JESUSLIVET - JESUS ANDET KOMME

Paul Kuhlmann. 1973

 

Kristi andet komme vil ske i to etaper: et komme for at hente de hellige som er Jesu Kristi menighed, på jorden, også kaldet Jesu brud. (1. Tess. 4:16-17; Jons. 14:2-3), og et komme med de hellige. Zak. 14:5;Tess. 3:13; Judas Br. v 14; Johs. Ab. 19:11-16). Kristus må komme og hente de hellige, før Han kan komme med dem.

 

 

Disse to etaper bliver almindeligvis omtalt som bortrykkelsen og tilsynekomsten. 1.Tess. 4:17; 2. Tim. 4:1; 2. Tess. 1:7.

 

 

Det følgende giver en oversigt over de begivenheder, som vil finde sted i tilknytning til Kristi komme og tiden derefter.

 

 

 Bortrykkelsen.

Mens kristenheden bliver mere og mere degenereret, og mange kristne åndelig talt sover, vil Herren pludselig komme som en tyv om natten. Dog vil der være nogle, som er beredt, når Herren Jesus selv skal stige ned fra Himmelen for at møde sin brud som er menigheden, og det sker i luften. 1. Tes. 5.1-5.

 

 

Bortrykkelsen vil ber øre to slags mennesker . Johs. 11: 25-26.

 

a. De, som er, døde i Kristus. Disse vil først opstå. 1. Tess. 4:16, og, da de er forkrænkelige (opløst eller på vej dertil), må de iføre sig uforkrænkelighed. 1. Kor. 15:52-54).

 

 

b. De, som lever og er beredt, når Kristus kommer. Disse vil blive bortrykket tilligemed dem, som opstår fra gravene. 1. Tess. 4:17, da de er dødelige, må de iføre sig udødelighed. 1. Kor. 15:52-54.

 

 

Hvornår sker det?

Det er sandt, at Kristi menighed altid har lidt under forfølgelser, men at bortrykkelsen vil finde sted, inden den store trængsel begynder, har vi to skriftmæssige bevi­ser på:

 

 

1. Antikrist kan ikke træde frem, før menigheden er blevet bortrykket. 2. Tess. 2:7-8. Det onde holdes tilbage af Helligånden, som er i menigheden i denne tidsalder. Johs. 14.16. Helligånden og menigheden vil blive fjernet samtidig, og da skal den lovløse åbenbares. Bruden vil ikke få at vide, hvem Anti­ krist er, for hun vil blive fjernet, før han åbenbares. Lad os derfor holde op med at spekulere på, hvem han er.

 

 

2. Kristus har lovet sin trofaste menighed som er identisk med menigheden i Filadelfia. Johs. Åb. 3:7 -13, at Han vil fri den ud af (bevare den fra - gl. dansk og eng. overs.) den prøvelsens stund, som skal komme over hele jorden. Hidtil har der været for­følgelser på lokalt plan her og der, menigheden er ikke blevet bevaret fra forfølgelser, men den virke­lige trængsel vil den ikke opleve, den vil blive udfriet forinden. Pris Gud for dette velsignede håb!

 

De bortrykkede for Kristi domstol.

De, som er blevet bortrykket, skal nu stilles for Kristi domstol, hvor deres gerninger skal dømmes og lønnen uddeles. Rom. 14:10; 2. Kor. 5:10; 1. Kor. 3:10-15. Denne uddeling finder sted ved de retfærdiges opstandelse. Luk. 14:14). Det bliver en herlig dag, når vi sammen med de af vore kære, som gik forud, skal modtage vor løn.

 

 

Da denne dom finder 'Sted efter bortrykkelsen, er spørgsmålet ikke om frelse eller fortabelse, for det er kun de frelste, der kommer med ved bortrykkelsen. Det er en dom over de frelstes gerninger, og sagen drejer sig om at få løn eller miste den. Læs omhyggeligt 1. Kor. 3: 10 -15, som henviser til denne dom.

 

 

Lønnen, som vil blive uddelt, består af fem slags kroner;

1. Sejrskransen - den sejrendes krone (1. Kor. 9:25).

 

2. Livets sejrskrans - martyrens krone - (Johs. Ab.
2:10; Jak. 1:12).

 

3.   Herlighedens uvisnelige sejrskrans - menighedslede rens krone - (1. Pet. 5:4).

 

4.   Retfærdighedens sejrskrans - til dem, der har glædet
sig til Herrens komme (2. Tim. 4:8).

 

5.   Hæderskransen - sjæle vinderens krone - (1. Tess. 2:19).

 

Ofte lyder spørgsmålet: »Er det ikke selvisk at arbejde for at få løn?

