JESUSLIVET - KORSVEJEN TIL HIMLEN.

Korsvejen den smalle vej til himlen.


Du finder Bibelen på www.Bibelen.dk


(Et lille udsnit af en bog)


Går vi tilbage til det gamle Testamente, da fortælles der om en mand ved navn Enok. Han vandrede med Gud, og han var ikke mere, thi Gud tog ham. ( Han blev bortrykket ligesom menigheden skal snart.) 1 Mos. 5-24


Der er mange der siger, at de tror på Jesus og som gennem hele deres liv er kommer til ham med alle deres problemer, og han ar hjulpet dem. Men de er ikke kommet på vandring med ham. De har ikke forstået det.


Vi er på vandring med Gud, ligesom Enok, om vi kender Guds måde, at vandre på. Vi må have lys over vandringen for at vi kan vandre med Gud. Det begynder med, at vi må dø på korset. Vi skal ikke laves om til bedre mennesker.


Rom.6-6 " Vi ved jo, at vort gamle menneske ER blevet korsfæstet med ham, for at det syndige legeme skulle miste sin magt, så vi ikke mere skulle trælle for synden."


Dette er datid. Vi ved jo! Vi er altså kommet op på korset. Vi skal dø der på korset, for at vi ikke mere skal trælle for synden. Vi skal ikke mere laves om. Det gamle menneske, som ville det gode, men gjorde det onde, skal dø på korset.


Det er meget vigtigt, at vi ved Ånden ser dette guddommelige lys. Vi skal vandre medens vi har lyset. For 2000 år siden døde vi på korset sammen med Jesus.


2 Kor. 5-14 " Een er død i alles sted, altså er alle døde."

Guds tanke var at indeslutte alle mennesker i Kristus. Gud sagde, når Jesus dør, da dør alle mennesker. Det var hele Adamsslægten, der døde på korset. Jeg skal give dig et billede. Mit navn er Griis. Jeg har en søn med samme navn. Han kan ikke gøre for det, han fik det navn, fordi min far hed det og hans far igen hed det.


Vi kan ikke gøre for, at vi er i Adamsslægten. Adam blev en oprører imod Gud, vi er født ud af denne oprørsslægt og vi er født oprører imod Gud.

Da sagde Gud: Jeg tager min søn, som ikke er fra denne jord og ikke fra denne slægt. Han er fra Himlen. Han er af guddommelig æt. Jeg gør ham til menneske og lader ham føde ind i Adamsslægten. Derefter lader jeg ham dø og slutter derved Adamsrækken.


Derefter oprejser jeg ham og gør en ny slægt. Det var, hvad der skete. Vi blev en ny slægt i Kristus.


Rom. 6-5 " Thi er vi sammenvoksede med ham ved en død, der ligner hans, skal vi også være det ved en opstandelse, der ligner hans."


Vi er altså en ny slægt. Vort efternavn er nu Kristus. Vi kan ikke gøre for det, Gud har gjort det.


1 Kor. 15-22 " Thi ligesom alle dør i Adam, således skal også alle levendegøres i Kristus."


Vi er døde i Adam! Men nu er vi skjult i Kristus. Hele Adamsslægten er uddød.


1 Kor. 15-45 " Således står der også skrevet: Det første menneske, Adam, blev til en levende sjæl, Den SIDSTE Adam blev til en levendegørende ånd."


Set med Guds øjne er der ikke flere Adamer på jorden. Der er kommet en ny slægt, Kristusslægten. Vi er nu i vor vandring med Gud kommet ikke kun til korset, men også op på korset. Ja vi er endda gået videre ind i opstandelsen.


2 Kor. 5 17-18 " Derfor, HVIS nogen er i Kristus, er han en ny skabning! Det gamle ER forbi, se, noget nyt er blevet til. Men alt dette er fra Gud, som forligte os med sig selv ved Kristus."


DYBDEPSYKOLOGI? Nej, men Kristus! Mange søger i dag tilbage i det gamle menneske efter fejl og synd begået før i tiden eller endog begået i slægten. De mener dette skal bekendes for Gud for at få hans tilgivelse. De graver i deres underbevidshed, de søger i deres forældre eller bedsteforældres henlevne liv, om der skulle være en slægtsskyld at bekende.

Dette er et anderledes evangelium.


2 Kor. 11-4 " Hvis der nemlig kommer nogen og prædiker en anden Jesus, end ham vi prædikede, eller I får en anden ånd, end den I fik, eller et andet evangelium, end det I tog imod, så finder I jer kønt deri."


Psykologiens evangelium er gået langt ind i de kristnes rækker i dag. Der står i Gyldendahls ordbog om psykoanalyse: Psykoanalyse er en psykologisk retning, der lægger vægten på de indre handlingers årsag og derved muliggør en helbredelse.! Citat slut.


Det sande evangelium taler om det gamle menneskes død, men kristne psykologi befængte taler om, at se på de indre handlingers årsag i mennesker og derved finde en mulighed for helbredelse, forbedrelse af sindet. De arbejder på gamle Adams frelse og forbedring.


Bibelen siger jo, at vi er døde! Hvad betyder dette? Det betyder, at så er der ikke mere, at grave efter! Det er i den døde, de graver. Vi er i den nye, Kristus ved tro!


Jesus sagde: Lad de døde begrave deres døde, følg du mig. Tør vi genfødte følge Jesus her? Enok vandrede med Gud og han var ikke mere, Gud tog ham.


Åb. 3-6 " Den, som har øre, han høre, hvad Ånden siger til menigheden."

 
Panel title

© 2017 FREE

Antal besøg: 326137

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,63663387298584sekunder