20-39 , Mark 16, 1-8

 Ved Jesu død flænges forhænget i templet, og vejen er fri og åben til Gud for alle mennesker både dengang og nu. (Matt 27, 31-56 og Mark 15, 20-39)

 Om Jesu lidelse og død kan være svær at forklare, men alle kender til modgang og smerte. Mattæus fortæller beretningen mere dramatisk og malerisk end Markus, men essensen er de begge enige om. Jesus bliver ydmyget, hånet, pint og korsfæstet.

Men han lægger sit liv i Guds hænder og siger “Ske din vilje”. Og Guds vilje sker! Jesus dør. Men han går til kamp mod døden, synden og djævelen. Gud lader sig ikke overvinde.

Intet kan få magt over Guds rige. Påskemorgen (Mark 16,1-8) opstår Jesus fra dødsriget, og den sorg og det tab, som folk følte langfredag, vendes til håb og glæde.

Gud viser os med den tomme grav, at Jesus er med os og sender os ud i verden.


Korsfæstelse
Jesus går til kamp mod de kræfter, der holder os mennesker fanget - synden, døden og Djævelen.

Stemningen blandt folk, der føler, at Gud har forladt dem, er den samme i dag, som den var dengang. Mange lever i skyld følelser og mindreværd hele deres liv, uden at komme ud af den. Skylden over ikke at gøre noget for andre, skylden over ikke at kunne være god. Altid en plagende, nagende samvittighed, som ofte giver folk dårlige nerver og de ender ofte som nervevrag, som lever i angst uden lige.

Skyld og synd hænger tæt sammen.

At synde er at forfejle sit mål. På dansk hænger ordet synd sammen med “sund” - noget, der skiller. Som Øresund skiller Danmark fra Sverige. Synden skiller os fra Gud, men korsfæstelsen bringer os sammen igen. Jesus påtager sig al vores skyld og synd, så vi kan være med i Guds fællesskab. Derfor bliver korset/ dødsredskabet til livssymbolet for alle som tror på Jesus og dermed er ægte kristne.

 

 Korsfæstelsen er ikke bare er fortid, men også nutid. Vi synder igen og igen. Vi vender Gud ryggen og finder vore egne mål. Påskens kors er vores redning og håb, for Jesus bygger igen og igen bro over “sundet” mellem Gud og os.

Men, Jesus blev jo ikke i døden. Han stod op og gik ud af graven påskemorgen. Det er det samme vi oplever, når vi dør, nej dør gør vi ikke, som tror på Jesus, vi udånder. Det siger meget. Om at vores ånd går Hjem til Gud ved livets ophør og vi skal, lige som Jesus opstå fra graven igen og få vort opstandelseslegeme, som er evigt igen.

Opstandelse
Gud sejrer over dødens magt.

Opstandelsen er som en ny begyndelse, en nyskabelse. Som nyt liv der pludselig skyder op. (Mark 16, 1-8) Vi kan vel godt sætte os ind i, hvordan kvinderne havde det, da de fandt graven tom. Det hele var som et mysterium.

Hvad var der sket, og hvad ville der ske nu? Vi fatter det ikke helt, men tror på, at Gud sejrede over døden, og vi begraver vore døde med håbet om opstandelsen.

Vidste du for øvrigt?
I de første kristne menigheder holdt man dåb påskemorgen. De døbte skulle stå op til et nyt liv sammen med Jesus, og de fik en hvid dåbskjortel på som tegn på dette nye liv.

 

 
Panel title

© 2017 FREE

Antal besøg: 321979

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-1,3466730117798sekunder