 

Nej, absolut ikke! Læg mærke til, at en dag vil alle de troendes kroner blive lagt ned for Jesu Kristi fødder (Johs. Ab., 4:10). Æren er Hans! Vil du have en krone at give Jesus, eller skal Hans ære lide under, at du ingen krone har at lægge ned for Hans fod?

 

 

 Den store trængsel.

Mens dommen over de troendes gerninger finder sted i Himmelen, vil den store trængsel bryde ud på jorden. Kapitlerne 6-18 i Johannes Åbenbaring giver en ud­førlig beskrivelse af trængselstidens syv år, som i Daniels Bog omtales som den halvfjerdsindstyvende år uge (Dan. 9:24). Disse kapitler omhandler de syv segl, de syv basuner og de syv vredesskåle.

 

 

Ifølge Dan. 9:27 (gl. dansk og eng. overs.) vil Anti­ krist i disse syv år »befæste« en pagt med jøderne, men han vil bryde den midt i perioden. Dette synes at svare til Johs. Ab. 12:7-9, hvor vi læser, at der foregår en kamp i Himmelen, og at Satan bliver nedstyrtet til jor­ den, hvorefter han giver dyret magten (Johs. Ab. 13:4). Denne begivenhed synes at markere det tidspunkt, hvor pagten brydes. Satan vil nu fuldstændig kontrollere og dommere Antikrist, og de sidste 3Vs år vil blive en frygtelig trængselstid »en trængselstid for Jakob« Jer. 30:7. Gud vil lade Israel »gå under staven«, og de skal komme i stor nød (Ezek. 20:34-38).

 

 

I tilslutning til disse trængsler på jorden vil Gud sende yderligere plager fra Himmelen (de syv vredesskåle). Det vil blive en trængselstid, som jorden aldrig har set mage til, og »ve dem, der bor på jorden, når de øvrige basun-stød kommer fra de tre engle, som endnu skal blæse i deres basuner!« Johs. Ab. 8:13. Gud vil sende en vild­førende ånd over folk, så de tror løgnen (2. Tim. 2:11), og vi læser i Johs. Ab. 9:20 og 16:9, 11, 21, at de menne­sker, som ikke bliver dræbt ved disse plager, ej heller omvendte sig fra deres hænders værk, men spottede Gud.

 

 

Kære læser, i dag er det frelsens dag; til den tid vil det være for sent at omvende sig.

 

Lammets bryllup.

Lige før Jesus kommer tilbage i sin herlighed, vil Lammets bryllup finde sted. Det vil blive en stor glædes­ fest; salige er de, som får del i den (Johs. Åb. 19:7-9).

 

 

Tilsynekomsten.

Når jordens hærskarer under dyrets ledelse er blevet samlet (Johs. Ab. 16:13-16) til det sidste angreb på Jerusalem (Zak. 14:1 -3) og til slaget ved Harmagedon (Johs. Åb. 16:16; 19:17-21), vil Kristus pludselig vise sig med de himmelske hærskarer (Johs. Åb. 19:11-16), og »på hin dag står Hans fødder på Oliebjerget« Zak. 14:4.

 

Da vil Han tage hævn over dem, der ikke vil vide af Gud at sige, og over dem, som ikke er lydige mod vor Herres Jesu evangelium (2. Tess. 1:7-10), samt over dyret og den falske profet, som begge vil blive kastet levende i ildsøen (Joh.Åb. 19:20). Alle de folkeslag, som er gået imod Jerusalem, vil blive ramt af en frygtelig plage (Zak. 14:12), og deres kød vil blive overladt til himlens fugle (Joh. Åb. 19:17, 18, 21). I dette kaos vil Kristus blive synligt åbenbaret for verden.

 

 

Satan bindes.

En engel med nøglen til afgrunden vil gribe Satan og kaste ham i afgrunden, hvor han skal være lukket inde i tusinde år (Johs. Ab. 20:1-3).

 

 

Dommen over folkeslagene.

(Matt. 25:31 -46. Joel. 3:6, 7).

»Men når Menneskesønnen kommer i sin herlighed, og alle englene med Ham, da skal Han sætte sig på sin her­ ligheds trone. Og alle folkeslag skal samles foran Ham, og Han skal skille dem fra hverandre, ligesom hyrden skiller fårene fra bukkene. Og Han skal stille lårene ved sin højre side og bukkene ved den venstre« Matt. 25:31-33. Baggrunden for denne dom er behandlingen af »mine mindste brødre« (v. 40).

