JESUSLIVET - KUN EN ENESTE BIBEL..

Kun en eneste Bibel.


Du finder Bibelen på www.Bibelen.dk



J. C. Raft.1920.



KUN EN BIBEL, MEN MANGE PARTIER. HVAD ER SANDHED?

Elskede. Da det lå mig alvorligt på sinde at skrive til jer om vor fælles Frelse, fandt jeg det nødvendigt at skrive til jer med formaning om at stride for den Tro, som en gang er blevet overgivet de hellige. Judas. V.3.Sand Kristentro.


På det tidspunkt, da Judas skrev sit brev, var den tro allerede overgivet de hellige, eller Guds menighed (Jesus Kristi menighed på jorden.). Det, der var sand kristentro på den tid, må også være det nu. Udtrykket den tro, som en gang er blevet overgivet de hellige, viser klart, at der her tales om en bestemt tro. Ikke om flere forskellige trosretninger. Der er kun en retning. Det er i Jesus Kristus, som et lem på Hans legeme. I en tro. Ikke om flere, eller andre. En Herre, en tro, en dåb, en Gud og alles Far, som er over alle og igennem alle og i alle. Ef. 4, 5. 6. Så sikkert som der kun er en Gud og en Frelser, så sikkert er der kun en frelsende tro, den, der i Apostel tiden var overgivet de hellige, den, Apostlene forkyndte. At prædike, tro eller lære noget, der afviger fra det, Apostlene lærte, må nødvendigvis føre bort fra sand Kristentro. Om det, vidner Paulus i Gal. 1,8: Men selvom vi eller en Engel fra Himmelen forkynder jer Evangeliet anderledes, end vi har forkyndt jer det, han være en forbandelse!


Sand Kristentro er Jesu Tro.

Den tro, Jesus ejede, og lærte sine disciple, der siden forkyndte den i den da kendte verden, kan med rette kaldes sand kristentro. Det er den tro, han ved sin genkomst finder hos dem, der venter på ham, og som er rede til at modtage ham. Åb. 14, 12. 14. Kun få er i besiddelse af denne tro, når Jesus kommer igen. Mon Menneskesønnen, når han kommer, vil finde troen på jorden? Luk. 18,8. Det kan også spørges. Mon Jesus Kristus finder Hans tro i menneskerne, når Han kommer igen?


Synd bliver ved med at være synd.

( synd vil sige ikke at tro på Jesus, og der ved skyde forbi Guds mål). og Synden er lovens overtrædelse. 1 Joh. 3, 4. Vi er syndere, og bliver ved med at være det, indtil vi bliver af med synden. Men det sker ikke ved, at Gud forandrer på noget af det, han har sagt. Det sker heller ikke ved egne gerninger, men ved en levende tro på Kristus. Gud har lovet at retfærdiggøre den, som er af tro på Jesus. Rom. 3,26. Den, der har tro på Jesus, følger Ham også trofast. Og det er under alle livets forhold. Den er nemlig født på ny, af Ånd og vand, har fået troen nedlagt i sit hjerte fra Gud selv og kan derfor være tro overfor Guds Søn Jesus Kristus. Det er nemlig Hellig Ånden der er troen i det menneskes liv, som er født på ny. Og kan blive trofast i troen, man er i Jesus Kristus og Jesus lever i vort sted. Når vi derfor siger, at vi tror på Jesus, så betyder det, at vi tror det, han troede, og lærte, og handler derefter. Vi er kun redskaber, som bliver brugt af Guds nåde, i den tro Gud har lagt ned i vore hjerter. Vi ved, er overbeviste om. Jesus beseglede sin tro med sit blod. Og gav den videre til os, som en arv vil har fået for at, vi skal bruge den. Vi har fået troens arv udbetalt, efter Jesus. Og det er en levende og virksom tro.


Vi har en fjende.

