JESUSLIVET - KORSET OG LOVENS KRAV.

Korset og loven.


Du finder bibelen på www.Bibelen.dk




Loven er givet for at vise mennesket den modstand de har imod Guds lov, der er i ham. Det er tro værdig tale. Fordi. Vi er alle døde med Ham. Dvs. Vi er med korsfæstede sammen med Jesus. Derfor skal vi også leve med Jesus.2.Tim.2:11. Er vi døde, gået frivilligt op på korset kan vi sige sammen med Paulus i Rom.7:11. Så er da også I, mine søskende, ved Kristi legeme/krop, døde fra loven. Nu er vi løst fra loven. I det vi sammen med Jesu død er døet bort fra alt det vi holdtes fanget under. Rom.7:4 og v6. Budskabet som apostlen Paulus her forkynder, er at blive løste fra syndens slaveri. Loven blev givet for at vise den syndige modstand »Men da synden fik en anledning ved buddet, vakte den alverdens begær i mig; fordi uden lov er synden død.« 7:8.



Hvor sandt er det ikke i ethvert menneskehjerte! Når der bliver sagt, at vi ikke må begære, finder vi med det samme, at vi netop gør det, som er os forbudt at gøre. »Du må ikke« opvækker al den modstand imod Guds hellige vilje, der er i den faldne natur, fordi, kødets ønskes vilje, er fjendskab imod Gud. 8:7.



Uden lovens bud er synden død, det vil sige, der er ingen modstand eller kamp. Lad mennesker gå deres egne veje og gøre kødets og tankernes vilje, da er der ingen kamp. Men så snart de stilles ansigt til ansigt med Guds lov, og de forsøger at adlyde den, lever synden op og virker i dem alle slags begæringer stik imod Guds befalinger. Lovens hensigt er at den bringer, befrielse fra alt slaveri, ved død. Golgata er det sted hvor korset er, det er det eneste sted hvor så vel forenelse/forligelse med Gud finder sted, som frigørelse fra synd og dom finder sted. Den som er korsfæstet sammen med Kristus, dør med Ham, ikke kun fra syndens slaveri men også fra lovens forbandelser, og slaveri.



Den lov som daglig leves af hjælpeløse syndere, krævede at han levede den ud til fulde. Den krævede en lydighed som det menneske intet kunne stille op med. Det eneste et sådant menneske kan er at se hjælpeløs og magtesløs til imedens syndens lov får ham bragt længere og længere ned i dødens favn. Dybere og dybere faldt han ned i afgrundens kløft hvor der til slut ingen vej er til bage til livet.



Alt forfaldt. Det der før var liv, blev til død. Det er loven der gør at sjælen kommer til et punkt hvor den må give op og ikke længere kan kæmpe og stå imod Guds kærlighed. Den sjæl/menneske som først er nået der til kan kun råbe i sin fortvivlelse. Hvem skal fri mig. HJÆLP JEG ER FORTABT: Rom.7:24. Loven er da en tugte Mester til Kristus. Gal.3:24. Det eneste håb for et sådant menneske er nu. At Jesus Kristus vil befri det, fra lovens forbandelser.


For at vi kan forstå lidt af meningen med loven og dens lære, vil vi gennemgå lidt af betydningen i fællesskab. Se lidt på de tanker Paulus havde fået åbenbaret af Gud ved Hellig Ånden. Paulus talte ikke af sig selv men af Guds mund fik han også det her budskab til os på samme måde vil Jesus gøre tingene levende for os i dag. Efter at have talt om frigørelse fra loven fortsætter Paulus med en meget stærk skildring. Af den bitre kamp der foregår i et menneskes indre, indeni en person der elsker Guds lov. Men som ikke har forstået frigørelsen fra syndens og dødens lov, ved tro på Jesus Kristus som værende Guds søn. Jesus den korsfæstede og opstandende Herre og frelser. Eller til dig som ikke har formået at modtage din befrielse fra lov slaveriet. Uanset hvilke hensigter Paulus har haft, da han skrev det meget omdiskuterede kap7 til Romer menigheden. Så kan vi roligt sige at det er et billede malet for vore øjne, af mennesker som var lov bundende og bunden af dens krav, men så inderligt ønsker at gøre Guds vilje, og er i dyb nød. Man kan vist roligt sige. Vi har med at gøre et menneske, som er ved at dø. Loven blev givet for at lære os at kende, hvad synd er »Jeg havde ikke lært synden at kende uden ved loven.« 7:7. Hvis Gud for eksempel ikke havde givet en lov, der sagde: »Du må ikke begære,« hvordan kunne vi da vide, at det er synd at begære? Rom.7:7.



