JESUSLIVET - KAN MAN FALDE FRA TRO

ER DET MULIGT AT FALDE FRA TROEN PÅ JESUS?


År 2013.


Du finder bibelen på www.Bibelen.dk



En hel del mener. Det kan ikke ske, når man er født på ny. Så vil man altid vælge den rette vej.


Guds Ord siger noget andet. For det første er Ordsprogene 14:12 ikke mit påfund, men Guds påstand, at en vej kan forekomme en mand rigtig og dog ende med at føre til døden. Det er en kraftig advarsel om at være meget årvågen i vore valg, da en vej KAN FOREKOMME rigtig - uden at være det.


Første korinterbrev 10:12 siger i gammels oversættelse: “Derfor skal den, som tror, at han står, se til, at han ikke falder!”


En nyere oversættelse siger:

“Vær derfor forsigtige! Hvis I tænker: “Det kunne jeg aldrig finde på at gøre,” så lad det alligevel være en advarsel til jer; I kan nemlig også falde i synd.”

Jeg hverken kan, vil eller tør være selvsikker og påstå, at jeg ikke kan falde i synd. Gud advarer os imod det. Når Han gør det, er det selvfølgelig, fordi den mulighed er der.


Første Timoteus 4:1 siger: “Helligånden siger med klare ord, at i de sidste tider vil der ske frafald fra troen. Man vil vende sig bort fra Kristus og blive ivrig tilhænger af lærere, hvis tanker er inspireret af løgnagtige og dæmoniske ånder.”


Igen, ikke jeg siger det, men Helligånden siger med klare ord, at der VIL ske frafald fra troen på Kristus.


Kan jeg falde fra troen? Ja, det kan jeg. Jeg, der står nu, skal se til, at jeg ikke falder.

“Himmelske Far! Bevar mig tæt til dit hjerte. Se i nåde til, at hverken jeg eller dem, der læser dette, nogen siden erfarer at falde fra troen på din Søn, Jesus Kristus.

Amen!”

 
Panel title

© 2017 FREE

Antal besøg: 325932

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,41583299636841sekunder