Desværre for os har vi en fjende, medens vi er på jorden, som ustandselig prøver at franarre os den. Derfor er det nødvendigt vi strider troens strid og ikke lader troen falde ud af vore hænder(hjerter). Vi ved jo at Gud som er i os er stærkere end alt som kan være i mod os. Derfor er det vigtig vi lærer hvordan vi gør. Apostlen anmoder os om at stride for den, og den er værd at kæmpe fordi, ved den frelses vi. Som stifter af den nye pagt måtte Jesus nødvendigvis ordne alt vedrørende denne pagt, før han døde. Ingen kan lægge noget til et testamente, efter at den, som har gjort det, er død. Skal der ændres må det finde sted medens vedkommende lever. Ingen ophæver dog et menneskes stadfæstede arvepagt eller føjer noget dertil. Gal. 3,15. Jesu tro må derfor findes i den hellige Skrift. Vor tro må være bygget på apostlenes og profeternes grundvold, idet Hovedhjørnestenen er Kristus Jesus selv, i hvem en hver bygning sammenføjes. Og vokser til et helligt Tempel i Herren. Ef. 2, 19-22. Guds menighed fremstilles som en bygning, et helligt Tempel i Herren, og Guds bolig i Ånden. Denne bygning, dette Tempel eller denne bolig hviler på Apostlenes og profeternes grundvold, men Kristus bliver hovedhjørnestenen.


Det var Kristi Ånd, der vejledte de hellige skribenter. Gennem dem vidnede den, om Kristi lidelser og den der på følgende Herlighed», 1 Pet. 1, 10. 11. Kristi Ånd taler gennem Profeterne såvel som gennem Evangelisterne og i Brevene. Hvad enten vi derfor læser i det gamle eller i det nye Testamente, er det Kristus, der taler til os. Forfatteren er blot det Redskab, hvorigennem Kristus taler.


Læst på den måde bliver Bibelen en ny bog. Man hører Kristi stemme og erfarer Sandheden af hans udsagn: De Ord, som jeg har talt til jer, er Ånd og er Liv. Joh. 6,63. Bibelen bliver som et brev, vi har fået direkte fra Kristus. Hvor herligt! På dette Ord bygger vi vor tro. Det er vor regel og rettesnor, en lygte for vor Fod og et lys på vor vej. Deri henter vi trøst og opmuntring, og derfra får vi kraft og styrke i prøvens stund. Grundlæggerne af den kristne kirke/menighed, byggede udelukkende på«Apostlenes og Profeternes grundvold. Det gamle og det nye testamente. I modsætning til Jødekirken, der kun hviler på den halve grundvold, det gamle testamente.


Vor tids Kristendom er desværre godt i gang med at rive den halve grundvold (det gamle Testamente) ned, medens atter andre forsøger at fjerne Hovedhjørnestenen. Troen på Kristi guddommelige fødsel, død og opstandelse.


I sin Bjergprædiken betoner Jesus nødvendigheden af at bygge på hele grundvolden. Han siger: Derfor, hver den, som hører disse mine Ord og gør efter dem, ham vil jeg, sammenligne med en forstandig mand, som byggede sit hus på Klippen, og skylregnen faldt, og floderne kom, og vindene blæste og slog imod dette hus, og det faldt ikke. Fordi, det var grundfæstet på Klippen. Og hver den, som hører disse mine Ord og ikke gør efter dem, kan sammenlignes med en, som byggede sit hus på sandet, og skylregnen faldt, og floderne kom, og vindene blæste og stødte imod dette hus, og det faldt, og dets fald var stort.» Matt. 7, 24-27.