Jeg havde ikke lært synden at kende, uden ved lov. Jeg havde ikke vidst, at der var noget der hed død. Om der ikke stod. Syndens løn er døden. Apostlenes tankegang i det femte til ottende kapitel er simpelthen, det punkt man når til, efter lovens slaveri. Man dør, kampen hører op. Det er det punkt, som sker som en virkelig erfaring i et menneskes liv. Det erfarer vi kun om vi hver især har gennemgået, eller levet i tro indefra. Ingen kan springe over et eneste af de regler Gud har stillet op for vores kristne tros vandring i Ånden. Alle må vi først lægges i jorden og dø. Akkurat som man sår et korn, det må dø først førend det kan gro og bære frugt På samme måde må alle punkter erfares på egen krop, og leves i det indre Åndelige menneske/skabning.


Du kan ikke tage det som en slags teori, hvor du lige som tænker. Vi er jo da forskellige mennesker, har jo hver i sær vores egen personlighed. Nej. Der er ingen personanseelse hos Gud. I Guds øjne er vi alle ens. Vi skal igennem de samme ting. Vi er ligestillede i Guds øjne. Dvs. Du må først igennem. Rom.1-7. førend du kan gå til Rom.8. Som stemmer i overens med et vidunderligt og skønt kristen liv ved at dø. Men, det var også meningen med loven. At vi alle skulle dø. Dø bort fra os selv Være som medkorsfæstet sammen med Jesus på korset. Disse kapitler, kan vi mere eller mindre slev hver i sær have gået igennem eller levet igennem i tro. Kun de som er gået over fra lov døden til livet i Kristus ved helt hvad der tales om. Når vi taler om Ved loven er jeg død for loven. For at jeg kan leve helt for Gud.



Det er nødvendigt at vi går i gennem de forskellige stadier. Et barn må altid lære at kravle førend det kan gå. Men nu er vi altså kommet så vidt, i vores tros vandring at vi med rette og ærlighed også kan sige. Thi ved loven er jeg død for loven, for at jeg kan leve for Gud. Gal.2:19. Og nu kan være i stand til at betragte tingene fra Paulus' synspunkter og have samme standpunkt som Paulus havde. Helt klart ser vi nu hvorfor loven kom til. »Loven kom til, for at faldet kunne blive større, Rom.5:20. Uanset hvor meget vi vil diskutere det, så kom loven kun med et eneste formål. Nemlig at vise os vore synder. Vise os at vi er fortabte uden at vi tror på Jesus. Det var kun Guds kærligheds hensigt at drage os ind i Sin Søn Jesus Kristus. For at vise os. Der er kun frelse ved at vi tror på Jesus Kristus og forbliver i troen på Korset og dets kraftfulde befrielse, fra en hver form for lov træl dom. Lad os oprigtigt sætte os for at bryde, et hvert slaveri af domme. Syndens og dødens lov er brudt.



Uanset hvor afskyelig og ækel vi kan synes synden er, så må vi give Guds kærligheds friheds brevet fra Jesu videre. Men vi kan intet gøre om vi ikke selv er løste fra al lov trældom og syndens byrder helt er lagt ved korset. Vi må selv, hver især tage i mod nåden og tilgivelse, befrielsen fra loven. Førend vi kan give det videre. En blind kan aldrig vejlede en blind. Vi må lige dannes, ved tro så vi er en tro kopi af Jesus og hele Hans sinds væsen må være åbenlys til skue for alle omkring os. Ingen som selv er under loven kan sætte andre fri. Det er derfor yderst vigtig vi ikke bare betragter Paulus som en historisk person. Men vi tage ved lære af Guds Ord til os i dag.


Det er ikke for ingen ting at Paulus spørger Galaterne hvem der har forhekset dem. Det samme spørger hellig Ånden os ved Paulus Ord til os. Hvem har mon forhekset os. Fordrejet sandheden om korset og loven? Har vi ikke snart lært det virkelige billede, af det kristne liv at kende? Eller skal vi til at have mælk i stedet for fuldkost igen? Begyndte i Ånd og fuldender i kød? Tror vi på at Guds nåde er endnu mere overstrømmende rig? I sær efter vi har gennem gået lidt af meningen med loven. Vi ved jo ganske ude mærket, efter bitter erfaring og møde med loven. At synden fik herredømmet over os.


