JESUSLIVET - JUDAS
 Kirkeklokken 1987 af. Egil Strand

 

Det er ikke nemt at trænge ind i Judas' mørke sjæl for dem, som vil forsøge at forstå, hvorfor han egent lig tog imod indbydelsen til at følge Herren, hvorfor han blev hos Ham og senere hvorfor solgte han Mesteren? Det er heller ikke helt nemt at forstå. Hvorfor Jesus på den ene side kaldte ham til denne herlige gerning. Selvom Ham vidste fra første gang han var sammen med ham hvad han skulle gøre, var han i Jesu decippel flok, og hvorfor var det en af Jesu egne der, Judas der skulle forråde Jesus? Joh. 6:4,Hvorfor tålte Jesus i det hele taget Judas, selv om Han for længst vidste alt om hans uærlighed? Hvorfor Jesus tillod ham at øve den skændige gerning. Der er ingen grund til at tro, at Judas helt fra begyndelsen var en skurk. Han har sandsynligvis haft mange gode egenskaber og mulig heder. Der er intet, som tyder på, at nogen af de andre disciple havde noget at udsætte på ham.

 

Selve den omstændighed, at Judas forlod alt for at følge Jesus og dele lod med ham og hans foragtede dis cipelflok skulle heller ikke tyde på, at han fra begyndelsen var så ond, som han siden blev. Judas' bevæg grund fra begyndelsen var måske ikke så åndelig som enkelte af de andre. Det kan tænkes, at han tro ede, at Jesus skulle oprejse sit rige straks, og da var det jo rimeligt at vente, at de tolv udvalgte ville få særlig høje stillinger.

 

Måske håbede han også at opnå hæder og velstand. Som så mange andre kristne jo også ønsker. Havde dette været Judas' tanker, måtte han være blevet mere og mere skuffet, som tiden gik. Er du en af de skuffede, som Judas? Forventer du anseelse, ære fra mennesker, da skal du blive den mindste. Da Jesus, drog ind i Jerusa lem, hvor han blev så hjertelig hyl det, benyttede Judas heller ikke den anledning, til at slå til, men  Jesus tørnede bare sammen med farisæerne og de skriftkloge uden at trænge sig selv frem,  da flød skuffelsens bæ ger over for Judas. Men denne for klaring alene er ikke helt tilfredsstil lende. For havde det kun været skuffede forhåbninger, som var år sag til hans frafald, da havde han sikkert ladet sig nøje med at trække sig tilbage fra det hele og ladet Je sus være i fred. I alle fald havde han ikke solgt ham på den måde, som han gjorde. Det kan heller ikke væ re en udtømmende forklaring på hans ugerning, at han var så penge  kær. Havde det været hans eneste grund til forræderiet, da var det underligt, at han ikke forsøgte at slå mere mønt på denne affære end de stakkels 3  sølvpenge - ca. 7  kro­ner.

 

EN MASKE

Judas' største ulykke syntes at have været hans uærlighed. Tænk over dette, er du helt ærlig?  Det er en meget alvorlig ting at leve år efter år under en maske, hvor man giver sig ud for at være noget andet end det, man virkelig er. Og at leve sammen med Ham, som er selve Lyset, uden at lade dette lys slippe ind i hjertet, udvirker en forhærdelse, som er den alvorligste af alle forhærdelser. Hvorfor er en frafalden så meget hårdere end en anden synder? Fordi han har lært, hvordan han skal vær ge sig mod lyset. Han har ofte i åre vis trænet sig til at se lyset uden at slippe det ind, at høre sandheden uden at tage imod den, at føle smer te  samvittigheden uden at bøje sig. Der opbygges en uhyggelig evne til at stå imod der, hvor endog forhærdede syndere synker i knæ, rystes og bøjes.

 

Se, dette var Judas' ulykke. Han levede sammen med Jesus, han så lyset, han hørte sandheden, han blev advaret flere gange, advaret mod havesyge, mod hykleri. Der blev sagt, at intet, som var skjult, kunne undgå at komme frem i ly set. Men han lod sig ikke advare, men forhærdede sig og fortsatte sit uærlige liv. Resultatet blev, at Judas blev ond - uhyggelig ond. Rolig kan han sidde i vennernes kreds og høre, at han ikke er ren, selvom de andre er det, at han er en djævel, at han skal forråde Frelseren. Han er ond nok til at tilbyde sig til at sælge Je sus. Og han er tilfreds med, hvad de byder ham. Han er bitter nok til at sige til vagten: »Grib ham!» Han er fræk nok til at kysse Jesus lige ef ter, at denne har svedt angstens blod i haven. Han er falsk nok til at lade, som om han stadig er hans ven. Det græske ord, som er oversat »kysset», er et meget stærkt ord og betyder kysset inderligt, kysset me get. Jesus var sagtmodig nok til at kalde ham for sin ven. Men, dette venskab var ikke gengældt, som hjertelig ven, fra Judas side af, han var en hykler, der ud af til var hellig, men i sit inderste var en hykler, bedrager, bedraget der til af satan selv. Mange er Judaser i dag. Er du i den situation så husk din tålmodige Ven. Jesus.

