JESUSLIVET - LÆR AF JESUS INDEN DU GÅR UD.

Lær af Jesus, inden du går ud.


År  2013.


www.Bibelen.dk


"Hoshana, Davids Søn! Velsignet være den, som kommer i Herrens navn! Hoshana til Gud i det Højeste!" Matt 21,9.


Hvordan kommer du ridende? Hvordan går du til dine medmennesker med evangeliets budskab? Skaber du frygt ved din fremgangsmåde?


Det er ikke altid man kan sige, velsignet det menneske som kommer i Herrens navn. Ind i mellem er det slet ikke i Herrens navn men i deres eget navn de kommer. Jeg må spørge helt alvorligt. Hvem har sendt dig ud?


Det er nødvendigt du dør fra dig selv og dine egne planlægninger før du kan tjene Gud. Gud har ikke brug for dig, dit køds natur, som du måske tror kan bruges til noget. Gud har kun brug for Jesus Kristus Hans egen Søn i dig.


Måske har du, uden du så det, forrådet Jesus og Hans måde at evangelisere på?


Jesus sagde: "Selv om Menneskesønnen nødvendigvis må dø, sådan som Skrifterne har sagt, så må jeg sige: Ve det menneske, som forråder mig. Det havde været bedre for ham, om han aldrig havde levet."Matt 26,24.


Matt.21,5: ”Sig til Zions datter: Se, din konge kommer til dig, sagtmodig, ridende på et æsel, og på et trækdyrs føl.”


Kommer du sagtmodig til dine medmennesker som Gud ved HelligÅnden i dig ønsker det?


Jesus kunne nøjes med et æsel. Han havde ikke behov for at reklamere for Guds rige. Folk så Guds rige i Ham. Ser de Gud i dig, eller skal der blæses i basun foran dig for at folk lægger mærke til netop dig, og det du gør?


Tag ved lære af Jesus, tillad du Ham at bringe evangeliet på Hans måde.

 
Panel title

© 2018 FREE

Antal besøg: 359223

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,35205292701721sekunder