JESUSLIVET - JESU LIV VAR PRÆGET AF OVERSKUD

JESU LIV OG TJENESTE VAR PRÆGET AF OVERSKUD.


 Du finder Bibelen på www.Bibelen.dk




Da vi i går var i gravhaven og havde nadver foran den tomme grav, delte min datter nogle tanker med os, hun havde tænkt på, da vi havde en stille tid i haven til at grunde over Ordet og Jesu fuldbragte værk.

Tanken var, at Jesus altid var præget af overskud. Han havde altid tid og kræfter til at lytte, til at bede, til at trøste, til at irettesætte, til at advare, til at helbrede osv.

Der var altid mennesker omkring Ham. Altid nogle der rakte ud efter hjælp. Somme tider tænker man, at det var FOR meget. Men Jesus var i besiddelse af det overskud, som gjorde, at mennesker gik trøstet og hjulpet bort efter at have mødt Jesus.

Selv i Jesu dybeste smerte og mørke på korset var der overskud til at række en hjælpende hånd til et menneske i nød. Røveren på korset kom i syndenød og bad Jesu huske på ham, når Han kom ind i Hans Rige.

Jesus havde været 100% undskyldt, hvis Han i sin forfærdelige smerte havde overhørt røverens bøn. Oven i det var der en råben og skrigen og larm fra soldaterne og dem, der kiggede på, og som kom med hånende bemærkninger til Jesus.

Men Jesu øre opfangede røverens nødråb og svarede: “Sandelig, i dag skal du være med mig i Paradis!” For Jesus havde overskud.

Så kiggede Han på bødlerne, der havde pisket, tortureret og naglet Ham til korset - og Han hørte de hånende tilråb fra tilskuerne. Jesus kunne være blevet bitter på dem - eller overhørt dem - men Han bad:
“Far, tilgiv dem, for de ved ikke, hvad de gør!”

Jesu liv og hverdag var præget af overskud. Det samme kan vore liv være, hvis vi lever tæt med Ham, som siger til os: “Jeg er kommet, for at du skal have liv - og liv i overflod! Jeg vil give dig overskud, så du altid har et overskud at dele ud af.”


 
Panel title

© 2018 FREE

Antal besøg: 359277

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,34047794342041sekunder