 

Rom.8. Jesus har en kærlighed og tålmodighed som overgår alt og alle. Hvem af os kunne elske i den situation? Men lad os nu se lidt på grunden, til at Jesus kunne elske på trods af Han vidste/ved alle ting om alt og alle også om Judas. Jesus kald te jo selv Judas til at være apostel.

 

Han havde jo ingen glæde af ham, og Ju das havde ingen nytte af sit samvær med Jesus. Jesus siger endda disse forfærdelige ord om ham, at det havde været godt for ham, om han ikke havde været født. Og vi fristes til at sige, at det havde været godt  for ham, om han ikke havde mødt Jesus. Men om hverken Jesus eller Judas havde haft nogen nytte af dette, så er der ikke tvivl om, at mange andre har haft det. For det første har Jesus gennem Judas givet os den alvorlige advarsel, som Guds Ord indeholder. Gennem denne mands historie ser vi hvor forfærdelig løgnens maske er, hvor forhærdende det virker at give sig ud for at være en ægte Jesu efterfølger og ikke være det. Det at være ind hyldet i løgn, så man ikke selv ser man er en Judas. Dette burde i høj grad minde os om, at ingen privilegier, om end aldrig så store og herlige, kan erstatte et rent hjerte og et ær ligt sind. Det at Jesus lader os få del i mange goder, og at vi i religiøs henseende nyder fordele og tillid, er ikke noget bevis på, at han kendes ved os, og det er ingen garanti for, at vi ikke en dag kan komme til at sælge ham for en billig pris. Desuden ville Jesus sikkert give Judas anledning til at tage imod sandheden og leve efter den - selv om han vidste, at det hele ville være forgæves. Herren lader enhver få sin anledning, og han frelser alle, som vil tage mod hans frelse. Men alle har vi selv personlig ansvaret.

 

Om vi vil være en Judas, en forræder eller en ægte Jesu efter følger med tro ikke bare i kirken med ord men i høj grad i hverdagen, der hvor vi lever vore liv, efter egne valg. Må spørge hvad skal Jesus lønne os for, om vi ikke har en eneste gerning, gjort i Guds vilje at fremlægge på bedømmelsens dag? For vore ord, uden frugt?  Men lad os nu gå videre og se på Peter og Judas. For at vi har et sammenlignings grundlag på en ægte Peter og en uægte Judas. Ud fra det kan vi måske nok bedømme om vi er det ene eller andet. Peter faldt også, som vi alle gør, men han angrede ærligt, og erkendte sin synd til fuld omvendelse og Jesu tilgivelse.

 

Der er den store forskel på Peters og Judas' fald, at Peter var et ær ligt, men havde en meget svag natur/kød som var ham i mod. Som et svagt menneske, blev Peter overrumplet af menneske frygt, skønt hans hjerte hele tiden hang ved Jesus. Det var derfor, han gik ind i ypperste præstens gård, for at se hvordan det gik med Jesus, som han var så bekymret for. Judas der imod, derimod, solgte Frelseren med frit Overlæg, Judas vidste udmærket, hvad hans handling ville resultere i. Han havde også hørt Jesu ord. Som du sår skal du høste. Judas såede fordærvelsens sæd og høstede selv dens frugt, fordi hans hjerte var blevet så bittert, da Jesus sagde: »En af jer er en djævel.»

 

Ser du. Både Peter og Judas fortrød, så bitterligt deres uærlighed, de angrede begge to men der var stor forskel på deres oprigtighed. Forskellen mellem Peters og Ju das' anger var den: at Peter blev bedrøvet over selve synden. Desværre, som så mange andre gør i dag, blev Judas kun bedrøvet over syndens følger.

 

Det første kaldes Guds ords bedrøvelse, som virker til fuld omvendelse, bedrøvelse efter Guds sind, som virker til liv, ja evigt liv. Det andet derimod kaldes verdens bedrøvelse, som virker død. Hvis Judas havde været bedrøvet over selve synden, da havde han henvendt sig til Je sus, som han havde syndet imod. Men det gjorde han ikke. Derimod kastede han sig i Satans arme, hvis villige tjener han var blevet, og Sa tan kastede ham i selvmord og for tabelse. Den løn, som han begærede for sin tjeneste, fik han ikke megen glæde af. Sølvet tabte snart 'sin lif lige klang. N u gik Judas bort »til si t eget sted». Det sted, der passede bedst for ham, og hvor han havde fortjent at være.  Man må ikke tro, at man behøver at være en djævel for at følge Ju das' fodspor. Mange, som vi aldrig kunne have tænkt det om, har solgt Jesus, og prisen har ofte været, skammelig lille. For et verdens kys sælges Jesus på livet løs. Ofte fornægtes det at folk tror på Jesus. Man vil ikke rigtig stå ved hvad det indebærer at være en ægte Peter og følge Jesus.  Men når Jesus kommer i baggrunden og verden i forgrunden, da bliver det store småt og det lille stort. Og så sælger de det store for at få det lille, snart mi ster de også dette, og hvor fattige bliver de da ikke.

 

 Kære læser. Du har vel ikke allerede solgt din samvittighed?

 
Panel title

© 2017 FREE

Antal besøg: 312605

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,63004803657532sekunder