JESUSLIVET - LÆNET TIL DEN ELSKEDE

Lænet til den elskede


www.Bibelen.dk




Hvem er hun, der kommer op fra ørkenen, lænet til sin elskede?
Højsangen 8:5


At læne sig til den elskede er tro - tro der ser på Kristus, til forskel fra følelse, der ser på sig selv. Troen ser på, hvad Herren her gjort og sagt, hvad angår retfærdiggørelse og helliggørelse.



Der er mange tilfælde, hvor vi ikke har et udtalt løfte at bede om, og alligevel har troen plads til at arbejde. Den kana'anæiske kvinde havde intet sådant løfte, ej heller havde officeren, de var begge hedninger, og deres bønner var om timelige velsignelser. Og alligevel var Kristus i begge tilfælde lykkelig over deres tillid til Ham. Disse tilfælde var de eneste, hvor Han sagde, Han havde fundet stor tro, og Han gav dem alt, hvad de ønskede.



Den kana'anæiske kvinde havde hørt om Kristus og Hans veje, den venlighed og medlidenhed Han viste skarerne. Hvad Han gjorde for andre, kunne Han gøre for hendes datter, og hun besluttede sig til at henvende sig til Ham. Åbenlys afvisning kunne ikke ryste hende ud af troen på Ham: 'Jo, Herre, for' -. Officeren følte sig yderst uværdig, havde meget lave tanker om sig selv og meget høje tanker om Kristi person, og sande tanker om Hans hjerte: 'Men sig blot et ord.' Tro tror intet dårligt om Gud, men alt godt om Ham. Den læner sig op af Hans nåde, selv når den ikke kan pege på Hans trofasthed og sige 'Gør som Du har sagt'.



Herren er glad for tro, som viser sig på denne måde. ' Gør dette for mig, for Du er nådig' hellere end 'fordi du er trofast'. David viste denne tro på Gud, da han foretrak at falde i Guds hænder i stedet for menneskers. Sådan en tillid til Ham giver Kristus glæde. Skal vi ikke glæde Ham ved at have tillid til Ham, uanset om vi har et løfte eller ej?



Herren anerkendte disse to's tro, ved efter at have prøvet den, at gøre, hvad Han ikke havde lovet. Lignende tilfælde forekommer bestandig mellem os selv. Du beder for en ven, der er syg eller i vanskeligheder. Du kan ikke gå til Ham og sige at Han har lovet at fjerne disse, og det tjener måske ikke til Hans ære, at de skulle fjernes. Måske ser du på verset 'Hvad end I beder om i Mit navn, det vil Jeg gøre', og dog kan du ikke pege på et løfte om den lovede velsignelse, og derfor kan du ikke bede i tro på at du har det. Og alligevel har troen sit rum her. Den ser på Ham, for at Han skal give dig hvad du ønsker, og din bøn vil blive hørt, og Han vil respektere din tro på Ham.



Lige sådan med bønner om venners omvendelse, enten individuelle, en families eller et samfunds. Han gør i hundreder af tilfælde, hvad vi beder om, fordi Han respekterer vores tro på Ham. Men ikke desto mindre, alle der bedes for, frelses ikke. Var det sådan, hvad ville resultatet så ikke blive? Hvis det var sikkert, at alle som blev bedt for af kristne venner ville blive frelst, ville de der ikke var frelst sætte deres lid til disse bønner. Ambrosius' forsikring til Monica, Augustins mor, 'et barn der er bedt så meget for, kan ikke gå fortabt', var kun stærke følelser. Absalom var sådan ét, og dog, 'Oh Absalom, min søn, min søn! Gid det var mig og ikke dig, der var død!' Du uomvendte, angr og tro Evangeliet, ellers vil bønnerne for dig være forgæves.



Hold det forsonende offer op for Gud, når du beder for andre, og påpeg pinsen i bønner om menneskers sjæle, og vidn samtidig for dem om disse ting - bed til Gud for dem og bed med dem til Gud.

Du, der tror, har du nogen sinde henholdt dig til et løfte og fået al velsignelsen indeholdt i det?

 
Panel title

© 2018 FREE

Antal besøg: 358604

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,46856212615967sekunder