 

 

Hvem er disse brødre?

Det åbenbarer Gud For os i Joel 3:6-7. »Se, i de dage samler jeg alle hedninge- folk og fører dem ned l Josafats dal. Der vil jeg holde rettergang med dem om mit folk og min arvelod Israel, som de spredte blandt folkene; og de delte mit land«, (Josafats dal ligger mellem Jerusalem og Oliebjerget). Disse brødre er jøderne, som der står skrevet: »Han kom til sit eget, og Hans egne tog ikke imod Ham« Johs. 1:11, De mennesker, som lever, når Kristus kommer til dom, vil blive dømt ud fra, hvordan de behandlede Israel - »Hans egne«.

 

Resultatet af denne dom vil v ære, at de onde bliver sendt bort til evig straf (Matt. 25:41), mens de, som har behandlet jøderne godt, får adgang til tusindårsriget (Matt. 25:34, Zak. 14:16), deres liv vil blive sparet, de får lov til at blive på jorden.

 

 

Messiasriget eller tusindårsriget.

Når Satan er blevet bundet, og Kristus selv regerer p å jorden, vil fredsriget blive en realitet. Det vil blive en tid, hvor retfærdighed og fred råder, hvor der ingen krig skal være (Es. 2:2-5), hvor alle rovdyr vil være tamme (Es. 11:6-9), hvor Israel skal bo trygt, fordi dets Konge, Herren, er i dets midte (Zef. 3:14-20).

 

 

Sidste begivenheder.

»Og når de titusinde år er til ende, skal Satan Hive løs­ladt af sit fængsel. Og han skal gå ud for at forføre folkeslagene ved jordens fire hjørner, Gog og Magog, og samle dem til krig« Johs., Åb. 20:7. Disse hærer vil omringe Jerusalem, og Satan vil på ny forsøge at indtage den by, som det mislykkedes ham at overvinde tusinde år tidligere, men Gud vil lade ild falde ned fra himmelen til at fortære dem. (hvad ser du i Israel i dag?).

 

Nu bliver Satan også kastet i ildsøen, hvor dyret og den falske profet er (Joh. Åb. 20:10). Jorden vil blive Fornyet gennem ild (2.Pet. 3:7, 10-13), og dommen foran den store hvide trone vil finde sted, mens jorden himmelen forsvinder (Joh. Åb. 20:11-15), og med tilsynekomsten af en ny himmel og en ny jord begynder evigheden (Joh. Åb. 21). Kristus har nu lagt alle fjender under sine fødder, hvorpå Han overgiver Riget til Faderen, for at Gud kan. være alt i alle (l. Kor. 15:24-28).

Paul Kuhlmann.

 

 

Redaktionens bemærkning (Trompeten 1973). Verner E Pedersen. Den almindelige opfattelse er, at Herren i begyndelsen af den store trængsel vil udvælge 144.000 jøder (Johs. Åb. 7:4-8), som bliver beseglede, antagelig som vi blev beseglede, da vi kom. til troen (Ef.l:13). De vil være under guddommelig ledelse og beskyttelse, og det synes at være deres opgave at forkynde evangeliet under den store trængsel. Disse jøder er Jesu brødre og repræsenterer Jesus. De har naturligvis ikke taget Antikrists mærke på sig, og derfor kan de ikke købe og sælge (Joh. Åb. 13:17), men der vil være mange, som vil tage imod dem og give dem såvel føde som klæder, ligesom de vil besøge dem under sygdom og i fængsel.

 

Det er til dem, der på denne måde har taget sig af de udvalgte jøder, Jesus vil sige: »Sandelig siger jeg jer: hvad I har gjort imod en af mine mindste brødre der, har gjort imod mig.« Matt. 25:40.

 

 

Fårene, som får plads ved Jesu højre side, bliver ikke frelst alene på grund af deres gode gerninger, men fordi de er retfærdige (Matt. 25: 37, 46), De er blevet frelst ved troen på det budskab, som de 144.000 har bragt dem om Jesu dyrebare blod. D'et er disse retfærdige, som også vil komme ind i tusindårsriget (Matt. 24:13) sammen med de mange, som har lidt martyrdøden, og som vil blive levende og blive konger med Kristus i tusinde år (Johs. Åb. 20:4), og sammen med menigheden (1.Kor. 6:2-3; 2. Tim. 2:12; 1. Tess. 4:17; Johs. Ab. 2:26-27; Johs. Ab. 3:21).

