JESUSLIVET - LAD FOLKET KENDE SEJREN.

Lad folket kende, sejren.


www.Bibelen.dk



1. Sam. 17,47: ”og for at hele denne forsamling kan kende, at Herren ikke giver sejr ved sværd eller spyd, for Herren råder for kampen, og han vil give jer i vor hånd.”


Vi står midt i kampem. Kampen om Sandheden og løgnene.

I dag er løgnens hersker trådt frem som aldrig før, Han ødelægger, stjæler, lyver og forfører folk som aldrig før. Netop fordi. Satan ved. For det første. Han er afvæbnet, og Jesus Kristus snart henter sin menighed, alle de der tror på Ham.


For det andet. Satan ved. Han skal skynde sig meget med at få så mange som mulig over i hans rige, så de går fortabte, derfor går han også på rov midt iblandt menighedens medlemmer og forsøger at sætte splid iblandt hvem han kan. Kan Satan få ført nogen bort fra Kristus, ud af Hans Ånd og Liv så er han godt tilfreds.


I sær er Satan meget interesseret i at lukke munden på de der forkynder Evangeliet og har nogle tjenester, her har vi som medlemmer på legemet i menigheden et stort ansvar. Vi skal gå i forbøn nat og dag for dem der har fået et kald, en nådegave, en tjeneste at udføre. Vi som medlemmer på legemet skal omslutte dem Gud har sat over os for at betjene mennesker.


Aron måtte løfte Mose hænder. Gør vi det? Løfter vi hinandens, hænder i sær de der tjener med forkyndelse er i stor fare for at blive slået til jorden, få munden lukket af Satans angreb. Ja, vi er alle under angreb, men vi må ikke glemme hvem der gav os evangeliet til vor frelse, hvem der førte os til Kristus, hvem der opbygger os, hvem der er der når vi selv trænger til, befrielse, helbredelsen trøst og formaning, eller sjælesørgerne (diakonerne).


Vi kan stille os selv det her spørgsmål. Er vi alle vore brødres vogtere? Vogter vi virkelig alle vore søskende? Passer vi godt på lammene, så de ikke løber bort fra hyrden og folden?


Kan vi det? Er vi i stand til at kæmpe for andre?

Hør her. David var en lille uset dreng, dog konge. Han kæmpede med kæmpen Goliat. I 4o dage trådte Goliat frem i al sin styrke og hånede hver morgen og aften israelitterne for deres manglende kampånd. Goliats udfordrende ydre med spyd og sværd og udfordrende tale fik angstens sved til at pible frem på israelitternes pander, for hvad kunne de udrette mod en sådan kæmpe, der var væbnet til tænderne? Sådan kan Satan godt træde frem i lang tid, mod Guds tjenere ja også os selv kan være under angreb. Men David så det. Han så hvordan kæmpen stod der og hovorede over landet og hånede dem alle. Ser du det når fjenden håner, spotter dine søskende, når de er nede når fjenden skyder på dem, og hvad gør du ved det?


Se her. David, som bare var en lille uset dreng trådte frem, med sin stenslynge og fem små sten. I filisternes øjne så de fem små sten latterlige ud. Ingen regnede med dem, heller ikke hans egne brødre, kun David troede på dem, for han havde før prøvet at bruge de små sten og set det virker. Hvor tåbeligt! Tænk at David troede på at han kunne gøre en forskel over for Goliat. Mange rystede på hovedet af ham og de har helt sikkert kommet med en hel masse såkaldte velmenende gode råd. Og forsøgt på at overtale ham til at lade være. Men David stod altså fast. Gør du det det i kampen for din næste eller hører du på alle de velmente råd fra højre og venstre, gå lige ud og hold fast, stå fast som David. Se ikke til højre eller venstre. Brug du dit kasteskyts selvom du bliver hånet for det og andre siger du er tåbelig. Gør det for din næste.


David vandt, på trods af omstændighederne, han han lod sig ikke styre af menneskelige fornufts tanker og ideer til hvordan de lige mente han kunne vinde for det, der for fornuften er det glade vanvid, det er for troen den glade tillid. David bekendte med sin mund, i tro på hvad Gud Herren havde sagt. ”Herren råder for kampen”, og brugte udtrykket ”jeg kommer mod dig i Hærskarers Herres, Israels Guds navn, ham, du har hånet”. David havde forstået at han skulle bekende med sin mund det han troede og så ville det ske. David tog Guds ord i sin mund.


