JESUSLIVET - KÆRLIGHEDENS FRUGT OG LOV

 Kærligheds frugtens lov


År 1986.


Du finder din Bibel på www.Bibelen.dk


Galaterbrevet, kap. 5 kan vi læse at «Åndens frugt er kærlighed, glæde, fred, overbærenhed, venlighed, godhed, trofasthed, tål­er alt og selvbeherskelse.» Det betyder, at når Jesus får lov virke i vore liv med sin Hellige Ånd, vil disse gode tingene vokse frem. Og det er helt uden at vi selv anstrenger os. Livets kærlighed kommer lige fra hjertet og gå lige til andres hjerter.

Hvis vi læser i 1. Kor. 13 ser vi at kærligheden egentlig indeholder alle disse andre tingene. Vi kan sammenligne kær­ligheden med en drueklase. En drue heder venlighed, en anden heder godhed, en tredje trofasthed osv. osv. Sammen danner de en klase med druer. samen er de nemlig KJÆRLIGHED, i praksis.  Ikke kun med ord, men på dine gerningers frugt skal det kendes, hvad Ånd er af. Kan man mon plukke druer af tjørn? Eller bærer tjørnen druer? Hvad bærer du af frugt?

 

 

 

 

KÆRLIGHEDENS LOV.

Af. Hannah. Whitall. Smith.

 

Bliv ingen noget skyldig, uden det at elske hverandre. Den som elsker sin næste har opfyldt loven. Det at du ikke må bedrive hor, du må ikke slå ihjel, du må ikke stjæle, du må ikke begære, og hvilket som helst andet bud, sammenfattes i dette ord. DU SKAL ELSKE DIN NÆSTE SOM DIG SELV. Rom.13:8-9.Vi vil i denne artikel se på kærlighedens lov. Med særlig vægt på ordet lov. For at få forståelse, og tro på, hvordan kærligheden arbejder, og dens natur. Og dens naturlige uundgåelige forløb og mødet med den.

 

 

  Kærlighedens lov er lige så virkelig som tyngdeloven, forstår vi blot, hvordan den virker, vil vi også stole på, at den frembringer det øn­skede resultat.

 

 

 

Det første, vi vil hæfte os ved, er, at denne lov i sig selv er opfyldelsen af alle andre love. Hvilket som helst andet bud, siger Paulus, efter at han har op­regnet nogle af de væsentligste bud givet på Sinai. Alt sammenfattes/opfyldes i dette ene ord. Du skal elske din næste som dig selv. Kærligheden gør ikke næsten noget ondt. Deri ser vi, hele loven er opfyldt. Det at elske som Jesus ved at sætte sit liv til for andre. Er kærlighedens lov. Det har stor betydning for os at, finde frem til, hvad denne højeste og omfattende lov indebærer.

 

 

 

Her er fremsat det mest afgørende ved kærlighedens lov, det som gør den alt omfattende. Kærligheden gør ikke næsten noget ondt. Det er selve kærlighedens natur, at den ikke kan gøre næsten noget ondt. Det er lige så umuligt, som det vil være for solen at ud sende mørke i stedet for lys. Kærligheden elsker og kan ikke gøre noget der er i modstrid med denne natur. Kærligheden ophører aldrig er ved blivende og kan ikke omstødes. Du skal elske din næste som dig selv.  Der­med ses alle love at være opfyldt i Kærlig­hedens lov. Som følge heraf er det af stør­ste betydning for hver eneste af os at finde frem til, hvad denne den højeste og mest omfattende lov indebærer. Gal. 5:14. »Kærligheden gør ikke næsten noget ondt; derfor er kærlighed Livet.

 

Jesus er vejen Sandheden og livet.  Jesu kærlighed i os er liv for andre. Ægte Jesu Sande kærlighed kommer helt spontant af sig selv inde fra. Du kan aldrig tage dig selv i nakken og forsøge at elske din næste om du ikke har Guds kærlighed i dig. Betingelsen for at du opfylder hele loven ved at sætte hele dit liv til for andre er. At du er brændende i Jesu kærligheds liv. Om ikke da er du i fare for at Han vil udspytte dig af sin mund og du vil ikke komme ind i landet. Det er Jesu kærligheds Ånd der driver værket. Det er guds fuldkommende kærlighed i dig det gør at du hader uretten, men elsker retten.  Retfærdighedens liv er fuldkommen kærlighed til alle du møder, der ved er loven opfyldt.

 

 


Dette er mit bud, at I skal elske hverandre, ligesom jeg har elsket jer. Johs. 15:12.