Lad os tænke os, at to mænd bygger hver et hus, det ene ved siden af det andet. Af udseende er de ens, lige store, og der synes flygtigt set ikke at være nogen, forskel. Og dog er der forskel. Det ene. er bygget på en solid grundvold, det andet derimod på sand. Så en dag kommer der et vældigt regnskyl, og det ene af husene ligger i grus, medens det andet står uskadet. Beboerne i, det ene ligger knust under ruinerne, i det andet har man det derimod godt. Den, hvis tro er bygget på noget andet end Herrens Ord, går under stormen, Den, der bygger på. Apostlenes og Profeternes Grundvold, trodser derimod alle storme, og går uskadt igennem alt. Han er den samme i storm som i solskin, hans tro er lige stærk, hvad enten det ser mørkt eller lyst ud. Tillidsfuld og frejdig går han sin gang gennem livet; han er altid glad og lykkelig. På en sådan passer Sal. 125, 1: De, som forlader sig på Herren, de er som Zions Bjerg, der ikke rokkes, men bliver evindeligt/evigt.


Når han vandrer i mørke og har ikke lysets skin (eller Herrens genspejl i sig), skal han hvile sig på Herrens Navn, ja stole fast på sin Gud. Es. 50, 10. Desværre vises der en forbavsende ligegyldighed, når talen drejer som det vigtigste af alle spørgsmål, vor sjæls Frelse. De fleste bekymrer sig ikke om disse ting og lade spørgsmålet, glide hen over hovedet. Med en undskyldning om. Vi er jo kun mennesker og er evigt frelste, under Guds nåde. De er så optaget af andre ting, at de ikke tager tid til at undersøge, om der er en hel eller en halv eller slet ingen grundvold under det hus, de bor i. De følger med strømmen, det går lettest. De tror og lærer det. samme som deres fædre uden at spørge og undersøge, om det, fædrene byggede på var sand kristentro, bygget på Apostlenes og Profeternes grundvold, eller ej, Således bar man sig ad på Jesu tid, således handlede man også på Luthers tid, og således handler desværre alt for mange på vor tid.


De, der undersøger og gransker disse spørgsmål i lyset af den hellige Skrift, og som vender tilbage til Apostlenes og Profeternes Grundvold, anses ofte for at være blevet forført. De beskyldes for at ville være førende og af deres fedme. Ofte med ord om. O. De er da også altid så hellige, de tror de er så retfærdige og fromme. Osv. i den dur. Men Kain frembar et offer til Herren af jordens Frugt. 1 Mas. 4, 3. 4. Gud havde befalet at ofre et Lam, en Buk eller en Kalv, men de indførte en ny lære. Selvom det modsatte er tilfældet. Samme anklage blev rettet imod Jesus og Apostlene, mod Luther, Wesley m.fl. Men hvor meget bedre ville det ikke have været, om menneskene på den tid havde undersøgt sagen med Guds Ord! som grundlag i stedet for at anklage og forfølge disse sandhedsvidner, der, vejledt af den Helligånd, forkyndte Guds Sandhed og søgte at lede menneskene tilbage til de gamle stier, som deres forfædre havde efterladt! Jer. 6, 16-19.


Hvordan kommer man i besiddelse af sand kristentro?

Lad den store Apostel svare: «Altså kommer troen af det, som høres, men det, som høres, kommer igennem Kristi Ord.» Rom. 10, 17. I fortællingen om Sædemanden sammenligner Jesus Guds Ord med sædekornet. Sæden er Guds Ord, siger han. Ligesom sæd der falder i jorden. Det må dø. Når den rette varme og fugtighed er til stede begynder det at spire, og, vokser op og bærer frugt. Sådan spirer og vokser Herrens Ord i vore hjerter. De, der hører Ordet og tillader, Gud! at gøre det levende i deres liv, kammer i besiddelse af sand kristentro, Ordet lever i dem. Det vil sige, det, der står i Ordet, vises i deres daglige liv. Guds Ord er levende og kraftigt. Heb. 4,12. Sand, kristentro må absolut være en levende tro. Levendegjort af Hellig Ånden. Og ikke ved menneskelige, anstrengelser og teoretiske metoder.