Alle har vi syndet og mangler Guds retfærdighed. Vi kan spørge os selv om. Har du modtaget Guds ret færdighed? Ved at vi tror på at vi er frie fra loven? Den lov som gjorde at synden fik herredømmet« over den stakkels synder. Lad os nu fortsat betragte Ordet, se, hvorledes loven arbejder og derved får sjæle bragt til ende med dem selv, rede, rede til at blive løst ved tro på Jesus Kristus, vor Herre og frelser. Så at friheden i Jesus hersker og regerer i det levende genfødte menneske. Vi ser således, at det kun er ved død, kan nåden, i Jesus Kristus, komme til at herske Fordi, intet andet end døden kan løse en synder fra hans lænker. Syndens løn er døden, og syndens løn må betales. Dødsdommen må fuldbyrdes.



Har du fuldt ud modtaget din døds dom over lovens forbandelser i dit liv? Men ved den død, Kristus, som menneskets repræsentant led, blev dommen fuldbyrdet, og derfor er der blevet ende på syndens herredømme i alle, som er døde med den korsfæstede Herre. På samme måde dør den troende fra loven, som dømte ham til døden. Forenet med Kristus i Hans død, er han »ved Kristi legeme død fra loven« Rom.7:4.



Han er således frigjort fra dens fordringer/krav eller magt. I det han er døet bort fra det, som han holdes fangen under. Rom.7:6. Loven kan ikke sige til en, som er død: du skal. Igennem dødens port, er den troende gået over i en anden sfære, hvor loven ikke kan følge ham. Han er »i Kristus Jesus« og tjener nu Gud på en ny måde, med en ny Ånd og i glad lydighed, og ikke som før i en tvungen, slavisk lydighed imod lovens bogstav. Gjorde jo det onde som han ikke ville. Kunne ikke gøre det gode som han gerne ville. Her opstår spørgsmålet: Skal vi da sige, at loven, som er givet af Gud, er synd? »Nej, langtfra!« svarer apostelen.



Og så viser han grunden til, at loven blev givet. Han viser, hvorledes loven praktisk virker ved at føre synderen derhen, hvor han er rede til at blive befriet ved den korsfæstede og opstandne Herre Thi budskabet om frigørelse gennem døden med Kristus kommer kun som et glædeligt budskab. Til frihed har Gud igennem Jesus Kristus kaldet os alle Gud har tilbudt os friheden fra syndens og dødens lov. Slaveriet kan ophøre, her og nu om vi da overgiver os til Jesu død og Hans opstandelses liv.



Altså er loven god, når den bruges på Guds rette vis. Fordi vi ser nu at. Loven blev givet for at føre os til død. Jeg må altså dø førend jeg kan få liv og leve et Guds vel behageligt liv. Det gælder os som engang levede under loven. Men da buddet kom. Levede synden op og jeg døde. Rom.7:19. Du kan jo sige til et barn. Det må du ikke. Og hvad gør barnet så? Det gør det, du ikke ønsker det skal. På helt samme måde er vi over for Gud. Vi gør altid alt det vi ikke må. Vi har straks lyst til alt det vi i grunden godt ved ikke er godt. Engang kendte jeg intet til Guds fordringer, »jeg levede uden lov.« Jeg tænkte, at alt var vel, men pludselig stod jeg ansigt til ansigt med min skabers: du skal, og du skal ikke, du må, og du må ikke.


Noget i mig vågnede og stred imod Guds lov. Synden, som havde været død, levede op. Jeg opdagede, at jeg var hjælpeløs og ikke kunne adlyde loven. Synden tog anledning ved selve Guds bud og hævdede sin magt og sin fordring på mig. Jeg fandt den i sandhed stærkere end mig selv. Den forførte mig. Jeg var nødt til at give efter for dens fristelser og vidste, at følgen var død. Den så at sige »dræbte mig« (v. II) ved at vise mig, at der for mig kun var syndens løn - døden - tilbage. Guds bud skulle have ført mig til at leve et bedre liv, men i stedet for lod de mig synke dybere ned i dødens hjælpeløshed og håbløs fortvivlelse. Jeg døde (v. 10).



Loven blev givet for at vise syndens grænseløse syndighed »Altså er loven vel hellig, og buddet helligt og retfærdigt og godt, for at synden ved hjælp af buddet skulle vise sig i sin grænseløse syndighed.« 7:12-13. Synden vise sig som synd ved lovens hellighed! Hvor vidunderligt Skaberens plan er udtænkt i retning af at lære skabningen, som intet begreb har om synd, hvad synd er, og endnu mere at lade ham kende sit behov for frelse. Men for at opnå befrielse fra syndens trældom, måtte den først vise sig i sin grænseløse syndighed.