 

 

Gog og Magog, som omtales i Johannes' Åben­ baring henviser ikke til samme begivenhed, som »Gog O£ Magog«, der omtales i Ezekiels Bog. I Johannes' Åben baring tales der om »folkeslagene ved jordens fire hjørner« (20:8), medens der hos Profeten Ezekiel tales om et folk »fra det yderste nord« (39:2).

 

Det må ikke undgå vor opmærksomhed, at den sidst tids udvikling i Ægypten har bevirket, at russerne nu stort tal vender tilbage til det land, hvorfra de for få måneder siden blev udvist. Denne udvikling kan have til følge, at verdens opmærksomhed på ny bliver vent imod Det mellemste Østen - imod »jordens navle Israel.

 

 

Ezekiels profeti i kapitlerne 38 og 39, som mange men omhandler Rusland og dets allierede, vil g å ind i sin sidste fase.«

 

I forbindelse med Bibelens profetier er det interessant at høre om den fredsaftale, som for kort tid siden blev indgået mellem Kina og Japan, og om, at de på ny vil oprette diplomatiske forbindelser for at tilstræbe fred i Østen. Det må ikke undgå vor opmærksomhed, at Japans regering kort efter denne aftale bevilligede kæm­pebeløb til udbygning af landets forsvar, så vi kan for­ vente, at Japan i løbet af få år vil være en af verdens stærkeste nationer.

 

 

Mon ikke det er »kongerne fra solens opgang«, der er ved at finde sammen og ved. at gøre sig rede til den dag, da vejen mod vest er banet for dem, den vej, der omtales i Johs. Ab. 16:12, hvor der står: »Og den sjette engel hældte sin skal ud over den store flod Eufrat. Da udtørredes flodens -vand, så vejen var banet for kongerne fra solens opgang.«

 

 

I Daniel 11:36 -45 læser vi om en konge, der »gør, hvad han vil« og taler »utrolige ting« mod »gudernes Gud«. Han falder ind i det herlige land, »men rygter fra, øst og nord forfærder ham, og han drager bort i stor harme for at tilintetgøre mange og lægge band på dem« v. 44.

 

 

Denne konge er utvivlsomt Antikrist. Formodningen herom bliver stadfæstet, når vi læser videre i kap 12. »Til den tid skal Mikael stå frem, den store fyrste, som værner dit folks sønner (jøderne), og en trængselstid kom­mer, som hidtil ikke har haft sin mage, så længe der val folkeslag til.« Dette må være den store trængsel under Antikrist.

 

 

Vi ved, at den store trængsel vil kulminere med slaget ved Harmagedon (Johs. Åb. 16:16), og at Antikrist og hans håndlangere under den store trængsel vil gøre sig rede til at rette et tilintetgørende slag mod Guds folk (Joh. Åb. 16:14).

 

 

Vi kan tænke os, at Antikrists overvældende magt i Vesten vil skabe røre hos Østens konger, som ikke ønsker at blive underlagt Vesten. De vil med en enorm kæmpe­ hær (måske den hær på 200 millioner, der omtales i Joh. Åb. 9:16) gå imod Antikrists hær, som antagelig består af folk fra de vestlige lande. Disse to hære vil mødes ved Harmagedon; alt håb synes ude for det lille Israel.

 

 

Det er dog alt sammen led i Guds store plan. Han har samlet alle sine fjender p å ét sted for at udgyde sin vrede over dem. Kampen mellem det onde og det gode har nået sin afslutning. »Herren drager ud og strider mod disse folk, som Han fordum stred på kampens dag« Zak. 14:3. Profeten Zakarias taler en del om dette i kap. 14.

 

 

Vi vil ikke g å dybere ind på disse ting nu, men vil blot understrege, at det ikke er tilfældigt, at udbygningen af det europæiske fællesskab sker parallelt med, at de østasiatiske lande nærmer sig hinanden.

 

Viserne på Guds ur nærmer sig midnat, og det er fan­ tastisk, at vi må leve i den tid, hvor de gamle profetier går i opfyldelse.

 

 

»Således kan I også skønne, når I ser alt dette ske, at Han er nær for døren« Matt. 24:33.

v. e. p. 

   
 
Panel title

© 2017 FREE

Antal besøg: 312800

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,35128784179688sekunder