 Dette er en helt ufravigelig lov. (Guds lov kan ikke omstødes, langt mindre kan mennesker lave den om).  Om du stadig er i troen på Jesus Kristus og har et fælles liv med ham, er du i kærlighedens lov. Da misunder du ikke, da stjæler du ikke, bla andres fred og glæde, da skaber du fred og ikke ufred, du finder dig med glæde i at blive uretfærdig behandlet. Du kan slet ikke andet, om du da har givet Gud lov til at skrive Hans kærligheds lov på dit hjerte.

 

 

 

Vi må imidlertid huske, at en stor del af det, vi kalder kærlighed, i virkeligheden burde staves: selviskhed. Mennesker nyder den fornøjelse og glæde, deres ven­ner kan give dem, mere end de elsker ven­nerne selv, og de betragter deres eget vel­være i omgangen med dem, de påstår at elske mere, end de såkaldte elskedes vel. Der er blevet sagt, at vi aldrig virkelig har elsket nogen, før vi har kunnet give af­kald på de elskede, hvis det var til deres bedste. Bare den lille ting at du tænker de kunne nu også godt sige mig tak for alt det jeg har gjort viser at du elsker dig selv højere end din næste. Du vil jo kun elske om du selv får lige så meget igen, helst lidt mere.  Målt med dette mål er det kun få, som virkelig elsker. Hvor mange menne­skeliv er ikke ødelagt og gjort elendige på grund af familiens eller venners selvisk­hed. Under måske af overstrømmende kærlighed har de ikke villet tillade dem, de elsker, den mindste frihed til at handle. På alle måder har de prøvet at hindre de­res mulighed for udfoldelse, hvis det ikke lige har bidraget til deres eget velbe­hag.  Mange er så selvglade at de mener alle andre skal gøre som de gør, alle andre skal også være som de selv er. Om nogen gør noget de ikke selv ville have gjort, så er de der straks med en pege fingre, selvfølgelig under påskud af at de elsker deres næste, mange tåler ikke den mindste modsigelse så er de straks de forurettede og lidende. En sådan optræden er forstillelse og kan kun udspringe af ren selviskhed.

 

 

 

Kærlighedens lov kan aldrig værne om selvet på bekostning af den, man elsker, men må tværtimod værne om den elskede på bekostning af ens selv liv. Ingen må søge sit eget, men kun hvad der gavner hans næste. 1. Kor. 10:24. Idet vi betragter kærlighedens lov, må vi derfor først slå fast. Sand kærlighed vil aldrig være iblandet selviskhed. Den søger aldrig sit eget gode, men den elske­des, som er Jesus. Den er selvforglemmende. Selvet har intet krav, ingen ret udover retten til at el­ske og at give sig selv hen til den, man el­sker. Det er således en rigtig mor elsker,  med en selvforglemmelse, der får hende til, om dette skulle blive nødvendigt, at give sit eget liv for børnene. Du har ikke større kærlighed end når du sætter dit liv til for andre.

 

 

 Det er sådan, Kristus elskede os, da Han døde for os. Jesus Kristus, gav sig selv hen for os alle. Han tænkte aldrig på sit eget velbefindende, gjorde intet af egen nytte, eller med ønske om. Jeg gør dette for dig, så skal du også gøre sådan og sådan for mig. Forventede Jesus noget af dig til gengæld for din frelse? Var det ikke af Guds nåde ufortjent du fik den som en gave? Gud elsker dig uden forbehold, derfor skal du også gøre lige så over for alle du møder.  Med denne forståelse af kærlighedens lov, vil vi betragte loven fra to sider. For det første: Hvordan påvirker den Guds forhold til os, og for det andet: Hvordan virker den vort forhold til vor næste.

 

 

 Først vil jeg præcisere, at det er absolut umuligt for os at kende Gud, medmindre vi ved noget om, hvad kærlighed er, fordi. Gud er kærlighed. Hele Hans væsen er kærlighed. Vi er uden kærlighed i os selv. Vi er selvviske/egoistiske, altid optaget af, hvad får vi ud at det. Om ikke andet tænker/siger vi jo ofte. Vi må lige betænke os lidt inden vi gør dette eller hint, vi har jo også vore egne begrænsninger at tage hensyn til. OG vi holder lige fri nu så du må komme en anden gang, vi har også behov for bare at hvile os. Er det sand kærlighed? Er det at tro på. Alt formår vi i Jesus som giver os al kraft. Han har sagt. Som din dag er skal din styrke være.  Du ka nu meget passende standse op og ransage dig selv. Elsker du virkelig som Jesus, din næste højere end dig selv?

 

 

Derfor siger apostelen i 1. Johs. 4:7-8: Elskede. Lad os elske hinanden! Fordi. Kærligheden er af Gud. Og enhver der elsker er født af Gud, og kender Gud. Den der ikke elsker, kender ikke Gud. Fordi. Gud er kærlighed. Kender du Gud så godt at du er ligeglad med om du slides op i kærlighedens tjeneste. Fordi du ved jo at du hører Herren til hvad enten du lever eller dør. Lever du som om du virkelig er helt død fra dig selv? Men levende gjort til at elske folk ind i Guds rige? Eller vil du også helst have riget for dig selv?

