JESUSLIVET - LAD LYSET BRÆNDE
   





Luk.
24: ”Brændte ikke vore hjerter i os, mens han talte til os på vejen og lukkede
skrifterne op for os.”






Du må selv
brænde for at kunne sætte andre i brand”, er der en, som har sagt. Og hvor er
det sandt. Det var lige præcis det, der skete på vejen mod Emmaus, hvor to
nedslåede disciple snakkede om det, der netop var sket i Jerusalem. Og pludselig
opdager de en fremmed, der slår følge med dem.


Det er den
opstandne Jesus, som går i direkte dialog med de to vandrere. Jesus prøver
forsigtigt at åbne en dør på klem for senere at åbne den helt med sit vidnesbyrd
som den opstandne frelser.






De noget
bekymrede disciple bliver tændt af de varme ord, der kommer fra Jesus, da han
udlægger skriften. Senere hen ved brødsbrydelsen i et nærliggende hus, flammer
disciplene begejstring yderligere op. Nu er de klar over, hvem de har siddet til
bord med. De er tændt og løber hurtigt tilbage til Jerusalem, hvor de øvrige
disciple befinder.






Midt under
besøget og den ivrige samtale om den opstandne Jesus, står hovedpersonen midt
iblandt dem. Hans første ord er: ”Fred være med jer!” Derefter fremlægger Jesus
yderligere sin frelsesplan med syndernes forladelse og en missionsbefaling. ”I
skal være mine vidner!” fortsætter Jesus og fra nu af startes den store
missionsvirksomhed ud over den ganske jord. Disciplene blev virkelig antændt af
Jesus og sammen bærer de missionsfaklen videre ud i den store verden.






Åh jo. Kap. 24
hos Lukas er et vidunderligt kapitel. Her møder vi spænding, nærvær, åbenbaring
og ikke mindst Jesu afskedsstund med en flok disciple, som gennem hans
vidnesbyrd har fået en livsopgave betroet – de skulle være fakkelbærere.






Forleden hørte
jeg verslinien ”Jeg vil lade lyset brænde” over bilradioen. Det var en af de
popsange, man af og til hører gennem æteren, men ordene gjorde indtryk på mig.
Måtte vi lade lyset brænde, så det kan lyse op i det teologiske mørke, som er
ved at slukke den evangeliske flamme.






Ja, man må
tage sig til hovedet, når flertallet af vore biskopper vil prøve at vejlede os
med hensyn til partnerskabsritualer. Tag f.eks. Rom.1,27, hvor der bl.a. står,
at ”mænd levede skamløst med mænd”. Med den udmelding nogle biskopper kommer
med, skulle man næsten tro, at der stod ”mænd levede harmonisk med mænd”, men
det står der altså ikke. Hvornår erkender vore biskopper, at Paulus ikke er en
hr. hvem som helst? Han var apostel, og hans ord tæller mere end, hvad end
biskop i Danmark kan udtænke. Det er en skam, at de samme personer, som skulle
vejlede de vildfarne nu vildleder de vejfarende.






Vi befinder os
midt i en kirkekamp. Ja, denne andagt er et råb fra det dybeste i mit hjerte.
Jeg fatter ikke, at vore biskopper, som skulle vejlede os ud fra Bibelen, nu
finder på de mærkeligste tolkninger, som utvivlsomt vil blive til skade for
folkekirken. Lad os bede med H.C. Stehn:






Ræk os og
Jesus din frelserhånd,
i dag og i alle stunde.
Udløs os alle af mørkets
bånd,
at ret vi dig tjene kunne.
Gud giver os lykke og gode råd,
sin
nådes lys os tilsende!






clear.gif


Kærlig hilsen - og Guds fred
Gert Grube -
www.dagens-ord.bibelland.dk








clear.gif


 
Panel title

© 2017 FREE

Antal besøg: 313038

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,4052848815918sekunder