Ækelt, hadet og afskyet, og ønsket om at blive den kvit kunne opstå. Behovet for en Frelser må fødes, før Frelseren selv kan blive budt velkommen. Vi må se dybden af faldet, før vi kan erkende højden, dybden, bredden og længden af frelsen. Igennem buddet, som er »helligt og retfærdigt og godt« og igennem menneskets forgæves anstrengelser for at opfylde det, bringer Gud ham til at kende sig selv og sin stilling. Loven fører til dødens hjælpeløshed. »Synden bragte død over mig. Rom.7: 13. »Solgt som træl under synden. Rom.7:14. »/ mig, det vil sige: i mit kød, bor der intet godt. Rom.7:18. Ja, der findes udfrielse, når sjælen er rede til at blive udfriet.



Det »elendige menneske« har råbt om hjælp og tilstået, at han er ude af stand til at befri sig selv. Livets hovmod er blevet brudt ned. Det »indre menneske,« som ønskede at adlyde loven, har trods alle anstrengelser for at gøre »det gode« ikke været i stand til at overvinde sig selv eller sine synder. Han har indtil nu ikke forstået korsets fulde budskab. Han har ikke set døden med Kristus og hans frigørelse i Kristus fra syndens tyranni og lovens krav. Og det var i denne bitre kamp, at han måtte lære at kende sit behov.


Måske troede han, at det »indre menneske« ved Guds nådige bistand ville blive i stand til at behage Gud; og efter at have begyndt i Ånden ved forligelse med Gud gennem korsets blod, kunne han måske blive fuldkommen (eller vokse i nåde) ved kødets hjælp! Nej, du elendige menneske, vend dig igen til Golgata. Du trænger til en ny kraft i dit indre - Helligåndens kraft; fordi kun livets Ånds lov i Kristus kan frigøre dig ved Jesu Kristi værk på Golgata. Loven, som du i egen kraft har kæmpet for at adlyde, hersker nemlig kun over et menneske, så længe det lever Rom.7:1. Du blev korsfæstet med din Frelser, du er død med Ham, du er ved Kristi legeme død fra loven; ved troen på Guds virkekraft, tror du det?


Idet du døde, blev du altså befriet fra lovens krav. Du er forenet med Ham, »som blev opvakt fra de døde« (7:4), og idet du stoler på, at Han virker i dig, gør Livets Ånds lov dig fri i Ham, og når Sønnen får frigjort dig, skal du være virkelig fri. Johannes. 8.36.



Du vil se, at det, som var umuligt for loven, der så at sige befalede dig »udefra«, det kan Guds Søn, som blev sendt for at dø i dit sted, virke i dit indre. Idet du overgiver dig til Guds Ånd og ikke længere vandrer efter kødet, men efter Ånden, opfyldes lovens krav i dig, de krav, som det så grundigt glippede for dig at opfylde. Kære ven! du har levet under uafbrudt dom, men der er »ingen jord dømmelse eller fordømmelse. Rom.8. for dem, som har råbt på frigørelse ved Jesus Kristus, vor Herre, og som har kendt dødens svar i sig: at de ikke kunne stole på noget hos sig selv, men kun på Gud, som oprejser de døde.



Ingen som er fødte på ny skal være slave af fordømmelsens jord lov. Som piner og plager dem nat og dag. Med tanker om jeg gør ikke nok for Jesus. Jeg synder jo dagligt og fortjener kun staf. Kære ven. Synden og straffen er blevet lagt på Jesus Kristus for at du skulle være fri. I Kristus Jesus erfares kraften af en ny lov, livet Ånds lov, som frigører fra syndens og dødens gamle lov. »Til frihed har Kristus frigjort os. Så stå nu fast, og lad jer ikke på ny spænde i trældoms åg!« Gal. 5: 1. Se til, at du lader dig lede af Ånden og skridt for skridt vandrer i Ånden Rom 8:4-5:



Se til at du ved Ånden døder legemets gerninger, så skal du leve, og al slavisk frygt for Gud skal forsvinde. Du skal få vished for, at du er et Guds barn, og når du er barn, da er du også arving, Guds arving og Kristi medarving, så sandt du lider med Ham, så skal du også herliggøres med Ham. Romer. 8. 17.

 
Panel title

© 2017 FREE

Antal besøg: 326308

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,8616189956665sekunder