 

 

Gud er kærlighed, derfor er kærligheden blevet til mysteriet om Gud. Han er ikke bare den, der elsker, Han er meget mere end det. Han er selve kærligheden. Solen kaster ikke alene lys fra sig, men er selve lyset. Dette er sandt til enhver tid,selvom kendsgerningen til tider kan være skjult for os på grund af skyer eller pågrund af et forvrænget syn, hvis vi be­tragter den gennem mørkt glas. Uden tvivl har vi alle mange gange brugt vendingen: Gud er kærlighed. Jeg er bange for, at dette ikke har bidraget til, at vi har fået mere sand forståelse af denne kendsgerning, selv om vi havde sagt: »Gud er træ.« Vi må derfor vide, hvad kærlighed er, hvis vi ønsker at kende Gud. Vi må tillægge Gud alt det bedste og højeste, vi ved om kærlighed. For Gud er uindskrænket under kærlighedens lov. Det vil sige, at Han er under en uundgåe­lig tvang til at adlyde denne lov. Fordi sel­ve Hans væsen og natur er kærlighed, kan Han som den eneste i hele universet ikke undlade at elske. Det samme er Jesus Kristus, Faderen og Sønnen et. Jesus Kristus er også selv lyset. Joh.1.  Vi derimod, som har en natur, der ikke kun består af kærlighed, men som er blandet op med meget andet, kan nægte at vise kærlighed, og ofte gør vi det. Fordi vi kender os selv som så­dan, mener vi ofte, at sådan må det også være med Gud. Derfor plager vi os selv, vi forestiller os, at Han ikke kan elske os på grund af vor uværdighed. Vi viser jo netop vort sande kødelig væsen ved ikke at ville nedværdige os, fra vores pittistal, til at elske andre. Vi tror, bevidst eller ubevidst, at vi er bedre end andre og vi vil ikke besmitte vores selvviske liv med ANDRE. Vi kunne jo gå hen og få problemer, når de så vort sande jeg ikke? Og så dækker vi os ind under, vi er ohe så magtesløse, vi kan jo ikke elske alle, nogen snakker man jo bedre med end andre osv. Hvor unyttigt at plage sig selv på den måde, det er der ingen sund fornuft i. Vi har lært kærligheden at kende. Som Gud har til os, og vi er kommet til tro på den.

 

 

 

  GUD ER KÆRLIGHED. Den som bliver i kærligheden (i Jesus Kristus) bliver i Gud. Og Gud bliver ham/hende. 1.Joh.4:16. Vi ser. Vi må blive i troen på Jesus Kristus for at blive i Guds, den fuldkommende kærlighed. Den som har Sønnen, har Guds kærligheds natur i sig, som en helt naturlig ting.  Og det menneske anstrenger sig ikke for hele tiden at, huske på at elske og gøre Guds vilje. Det menneske er af Gud og kan ikke andet end gøre som kærlighedens naturens væsen er. Det menneske er selv kærligheden. Fordi. Det er i Gud en hel ny skabning, som har hele Guds kærligheds væsen i sig som en medfødt gave. Derfor. Adskilt fra Jesus kan vi slet intet gøre. Vi må blive i Ham og Han i os. Ellers vil kærligheden være som faricærene og de skriftkloge. De ved nok teoretisk hvordan alt burde være, men de kan aldrig udføre det, fordi kærligheden ikke er i dem.

 

 

 

Vi må derfor erkende, vort behov for at opdage den kærlighed, som Gud har til os. Alle vanskeligheder, al bekymring, al frygt, al forvirring vil forsvinde, når vi har gjort denne opdagelse. Jeg siger ud­trykkelig »opdage«, for kærligheden er den samme, hvad enten vi kender den el­ler ej, men vi vil ikke erfare trøsten, den giver, medmindre vi virkelig bliver klar over den. I dag er folk meget optaget af at kende sig selv. Men. Hvor mange kender Guds natur i sig?

 

 

 

Jeg tror, at mange har den ide, at de er nødt til selv at tilvejebringe Guds kærlig­hed til dem. De forsøger på enhver tænke­lig måde at udføre denne bedrift, og kommer til kort gang på gang. De finder altid ud af de slår ikke til. Elsker for lidt, gør for lidt, uden de selv ved af det har de gjort, Guds livet til et slave agtigt forhold, hvor det at udføre livet som Kristen, bliver så tungt og besværlig. Med nederlag og evig dårlig samvittighed til følge, ofte ender de med dårlige nerver og selvanklager. Mener ikke. Rom.8. Gælder for Dem. Og de begynder i deres selv liv at anklage alle andre for ikke at være kærlige nok over for dem. Alt sammen fordi. De endnu ikke har lært Guds fuldkommende kærlighed at kende.