Ligesom træet kendes på sine frugter, således kendes også en Kristen på sine gerninger. Disse fortæller, om hans tro er ægte eller ikke. Målestokken er Guds Ord. Er vort Liv ikke i harmoni med den hellige Skrift, så er vor tro heller ikke ægte. Så hviler den ikke på, Apostlenes og Profeternes grundvold. Så er den en død tro, som Jakob kalder den: På samme måde er troen også, om den ikke har gerninger, død i sig selv. Men man vil sige: Du har tro, og jeg har Gerninger. Vis mig din Tro uden Gerningerne, og, jeg vil af mine Gerninger vise dig Tror du, at Gud er en, deri gør du ret; også de onde ånder tror det og skælver. Men vil du vide, du tomme menneske, at troen uden Gerninger er unyttig? Fordi, ligesom legemet/kroppen er dødt uden ånd, således er troen også død uden gerninger. Jak. 2, 17-20. 26. Heb.11. fortæller os, hvad sand ag levende Tro er, ag hvorledes den ytrer sig. Ved den fik de gamle godt vidnesbyrd.» Heb. 11,2. Mange tror, at man under den gamle Pagt blev retfærdiggjort ved gerninger, medens man i den nye retfærdiggøres ved Tro. Ganske vist forsøgte mange af Jøderne det; men det mislykkedes. Det står helt klart, at det ikke lader sig gøre. Det lære Bibelen. Den hellige Skrift os meget tydeligt. Intet kød/menneske vil blive retfærdiggjort af lovens gerninger; ved loven kammer kun erkendelse af synd. Rom. 3, 20.


Menneskerne er aldrig blevet retfærdiggjort på nogen anden måde end ved tro. Hør, hvad Hebræerbrevets forfatter siger: Ved tro ofrede Abel Gud et bedre offer end Kain, og ved den fik han det vidnesbyrd, at han var retfærdig, idet Gud bevidnede sit velbehag i hans gaver; ved den taler han endnu efter sin Død. Heb. 11,4. Det var ved tro, Abel ofrede et bedre offer end Kain, ag det var ved denne trosgerning/handling, han blev retfærdiggjort. Begge disse brødre gik hen for at ofre Abel bar frem af sin hjord passede bedst med Kains håndtering at ofre af jordens frugt. Måske har han ment, at Gud ikke tog det så nøje; et Offer var ja dog et offer! Abel derimod fulgte Herrens undervisning og ofrede af sin første hjord. Ved tro blev Enok borttaget, for at han ikke skulle se døden, og blev ikke fundet, fordi Gud havde taget ham bort. Før borttagelsen har han fået det vidnesbyrd, at han har behaget Gud. Heb. 11,5. Enok levede blandt en ugudelig slægt. Det var en vantroens tid, som kun vor tid kan opvise magen til; men han bevarede en levende tro på Herren. De, der lever, når Kristus kommer, og har en levende tro skal ikke smage eller se døden. 1 Kor. 15,51. 52. Ved Tro var det, at Noah, advaret af Gud om det, som endnu ikke sås, i Gudsfrygt indrettede en Ark til Frelse for sit hus; ved den domfældte han verden og blev arving som er i besiddelse af en lignende tro, tages også til Himlen uden at smage til retfærdigheden ifølge tro. Heb. 11, 7. Hvorledes kunne Noahs i tro fordømme verden, som da forgik? Netop derved, at han gjorde nøjagtig, som Herren havde befalet. Uden at agte på hån og spot tog han fat på at bygge arken. menneskeligt set var der ikke udsigt til, at han nogen sinde skulle få brug for den; men det brød han sig ikke om. Hvert hammerslag på arken bekræftede, at Noa troede og byggede sit hus/liv arken på Herrens Ord, uden at fravige Herrens ordre.


Abraham havde det godt, hvor han boede, før Herren kaldte ham. Men uden at gøre Indvendinger adlød han Herren. Han spurgte ikke, hvor han skulde hen, han gik ud, skønt han ikke vidste, hvor han kom hen. Heb. 11. Spørgsmålet er. Har vi den rette kristne tro? Eller er vi som skriftkloge, der nok ved hvordan der burde tros og vandres i tro, dog Uden vi gør det?

 
Panel title

© 2018 FREE

Antal besøg: 344765

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,59876585006714sekunder