Fjenden kan godt lige som goliat sige. Vis mig lige den mand/kvinde som kan slå mig. Goliat råbte: ”Vælg jer en mand! kom med en mand!” og David trådte frem. Er du manden eller kvinden der vil slå fjenden ned?


I Vor tid er Jesus Kristus den der har overvundet alt. Han afvæbnede magterne og myndighederne stillede dem synligt til skue så vi kan se dem. Og vi har fået alt i Kristus, se selv i Efes kap 1. om alt du har fået. Jesus Kristus trådte frem på kamppladsen for at sætte os i en sejrsstilling. Vi behøver kun at bruge den stenslynge vi allerede har fået og sætte stenene i den og så ellers skyde dem afsted mod fjenden. Så vil fjenden vige.


Stenslyngen er vor faste tro på Gud i Jesus Kristus, at Gud fører vor sag og har overvundet Satan og magterne og myndighederne. Men det er op til os om vi vil sætte stene i slyngen og i tro skyde fjenden.


Hvad er så stenene, det vi skal skyde med?


Læs i Efes 6 så ved du lidt om rustningen og kampen.

Men vi har følgende til at bruge i kampen.


1. Ordet.

2. Bønnen.

3. Jesu-navnet.

4. Jesu blod og kors.

5. lovsangen.



Lad os huske i tro.

Vore stridsvåben ikke er verdslige, men mægtige for Gud. ” 2. Kor.10,4.


Gud tvinger ingen.

Gud tvang ikke Jesus til at komme til os. Han gjorde alt frivilligt, i kærlighed til den første Sandhed, gjorde Jesus alt, og gør det stadig. På helt samme måde er det med os. Vi har fået vor egne frie viljer til at vælge. Vi vælger at gøre ting i tro på Gud. Vi vælger at tjene, i tro. Vi vælger at tro på at, Gud har givet nogle forskellige nådegaver og tjenetjener. Og går ud i de forskellige opgaver, i tro på at det er Guds vilje.


På helt samme måde med, at gå til kamp for Jesus. Vi gør det i tro at Gud ved sin Hel lige Ånd styrer kampen og viser os hvor vi hver i sær kan slynge vore stene. Det er op til os at bruge de ”fem små sten”, som i virkeligheden er store.



Vi er små som David.

Jesus siger”Frygt ikke du lille hjord, for jeres Far har besluttet at give jer riget” Luk.12,32 - med bønnens vished/overbevisning i tro.


Det er kun en eneste betingelse for at det kan lykkedes.

Jesus siger det her. ”Hvis I bliver i mig og mine ord bliver i jer, så bed om hvad som helst I vil, og I skal få det.” Johs.15,7. Læg mærke til ordet. Hvis? Det er kun hvis vi bliver i Jesus Kristus at vi kan vinde sejrene. Husk på hvem der er vintræet. (Joh 15).


Lovsang løser lænker og giver os mod.

Find de gamle kampsange frem, som i dag bliver sunget alt for sjældent f.eks. ”Op I kristne ruster eder!”, hvor der står: ”Følg så jeres fyrste efter, stol kun på hans stærke arm! Satan bruger alle kræfter, fnyser i al sin harm; for os går med os står helten dog, som alt formår.”


Men uden!

Uden vi selv tror på det vi læser, taler, beder eller synger, er alt kun døde gerninger. Ord uden Ånd, gerninger uden Ånd er døde religiøse gerninger som ikke giver nogen frugt. Derfor er det livsnødvendigt selv at være i Ånden og være fyldt af Ånden. Om vi forsøger at kæmpe i egen kraft fordi, vi nu har læst om det vil fjenden hurtig slå os til jorden. Vi kan ikke kæmpe selv, vi må have Gud til at stride for os, og blot være et redskab eller et våben i Guds hånd.


Begynd med at bede.

Bed om du må få vist din plads i kampen så du ikke selv bliver overrumplet af fjenden. Gud vil vise dig din plads. Es.59,1: ”Se, for kort til frelse er ej Herrens arm, hans øre ikke for sløvt til at høre.”


Til slut.

Du kan ikke gå alene. Du må have resten af hæren med dig. Hæren er Guds menighed/kirke. Som Jesus Kristus selv er hovedet for. Går du alene er du udenfor dine søskendes beskyttelse og du vil falde i fjendens hånd. Se evt. artikler ang. menigheden og de forskellige lemmer på Jesus Kristi legeme.


Til kamp til kamp til kamp for Jesus.

 
Panel title

© 2018 FREE

Antal besøg: 358832

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,48724794387817sekunder