 

 

 

Vi prøver ganske enkelt, om vi ved disse midler kan vække kærlighed til os i Guds hjerte. I vor tåbelighed glemmer vi alde­les, at al kærlighed er af Gud og kan ikke komme fra nogen anden kilde. Der er vel næppe nogen der frivilligt vil dø for en retfærdig. Kun for sin vel gør kunne man måske finde på at gå i døden for. MEN GUD VISER OS SIN KÆRLIGHED. VED AT KRISTUS DØDE FOR OS, MEDENS VI STADIGVÆK VAR SYNDERE. Rom.5:7-8. En af kærlighedens love er, at den kun elsker for kærlighedens skyld. Ikke på grund af, det der er genstanden for dens kær­lighed er noget, der er værd at elske. Hvor ofte har vi ikke set, hvordan en moder kan udøse en rigdom af kærlighed på børn, som for os andre at se, ikke er sær­lig elskelige. Efter et anfald af samvittig­hedsnag på grund af uartighed sagde et af mine børn til mig: »Mor, jeg kan ikke se, hvordan du kan elske sådan en lille, uartig pige som mig!« Jeg svarede: »Lille skat, du kan ikke forstå, at jeg elsker dig: ikke for hvad du er, men på grund af hvad jeg er. Jeg er din mor, og på grund af mit mo­derhjerte elsker jeg dig. Jeg ville elske dig nøjagtig på samme måde, hvad du end gjorde. Jeg ville ikke elske din ulydighed, men jeg ville elske dig.

 

 

 

»Det er ikke, fordi I er større end de andre folk, at Herren har fattet velbehag til jer og udvalgt jer. I er det mindste af alle folk; men fordi Herren elskede jer, og fordi Han ville holde den ed, Han tilsvor jeres fædre, derfor var det, Herren med stærk hånd førte jer ud, og udløste dig af slave huset, af ægypterkongen Faraos hånd.« 5. Mos. 7:7-8. Herren har ikke elsket os, på grund at hvad vi er, eller hvad vi har gjort eller kan gøre. Han har simpelt hen kun elsket os fordi det er kærlighedens lov at elske det den har skabt. Han kan ikke lade være a elske os. Hans kærlighed strømmer ud fra Hans eget Guddommelige, elskende hjer­te, nøjagtigt som en moders kærlighed vælder ud over hendes lille, hjælpeløse barn. Det er kærlighedens lov, at den el­sker - alene for kærlighedens skyld.

 

 

 

»Ham, som elsker os og har løst os af vore synder med sit blod.« Åb. 1:5b. Læg mærke til rækkefølgen her. Først elskede Han, derefter løste Han os fra vor synd. Gud Herren. Elskede os ikke, fordi vi var løst fra synden, men Han løste os, fordi Han elskede os. Dette er kærlighedens lov. Hvis et elsket barn skulle blive stjålet fra sin moder og ført ud i en tilværelse af snavs, elendighed og pjalter, og denne moder så en dag fandt sit barn igen ved vejkanten i søle og laser, mon hun da ville trække sig tilbage i væmmelse og sige: »Åh nej, bed mig ikke om at elske et så snavset barn! Sørg for, at det bliver va­sket, bring det derefter til mig, så skal jeg elske det.« Nej, I kære mødre, vi ved me­get vel, at vi ville styrte hen til vort barn, trykke det ind til vort hjerte uden at ænse snavset eller pjalterne. Vi ville bringe det hjem og der vaske og pleje det. Naturlig­vis ville vi glæde os mere over et rent og velplejet barn, men vi ville ikke elske det en smule mere, end da det lå i snavset og pjalterne.

 

 

 

Jeg elskede dig med evig kærlighed. Drog dig derfor i nåde. Jer.31:3. En anden af den Guddommelige kærlig­heds love er, at den er evig. Den har hver­ken begyndelse eller ende. Dette er der så lidt· forståelse af, at mange har en fast overbevisning om, at Gud først begynder at elske dem, når de viser, at de elsker Ham, og at Hans kærlighed ophører, når de på en eller anden måde mishager Ham. De ser Hans kærlighed som en ubestan­dig, vekslende ting, man ikke kan regne med, og bestandigt spørger de sig selv, om de ejer denne kærlighed eller ikke. Vi ville aldrig mere kende et øjebliks frygt - hvor mørke og farlige udsigterne end kunne synes - hvis vi virkelig kunne fornemme Guds kærlighed. Der er ingen frygt i kærligheden, det kan der ikke væ­re. Sådan er kærlighedens lov.

 
Panel title

© 2017 FREE

Antal besøg: 312345

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,39189791679382sekunder